Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje Faglig rapport fra DMU, nr. 588

[Tom side]

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje Faglig rapport fra DMU, nr. 588 2006 Tommy Asferg Peter Odderskær Jørn Pagh Berthelsen

Datablad Titel: Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 Undertitel: - en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje Forfattere: Afdeling: T. Asferg, P. Odderskær & J.P. Berthelsen Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 588 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet http://www.dmu.dk Udgivelsestidspunkt: Juli 2006 Redaktionen afsluttet: Juni 2006 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Karsten Laursen Skov- og Naturstyrelsen - projekt Vildt & Landskab. Bedes citeret: Asferg, T., Odderskær, P & Berthelsen, J.P. 2006: Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 - en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje. Danmarks Miljøundersøgelser. 48 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 588. http://faglige-raporter.dmu.dk. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Denne rapport fremlægger resultaterne af en spørgebrevsundersøgelse, hvor 2.467 jægere fordelt på tre udbyttegrupper blev bedt om at give oplysning om bl.a. forekomst, afskydning og udsætning af agerhøns samt biotoppleje og rovvildtbegrænsning. I alt 72,4% af de adspurgte jægere svarede på henvendelsen. Vildtudbyttestatistikken underestimerer tilsyneladende det totale jagtudbytte af agerhøns med mindst 10%. Den gennemsnitlige størrelse af jagtterræner i de tre grupper var 1-3 km 2, og den gennemsnitlige tæthed af agerhøns om foråret blev vurderet til at ligge mellem 2,19 og 3,45 par pr. terræn. Udsatte fugle udgør skønsmæssigt 50-60% af det samlede jagtudbytte af agerhøns i Danmark. Set i forhold til den vilde bestand af agerhøns, er der grund til at tro, at der findes en del terræner, hvor jagten ikke er bæredygtig. På mange terræner gøres der en stor indsats for at forbedre levevilkårene for vildtet, men kun i få tilfælde synes denne indsats at være direkte målrettet mod agerhønen. Emneord: Layout: Forsidefoto: Agerhøne, jagt, jagtudbytte, udsætning, biotoppleje, rovvildtbegrænsning. Grafisk Værksted, Silkeborg Niels Søndergaard, HedeDanmark ISBN: 978-87-7772-940-9 ISSN (elektronisk): 1600-0048 Sideantal: 48 Internet-version: Købes hos: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr588.pdf Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej 8 2400 København NV Tel. 70 12 02 11 frontlinien@frontlinien.dk www.frontlinien.dk

Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 7 2 Metode og materialer 10 3 Resultater 13 3.1 Svarprocent 13 3.2 Størrelse og geografisk fordeling af jagtterræner 14 3.3 Forekomst af agerhøns 18 3.4 Udsætning af agerhøns 25 3.5 Afskydning af agerhøns 30 3.6 Fodring 35 3.7 Biotoppleje 35 3.8 Rovvildtbegrænsning 36 4 Diskussion 38 4.1 Svarprocent 38 4.2 Vildtudbyttestatistikkens pålidelighed 38 4.3 Forekomst, afskydning og udsætning af agerhøns 39 4.4 Biotoppleje og rovvildtbegrænsning 41 5 Referencer 43 Appendiks 1 45 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

[Tom side]

Sammenfatning Bestanden af agerhøns er faldet markant i hele Nordvesteuropa i løbet af de seneste 50 år. I samme periode er den danske ynglebestand formentlig gået tilbage med mere end 75%. Udviklingen afspejles i det årlige jagtudbytte, som i perioden 1960-2004 er reduceret fra ca. 300.000 til ca. 35.000. Den væsentligste årsag til tilbagegangen er den omfattende strukturændring og intensivering, der er sket inden for landbruget gennem de seneste 50 år. Intensiveringen har medført tab af ynglebiotoper og åbne fødesøgningsområder samt en reduktion i mængden af insektføde i agerhønens yngleperiode. Stigende prædation kan også have spillet en rolle. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet har gennemført en spørgebrevsundersøgelse, hvor danske jægere har svaret på en række spørgsmål i relation til agerhøns, herunder forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje. Undersøgelsen er en del af Markvildtprojektet, som er et delprojekt under forskningspakken Vildt & Landskab, der udføres i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Der blev sendt spørgebreve til i alt 2.467 jægere fordelt på tre grupper (0, A og B) på grundlag af deres indberetning af vildtudbytte for sæsonen 2003/04. Jægerne i Gruppe A havde nedlagt 1-10 agerhøns, og jægerne i Gruppe B havde nedlagt flere end 10 agerhøns. Jægerne i Gruppe 0 havde derimod ikke nedlagt agerhøns, men var relevante for undersøgelsen, fordi de kunne give oplysning om bl.a. forekomst og udsætning af agerhøns på jagtterræner, hvor der ikke var blevet nedlagt agerhøns i den pågældende sæson. På en mindre del af disse terræner blev der dog nedlagt agerhøns af andre jægere end de, der var udvalgt til undersøgelsen. I alt 72,4% af de adspurgte jægere besvarede spørgeskemaet. Mange jægere, i alt 26,2%, angav i spørgeskemaet et andet udbytte af agerhøns, end de havde indberettet til Vildtudbyttestatistikken. Det betyder, at antallet af jægere, der nedlagde agerhøns i 2003/04, er ca. 2.600 højere end det umiddelbart fremgår af Vildtudbyttestatistikken, og at det totale jagtudbytte af agerhøns er underestimeret med mindst 10%. Den gennemsnitlige størrelse af jagtterrænerne var 122 ha i Gruppe 0, 176 ha i Gruppe A og 318 ha i Gruppe B. I gennemsnit var ca. to tredjedele heraf potentielt levested for agerhøns. Der var agerhøns på ca. hvert tredje terræn i Gruppe 0 og på stort set alle terræner i Gruppe A og B. I foråret 2003 var der ifølge jægernes skøn i gennemsnit 2,19 par agerhøns på terrænerne i Gruppe 0, 2,80 par i Gruppe A og 3,45 par i Gruppe B. Tilsvarende var der i efteråret i gennemsnit 1,95 flokke af agerhøns på terrænerne i Gruppe 0, 2,61 flokke i Gruppe A og 3,21 flokke i Gruppe B. Det fremgik ikke af jægernes oplysninger, i hvor stor udstrækning forekomsten og bestandstætheden af agerhøns på de enkelte terræner 5

