ADVOKATENS STEMME. Dialogen mellem advokater er blevet hårdere. Det har givet en klagekultur, mener Peter Breum, der er medlem af Advokatnævnet.

UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET NR. 1 JANUAR 2014 ADVOKATENS STEMME Dialogen mellem advokater er blevet hårdere. Det har givet en klagekultur, mener Peter Breum, der er medlem af Advokatnævnet. RETSSIKKERHEDEN ER FORRINGET. FORMANDEN FOR ADVOKATRÅDETS SKATTEUDVALG GØR STATUS

INDHOLD LEDER KORT NYT TEMA: DOMMEREN, ADVOKATEN OG FORBRUGERENS STEMME Der er mange faggrupper involveret, fra en klage dumper ind ad brevsprækken, til den bliver afgjort i Advokatnævnet. Det handler blandt andet om at sikre gennemsigtighed i aftalen mellem advokat og forbruger, og om at der bliver sat den rigtige pris på advokatens arbejde. RETSSIKKERHEDEN ER FORRINGET Formanden for Advokatrådets Skatteudvalg, advokat Poul Bostrup gør status på udvalgets redegørelse fra 2011 om retssikkerhed på skatteområdet. 5 6 8 20 8 KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG PORTRÆT: EVA SMITH Hun har været forbillede og mentor for flere generationer af advokater og jurister, og hun er kendt som professoren med den skarpe replik til politikerne, når retssikkerhed og demokratiske frihedsrettigheder er truet. ADVOKAT IND I SJÆLEN: Advokat med søfartsbog Jan Erlund 24 26 30 30 CHRISTIANSBORGKLUMMEN Karsten Lauritzen (V) 34 Fagligt EUROPÆISK RETSPOLITIK: GRÆNSER FOR LIGEBEHANDLING EU-Domstol korrigerer Klagenævnet for Udbud JURIDISK RESPONSA: NY HØJESTERETSKENDELSE ÆNDRER PRAKSIS FOR JURIDISK RESPONSA En ny højesteretskendelse er udtryk for ny praksis med hensyn til fremlæggelse af juridiske responsa og må forventes at få stor praktisk betydning. ADVOKATENS ROLLE: Den etiske stedsans 36 38 42 26 NYE BØGER 44 NYT JOB: Claus Guldager 46 NYT OM NAVNE 47 2 ADVOKATEN 01/14

Digital post Debitor registret OPENING.DK. 14302 Sikker mail og digital postkasse Det behøver ikke at være kryptisk, selvom det er krypteret. Kryptering og sikker mail er blevet centrale emner i dagens digitale Danmark. Lad Unik Advosys hjælpe dig med at håndtere øget sikkerhed på mailkommunikationen let og enkelt. Kontakt Unik Advosys på 7642 1100, hvis du vil høre mere om vores Advokat løsning og hvordan den let håndterer sikker mail samt digital post. ADVOKATEN 01/14 3 UNIK SYSTEM DESIGN 7642 1100 VEJLE KØBENHAVN UNIK.DK UNIK@UNIK.DK

DØDSBOER KØBES/RYDDES An ka vurderer, køber og totalrydder ALLE slags dødsboer. Gra s og uforpligtende lbud gives fra dag l dag. Rydning kan foretages inden for få dage. Pænere hjem købes l høje priser. Hjem uden værdier ryddes mod betaling. Beliggende på Frederiksberg og Gilleleje, men kører på hele Sjælland. 15 års erfaring med dødsboer. KOLOFON Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten at værne om advokaters uafhængighed og integritet, at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater, at sikre advokaters faglige kompetence, og at virke til gavn for det danske retssamfund. Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet. Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn, oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens 144, stk. 1. Advokatnævnet er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet lovgivningens regler om tavshedspligt. ADVOKATEN 93. ÅRGANG DIREKTE KOMMUNIKATIONSORGAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. UDGIVER/REDAKTION: ADVOKATRÅDET Kronprinsessegade 28 1306 København K Telefon 33 96 97 98 Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk www.advokatsamfundet.dk Kontakt Antika, ring 3888 9663, www.antika.dk, antika@antika.dk An a - Professionel tømning af dødsboer. CVR-NR 26949904 Daglig advokat bogføring www.stouby-bogholderiet.dk Daglige afstemninger og opgørelse af tilsvar Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, professor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat REDAKTIONSPANEL: Anne Birgitte Gammeljord, advokat Arne Gram, vicepolitidirektør Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret Rass Holdgaard, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Jens Røn, statsadvokat Henrik Stagetorn, advokat Vi kender reglerne for advokatbogholderi Alle arbejdsdage, året rundt Online i dit bogføringssystem Fleksibelt samarbejde Kontakt os og hør mere al kontakt indtil et samarbejde er indgået, er gratis og uforpligtende. Modtag et retvisende estimat med forudsætninger inden du beslutter dig for et samarbejde med os. Det skal være trygt at skifte til os! Nu i samarbejde med winfinans.dk Stouby Bogholderiet ApS Telefon: 22 25 97 22 Fax: 72 62 41 90 mail:lene@stouby-bogholderiet.dk Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk Redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk ANNONCER: FrontMedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 Zandra Pihl advokaten@frontmedia.dk www.frontmedia.dk LAYOUT: Adman Kommunikation Vesterbrogade 15 1620 København V Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk www.ad-man.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE ISSN 0107-5616 ISSN 1901-4546 (online) TRYK: Jørn Thomsen / Elbo AS Essen 22 6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk 4 ADVOKATEN 01/14

