Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig eller grammatisk korrektur i teksten. Optagelser af Bruno Gröning foredrag med hans originale stemme kan fås som cd, og kan bestilles på følgende Internetadresse: www.bruno-groening-stiftung.org Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Mine kære medmennesker! Mine søstre, mine brødre! De har alle søgt efter hjælp i årevis. De har alle søgt efter Deres sundhed, som De mistede allerede for år siden. [ ] Lige meget hvor jeg går, lige meget hvor jeg står, overalt det samme billede. Alle søger hjælp, alle søger helbredelse. Jeg vil ikke dermed sige, at lægerne, som måske har sat alt ind på at hjælpe Dem, er dårlige, fordi de ikke var i stand til at hjælpe. Nej. Lægen har også gjort sit bedste for at hjælpe Dem. Men det er ikke givet lægerne at bringe alle den hjælp, de forventer. Men ét må siges, at den eneste læge, alle menneskers læge, ene og alene er Vorherre! Mennesket gik for århundreder bort fra naturens vej, fra troen på Gud. Alle mente at kunne klare sig alene: Nu er vi på denne jord, nu indretter vi os, som vi vil, og vi skal nok vide at klare os, troede de. Men jeg lader Dem vide, at ingen kan blive hjulpet uden Vorherre. Han alene er og bliver vores far, han alene er og bliver den største læge for alle mennesker! Og den, der mener at kunne trække sig bort fra naturen, som Gud har skabt så fuldendt for os mennesker, kan gå, hvorhen han vil. Man har troet, at det ene kunne adskilles fra det andet, idet man vendte ryggen til naturen og besteg kulturens trin. Der ligger fejlen, der ligger alt, det er, hvad mennesket mangler: Naturen! Tilbage til naturen! Tilbage til Vorherre, tilbage til troen på Gud og til troen på det gode i mennesket! Jeg selv spørger ikke, hvilken religion eller nation den enkelte tilhører. Hovedsagen er, at han bærer Vorherre i sit hjerte. Men den, der har mistet troen og vil have Guds hjælp, må igen finde vejen til troen på Vorherre. Den, der har fundet vejen og tror, og som føler sig forpligtet til nøje at følge denne tro, får del i hjælpen. Jeg har gang på gang ladet mennesker vide, at den, der har fundet vejen til mig, skal lade angsten, og frem for alt pengene blive hjemme. Det han skal medbringe, er kun sin Version fra 8.3.2012 www.bruno-groening-stiftung.org Side 1 af 5
sygdom og desuden tiden, som De jo alle fortsat har forstået at ofre. Enhver, som har ventet, ved, at han er blevet rask igen. Jeg må også lade Dem vide, at jeg hidtil endnu ikke har været i besiddelse af et skriftligt dokument, der giver mig tilladelse til at helbrede. I dag kan jeg endnu ikke tale om helbredelse, så længe jeg ikke har det sort på hvidt. Men jeg har lov til at tale med Dem. Det glæder mig, at De har fundet vej hertil. At De har brug for hjælp, bevises af at De har ventet så tålmodigt, og at De havde ventet endnu længere, selv om jeg ikke var kommet. Hidtil har det altid været sådan, at hvor jeg har stået foran mennesker, er der trods forbudet sket helbredelser, uden at jeg har talt om det. Enhver af Dem vil snart have mærket meget. Jeg beder Dem om at lade være med enkeltvist at opremse Deres lidelser for mig. De behøver intet at fortælle mig om Deres lidelser. Jeg er i stand til at fortælle mennesker, hvad de har, det vil sige hvilke sygdomme de har. Jeg er i stand til at fortælle Dem endnu mere, måske også det, som De hidtil ikke engang har kunnet forestille Dem. Derfor beder jeg Dem om ikke at belaste mig, for hvis hver enkelt ville opremse sine lidelser for mig, hvad ville det ikke tage af tid, og hvad ville det ikke give af rod. Jeg håber, De har forstået mig, og beder Dem om ikke at komme her enkeltvis. [ ] Jeg lader Dem vide, hvorfor jeg er kommet til Bayern. Bayern er det sidste forsøg, [ ] jeg gør her i Tyskland. Det betyder, at hvis man ikke giver mig tilladelsen, ikke giver mig frihed til at hjælpe og helbrede mennesker, så er jeg tvunget til at søge til udlandet, hvor ondt det end gør mig. (højlydte protester) Jeg tror ikke, De vil have det sådan. (høje råb: Folket vil, at De skal blive her ) Jeg ved, at De alle ønsker, at jeg skal bliver her i Tyskland. Allerede I Herford lovede jeg alle tyskere at blive i Tyskland, til jeg har forsøgt alt, så jeg kan forsvare det overfor mennesker. Man har forsøgt alt muligt for at gøre mig uskadelig, så jeg ikke mere skulle være i stand til at hjælpe og helbrede syge mennesker. Man troede hele tiden kun at kunne tale ud fra sig selv. I fortiden har jeg hjulpet og helbredt tusinder af mennesker. Men det var ugyldigt for enkelte mennesker, som vil bestemme over Dem i Tyskland. (råb: Skal det være demokrati! ) Nej, det har intet med demokrati at gøre. Der er nogle mennesker, som tror at jeg vil tage brødet ud af munden på dem. Jeg tager ikke brødet fra nogen, jeg vil tværtimod give dem noget ekstra. For De skal alle leve, endda leve godt. Men enhver må bidrage til, at hvert menneske bliver hjulpet så hurtigt som muligt. Version fra 8.3.2012 www.bruno-groening-stiftung.org Side 2 af 5
(bifaldende råb) Hvad jeg har lovet tyskerne, har jeg holdt til i dag. Det skal ikke komme an på mig. [ ] Jeg gør det, jeg føler mig forpligtet til: at hjælpe og helbrede mennesker. Jeg ønsker ikke at holde et langt foredrag for Dem her. De vil have fulgt med i pressen, har her og der hørt noget, ved allerede meget, men det egentlige ved De ikke. Og det er jo heller ikke afgørende, for De er jo ikke kommet her for at høre lange foredrag. De er kommet for at blive hjulpet. Jeg lader Dem vide, at jeg heller ikke foragter udlandet. De er alle mennesker, og alle vil hjælpes. Jeg er nu engang tysker, og befinder mig i dag endnu på tysk jord. Jeg føler mig forpligtet til først og fremmest at hjælpe her, hvor jeg er. Men alle mennesker, som lever på denne store, guddommelige jord, er berettigede til at forlange nøjagtig det samme som De. Alle skal have del i det store og gode, det rigeste der overhovedet findes. Ikke rigdom på penge, men rigdom på sundhed! Og også De skal have del i denne hjælp. Herfra lader jeg Dem vide, at jeg er godt på vej til at kunne oprette kursteder, kursteder for det bayriske folk og de øvrige folk, for så vidt de befinder sig på tysk jord. Men disse kursteder er ikke sådanne huse som hidtil, det er ikke sygehuse. Jeg må sige Dem, og det vil De også bekræfte: Tidligere var sygehusene til dels fuldt besatte, til dels fuldt belagte. I dag kan man ikke mere tale om sygehuse eller huse til beboelse, for i dag er der ikke andet end sygehuse! For i ethvert hus, hvor folk mener at kunne have det rart, er der syge. Men det må få ende engang, og det er vi virkelig på vej til at kunne afhjælpe. Jeg lader Dem vide, at mange læger allerede har erklæret sig rede til at arbejde med i dette store, guddommelige værk. Og jeg ville hilse det velkomment, hvis De også ubetinget ville stille Dem til rådighed, så mennesker dermed kan blive hjulpet og helbredt. Så er elendigheden ikke blot slut for ét folk, men for alle folk, for alle mennesker. De kender alle ordet egoisme. Egoist skal mennesket kun være én gang i sit liv, nemlig når han igen optager det mistede gode, sundheden, i sig. En berettigelse og et krav har kun den, [ ] der allerede har den guddommelige tro i sig, og er parat til at leve med den. På den anden side er mange, mange mennesker, som allerede for årtier siden mistede troen, nu parate [ ] til at optage den igen og at leve med den. Også de får del i hjælpen! Hidtil var der had og nød, ikke kun blandt tyskerne, men blandt alle folk på denne jord. Også det må få ende engang. Men det får først ende den dag, da alle har fundet tilbage til troen igen. Så findes der ikke mere had mellem Dem, mellem folkene på jorden. Så er verdensfreden sikret! Version fra 8.3.2012 www.bruno-groening-stiftung.org Side 3 af 5