eventuelt skyldes udsætning, men der bliver sat agerhøns ud på mange terræner i Danmark. Udsætningsaktiviteten er tilsyneladende størst på terræner, hvor der i forvejen er forholdsvis mange agerhøns. Der blev sat agerhøns ud på 6,5% af terrænerne i Gruppe 0, på 30,0% i Gruppe A og på 86,6% i Gruppe B. I gennemsnit blev der udsat 40 høns pr. terræn i Gruppe 0, 70 i Gruppe A og 129 i Gruppe B. Afskydningen af agerhøns lå i gennemsnit på 5 fugle pr. terræn i Gruppe 0, 12 fugle i Gruppe A og 55 fugle i Gruppe B. Ifølge jægernes vurdering var andelen af udsatte fugle i udbyttet 45,6% i Gruppe 0, 50,3% i Gruppe A og 76,1% i Gruppe B. En groft skøn baseret på oplysningerne i denne undersøgelse viser, at udsatte fugle udgør 50-60% af det samlede jagtudbytte af agerhøns i Danmark. Set i forhold til den vilde bestand af agerhøns, er der grund til at tro, at der findes en del terræner, hvor jagten ikke er bæredygtig. I lyset af den negative bestandsudvikling har jægerne indført hel eller delvis fredning af agerhønen på mange terræner. Det gjaldt 55,5% af terrænerne i Gruppe 0, 45,2% i Gruppe A og 28,0% i Gruppe B. Herudover gøres der mange steder en stor indsats for at forbedre levevilkårene for vildtet, dels ved at lave biotoppleje dels ved at begrænse mængden af rovvildt. En stor del af tiltagene er dog ikke specielt rettet mod agerhønen, men har mere karakter af en bred indsats for vildtet i almindelighed. Det skyldes måske, at jægerne generelt ikke ved, hvad de evt. kan gøre for specifikt at hjælpe agerhønen. Der er dog ingen tvivl om, at mange af de tiltag, som jægerne faktisk gennemfører, er positive for agerhønen, især hvis der sættes ind med såvel biotoppleje som rovvildtbegrænsning, og hvis jægerne i højere grad begynder at samarbejde på tværs af terrænerne, så der kan iværksættes en målrettet forvaltning i større sammenhængende områder. 6

1 Indledning Bestanden af agerhøns er faldet markant i artens europæiske udbredelsesområde gennem de seneste 40-50 år (fx Hagemeijer & Blair 1997, Potts 1986, 1997, Aebischer & Ewald 2004, Panek 2005, Bro m.fl. 2005). Agerhønen er stadig vidt udbredt i Danmark (Grell 1998), men også her er der sket en meget markant tilbagegang i bestanden. Før 1960 var den danske ynglebestand formentlig langt over 100.000 par, mens den i slutningen af 1980 erne blev vurderet til 20.000-30.000 par (Olsen 1992). I forlængelse af dette konkluderer Heldbjerg (2005) på grundlag af Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger, at ynglebestanden er faldet med 75% siden midten af 1970 erne. Den markante tilbagegang i bestanden afspejles også i jagtudbyttet. Agerhønen har været med i den landsdækkende vildtudbyttestatistik siden statistikkens start i 1941 (Bregnballe m.fl. 2003). I perioden 1941-1960 lå det årlige jagtudbytte på godt 300.000, men faldt så i løbet af få år til omkring 200.000 (Figur 1). Udbyttet forblev på dette niveau indtil slutningen af 1970 erne, hvorefter der frem til starten af 1980 erne skete endnu et markant fald til omkring 50.000. Efter en svag stigning frem til begyndelsen af 1990 erne viste der sig igen en aftagende tendens i udbyttet, som i sæsonen 2003/04 faldt til 41.500 fugle og i 2004/05 yderligere til 34.500, hvilket er det laveste udbytte, der er registreret siden 1941. Udviklingen i jagtudbyttet ser ud til at være en god indikator for udviklingen i bestanden, idet der på landsplan er en signifikant korrelation mellem DOF s punkttællingsindeks og jagtudbyttet i perioden 1976-2004 (Heldbjerg 2005). Figur 1. Jagtudbyttet af agerhøns i Danmark 1941/42-2004/05 ifølge Vildtudbyttestatistikken, korrigeret for manglende indberetninger. Jagtudbytte ( 1.000) 500 400 300 200 100 0 1940 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 2005 Faldet i udbyttet er forløbet helt parallelt i Jylland og på Øerne i den periode, hvorfra der foreligger amtsopdelte vildtudbyttetal, dvs. siden 1955 (Figur 2). Udbyttet pr. km 2 har gennem det meste af denne periode ligget lidt højere på Øerne end i Jylland. I jagtsæsonen 2003/04 blev der for landet som helhed nedlagt ca. 1 agerhøne km 2. Der blev nedlagt flest fugle pr. km 2 i Storstrøms, Vestsjællands, Roskilde og Fyns amter og færrest i Københavns, Frederiksborg og Viborg amter (Tabel 1). 7

Figur 2. Jagtudbyttet pr. km 2 af agerhøns på Øerne og i Jylland 1954/55-2004/05 ifølge Vildtudbyttestatistikken, korrigeret for manglende indberetninger. Jagtudbytte/km 2 10 8 6 4 Jylland Øerne 2 0 1955 60 65 70 75 80 85 90 95 00 2005 Tabel 1. Jagtudbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, nedlagte fugle pr. km 2, korrigeret for manglende indberetninger. Amt Jagtudbytte / km 2 København 0,262 Frederiksborg 0,328 Viborg 0,396 Bornholm 0,508 Ribe 0,584 Århus 0,591 Ringkøbing 0,660 Vejle 0,665 Nordjylland 0,785 Sønderjylland 0,900 Roskilde 1,716 Fyn 1,829 Vestsjælland 1,995 Storstrøm 2,062 Total 0,963 Den væsentligste årsag til tilbagegangen i bestanden er den omfattende strukturændring og intensivering af driften, der er sket inden for landbruget gennem de seneste 50 år. Denne udvikling, som også har fundet sted i vore nabolande, har bl.a. betydet et markant fald i fødeudbuddet på grund af den effektive ukrudtsbekæmpelse på de dyrkede marker (Hald & Reddersen 1990, Hald m.fl. 1994, Berthelsen m.fl. 1997, Potts 1986, 1997). Også andre faktorer som fx tab af ynglebiotoper og stigende prædation kan have spillet en rolle (Potts 1986, Tapper m.fl. 1982, 1996). På baggrund af især de jagtlige interesser har der været gjort en del forsøg på at finde ud af, hvad der påvirker levevilkårene for agerhøns i det moderne landbrugslandskab (Panek 1997, Potts 1997, Bro m.fl. 2000), og hvad der evt. kan gøres for at forbedre forholdene (Tapper 2001). Fokus har især været rettet mod biotopforbedringer, 8

men herudover er der mange steder gennemført supplering og etablering af bestande ved hjælp af udsætning af opdrættede fugle. For at få et materiale til belysning af den aktuelle situation vedrørende agerhøns i Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet gennemført en spørgebrevsundersøgelse, hvor danske jægere har svaret på en række spørgsmål i relation til agerhøns, herunder forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje. Undersøgelsen er en del af Markvildtprojektet, som er et delprojekt under forskningspakken Vildt & Landskab (www.vildtoglandskab.dk), der udføres i et samarbejde mellem Aafd. for Vildtbiologi og Biodiversitet og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). 9