LEDER RETSHJÆLP I ALLE AFKROGE AF LANDET HER VED INDGANGEN TIL 2014 er der grund til at kippe med flaget for den politiske opbakning bag en fortsættelse og endda styrkelse af grundlaget for den vigtige samfundsopgave, som varetages af retshjælpsinstitutionerne. Selvom vi stadig mangler en opfølgning, der sikrer en egentlig opkvalificering af retshjælpen, er der næppe tvivl om, at den nu trufne beslutning er et skridt i den rigtige retning. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at den retshjælp, der nu fortsat kan ydes, vil være ikke alene omkostningsneutral, men samlet set medføre besparelser for samfundsøkonomien. I starten af december så retshjælpen ellers ud til at hænge i en tynd tråd, da der blandt regeringspartierne manglede opbakning til at fortsætte de bevillinger, der hidtil er givet til området. Her valgte jeg selv at gå i pressen med en stor undersøgelse, som Copenhagen Economics har udarbejdet i 2012 og som dokumenterer, at udgifterne til retshjælp er faldet 75 procent, siden Retsplejelovens regler om offentlig advokatretshjælp blev ændret med virkning fra 1. januar 2007. Så der er altså tale om et område, der er barberet helt ned i forvejen. Når retshjælp er en mærkesag for Advokatrådet, er det, fordi det er helt grundlæggende for retssamfundet, at der er lighed for loven det kræver altså, at alle uanset indtægt har mulighed for at tale med en advokat og få hjælp til at løse deres tvist. Når man skærer så hårdt inden for et område som retshjælp, som i forvejen er blevet omlagt, så det næsten er umuligt at få hjælp, så underminerer man dette grundprincip om, at der er lighed for loven. Når den enlige mor eller pensionisten ikke kan få hjælp til at løse sin juridiske tvist, så er retssikkerhed ikke længere lige så tilgængelig for dem som for den økonomisk mere privilegerede. Det skaber et meget stort skel mellem folk. Man kunne jo tro, at de faldende udgifter til retshjælp også skyldes at færre opsøger dem. Men vores undersøgelser viser, at der er 30 procent større søgning til retshjælpsinstitutionerne siden lovændringen. Så tallene er helt modstridende. Retshjælp ydes især af advokatvagter og retshjælpsinstitutioner, som supplerer hinanden. Der er 80 advokatvagter i landet, og her arbejder advokaterne gratis. Mange gange sidder de for eksempel på det lokale bibliotek. Der lægges i forvejen mange gode ressourcer i arbejdet, og så kan man jo spørge, om samfundet ikke skal anerkende det ved at bakke op, så vi når ud i alle hjørner af landet til de mest sårbare grupper? Svaret er desværre ikke så positivt, som man kunne ønske sig. Selvom der nu er politisk opbakning, så rækker den ikke hele vejen rundt. Som det er i dag, er retshjælpen ikke så tilgængelig for hr. Hansen i Thisted som for fru Nielsen på Nørrebro i København. Der er altså stadig en del af opgaven, som ikke er løst, og mit nytårsønske er, at vi tager næste skridt, så vi får den opkvalificering af den landsdækkende retshjælp, der er behov for. Godt nytår. AF SØREN JENSTRUP, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET FOTO: MORTEN HOLTUM ADVOKATEN 01/14 5

KORT NYT EVALUERING AF ADVOKATUDDANNELSEN Dreyers Fond har bevilget midler til, at Advokatrådet kan gennemføre en evaluering af advokatuddannelsen i 2014. Uddannelsen blev ændret i 2008 i forbindelse med advokatreformen og indførelsen af reglerne om obligatorisk efteruddannelse. Advokatrådet har valgt at gennemføre evalueringen i samarbejde med EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, som er specialiseret i evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelsesforløb. Evalueringen vil inddrage både advokater og fuldmægtige, som har gennemført uddannelsen, og arbejdsgiverne på advokatkontorerne. Autorisation af advokatfuldmægtige og proceduretilladelser Præsidenten for Københavns Byret har på et kontaktudvalgsmøde vedrørende de civile sager peget på, at der er opstået en tendens til, at advokater/advokatfuldmægtige anmoder om autorisationer for sent i forhold til, hvornår de skal bruge dem. Det gælder også proceduretilladelser. Københavns Byret oplyser, at sagsbehandlingstiden normalt er cirka ti dage. Det hænger blandt andet sammen med, at retten på baggrund af en samtykkeerklæring i alle tilfælde indhenter oplysninger om de pågældende i Det Centrale Kriminalregister. Det kan derfor være en god idé allerede ved ansættelsen af fuldmægtigen at søge retten om autorisation som advokatfuldmægtig, da fuldmægtigperiodens beregning først begynder ved autorisationen. Derudover opfordres prøvekandidater ved landsretterne til senest tre uger før at søge om de nødvendige erklæringer til brug for udstedelse af proceduretilladelsen, så prøvekandidaten ikke risikerer at møde som en uautoriseret part under hovedforhandlingen ved landsretten. HØJESTERETS KENDELSER OM INTERESSEKONFLIKTER Det skal ikke være muligt for advokater fra samme advokatkontor at forsvare flere tiltalte i den samme straffesag, fordi det kan give et dårligere forsvar for den enkelte klient på grund af interessekonflikter. Det slår Højesteret fast i to kendelser, hvor forsvaret kun kan varetages af advokater fra samme kontor, hvis der ikke er modstridende interesser mellem de sigtede eller er nærliggende risiko herfor. I straffesagen om drab og flere drabsforsøg på Café Louise i København har rigsadvokaten protesteret imod, at to advokater fra samme kontor forsvarede to brødre, som var tiltalt i sagen. Den ene bror blev forsvaret af Michael Juul Eriksen, der er partner i firmaet Tommy V. Christiansen. Den anden bror var repræsenteret af Andro Vrlic, der er ansat i firmaet. Rigsadvokaten påstod, at der var risiko for en såkaldt interessekonflikt, og at Andro Vrlics klient ville få et ringere forsvar. Derfor skulle Andro Vrlic tages af sagen. ØSTRE OG VESTRE LANDSRET INVITERER TIL INFORMATIONSMØDE FOR KOMMENDE KONSTITUEREDE Begge landsretter afholder i februar 2014 informationsmøde for jurister, der overvejer at søge en konstitutionsstilling. På møderne vil der blive orienteret om tilrettelæggelsen af en konstitutionsperiode, og en udnævnt landsdommer og en konstitueret landsdommer vil orientere om arbejdet som konstitueret dommer i de respektive landsretter. Informationsmødet i Østre Landsret afholdes onsdag 5. februar 2014 kl. 16 til ca. kl. 17.30 i Østre Landsret, Bredgade 59, København K. Informationsmødet i Vestre Landsret afholdes onsdag 5. februar 2014 kl. 16 til ca. kl. 17.30 i Vestre Landsret, Gråbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg. Tilmelding på mail til Østre Landsret på Infomoedekst@oestrelandsret. dk og til Vestre Landsret på Sekretariat@vestrelandsret.dk. 6 ADVOKATEN 01/14

