Pirat Bent og de stinkende sømænd Nikolaj Højberg Læseprøve af 2. udgave 2017 Illustrator Julie Starup Opsætning og omslag Katrine Skriver Christensen Forlaget DreamLitt www.dreamlitt.com Bogen er trykt hos ScandinavianBook, Danmark Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt med forfatterens samtykke.
Pirat Bent og de stinkende sømænd
Pirat Bent og de stinkende sømænd af Nikolaj Højberg DreamLitt
I samme serie Pirat Bent og de magiske safirøjne Pirat Bent og Dødens skammekrog Pirat Bent og de knivskarpe tissemyrer (2018) Til mine dejlige drenge.
1 Dagen efter, at Bent klarede sin manddomsprøve, sprang døren til hans værelse op, og hans far væltede ind. Nå, min dreng, kan du huske, da vi gik nede på havnen, og en måge sked dig i hovedet? Det er ret svært at glemme, at en måge skider dig i hovedet, sagde Bent surt. Specielt, når den rammer dine briller, så alle begynder at grine. Åh, så slemt var det heller ikke, sagde Bents far og uglede hans hår. Tænk på, hvor fedt et eventyr du fik ud af det. Og du fik et par magiske safirøjne, så du kan se uden briller. Og du fik Sally derovre.
Han pegede på Bents papegøje, der sad i vindueskarmen med hovedet under den ene vinge og snorkede. Nå, ja, brummede Bent. Men det var altså totalt usjovt, at mågen sked mig i hovedet. Ja, ja, ja, det var det vel, men nu er det ikke mågelort, jeg vil tale med dig om. Kan du ikke huske, at jeg lovede dig, at du ville blive kaptajn på Røde Yrsa, lige så snart du blev pirat? Bent nikkede. Det huskede han udmærket. Og nøj, han glædede sig. Jamen, du blev jo pirat i går, da du klarede din manddomsprøve, så nu er du kaptajn. Jeg har givet ordre til, at Røde Yrsa skal gøres klar til at stikke til søs. Hun er klar i morgen, og så skal du af ste d. Er det rigtigt? Det er rigtigt, min dreng. Bent gav sig til at løbe rundt om bordet midt i værelset, alt imens han jublede
i vilden sky. Han kunne slet ikke stoppe igen, så glad var han, og han lagde først mærke til, at hans mor var kommet ind på værelset, da han løb ind i hende. Sikke glad du er, sagde hun og uglede hans hår. Far siger, jeg skal være kaptajn og ud at skyde skibe i smadder! Jeg skal af sted i morgen! Nå, så det gør han, sagde Bents mor og nedstirrede Bents far. Han blev helt bleg og begyndte at nulre gulvtæppet med spidsen af sin guldsko. Det troede jeg, vi havde talt om. Jo, men... Men hvad!? Bents mor havde fået samme farve som en postkasse, og både Bent og hans far krympede sig. Men det er jo sådan noget kvindefis, at han først skal lære at være kaptajn. Bents mor udstødte et brøl og gav sig til at jage Bents far rundt om bordet midt
i værelset. Heldigvis havde hun en lang kjole på og løb derfor langsomst af de to, for ellers skulle øen Kukkeluk have haft en ny konge. Imens stod Bent og tænkte på det, hans far havde sagt. Lære at være kaptajn? Betød det, at han ikke kom af sted i morgen? Og betød det også, at han skulle have en... Ej, så onde kunne de ikke være. Han blev dog nødt til at vide det, og da hans mor endelig stoppede sin jagt, spurgte han: Skal jeg så have en lærer eller hvad? Ja, gu skal du have en lærer! Du skal i skole!
2 Lige så snart hans forældre forsvandt ud af værelset, råbte Bent til Sally: Hørte du, hvad hun sagde!? Næh, mumlede papegøjen og åbnede øjnene på klem. Hun vil sende mig i skole! Det vil da være synd. Ja, gu vil det da det. Jeg gider ikke i skole. Det var synd for de andre børn, mente j eg. Sally nåede at dukke sig for den guldtallerken, Bent smed efter hende. I stedet ramte den vinduet og smadrede det i tusind stykker. Dig og dit elendige temperament, sagde Sally. Nu bliver jeg jo forkølet af træk. Hører du ikke, hvad jeg sagde!? Min mor vil sende mig i skole! Tror du ikke, det er meget godt?
Bent måbede. Holdt Sally med hans mor? Det var jo meningen, at hun skulle holde med ham. Var hun ikke hans ven mere? Jo, jeg er så, sagde Sally. Jeg tænker bare, at det nok er meget smart, at du lærer at kommandere rundt med et skib, inden du prøver det. Totalt spild af tid, jeg er prins. Og? Så er jeg født til at kommandere rundt med folk.
Så du ved bare, hvordan man gør? Ja, da. Jeg giver sømændene et spark, og så gør de, hvad jeg siger. Men ved du, hvad det er, de skal gøre? Det behøver jeg da ikke, det ved sømændene. Jeg skal bare sige angrib det skib der, og så gør de det. Jeg synes, du lyder ret doven. Jeg synes, du lyder som en papeprut. Sally vendte sin fjerløse røv mod Bent og skulle til at slå en af sine larmende prutter, men i det samme gik døren op. Ind kom en tudsegammel mand med bøger under den ene arm og en sammenrullet avis i den anden. Du var heldig, brummede han og pegede på Bent med avisen. Din far overtalte din mor til, at du kan nøjes med en privatlærer. Og det er mig. Knud Snakkefjæs.
3 Kort før midnat åndede der atter fred på kongeslottet. De sidste ildebrande var blevet slukket, og piraterne gik i seng med bønner til guderne om, at Bents mor ville droppe, at Bent skulle lære at være kaptajn. Men det gjorde hun ikke, og præcis klokken halv otte næste morgen blev Bent vækket af tunge næveslag på sin dør. Skrid! råbte han og trak dynen op over hovedet. Det bankede igen, og slagene blev ved, lige indtil Bent sprang ud af sengen med et brøl. Så fløj døren op, og ind trådte en kæmpe. Han var to meter og tyve høj. Havde en brystkasse som en kampvogn og overarme tykkere end vandmeloner. Derudover lignede hans ansigt en mellemting mellem en bavianrøv og smeltet chokolade. Du har to minutter til at komme i tøjet, sagde han og stillede en jernbeslået skattekiste på bordet.
Hvad, hvis jeg ikke gider? Så ryger du direkte ned i kælderen og strikker vanter sammen med de gamle kællinger i en måned. Det har jeg din mors ord på. Det sidste sagde han med et grin, der viste en mund fyldt med firkantede guldtænder.