2 Metode og materialer Materialet til den foreliggende undersøgelse er indsamlet gennem spørgeskemaer til jægere, som blev udvalgt på grundlag af deres indberetninger til Vildtudbyttestatistikken om personligt nedlagt vildt i jagtsæsonen 2003/04, dvs. perioden 1. april 2003-31. marts 2004. Formålet med undersøgelsen var bl.a. at indhente oplysninger om forekomst, jagtlig udnyttelse og udsætning af agerhøns. I forhold til disse spørgsmål er det rimeligt at antage, at der er forskel på jægere, der nedlægger forholdsvis få agerhøns, og jægere, der nedlægger forholdsvis mange. Ligeledes blev det anset for at være relevant at indhente tilsvarende oplysninger fra jægere, som ikke havde nedlagt agerhøns i den pågældende sæson, bl.a. for at få belyst, i hvor stor udstrækning, der forekommer agerhøns på disse jægeres terræner, og om der eventuelt bliver foretaget biotopplejeforanstaltninger og udsætning for at ophjælpe bestanden. I jagtsæsonen 2003/04, var der i alt 159.330 personer, der løste dansk jagttegn (Tabel 2). Heraf havde 155.824 bopæl i Danmark, og fra disse indkom der efterfølgende indberetning om vildtudbytte fra 90.251 (57,9%). I alt 22.933 (25,4%) meddelte, at de ikke havde nedlagt noget vildt i den pågældende sæson. Deltagerne i spørgebrevsundersøgelsen er udvalgt blandt de resterende 67.318 jægere. Tabel 2. Antal og andel af jægere udvalgt til deltagelse i spørgebrevsundersøgelsen på grundlag af indberetning til Vildtudbyttestatistikken. Andet landvildt* = rådyr, hare, ræv, fasan eller ringdue. Antal jægere i vildtudbyttestatistikken Jagttegnsløsere i sæsonen 2003/04 159.330 Udvalgt til spørgeundersøgelse Udvalgt andel (%) Jagttegnsløsere med bopæl i Danmark 155.824 Jægere med indberetning 90.251 Jægere uden udbytte 22.933 Jægere med udbytte, men uden agerhøns og andet landvildt* 5.584 Jægere uden agerhøns, men med andet landvildt* 53.409 989 1,9 Jægere med 1-10 agerhøns 7.825 978 12,5 Jægere med flere end 10 agerhøns 500 500 100,0 Ifølge indberetningerne til Vildtudbyttestatistikken havde i alt 8.325 jægere nedlagt agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 (Tabel 2). Heraf havde 7.825 nedlagt 1-10 fugle, og blandt disse blev der til spørgebrevsundersøgelsen udvalgt 978 (12,5%) personer, som var repræsentativt fordelt i forhold til bopælskommune og alder. Denne jægergruppe vil herefter blive betegnet Gruppe A. 10

Tabel 3. Amtslig fordeling af antal adspurgte jægere, antal brugbare svar og svarprocent i de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jægergruppe Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Bopælsamt Adspurgte jægere Brugbare svar Adspurgte jægere Brugbare svar Adspurgte jægere Brugbare svar Svarprocent Svarprocent Svarprocent København 56 33 58,9 52 39 75,0 30 19 63,3 Frederiksborg 47 28 59,6 33 26 78,8 14 6 42,9 Roskilde 34 28 82,4 52 40 76,9 10 6 60,0 Vestsjælland 76 55 72,4 136 107 78,7 43 34 79,1 Storstrøm 74 56 75,7 129 100 77,5 51 32 62,7 Bornholm 17 14 82,4 11 11 100,0 0 - - Fyn 118 76 64,4 120 90 75,0 80 55 68,8 Sønderjylland 71 56 78,9 58 47 81,0 42 32 76,2 Ribe 60 43 71,7 41 32 78,0 39 28 71,8 Vejle 76 55 72,4 49 34 69,4 37 22 59,5 Ringkøbing 88 66 75,0 75 54 72,0 36 20 55,6 Århus 114 78 68,4 75 53 70,7 40 23 57,5 Viborg 63 55 87,3 35 26 74,3 18 13 72,2 Nordjylland 95 68 71,6 112 84 75,0 60 41 68,3 Total 989 711 71,9 978 743 76,0 500 331 66,2 11

I alt 500 jægere indberettede at have nedlagt flere end 10 agerhøns. Alle jægere i denne gruppe herefter betegnet Gruppe B fik tilsendt et spørgebrev. Den sidste gruppe af jægere i spørgebrevsundersøgelsen blev udvalgt blandt jægere, som ikke havde nedlagt agerhøns i den pågældende sæson, men som havde nedlagt mindst et rådyr, en hare, en ræv, en fasan eller en ringdue. Dette for at sikre, at de jægere, der indgik i undersøgelsen, var aktive jægere, som havde været på landjagt, og som for de flestes vedkommende derfor måtte formodes at have nogen viden om agerhøns på deres jagtterræn. I alt var der i denne gruppe 53.409 jægere (Tabel 2), og der blev til spørgebrevsundersøgelsen udvalgt 989 (1,9%) personer, der ligesom jægerne i Gruppe A var repræsentativt udvalgt i forhold til bopælskommune og alder. Denne jægergruppe vil herefter blive betegnet Gruppe 0. Den geografiske fordeling af adspurgte jægere fremgår af Tabel 3. Der blev i alt udsendt 2.467 spørgebreve inkl. et forklarende følgebrev i marts måned 2005, og i juni samme år blev der sendt en rykker til de ca. 50% af jægerne, der endnu ikke havde svaret. Følgebrev og spørgeskema er gengivet i Appendiks 1. Der skal lyde en stor tak til jægerne for deres positive medvirken i undersøgelsen og ligeledes til Inge Sigaard og Ako Mirza for hjælp med modtagelse og registrering af besvarelserne. 12

3 Resultater 3.1 Svarprocent Der indkom brugbare svar fra i alt 1.785 jægere (72,4%), mens 127 svar var ubrugelige på grund af mangelfuld besvarelse, og 25 svar fra jægere, hvis terræner udelukkende bestod af skov. I alt 530 jægere (21,5%) svarede ikke på hverken første eller anden henvendelse. Svarprocenten varierede mellem de adspurgte grupper, hhv. 71,9% i Gruppe 0, 76,0% i Gruppe A og 66,2% i Gruppe B (Tabel 3). I hver af grupperne var der dog nogen geografisk variation i andelen af brugbare svar. I Gruppe 0 varierede svarprocenten fra 58,9% i Københavns Amt til 87,3% i Viborg Amt, mens den i Gruppe A varierede fra 69,4% i Vejle Amt til 100,0% på Bornholm, og endelig fra 42,9% i Frederiksborg Amt til 79,1% i Vestsjællands Amt i Gruppe B. Ved den indledende gennemgang af svarene fra jægerne blev det klart, at mange jægere opgav et andet udbytte på spørgeskemaet end de oprindelig havde indberettet til Vildtudbyttestatistikken (Tabel 4). Blandt jægere udvalgt til Gruppe A havde 32,6% alligevel ikke havde nedlagt agerhøns, og blandt jægere udvalgt til Gruppe B havde ligeledes 32,6% nedlagt færre agerhøns, end de havde opgivet til Vildtudbyttestatistikken. På grund af disse fejl blev jægerne før den egentlige databehandling konsekvent flyttet til den udbyttegruppe, som de angav i svaret. Andelen af omplacerede var størst i Gruppe B (42,3%). Den var også forholdsvis stor i Gruppe A (34,7%), mens den var forholdsvis beskeden i Gruppe 0 (9,7%). Disse ændringer betyder, at der i den videre bearbejdning er svar fra 916 jægere til rådighed i Gruppe 0, 660 i Gruppe A og 209 i Gruppe B (Tabel 4). Tabel 4. Antal brugbare besvarelser fordelt i forhold til jagtudbytte af agerhøns i hhv. vildtudbyttestatistikken og i svar på spørgebrev. Fejlprocenten er den andel af jægerne, som i svaret anførte en anden udbyttekategori end den, der var indberettet til vildtudbyttestatistikken. Jagtudbytte ifølge svar på spørgebrev Ingen agerhøns 1-10 agerhøns Flere end 10 agerhøns Total Jagtudbytte ifølge vildtudbyttestatistikken Fejlprocent Ingen agerhøns 642 67 2 711 9,7 1-10 agerhøns 242 485 16 743 34,7 Flere end 10 agerhøns 32 108 191 331 42,3 Total, jægere 916 660 209 1.785 Total, terræner 926 669 220 1.815 13