CBS EXECUTIVE MBA EXTRAORDINARY BUSINESS VISION WHERE COULD IT TAKE YOU? The triple-accredited Executive MBA programme at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable you to deliver growth and lead your team in a time of complex challenges and turbulent markets. As part of the learning experience, you will build a network of senior executives spanning across job functions, industries and geographies which you can leverage off for the rest of your career. Info meeting in Copenhagen on 27 February. Sign up: www.cbs.dk/emba, +45 3815 6002, mba@cbs.dk ADVOKATEN 01/14 7

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET DOMMEREN, ADVOKATEN OG FORBRUGERENS STEMME TEMAET ER SKREVET AF HANNE HAUERSLEV FOTO: CAMILLA SCHIØLER 8 ADVOKATEN 01/14

Der er mange faggrupper involveret, fra en klage dumper ind ad brevsprækken, til den bliver afgjort i Advokatnævnet. Retspræsident Jørgen Lougart, advokat Peter Breum og forbrugerrepræsentant Tina Dhanda Kalsi fortæller om det arbejde, de lægger i sagerne. Det handler blandt andet om at sikre gennemsigtighed i aftalen mellem advokat og forbruger, og om at der bliver sat den rigtige pris på advokatens arbejde. Få indblik i en sag fra start til slut. ADVOKATEN 01/14 9

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET EN SAG I NÆVNET Kan en advokat være i en interessekonflikt, når han repræsenterer en ud af to anpartshavere i en konflikt? Ja, konkluderede Advokatnævnet i december, hvor sagen gav anledning til stor diskussion. Hvert år behandler Advokatnævnet en række principielle sager, hvor debat er helt afgørende for at komme frem til det rigtige resultat. Men kommunikation spiller også en stor rolle for, om en sag bliver til en klage, mener Advokatnævnets sekretariatschef, der opfordrer til at tage en snak, inden hele klageapparatet sættes i gang. Der er kaffe på kanden og mørk chokolade til blodsukkeret på dagens nævnsmøde, der starter på slaget ni, og som denne decemberdag først slutter længe efter, at solen er gået ned. Der er 80 sager på dagens program, hvoraf de fleste behandles i en af Nævnets tre afdelinger. Dog er der denne dag en række principielle sager til drøftelse i Nævnets plenum, hvor alle 21 nævnsmedlemmer er til stede. Det er en garanti for de diskussioner og den debat, som er nødvendige for, at Nævnet kommer rundt om alle problemstillinger i de principielle sager. Kernen i dagens første sag er spørgsmålet om interessekonflikt. Advokat og nævnsmedlem Anders Lavesen forelægger sagen, hvor en hovedanpartshaver køber et selskab i 1999, hvor han også bliver administrerende direktør. Umiddelbart efter indtræder en minoritetsanpartshaver, som også bliver ansat i selskabet. Et advokatfirma bistår gennem årene både hovedanpartshaveren, selskabet og minoritetsanpartshaveren i forskellige sager. Men på et tidspunkt opstår der en konflikt mellem anpartshaverne, og advokater fra det pågældende advokatfirma bistår i den forbindelse hovedanpartshaveren og selskabet i forskellige tvister med minoritetsanpartshaveren. Spørgsmålet er nu, om advokaterne har befundet sig i en interessekonflikt. Nævnet har ikke tidligere taget stilling til en sammenlignelig situation, og sagen medfører en længere diskussion blandt nævnsmedlemmerne. Et nævnsmedlem mener, at advokaten hele tiden reelt kun har varetaget direktørens interesser, og at et pejlemærke må være, at direktøren ikke i medfør af de selskabsretlige regler selv er inhabil i tvisterne. Et andet argument går på, at advokaten har været direktørens våbendrager igennem en årrække, og at det ikke kan forlanges, at direktøren og hovedanpartshaveren skal have to advokater en der agerer på vegne af ham personligt og en, der agerer for virksomheden. Et tredje nævnsmedlem argumenterer for, at der er tale om et selskab, hvor ejerkredsen er begrænset til to personer, og derfor kan man gøre sig nogle af de samme betragtninger, som i de tilfælde, hvor en advokat efter at have rådgivet to ægtefæller vender den ene ryggen for udelukkende at repræsentere den anden ægtefælle i en tvist. Efter en halv times drøftelser med mange synspunkter samler der sig et flertal for, at advokaterne i denne sag har været i en interessekonflikt. Advokaterne har nemlig fremstået som arbejdende for fællesskabet, indtil de repræsenterer modparten i en tvist, lyder det stærke argument, men der er ikke fuldstændig enighed i Nævnet, og et nævnsmedlem stemmer for at frifinde advokaterne. Nævnets medlemmer er derimod enige om, at man med kendelsen har inddraget et nyt område i praksis om interessekonflikter, og at der derfor ikke bør fastsættes en sanktion for overtrædelsen. Herefter sætter formanden punktum for sagen og takker for en god og interessant diskussion. Det kræver naturligvis mange ressourcer, da der altid er mange mennesker involveret i de godt 1.500 klagesager, som Nævnet hvert år afslutter, og der bliver lagt mange timer i arbejdet med at træffe en korrekt afgørelse også i de sager, som i sidste ende bliver afvist. 10 ADVOKATEN 01/14