Da De nu engang er her i dag, kan jeg ikke uden videre lade Dem gå igen. Men jeg har brug for tid til at indrette disse kursteder; jeg må være her og der og alle vegne. Som det hidtil har været, er det umuligt, at man fortsat kan udføre det under så uordnede forhold. Lad os blot tænke på vinteren! Så må alt være i orden, alt være rigtigt, så der ikke bliver noget rod. Og derfor må De give mig tid [ ]. De næste dage kan jeg ikke være her. Jeg beder Dem om at sige til Deres bekendte, slægtninge og familiemedlemmer, at de skal vente, til de i pressen eller radioen får noget at høre. De er alle endnu så uvidende. Jeg er nu godt på vej til nøjagtigt at kunne fortælle Dem, hvordan det egentlig foregår, hvad der er sket, og hvad der endnu skal ske. Derfor var der også indkaldt til pressekonference i dag, som også var talrigt besøgt, og jeg håber, at De nu fra pressens side ikke mere vil komme til at læse sådan noget vrøvl og sludder, som enkelte aviser har disket op med. Vi håber, at vi nu ikke mere skal møde pressen med mistro. Nej, også dem vil vi møde med tillid, hvis de ellers fortæller sandheden. På den anden side er jeg også godt på vej til at lade en film blive optaget, hvor De vil få endnu mere at se. Jeg lader altså ikke noget være uforsøgt. De skal få alt oplyst, så De nøjagtigt ved, hvordan De skal forholde Dem. Jeg lader Dem vide, at De må møde mig med den største tillid, og styrke troen på Vorherre mere end nogensinde! Det er vel ikke ukendt for Dem, at mange blinde mennesker allerede har fået synet tilbage, og at mange lamme kan gå igen. Jeg siger: Blinde ser og krøblinger går! Jeg kan ikke tale med hver enkelt, for så bliver jeg aldrig færdig. Jeg ser, jeg hører og føler alt. De er alle kun indstillet på at tænke på Dem selv og Deres familie. Men jeg tænker på Dem alle. Jeg lever for menneskeheden, for at hjælpe den. Jeg tager mig ikke engang tid til i fred og ro at stikke en bid mad i munden, eller at tage imod et af de hundreder af tilbud, hvor mennesker tilbyder mig et par glade timer. Nej, det vil jeg heller ikke. Men ét vil jeg, og det afstår jeg ikke fra, jeg vil vide Dem alle raske og lykkelige! Jeg ved, at en og anden blandt Dem nu tror, at han vil blive hjulpet lige på stedet. Godt, det skal ske. Blot skal ingen af Dem holde fast på sin sygdom, ikke tænke så meget på den, men slippe den. Han skal spørge, hvad foregår der i min krop. Så længe han holder fast på sin sygdom, har jeg ingen ret til at tage den fra ham. Jeg ved, at det overalt var det samme, at det hele tiden blev bekræftet bagefter, hvor der blev sagt: Jeg er helbredt, jeg har fået hjælp, hjælpen fra Gud, Nu er jeg fri, og jeg er det lykkeligste menneske! Og det samme vil jeg nu også få at høre fra Dem. Også her vil det ske [ ], før De forlader denne plads. Læg venligst selv mærke til Deres krop, hvad der sker i den. Prøv at bevæge Deres stive lemmer. Hvis De er blind, så luk øjnene og åbn dem igen, så vil De konstatere, at der er sket noget Version fra 8.3.2012 www.bruno-groening-stiftung.org Side 4 af 5
mærkbart med Deres øjne. Jeg kan ikke gøre for det. Så vidt De her er blevet påvirket, så vidt De er berettiget til at modtage Guds hjælp, så skal det ske i Guds navn. Kilde: Informationskreis Leben und Lehre Bruno Grönings e.v. (2008), Vorträge in Textform von Bruno Gröning. http://www bruno-groening.net/vortraege/31081949a.pdf (besucht 29.2.2008) Version fra 8.3.2012 www.bruno-groening-stiftung.org Side 5 af 5