3.2 Størrelse og geografisk fordeling af jagtterræner Jægerne blev i spørgeskemaet bedt om at besvare spørgsmålene for deres primære jagtterræn, men de blev samtidig gjort opmærksom på, at de var velkommen til at udfylde flere skemaer, hvis de havde godt kendskab til flere terræner. I de tre grupper besvarede jægerne spørgeskemaer for hhv. 926, 669 og 220 forskellige jagtterræner, i alt 1.815 terræner (Tabel 4). Det var således kun ganske få jægere, der besvarede spørgeskemaet for mere end ét terræn. Jægerne blev endvidere bedt om at opgive navnet på den kommune, hvori deres jagtterræn lå. Den geografiske fordeling af terrænerne er vist i Tabel 5. Antallet af terræner er for visse amter især Frederiksborg, Roskilde og Bornholm så lille, at de pågældende amter må udelades i nogle af de efterfølgende analyser og grafiske fremstillinger. Tabel 5. Amtslig fordeling af jagtterræner, hvorfra der indkom brugbare besvarelser på spørgebrevet, fordelt på de tre jægergrupper i undersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jægergruppe Amt Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Total Ikke oplyst 46 33 16 95 København 9 0 1 10 Frederiksborg 24 4 0 28 Roskilde 33 24 4 61 Vestsjælland 93 111 20 224 Storstrøm 106 108 24 238 Bornholm 17 6 1 24 Fyn 107 86 36 129 Sønderjylland 62 52 24 138 Ribe 46 40 11 97 Vejle 58 24 12 74 Ringkøbing 91 40 18 149 Århus 76 47 16 139 Viborg 64 24 11 99 Nordjylland 94 70 26 190 Total 926 669 220 1.815 Mange jægere svarede ikke på alle spørgsmål i skemaet. I bearbejdningen af materialet er der inddraget så mange svar som muligt ved analysen af de enkelte spørgsmål. 14

Tabel 6. Antal og størrelse af jagtterræner opgivet af de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jægergruppe Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jagtterrænets Antal Areal Antal Areal Antal Areal størrelse (ha) terræner % ha % terræner % Ha % terræner % ha % 1-100 617 70,3 27.922 26,0 378 59,5 19.822 17,7 54 25,4 3.413 5,0 101-200 142 16,2 21.095 19,6 123 19,4 18.873 16,9 53 24,9 8.643 12,8 201-300 46 5,2 12.151 11,3 47 7,4 12.301 11,0 32 15,0 8.363 12,4 301-400 26 3,0 9.569 8,9 30 4,7 11.186 10,0 25 11,7 9.313 13,8 401-500 18 2,1 8.589 8,0 18 2,8 8.377 7,5 22 10,3 10.659 15,7 501-1.000 22 2,5 15.240 14,2 28 4,4 19.344 17,3 20 9,4 14.557 21,5 1.001-2.000 5 0,6 7.579 7,1 7 1,1 9.300 8,3 5 2,3 7.260 10,7 2.001-5.000 2 0,2 5.300 4,9 4 0,6 12.584 11,3 2 0,9 5.500 8,1 Total 878 100,0 107.445 100,0 635 100,0 111.787 100,0 213 100,0 67.708 100,0 Gns.-størrelse 122 176 318 15

Tabel 7. Amtslig fordeling af jagtterræner, deres gennemsnitlige størrelse (ha) og gennemsnitlige andel af areal i omdrift (%) opgivet af de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jægergruppe Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Antal Gns. areal Gns. andel i Antal Gns. areal Gns. andel i Antal Gns. areal Gns. andel i Amt terræner (ha) omdrift (%) terræner (ha) omdrift (%) terræner (ha) omdrift (%) København 6 121 75,1 0 - - 1 500 90,0 Frederiksborg 21 41 72,1 4 42 87,3 0 - - Roskilde 29 114 70,3 21 104 84,2 4 260 59,8 Vestsjælland 79 107 62,9 103 124 65,2 17 331 59,5 Storstrøm 94 125 63,7 90 159 64,6 19 530 66,2 Bornholm 14 65 76,9 5 138 60,8 1 500 50,0 Fyn 94 115 69,0 74 152 70,0 32 244 65,8 Sønderjylland 56 135 76,1 50 306 87,9 23 393 84,7 Ribe 41 118 70,5 35 130 69,2 11 179 79,6 Vejle 52 124 36,2 23 136 70,6 10 416 41,8 Ringkøbing 82 116 49,5 38 140 52,3 16 211 78,0 Århus 69 105 57,0 42 161 74,4 16 316 77,5 Viborg 58 111 73,4 20 255 27,8 10 222 68,0 Nordjylland 89 106 60,2 64 202 60,2 23 220 76,9 Total 784 113 62,5 569 166 67,4 183 308 69,8 Svarprocent (%) 89,3 89,8 85,9 16

Jægerne opgav størrelsen af i alt 1.726 jagtterræner i jagtsæsonen 2003/04, svarende til 95,1% af alle terræner i undersøgelsen. Den gennemsnitlige størrelse af terrænerne var meget forskellig i de tre grupper af adspurgte jægere. Blandt jægerne i Gruppe 0 var den 122 ha, mens den var 176 ha i Gruppe A og 318 ha i Gruppe B (Tabel 6). I Gruppe 0 og Gruppe A var hhv. 70,3% og 59,5% af terrænerne mellem 1-100 ha, mens kun 25,4% af terrænerne i Gruppe B lå i dette interval. Antallet af meget store terræner var beskedent, idet der kun var 25 terræner på mere end 1.000 ha, heraf fleste mellem 1.000 og 2.000 ha. Der var relativt flest store terræner i Gruppe B (18,8%), men kun ganske få i Gruppe 0 og Gruppe A, hhv. 0,8% og 1,7%. Det største terræn var 5.000 ha, beliggende i Viborg Amt og indrapporteret af en jæger i Gruppe A. For i alt 1.536 (89,0%) af de jagtterræner, hvor jægerne havde opgivet størrelse, havde de også opgivet, hvilken kommune og dermed hvilket amt, terrænet var beliggende i (Tabel 7). I Gruppe 0 skiller Frederiksborg og Bornholms amter sig ud med en lav gennemsnitlig terrænstørrelse, mens Sønderjylland, Viborg og Nordjyllands amter skiller sig ud i Gruppe A med høje gennemsnitlige terrænstørrelser. I Gruppe B varierer den gennemsnitlige terrænstørrelse over et stort interval fra 179 ha i Ribe Amt til 530 ha i Storstrøms Amt. Figur 3 viser den gennemsnitlige terrænstørrelse for hver af de tre grupper af jægere i de amter, hvor der var indberetning fra mindst fem terræner. Figur 3. Gennemsnitlig terrænstørrelse (ha) på amtsbasis i jagtsæsonen 2003/04 ifølge de tre grupper af adspurgte jægere. Hver søjle repræsenterer et amt med tilbagemelding fra mindst fem terræner. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Gns. terrænstørrelse (ha) 600 500 400 300 200 100 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Køb Fre Ros Vsj Sto Bor Fyn Sjy Rib Vej Rin Årh Vib Njy Amt For at få et indtryk af hvor stor en del af jagtterrænet, der var potentielt levested for agerhøns, blev jægerne bedt om at opgive arealet af dyrkede marker inkl. græs i omdrift på det enkelte terræn (Tabel 7). For alle tre grupper af jægere udgjorde andelen af potentielt levested for agerhøns omkring to tredjedele af terrænet: 62,5% i Gruppe 0, 67,4% i Gruppe A og 69,8% i Gruppe B. Der var dog en del variation fra amt til amt inden for hver af de tre grupper; fra 36,2% i Vejle Amt til 76,1% i Sønderjyllands Amt i Gruppe 0, fra 27,8% i Viborg Amt til 87,9% i Sønderjyllands Amt i Gruppe A og endelig fra 41,8% i Vejle Amt til 84,7% i Sønderjyllands Amt i Gruppe B. 17