GOD DIALOG En god dialog er ikke blot vigtig i de sager, som når Advokatnævnet, men også i de sager, der kan udvikle sig til en klage, mener Nicolai Pii, som er sekretariatschef i Advokatnævnets sekretariat. - Vi arbejder løbende på at give bedre information om, hvad man kan klage over og på samme måde, hvilke sager man ikke kan forvente at få noget ud af. Når vi i sekretariatet bliver kontaktet af en potentiel klager, oplever vi ofte, at der ikke har været en dialog med advokaten om den utilfredshed, som klageren oplever, og derfor opfordrer vi altid til, at parterne taler sammen måske en ekstra gang inden man klager. Det er min klare fornemmelse, at parterne ofte kommer frem til en mindelig løsning gennem dialog. Nogle klagere savner i realiteten blot en undskyldning eller en forklaring, men ser sig nødsaget til at indgive en klage, fordi man ikke anser det for muligt at have en konstruktiv dialog parterne imellem. Både for klager og advokat er dialog derfor i hvert fald i første omgang ofte en bedre løsning end, at der bliver indgivet en klage. En klage sætter et stort apparat i gang, som også kræver, at både klager og den indklagede advokat afsætter ressourcer til grundigt at redegøre for sagen, forklarer Nicolai Pii. Med et stort apparat mener han, at en klage uanset at den viser sig at være grundløs som udgangspunkt altid skal igennem en partshøringsproces hos parterne. Herefter bliver den sagsbehandlet af en jurist i sekretariatet og efterfølgende godkendt af en overreferent for at sikre sagens kvalitet. Sagen bliver forelagt for Nævnet enten på et nævnsmøde, som en kendelse eller på skriftligt grundlag for tre nævnsmedlemmer, hvis der er tale om en afvisningssag. Efter 2008 skal stort set alle afgørelser træffes af Nævnet, hvor det tidligere var sådan, at Nævnets formandskab kunne træffe afgørelse i afvisningssager. NICOLAI PII Sekretariatschef i Advokatnævnet. Nicolai kommer fra en stilling i Justitsministeriets departement. - Det kræver naturligvis mange ressourcer, da der altid er mange mennesker involveret i de godt 1.500 klagesager, som Nævnet SAGENS GANG Fra en klage dumper ind ad brevsprækken eller ind i mailboksen, er den igennem mange hænder inden den kommer for Advokatnævnet, der træffer den endelige afgørelse i hver af de godt 1.200 klager, der kommer ind årligt. Den nye klage screenes af sekretariatschefen for Advokatnævnet, der vurderer om sagen bør afvises på det foreliggende grundlag for eksempel fordi sagen falder uden for Nævnets kompetence, fordi klagen er indgivet for sent eller fordi det allerede på dette tidspunkt er klart, at god advokatskik ikke er tilsidesat. Hvis sagen ikke afvises, sendes klagen i høring hos den indklagede advokat. Når den indklagede advokat er hørt, foretages der yderligere høring, sådan at begge parter som udgangspunkt to gange har mulighed for at komme med indlæg. Den ansvarlige jurist i Advokatnævnets sekretariat vurderer på dette grundlag, om der er tale om en afvisningssag eller om der skal skrives kendelse i sagen. Hvis der skal skrives kendelse i sagen, udarbejder juristen et udkast til kendelse i sagen sammen med en indstilling til Nævnet, der blandt andet indeholder henvisninger til litteratur, de overvejelser kendelsen bygger på samt information om praksis fra andre sager. En del af sagerne bliver forberedt af kredsbestyrelserne, som bruger mange ressourcer på at udarbejde udkast til kendelser til brug for Nævnet. Overreferenten som er en erfaren jurist i sekretariatet gennemgår udkastet med henblik på kvalitetssikring og ensretning af det udkast, som forelægges Nævnet. Inden et nævnsmøde sendes kendelsesudkast og indstillinger til nævnsmedlemmerne. Der behandles typisk omkring 70-80 sager på et nævnsmøde, som forelægges for Nævnet af Nævnets advokatmedlemmer. Størstedelen af sagerne behandles i en af nævnets tre afdelinger, der består af syv medlemmer, mens principielle sager og frakendelsessager behandles af det samlede Nævn. Afvisningssager behandles på skriftligt grundlag, således at en afvisningssag først godkendes af et medlem af formandskabet, hvorefter den sendes til godkendelse hos et advokatmedlem og et medlem udpeget af justitsministeren. Hvis et af disse medlemmer kræver det, behandles sagen i stedet på et møde i Nævnet. Den afgjorte sag sendes til sagens parter. Hvis en advokat har fået en sanktion, har advokaten fire uger til at indbringe sagen for retten. Formandskabet og offentlighedsrepræsentanterne modtager honorar for deres arbejde i Nævnet, mens advokatmedlemmerne arbejder ulønnet. hvert år afslutter, og der bliver lagt mange timer i arbejdet med at træffe en korrekt afgørelse også i de sager, som i sidste ende bliver afvist, forklarer Nicolai Pii, der for øjeblikket arbejder på etableringen af et on-line klageskema, som guider klageren igennem klageprocessen med rådgivning om nævnspraksis, forældelsesfrister og Nævnets kompetence. - Jeg håber, at det sammen med vores hjemmeside og Advokatsamfundets Vidensdatabase vil være en hjælp for alle parter, og betyde, at Nævnet i højere grad kan anvende ressourcerne på de klagesager, som ender med at blive realitetsbehandlet, og som er med til at udvikle begrebet god advokatskik. I sidste ende understøtter det også vores arbejde for at nedbringe sagsbehandlingstiden noget som vi konstant har fokus på. ADVOKATEN 01/14 11