3.3 Forekomst af agerhøns Jægerne blev bedt om at opgive, hvor mange agerhøns, der efter deres bedste skøn var på deres terræner i 2003, hhv. om foråret (antal par) og om efteråret (antal flokke). De blev ligeledes bedt om at opgive, i hvor mange af de seneste 10 år, der havde været agerhøns på terrænet. Endelig blev de bedt om at give en vurdering af udviklingstendensen i bestanden på terrænet. Antal par om foråret Jægerne havde tilsyneladende mindre kendskab til forekomsten af agerhøns om foråret end om efteråret, dvs. i jagttiden. Således blev der givet oplysning om antallet af par om foråret fra i alt 1.432 terræner og om antallet af flokke om efteråret fra i alt 1.656 terræner, svarende til hhv. 78,9% og 91,2% af alle terræner i undersøgelsen. Antallet af terræner, hvorfra der blev indsendt oplysning om antal par om foråret såvel som antal flokke om efteråret, var 1.391, svarende til 76,6% af alle terræner i undersøgelsen (Tabel 8). I Gruppe 0 var mere end en tredjedel af terrænerne (35,5%) uden agerhøns, mens dette kun var tilfældet for hhv. 4,2% og 3,8% af terrænerne i Gruppe A og B (Tabel 9). Tabel 8. Forekomst af agerhøns på 1.391 terræner hvorfra der foreligger oplysninger fra både forår og efterår fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Forekomst af flokke om efteråret Forekomst af par om foråret Ingen 1 flok 2 flokke 3 flokke >3 flokke Total Gruppe 0 Ingen 214 28 5 1 1 249 1 par 43 101 8 4 156 2 par 7 46 84 9 2 148 3 par 4 23 27 4 58 >3 par 6 21 22 42 91 Total 264 185 141 63 49 702 Gruppe A Ingen 10 4 4 1 2 21 1 par 1 42 20 3 1 67 2 par 32 84 18 4 138 3 par 6 35 49 15 105 >3 par 1 2 22 28 121 174 Total 12 86 165 99 143 505 Gruppe B Ingen 4 1 1 1 7 1 par 4 6 10 2 par 4 14 4 2 24 3 par 2 6 8 4 20 >3 par 1 1 9 25 87 123 Total 9 14 30 37 94 184 18

Tabel 9. Forekomst af agerhøns på 1.391 terræner, hvorfra der foreligger oplysninger fra både forår og efterår fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Gns. = det gennemsnitlige antal par/flokke på de terræner, hvor der forekom høns. Jæger- Forår Efterår gruppe Antal terræner Andel uden par (%) Gns. antal par Andel uden flokke (%) Gns. antal flokke Gruppe 0 702 35,5 2,19 37,6 1,95 Gruppe A 505 4,2 2,80 2,4 2,61 Gruppe B 184 3,8 3,45 4,9 3,21 Hyppighedsfordelingen af par afspejler en klar forskel i forekomsten af høns på terrænerne i de tre grupper af jægere i undersøgelsen, hvor fx andelen af terræner med tre eller flere par var 21,3% i Gruppe 0, 55,3% i Gruppe A og 77,7% i Gruppe B (Figur 4). Forskellen kan også illustreres ved at omregne hyppighedsfordelingen til et index for bestandstætheden udtrykt som det gennemsnitlige antal par per terræn på de terræner, hvor der forekom agerhøns om foråret. Det gennemsnitlige antal par på terræner med høns var 2,19 i Gruppe 0, 2,80 i Gruppe A og 3,45 i Gruppe B (Tabel 9). Omregnet til tæthed i forhold til potentielt agerhønseterræn svarer det til henholdsvis 2,62 par pr. km 2 i Gruppe 0, 2,44 par pr. km 2 i Gruppe A og 1,63 par pr. km 2 i Gruppe B. Figur 4. Forårsbestand (antal par) på 1.432 terræner i 2003 ifølge de tre grupper af adspurgte jægere. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B 0 Ingen 1 par 2 par 3 par >3 par Forårsbestand (antal par) Antal flokke om efteråret Som det var tilfældet for forårssituationen, var mere end en tredjedel af terrænerne (37,6%) i Gruppe 0 uden agerhøns om efteråret, mens dette kun var tilfældet for hhv. 2,4% og 4,9% af terrænerne i Gruppe A og B (Tabel 8 og 9). Det kan forekomme overraskende, at der ikke skulle være agerhøns på alle terrænerne i Gruppe A og B, idet jægerne i disse grupper har indberettet jagtudbytte af agerhøns til vildtudbyttestatistikken. Forklaringen er måske, at jægerne har nedlagt agerhøns på andre terræner end dem, som de har givet oplysning om i undersøgelsen. Der er ikke gjort forsøg på at opklare dette. Hyppighedsfordelingen af flokke afspejler en klar forskel i forekomsten af høns på terrænerne i de tre grupper af jægere i undersøgelsen, 19