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET DISKUSSIONERNE ER DET VIGTIGSTE Nerven i nævnsarbejdet ligger i diskussionerne. Det er dem, der i sidste ende finjusterer de advokatetiske regler, mener næstformand og byretspræsident Jørgen Lougart. Han ser meningsudvekslingerne som helt afgørende for at få korrekte afgørelser især når grænserne for etikken rykker sig nye steder hen. Antallet af advokatnævnsmøder, hvor Jørgen Lougart har deltaget, kan tælles på en hånd. Han blev nemlig næstformand 1. juli 2013, og derfor er hele processen stadig ret ny for ham. - Noget af det, der har slået mig som nyt medlem, er, hvor grundig hele sagsbehandlingen er. Der ligger et meget stort arbejde hos Nævnets sekretariat med at forberede sagerne, inden de bliver indstillet til afgørelse. Det er klart, at hvis vi sjusker, og kvaliteten dermed ryger, så har Nævnet ingen eksistensberettigelse. Vi kan måle kvaliteten på, hvor mange af vores sager, der ender ved domstolene, og hvor mange afgørelser, der på den måde ændres. Det er heldigvis et fåtal af Nævnets afgørelser, der går videre til domstolene, og endnu færre, hvor domstolene når til et andet resultat end Nævnet. Når sagerne er forberedt bliver de printet og sendt i kasser til de 21 medlemmer i mængder, som gør det nødvendigt at have rullekufferter med til møderne. - Inden hvert møde får vi tilsendt en kasse sager hver, så der er rigeligt med læsestof, og det forventes, at alle er godt inde i sagerne. De advokater, som deltager, skiftes til at forelægge sagerne, det vil sige fortælle, hvad sagerne drejer sig om, og hvad de særligt har bemærket. Herefter har de øvrige medlemmer ordet, og der er ofte en bred debat, hvor alle ytrer sig. Diskussionen kan for eksempel gå på, hvor meget forbrugeroplysning advokaten skal give til sin klient og hvis den ikke er givet, hvor stor bøden så skal være. - Der skal være god plads til de forskellige holdninger. Det er jo hele meningen med den mundtlige behandling. Når man hører de andre medlemmers argumenter, ja så skifter man nogle gange mening, fordi man bliver overbevist om, at de andre har ret. Det er her, nerven er i hele nævnsarbejdet, fordi vi især i de lidt større principielle sager har mulighed for at skabe justeringer og rykke grænserne nye steder hen. VETORET VED SKRIFTLIG BEHANDLING - På den anden side ville vi drukne i sager, hvis alt blev afgjort på mundtlige møder. Så de sager, som sekretariatet vurderer, kan afgøres på skriftligt grundlag, behandler vi uden møde. Det er typisk sager, hvor klagen er indgivet for sent, eller hvor klagen er åbenbar grundløs. Til gengæld har hvert af de tre medlemmer, som deltager i behandlingen af disse sager, vetoret forstået på den måde, at hvert af medlemmerne kan forlange sagen forelagt på et nævnsmøde. Det kan være, fordi der var særlige omstændigheder, der gjorde, at klageren ikke fik klaget til tiden, og det vil så blive diskuteret rundt om bordet, om det har været nok til en afvisning. Jørgen Lougarts vej ind i Advokatnævnet er gået igennem Dommerforeningen, hvor han indtil 2010 var formand. Posten som formand for Dommerforeningen giver en bred kontakt til advokaterne, fordi der er en del samarbejde med de forskellige organisationer. - Jeg valgte at sige ja til at træde ind i Nævnet, fordi advokaterne er vigtige medspillere i retssystemet. Derfor er det vigtigt at have Når man hører de andre medlemmers argumenter, ja så skifter man nogle gange mening, fordi man bliver overbevist om, at de andre har ret. Det er her, nerven er i hele nævnsarbejdet, fordi vi har mulighed for at skabe justeringer og rykke grænserne. en stand, der er så god som muligt. Men alle laver fejl, og så er det også vigtigt, at der findes en klageinstans, der sikrer, at alle holder sig inden for rammerne af god etik. Hvor den etik bevæger sig hen, er noget som optager mig meget, og som jeg altså gerne vil investere tid og energi i at være med til at præge, siger Jørgen Lougart, der især har ét ønske til udviklingen i Advokatnævnet. - Jeg har et ønske om, at vi på et tidspunkt kan erstatte papiret med en elektronisk sagsgang hele vejen igennem. Det vil nok kunne redde et par svenske nåleskove med tiden. 12 ADVOKATEN 01/14

JØRGEN LOUGART Præsident for Retten i Roskilde, næstformand i Advokatnævnet. Tidligere dommer i Københavns Byret og formand for Den Danske Dommerforening. Har tillige været anklager og kontorchef i Civilretsdirektoratet. ADVOKATEN 01/14 13

PETER BREUM Advokat, Elmer & Partnere. Møderet for Højesteret. Har i mere end 25 år beskæftiget sig med alle typer af sager inden for arbejds- og ansættelsesret. Medlem af kredsbestyrelsen i fire år, hvor han har arbejdet med klagesager. Har været en del af Advokatnævnet i to år. 14 ADVOKATEN 01/14