hvor fx andelen af terræner med tre eller flere flokke var 16,2% i Gruppe 0, 46,3% i Gruppe A og 71,9% i Gruppe B (Figur 5). Forskellen kan også her illustreres ved at omregne hyppighedsfordelingen til et tætheds-index. Det gennemsnitlige antal flokke på terræner med høns om efteråret var 1,95 i Gruppe 0, 2,61 i Gruppe A og 3,21 i Gruppe B (Tabel 9). Figur 5. Efterårsbestand (antal flokke) på 1. 391 terræner i 2003 ifølge de tre grupper af adspurgte jægere. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B 0 Ingen 1 flok 2 flokke 3 flokke >3 flokke Forårsbestand (antal par) På de fleste terræner var der ifølge jægernes oplysninger lige så mange par agerhøns om foråret, som der var flokke om efteråret i jagtsæsonen 2003/04. Det gjaldt for 66,7% af terrænerne i Gruppe 0, 60,6% i Gruppe A og 64,7% i Gruppe B (Tabel 10). På de fleste af de terræner, hvor antallet af par om foråret var forskelligt fra antallet af flokke om efteråret, var der flere par om foråret end flokke om efteråret. Tabel 10. Forekomst af agerhøns om foråret i forhold til antal flokke om efteråret på 1.391 terræner, hvorfra der foreligger oplysninger fra både forår og efterår fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jæger- Færre par om foråret end flokke om efteråret Lige så mange par om foråret som flokke om efteråret Flere par om foråret end flokke om efteråret Total gruppe Antal % Antal % Antal % Antal Gruppe 0 62 8,8 468 66,7 172 24,5 702 Gruppe A 72 14,3 306 60,6 127 25,1 505 Gruppe B 13 7,1 119 64,7 52 28,3 184 Forekomsten af agerhøns i forhold til jagtudbyttet af agerhøns Tabel 11 og 12 viser hhv. fordelingen på amter af antal par på 1.362 terræner (75,0% af alle terræner) om foråret og fordelingen af antal flokke på 1.579 terræner (87,0%) om efteråret. Forekomsten af par og flokke er desuden omregnet til et index, som i Figur 6 og 7 sat op mod jagtudbyttet af agerhøns per km 2 ifølge vildtudbyttestatistikken (jf. Tabel 1). De tre grupper af jægere ligger på hver deres niveau, men der synes at være nogenlunde samme lineære sammenhæng mellem forekomst og jagtudbytte i alle tre grupper. 20

Tabel 11. Antal agerhønsepar på jagtterrænerne i foråret 2003 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. %-kolonnen angiver andelen af terræner uden parhøns. Index-kolonnen angiver det gennemsnitlige antal par på terræner med agerhøns. Skønnet antal par på jagtterrænet om foråret AMT Ingen 1 par 2 par 3 par > 3 par I alt % Index Gruppe 0 København 1 1 2 2 1 7 14,3 2,50 Frederiksborg 8 5 4 1 18 44,4 1,70 Roskilde 3 7 8 4 7 29 10,3 2,42 Vestsjælland 8 13 13 12 20 66 12,1 2,67 Storstrøm 23 10 16 10 20 79 29,1 2,71 Bornholm 2 6 2 1 1 12 16,7 1,70 Fyn 40 14 22 7 4 87 46,0 2,02 Sønderjylland 19 8 9 5 9 50 38,0 2,48 Ribe 14 11 7 4 36 38,9 1,86 Vejle 19 12 9 4 4 48 39,6 2,00 Ringkøbing 28 25 19 2 3 77 36,4 1,65 Århus 24 14 10 2 7 57 42,1 2,06 Viborg 26 16 6 5 3 56 46,4 1,83 Nordjylland 29 20 17 2 5 73 39,7 1,82 I alt 244 162 144 56 89 695 35,1 2,16 Gruppe A København Frederiksborg 1 1 2 50,0 2,00 Roskilde 8 4 11 23 0,0 3,13 Vestsjælland 4 19 21 42 86 0,0 3,17 Storstrøm 2 8 24 16 40 90 2,2 3,00 Bornholm 1 1 1 3 0,0 3,00 Fyn 3 18 18 13 13 65 4,6 2,34 Sønderjylland 2 7 10 12 10 41 4,9 2,64 Ribe 3 6 10 5 7 31 9,7 2,46 Vejle 4 4 2 3 13 0,0 2,31 Ringkøbing 1 8 11 8 7 35 2,9 2,41 Århus 1 7 8 6 12 34 2,9 2,70 Viborg 3 1 6 4 2 16 18,8 2,54 Nordjylland 3 8 12 13 20 56 5,4 2,85 I alt 19 71 132 105 168 495 3,8 2,78 Gruppe B København Frederiksborg Roskilde 1 3 4 0,0 3,75 Vestsjælland 2 1 14 17 0,0 3,71 Storstrøm 2 1 18 21 0,0 3,76 Bornholm 1 1 0,0 4,00 Fyn 1 4 3 20 28 0,0 3,50 Sønderjylland 2 1 1 16 20 0,0 3,55 Ribe 1 1 3 5 10 0,0 3,20 Vejle 1 9 10 0,0 3,80 Ringkøbing 3 1 2 4 5 15 20,0 3,08 Århus 1 1 1 2 10 15 6,7 3,50 Viborg 4 4 1 9 0,0 1,78 Nordjylland 2 5 3 12 22 9,1 3,35 I alt 6 10 23 19 114 172 3,5 3,43 21

Tabel 12. Antal agerhønseflokke på jagtterrænerne i efteråret 2003 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. %-kolonnen angiver andelen af terræner uden flokke. Index-kolonnen angiver det gennemsnitlige antal flokke på terræner med agerhøns. Skønnet antal flokke på jagtterrænet om efteråret AMT Ingen 1 flok 2 flokke 3 flokke > 3 flokke I alt % Index Gruppe 0 København 2 2 1 2 1 8 25,0 2,33 Frederiksborg 8 8 3 2 1 22 36,4 1,71 Roskilde 2 8 16 2 3 31 6,5 2,00 Vestsjælland 7 20 26 12 15 80 8,8 2,30 Storstrøm 22 20 25 15 13 95 23,2 2,29 Bornholm 2 9 4 1 16 12,5 1,50 Fyn 44 20 20 8 4 96 45,8 1,92 Sønderjylland 20 13 8 9 6 56 35,7 2,22 Ribe 17 10 7 2 2 38 44,7 1,81 Vejle 25 17 8 4 1 55 45,5 1,63 Ringkøbing 29 31 15 4 3 82 35,4 1,60 Århus 32 19 14 3 2 70 45,7 1,68 Viborg 25 18 12 2 1 58 43,1 1,58 Nordjylland 32 31 17 6 2 88 36,4 1,63 I alt 267 226 176 71 55 795 33,6 1,91 Gruppe A København 0 Frederiksborg 1 1 2 4 25,0 1,67 Roskilde 2 9 4 9 24 0,0 2,83 Vestsjælland 10 32 25 37 104 0,0 2,86 Storstrøm 1 8 34 24 35 102 1,0 2,85 Bornholm 3 2 1 6 0,0 1,83 Fyn 1 22 29 13 14 79 1,3 2,24 Sønderjylland 1 14 16 9 9 49 2,0 2,27 Ribe 4 6 16 5 5 36 11,1 2,28 Vejle 6 6 6 4 22 0,0 2,36 Ringkøbing 1 12 12 10 5 40 2,5 2,21 Århus 1 6 15 5 13 40 2,5 2,64 Viborg 1 12 4 4 3 24 4,2 1,91 Nordjylland 1 10 20 15 19 65 1,5 2,67 I alt 12 112 197 120 154 595 2,0 2,54 Gruppe B København 1 1 0,0 4,00 Frederiksborg 0 Roskilde 1 3 4 0,0 3,75 Vestsjælland 1 1 2 15 19 0,0 3,63 Storstrøm 3 5 15 23 0,0 3,52 Bornholm 1 1 0,0 4,00 Fyn 4 4 8 16 32 0,0 3,13 Sønderjylland 1 4 3 4 11 23 4,3 3,00 Ribe 1 5 5 11 9,1 3,50 Vejle 1 5 3 9 11,1 3,38 Ringkøbing 2 2 3 1 7 15 13,3 3,00 Århus 1 1 6 2 6 16 6,3 2,87 Viborg 2 3 3 2 10 20,0 2,13 Nordjylland 1 1 5 3 15 25 4,0 3,33 I alt 9 16 28 36 100 189 4,8 3,22 22