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET SLÅ LIGE PÅ TRÅDEN Dialogen mellem advokater har ændret sig igennem de seneste år i takt med, at domstolene har effektiviseret forberedelsen af retssager. Kommunikationen er blevet hårdere, og mange føler sig mere som modparter end kolleger. Det har givet en klagekultur, mener Peter Breum, der råder til at tage telefonen og få talt om konflikterne. Husk, at du møder dine kolleger i retten. Aldrig din modpart. Det råd giver advokat Peter Breum altid til sine unge fuldmægtige, når de skal til deres første retsmøde. - Vi er begyndt at se os som modparter og ikke som kolleger. Det er en forandring i forhold til for bare ti, femten år siden, og det er sket i forbindelse med, at domstolene har effektiviseret forberedelsen af retssager, så du ikke længere mødes med andre advokater i retten, forklarer han. - Tidligere, hvor parternes advokater mødtes i retten rent fysisk, stod man også og småsnakkede i gangen, mens man ventede. Så er det, du finder ud af, at alle faktisk er søde og flinke, når du lærer dem at kende. Og jo, det kan godt være, at vedkommende har en klient denne gang med et noget trodsigt standpunkt, men derfor behøver du ikke at identificere advokaten med klienten. - Når du ikke har den direkte dialog, så bliver du også mere fremmedgjort over for de advokater, som repræsenterer din modpart. Det gør en kæmpe forskel, kan jeg se i nogle af de sager, vi oplever i Advokatnævnet, hvor vi blandt andet afsøger grænserne for advokatens ytringsfrihed. Kan en advokat for eksempel skrive til en anden, at han ikke er imponeret over det faglige niveau. I mange af de sager, vi får, er det tydeligt, hvor nemt det er at trappe en konflikt op, og så er skridtet ikke stort til at overskride de advokatetiske regler ved at være fornærmende. Grænsen for, hvornår du overskrider, er hårfin, og måske sker det i frustration over, at ingen i den anden ende reagerer. Derfor råder jeg til at tage telefonen, ringe op og få en snak i stedet for at sidde torsdag aften og sende en sur mail. I telefonen er det nemmere at komme til en overensstemmelse, for ofte er der en god forklaring. Måske har der været sygdom eller måske har man ved en fejl glemt at svare, siger Peter Breum. ET GENNEMGÅENDE TEMA ER INFORMATION - Denne her udvikling er kommet gradvis, og den er rigtig ærgerlig, fordi vi er en lille stand. Om fem år mødes vi igen om en sag denne gang med nye klienter, og så må vreden fra den gamle sag ikke blive en hæmsko for at finde en løsning. Jeg tror på, at vi kan ændre udviklingen igen, hvis advokaterne er opmærksomme på, at små ting som at slå på tråden kan gøre en forskel, forklarer Peter Breum, der i det hele taget har øje for, at mange af sagerne kunne undgå at blive en sag i Advokatnævnet ved at være opmærksom på tilgængelighed og information. - I de to år, jeg har siddet i Nævnet, synes jeg, at der har været to gennemgående temaer i klagerne. Den ene er information. Mange sager ville slet ikke opstå, hvis advokaten var opmærksom på at forklare klienten om selve processen. Tænk på når du selv bestiller en murer til at komme og lave en ny trappe. Hvis du på forhånd ved, at det tager tid, så bliver du ikke sur over, at der går længere tid med opgaven, end du troede. Tilgængelighed er lige så vigtig. Der er ikke noget mere provokerende end, hvis man slet ikke kan få fat i den person, man har bedt løse en opgave. Og igen der skal ikke meget til. Det handler måske om blot at ringe og sige, at man ikke har tid lige nu, men kontakter klienten om en uge, forklarer Peter Breum, der igennem alle årene som advokat har deltaget i det kollegiale arbejde. - Det startede med, at jeg underviste på fuldmægtiguddannelsen. Det var i 1987, I mange af de sager, vi får, er det tydeligt, hvor nemt det er at trappe en konflikt op, og så er skridtet ikke stort til at overskride de advokatetiske regler ved at være fornærmende. og dengang var det nærmest en kollegial pligt. Senere kom jeg med i flere udvalg, kom med i kredsbestyrelsen og den vej ind i Advokatnævnet. I dag bruger jeg mere tid end nogensinde på det kollegiale arbejde. Det løber op i en måneds arbejde med nævnssager og møder om året. Men det er sjovt, fordi det handler om alt det grundlæggende i min egen faglighed, og ved nævnsmøderne har vi mange gode diskussioner om, hvor grænserne går. Ja, det er både sjovt, og så bliver jeg hele tiden klogere. ADVOKATEN 01/14 15