Figur 6. Bestandstæthed (gns. antal par pr. terræn) i foråret 2003 ifølge de tre grupper af adspurgte jægere i forhold til jagtudbytte pr. km 2 i jagtsæsonen 2003/04 ifølge Vildtudbyttestatistikken. Hvert datapunkt repræsenterer et amt med tilbagemelding fra mindst fem terræner. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Tætheds-index (forår) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Jagtudbytte/km 2 Figur 7. Bestandstæthed (gns. antal flokke pr. terræn) i efteråret 2003 ifølge de tre grupper af adspurgte jægere i forhold til jagtudbytte pr. km 2 i jagtsæsonen 2003/04 ifølge Vildtudbyttestatistikken. Hvert datapunkt repræsenterer et amt med tilbagemelding fra mindst fem terræner. Gruppe 0 = jægere uden ud-bytte af agerhøns i jagtsæso-nen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Tætheds-index (forår) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Jagtudbytte/km 2 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Forekomst af agerhøns på jagtterrænet gennem de seneste 10 år Jægerne gav oplysning om forekomsten af agerhøns gennem de seneste 10 år på i alt 1.454 jagtterræner, svarende til 80,1% af alle terræner i undersøgelsen. I Gruppe 0 havde der været høns gennem alle 10 år på næsten hvert andet terræn (45,9%), men på mere end 3 ud af 4 terræner i Gruppe A (76,1%) og B (77,8%) (Tabel 13). Tabel 13. Forekomst af agerhøns gennem de 10 seneste år på 1.454 terræner ifølge de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Antal år med agerhøns på Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B terrænet Antal % Antal % Antal % 0 85 11,6 6 1,1 2 1,2 1-3 119 16,2 34 6,2 7 4,1 4-6 139 18,9 69 12,6 17 9,9 7-9 55 7,5 22 4,0 12 7,0 10 eller flere 337 45,9 417 76,1 133 77,8 Total 735 100,0 548 100,0 171 100,0 23

Udviklingen i bestanden af agerhøns på jagtterrænet gennem de seneste 10 år Jægerne gav deres vurdering af bestandsuvdviklingen gennem de seneste 10 år på i alt 1.560 jagtterræner, svarende til 85,6% af alle terræner i undersøgelsen. I Gruppe 0 blev udviklingen vurderet som faldende på næsten halvdelen af terrænerne (46,9%) og som uændret på næsten lige så mange (41,6%), mens den kun på en mindre del af terrænerne (11,5%) blev vurderet som stigende (Figur 8). I Gruppe A blev bestanden på de fleste terræner (53,3%) vurderet som uændret, mens den blev vurderet som faldende på 28,5% af terrænerne og stigende på 17,1% (Figur 8). Derimod blev udviklingen på næsten halvdelen af terrænerne (43,0%) i Gruppe B vurderet som stigende, mens 28,5% blev vurderet som uændret og 28,5% som faldende (Figur 8). Figur 8. Udviklingen i bestanden af agerhøns gennem de seneste 10 år på 1.560 terræner ifølge de tre grupper af adspurgte jægere. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jægergruppe Stigende Uændret Faldende Der ser ud til at være en vis sammenhæng mellem jægernes vurdering af forårsbestandens størrelse og bestandens udviklingstendens. I hver af de tre grupper af jægere var andelen af terræner med faldende tendens i bestandsudviklingen størst på de terræner, hvor der var 0-2 par høns om foråret, og omvendt var andelen af terræner med stigende tendens i udviklingen størst på de terræner, hvor der var 3 eller flere par om foråret (Figur 9). 24

Figur 9. Udviklingen i bestanden af agerhøns gennem de seneste 10 år i forhold til antallet af par i foråret 2003 på 1.314 terræner ifølge de tre grupper af adspurgte jægere. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 0 100 Gruppe 0 Gruppe A Andel af terræner (%) 80 60 40 20 0 100 Gruppe B Andel af terræner (%) 80 60 40 20 0 Ingen 1 par 2 par 3 par >3 par Antal par på terrænet om foråret Stigende Uændret Faldende 3.4 Udsætning af agerhøns Udsætning af agerhøns i 2003 Jægerne gav oplysning om udsætning af agerhøns i 2003 fra i alt 1.703 jagtterræner, svarende til 93,8% af alle terræner i undersøgelsen. Der var stor forskel på de tre grupper af jægere med hensyn til andelen af terræner, hvor der blev foretaget udsætning. I Gruppe 0 blev der kun sat agerhøns ud på 6,5% af terrænerne, mens der i Gruppe A og B blev sat høns ud på hhv. 30,0% og 86,6% af terrænerne (Tabel 14). På amtsniveau synes den relative andel af terræner med udsætning generelt at være højere i Jylland end på Øerne, mens der fra Bornholm ikke foreligger tilbagemelding om udsætning på et eneste jagtterræn. 25

Tabel 14. Amtslig fordeling af 1.703 terræner med oplysning om udsætning af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Amt Jægergruppe Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Antal Andel med Antal Andel med Antal Andel med terræner udsætning (%) terræner udsætning (%) terræner udsætning (%) København 9 11,1 0 1 0,0 Frederiksborg 23 0,0 4 50,0 0 Roskilde 33 3,0 24 20,8 4 50,0 Vestsjælland 93 3,2 110 9,1 20 55,0 Storstrøm 104 3,8 108 18,5 24 70,8 Bornholm 16 0,0 5 0,0 1 0,0 Fyn 105 8,6 85 42,4 36 83,3 Sønderjylland 62 4,8 52 55,8 23 95,7 Ribe 45 11,1 39 35,9 10 80,0 Vejle 58 5,2 24 45,8 12 75,0 Ringkøbing 90 6,7 40 27,5 18 100,0 Århus 75 4,0 47 36,2 16 87,5 Viborg 64 9,4 24 16,7 11 100,0 Nordjylland 94 12,8 69 27,5 25 76,0 Total 871 6,5 631 30,0 201 86,6 Jægerne opgav antallet af udsatte agerhøns på 381 (90,7%) af de i alt 420 terræner, hvor der blev foretaget udsætning i 2003. Det mindste antal udsatte høns på et terræn var fire, og det største var 1.000. I gennemsnit blev der sat 40 agerhøns ud per terræn i Gruppe 0, 70 i Gruppe A og 129 i Gruppe B (Tabel 15). På de fleste terræner blev der sat forholdsvis få høns ud. Der blev således sat mindre end 50 høns ud på 84,6% af terrænerne i Gruppe 0, på hhv. 64,0% og 40,7% af terrænerne i Gruppe A og B (Figur 10). 100 Figur 10. Udsætning af agerhøns på 381 terræner i 2003 ifølge opgivelser fra de 80 tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. 60 Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i 40 jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 20 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. 0 Andel af terræner (%) Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jægergruppe Agerhøns udsat per jagtterræn: 1-50 51-100 100-1.000 26