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET FORBRUGERENS STEMME En stor del af Tina Dhanda Kalsis job som jurist i Forbrugerrådet går ud på at være forbrugerens stemme i forskellige klagenævn. Blandt andet er hun én blandt ni offentlighedsrepræsentanter i Advokatnævnet. Her har hun særligt øje for prisen på advokatydelser. Som forbruger har du brug for en advokat i mange af livets faser. Vi køber ejendomme, skriver testamenter, bliver skilt og skal skifte bo ved dødsfald. Derfor er det vigtigt, at der er en særlig beskyttelse af forbrugeren i tilknytning til den ydelse, advokaten leverer. Det mener Tina Dhanda Kalsi, der i de seneste ni år har arbejdet i Forbrugerrådet Tænk, og som de sidste to år har været en fast del af Advokatnævnet. Her sidder tre repræsentanter fra Forbrugerrådet, som er fast tilknyttet hver sin af de tre afdelinger, som Nævnet er opdelt i. - Når jeg som forbruger indgår en aftale med en advokat, er det vigtigt, at jeg har en klar idé om, hvad det kommer til at koste. Pris er et vigtigt parameter for forbrugeren. Det er dels af konkurrencehensyn, sådan at jeg kan få et tilbud fra en anden advokat og dermed sammenligne priser, dels for at vide, om udgiften ligger inden for mit budget. Derfor er der en pligt til at give skriftlig prisoplysning, når du som advokat påtager dig en opgave for en forbruger. Men selvom der er regler, der regulerer pligten til at give prisoplysninger, kan der alligevel opstå tvivl. - Der er ofte sager på dagsordenen, hvor forbrugeren klager over salæret, men det er heller ikke altid nemt at vide helt præcis, hvor snittet går. For eksempel havde vi her i december en sag, hvor klienten havde fået oplyst timepris og givet et overslag over antallet af timer på en kompleks sag. Da fakturaen så kommer, er udgifterne til sekretærbistand, fotokopiering, porto og arkivering lagt oven i advokatens salær. Spørgsmålet er, om man må det, og her kom Advokatnævnet i de sager frem til, at disse udgifter som udgangspunkt må være indeholdt i advokatens timepris. Som forbrugerens repræsentant tænker jeg, at advokaten slet ikke kan løse opgaven for klienten uden at kopiere og poste et brev, og derfor kan de udgifter ikke lægges oven i timeprisen. Sammenlign det med, at du går til frisør. Du ville nok også undre dig lidt, hvis der blev lagt en ekstra post på regningen for udgift til studenten, der fejer gulvet og vasker håndklæderne, forklarer Tina Dhanda Kalsi. FORBRUGERENS FORVENTNING Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt prisoplysningerne er givet tydeligt nok. - For nylig havde vi en sag, hvor en advokat havde oplyst en forbruger om, at han ville søge retshjælp via retshjælpsforsikringen, og hvis den dækkede, skulle klienten betale det beløb, der svarede til selvrisikoen. I samme brev var der taget forbehold for, hvad der ville ske, hvis forsikringens maksimum blev overskredet. Men det var uklart formuleret, og forbrugeren havde fået en forventning om, at advokatens arbejde ville beløbe sig til de 8.000 kroner, som selvrisikoen lød på. I stedet kom der en regning på 50.000 kroner. I sådan en sag ser jeg blandt andet på forbrugerens berettigede forventninger og rimeligheden i at få den høje regning. Sagen endte faktisk med, at den blev nedsat svarende til selvrisikoen på retshjælpsforsikringen, som man var stillet i udsigt. - I det hele taget ser jeg på gennemsigtigheden mellem forbruger og advokat, og det handler rigtig meget om dialog og forventningsafstemning. Det er vigtigt, at advokaten undervejs i processen orienterer klienten var sagen for eksempel ikke så god som først forventet, eller har klienten sendt al den information ind til advokaten, som der er behov for. Det er vigtigt at gå klienten lidt på klingen, så han ved, at der ganske enkelt I det hele taget ser jeg på gennemsigtigheden mellem forbruger og advokat, og det handler rigtig meget om dialog og forventningsafstemning. ikke er en sag, hvis advokaten ikke får den dokumentation, der er behov for. På samme måde er det vigtigt, at advokaten tager ansvar for at skære sagen helt til, hvis han har modtaget en bunke rod fra klienten. Samlet set ligger der en stor opgave med at hjælpe forbrugeren, forklarer Tina Dhanda Kalsi, der ofte oplever en livlig diskussion af synspunkter blandt medlemmerne af Advokatnævnet. - Men der er samtidig stor respekt for hinandens synspunkter, og man mærker helt klart, at alle faggrupper sidder der for at sikre, at tingene går rigtigt til. 16 ADVOKATEN 01/14

TINA DHANDA KALSI Seniorjurist, Forbrugerrådet Tænk. Medlem af Advokatnævnet. ADVOKATEN 01/14 17

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET ADFÆRDSKLAGER OG SALÆRKLAGER En adfærdsklage er en klage over advokatens arbejde. I adfærdssager (også kaldet disciplinærsager) vurderer Advokatnævnet, om advokaten har handlet i strid med god advokatskik. Reglen om god advokatskik findes i retsplejelovens 126. Hvis Advokatnævnet mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan Nævnet pålægge advokaten en sanktion. Sanktionen kan være en irettesættelse eller en bøde. En advokat, der er blevet pålagt en sanktion af Advokatnævnet, kan indbringe afgørelsen for retten. Retten har mulighed for at stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Ved grove eller gentagne overtrædelser af advokatpligterne kan Advokatnævnet frakende advokater retten til at udøve advokatvirksomhed i et tidsrum fra seks måneder til fem år eller indtil videre. En advokat, der er blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, kan forlange afgørelsen indbragt for retten, som kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Endvidere kan Advokatnævnets afgørelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed til enhver tid ophæves af Nævnet selv. KLAGE OVER ADFÆRD Advokatrådet har en særskilt adgang til at indgive klager over advokaters adfærd til Advokatnævnet. Advokatrådet kan som led i sit tilsyn med advokater også indtræde i verserende adfærdsklager, hvis rådet mener, at betingelserne for at frakende advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed er til stede. Advokatnævnet frakender i praksis ikke en advokat retten til at drive advokatvirksomhed, uden at Advokatrådet har nedlagt påstand herom. KLAGE OVER SALÆR En salærklage er en klage over det vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har krævet for sit arbejde. I salærklager kan Advokatnævnet godkende salærets størrelse eller bestemme, at salæret skal nedsættes eller bortfalde. Advokatnævnet kan derimod ikke afgøre, om en advokat skal betale erstatning. Den afgørelse træffes af domstolene. ALLE KAN KLAGE Advokatnævnet er en uafhængig klageinstans, der er nedsat efter retsplejeloven. Enhver, der har en retlig interesse, kan indbringe en klage over advokaters salærer og adfærd. Det koster ikke noget. Hvis en borger mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik ved sit arbejde, handlemåde eller udtalelser, eller at advokaten har beregnet sig et for højt salær, kan vedkommende klage til Advokatnævnet. Retsplejelovens regler om behandlingen af klager over advokater findes i retsplejelovens kapitel 15, 15 a og 15 b. ADVOKATNÆVNETS SAMMENSÆTNING Advokatnævnet består af en formand og to næstformænd, der alle skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer. Formanden og næstformændene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer vælges ni af Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlemmer af Advokatrådet, og ni, der ikke må være advokater, udpeges af justitsministeren. Justitsministerens udpegning af medlemmer sker efter indstilling fra myndigheder, organisationer og lignende, således at det sikres, at der til Advokatnævnet udpeges medlemmer, der har kendskab til både private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters interesser. Medlemmer udpeges for en periode af seks år, og der er ikke mulighed for genudpegning. 18 ADVOKATEN 01/14

Legal365 Cloud Productivity for Lawyers Ved at vælge en Cloud-baseret løsning har vi fået en komplet og køreklar advokatløsning, der er hurtig at komme i gang med, og som er målrettet en virksomhed som vores Jesper Lindhardt Partner Effekt Advokatfirma Oppe at køre på 4 dage Sagsbehandling via Outlook Fast driftspris pr. bruger/måned Legal365 - Advokatløsning til virksomheder med vokseværk > Effektiv økonomistyring og sagsbehandling i Dynamics NAV 2013 > Mobil tidsregistrering fra iphone og Windows Mobile > Fjernadgang via internet > Effektiv kommunikation med Office 365 > Kan udvides i takt med virksomhedens vækst Kontakt markedschef Jens Ole Taisbak, Abakion på 6014 1781 eller jot@abakion.com Velkommen til nye Legal365 kunder: Effekt Advokatfirma Alpha Advokatfirma Integra Advokater Læs mere på www.legal365.dk ADVOKATEN 01/14 19

SKAT RETSSIKKERHEDEN ER FORRINGET Advokaten har bedt formanden for Advokatrådets Skatteudvalg, advokat Poul Bos trup gøre status på udvalgets redegørelse fra 2011 om retssikkerhed på skatteområdet, der indeholder anbefalinger til det danske skattesystem. Der er stadig rigelig plads til forbedring, konkluderer han. TEKST: HANNE HAUERSLEV FOTO: CAMILLA SCHIØLER DA ADVOKATRÅDETS SKATTEUDVALG i november 2011 barslede med sin redegørelse om retssikkerhed inden for skatteområdet, havde udvalget 16 anbefalinger til det danske skattesystem. På trods af at der er gået to år, er de 15 anbefalinger stadig relevante, mens SKAT i mellemtiden er ophørt med den praksis, der medførte fremsættelse af forslag 16. - Det er ærgerligt, at vi i dag kan konstatere, at problemerne ikke er løst. Tværtimod er der en udvikling i gang, hvor der både fra Skatteministeriet og fra politisk side udtales, at man lægger megen vægt på retssikkerhed samtidig med, at der til stadighed vedtages love, der forringer retssikkerheden, siger formanden for Advokatrådets Skatteudvalg, Poul Bostrup. Det gælder for eksempel bortfaldet af omkostningsgodtgørelse for juridiske personer i 2009, indgrebet mod sort arbejde i 2011, der indførte objektiv hæftelse for tredjemands gæld, bortfaldet af muligheden for at få genoptaget ejendomsvurderinger i 2012 og den nye klagestruktur i 2013. Det lykkedes at få gjort forslaget om en ændret klagestruktur bedre, men efter Poul Bostrups mening er der fortsat tale om en forringelse, eftersom man fjernede en klageinstans og ændrede strukturen for den i øvrigt velfungerende Landsskatteret. Forslaget og dets vedtagelse var i det hele taget et mysterium for Poul Bostrup. - Generelt var der ingen inden for den skatteretlige verden, der ønskede forslaget gennemført, og der var alene tale om en mindre besparelse. Alligevel stemte et overvældende flertal i Folketinget for forslaget, siger Poul Bostrup, som var en af de eksperter, der blev inviteret til at kommentere forslaget over for Folketingets Skatteudvalg, og han mener derfor, at politikerne kendte kritikken af forslaget, men alligevel valgte at vedtage forslaget. Han er fortsat af den opfattelse, at forslaget var meget lidt gennemarbejdet, og at det SYN OG SKØN I SKATTESAGER Poul Bostrup og Grete Dues bog om syn og skøn er netop udkommet i tredje udgave. Bogen er rettet mod praktikere, der deltager i syn og skøn efter retsplejelovens regler i skattesager, og den er illustreret med nyeste praksis. Til inspiration er der en række eksempler med i bogen på syns- og skønstemaer i forskellige skattesager med kommentarer, ligesom der er medtaget nye kommenterede syns- og skønstemaer. I tredjeudgaven er der medtaget en beskrivelse af syn og skøn set fra henholdsvis Skat og skønsmandens side. Bogen er udgivet på Karnov Group. havde været at foretrække, hvis der havde været et grundigt udvalgsarbejde, inden det blev fremsat. - At forslaget ikke var langtidsholdbart, ser man for så vidt af, at regeringen netop har besluttet en ændring af reglerne, før loven træder i kraft 1. januar 2014, gående ud på, at klager over vurderinger, der ikke vedrører juridiske spørgsmål, ikke skal kunne indbringes for Landsskatteretten, men kun for Vurderingsankenævnet. Herved vender man tilbage til et af elementerne, som blev fjernet fra det oprindelige forslag, hvorfor det er skuffende, at det dukker op igen så hurtigt efter, understreger Poul Bostrup. SYN OG SKØN I SKATTESAGER Netop inden for vurderingsområdet er det ulogisk, at der ikke afholdes syn og skøn, mens sagen verserer ved Vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten, mener formanden, der sammen med sin hustru Grete Due har skrevet en bog om syn og skøn i skattesager, der er et standardværk inden for området, og som netop er udkommet i en tredje udgave. - Baggrunden er, at man ved vedtagelsen af reglerne i 1990 der nu er i skatteforvaltningslovens paragraf 47 fandt, at der i den daværende vurderingsorganisation var en sådan teknisk sagkundskab til stede, at der ikke var behov for syn og skøn. Vurderingsopgaven er senere flyttet til staten, og det kan blandt andet efter Rigsrevisionens kri 20 ADVOKATEN 01/14