Tabel 15. Udsætning af agerhøns på 381 terræner i 2003 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jægergruppe Antal Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B udsatte Jagtterræner Udsatte agerhøns Jagtterræner Udsatte agerhøns Jagtterræner Udsatte agerhøns agerhøns Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 4-25 31 59,6 431 21,0 53 31,7 858 7,3 19 11,7 345 1,6 26-50 13 25,0 503 24,5 54 32,3 2.187 18,7 47 29,0 2.035 9,7 51-75 0 0,0 0 0,0 10 6,0 655 5,6 16 9,9 1.122 5,4 76-100 4 7,7 400 19,5 29 17,4 2.780 23,7 30 18,5 2.890 13,8 101-200 3 5,8 470 22,9 12 7,2 2.030 17,3 31 19,1 5.640 26,9 201-500 1 1,9 250 12,2 9 5,4 3.200 27,3 13 8,0 4.600 22,0 501-1000 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 6 3,7 4.300 20,5 I alt med udsætning 52 100,0 2.054 100,0 167 100,0 11.710 100,0 162 100,0 20.932 100,0 Gns. antal udsat per jagtterræn 40 70 12 9 27

Udsætning af agerhøns i de seneste 10 år For 1.198 (70,3%) af de 1.703 terræner, hvorfra der foreligger oplysning om udsætning, opgav jægerne også i hvor mange af de seneste 10 år, der var blevet sat høns ud på terrænet. Der var stor forskel på de tre jægergrupper i denne henseende. Fx var der på 81,0% af terrænerne i Gruppe 0 ikke blevet udsat høns i de seneste 10 år, mens dette kun var tilfældet på hhv. 46,2% og 8,3% af terrænerne i Gruppe A og B (Tabel 16). Modsat var der sat høns ud i mere end halvdelen af de seneste 10 år på 51,8% af terrænerne i Gruppe B og 19,5% i Gruppe A, men kun 3,1% i Gruppe 0. Antallet af år med udsætning må betragtes som en minimumsangivelse, idet en del jægere bemærkede, at de ikke havde kendskab til terrænet 10 år tilbage i tiden. Jægerne blev i øvrigt også bedt om at oplyse antallet af udsatte fugle gennem de seneste 10 år, men besvarelserne på dette spørgsmål var så mangelfulde, at de er udeladt her. Tabel 16. Udsætning af agerhøns gennem de 10 seneste år på 1.198 terræner ifølge de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Antal år med udsætning på Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B terrænet Terræner % Terræner % Terræner % 0 469 81,0 197 46,2 16 8,3 1-3 74 12,8 97 22,8 36 18,7 4-6 22 3,8 59 13,8 59 30,6 7-9 3 0,5 19 4,5 9 4,7 10 11 1,9 54 12,7 73 37,8 Total 579 100,0 426 100,0 193 100,0 Opdræt af agerhøns For 378 ud af 381 terræner (99,2%), hvor der blev udsat agerhøns, foreligger der oplysning, om det var jægeren selv eller en leverandør (professionel vildtopdrætter), der stod for udrugning og opdræt (Tabel 17). De fleste af de udsatte fugle (i alt 84,6%) kom fra en leverandør, mens kun 15,4% var af egen avl. 28

Tabel 17. Opdræt af agerhøns udsat i 2003 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jagtterræner Jægergruppe Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Antal % Antal % Antal % Egen avl 3 6,0 21 12,3 14 8,9 Leverandør 47 94,0 150 87,7 143 91,1 I alt 50 100,0 171 100,0 157 100,0 Udsatte agerhøns Egen avl 125 5,3 2.165 17,3 3.038 15,4 Leverandør 2.254 94,7 10.385 82,7 16.715 84,6 I alt 2.379 100,0 12.550 100,0 19.753 100,0 Udsætning af agerhøns på naboterræner Jægernes kendskab til udsætning af agerhøns på naboterrænerne synes at være megeta beskedent, idet der kun foreligger oplysning om dette aspekt fra 928 ud af 1.703 terræner (54,5%). Der blev udsat høns på 14,0% af naboterrænerne til jægerne i Gruppe 0, 20,8% i Gruppe A og 24,8% i Gruppe B (Tabel 18). Tabel 18. Udsætning af agerhøns på naboterrænerne til de adspurgte jægeres terræner i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Udsætning på Udsætning på naboterrænerne eget terræn Ja % Nej % I alt % Gruppe 0 Ja 18 51,4 17 48,6 35 100,0 Nej 44 10,8 365 89,2 409 100,0 I alt 62 14,0 382 86,0 444 100,0 Gruppe A Ja 34 32,4 71 67,6 105 100,0 Nej 40 16,0 210 84,0 250 100,0 I alt 74 20,8 281 79,2 355 100,0 Gruppe B Ja 29 27,6 76 72,4 105 100,0 Nej 3 12,5 21 87,5 24 100,0 I alt 32 24,8 97 75,2 129 100,0 29

3.5 Afskydning af agerhøns Afskydning i 2003 Jægerne gav oplysning om det totale jagtudbytte af agerhøns i 2003 fra i alt 1.627 jagtterræner, svarende til 89,6% af alle terræner i undersøgelsen. Der var stor forskel på det gennemsnitlige udbytte per jagtterræn: 5 fugle i Gruppe 0, 12 fugle i Gruppe A og 55 fugle i Gruppe B (Tabel 19). Der blev nedlagt høns på 20,6% af terrænerne i Gruppe 0, på 94,9% i Gruppe A og på 96,3% i Gruppe B. Umiddelbart forekommer det måske overraskende, at der blev nedlagt høns på terræner i Gruppe 0, som er jægere uden personligt udbytte af agerhøns, men det kan forklares med, at oplysningerne gælder det totale udbytte på terrænerne, så derfor må disse høns være nedlagt af andre jægere, der har været på jagt på de pågældende terræner. Ligeledes kan det forekomme overraskende, at der ikke blev nedlagt høns på alle terrænerne i Gruppe A og B, som er jægere med personligt udbytte af agerhøns. Dette kan være vanskeligere at forklare, men de pågældende jægere må have nedlagt deres udbytte af agerhøns på andre terræner end dem, som de har givet oplysning om i undersøgelsen. På de fleste terræner blev der nedlagt forholdsvis få agerhøns. I Gruppe 0 og Gruppe A blev der således nedlagt mindre end 10 agerhøns på hhv. 153 ud af 171 terræner (89,5%) og på 408 ud af 574 terræner (71,1%) (Tabel 19). I Gruppe B blev der derimod nedlagt mindre end 10 fugle på kun 14 ud af 184 terræner (7,6%) og flere end 50 fugle på 58 ud af 184 terræner (31,5%). Foruden det totale jagtudbytte af agerhøns på terrænerne blev jægerne bedt om at oplyse hvis det var muligt udbyttets fordeling på vilde og udsatte fugle. Spørgsmålet blev besvaret for godt 70% af de terræner, som også gav oplysning om det totale udbytte af agerhøns (Tabel 20). Andelen af udsatte fugle i udbyttet var 45,6% i Gruppe 0, 50,3% i Gruppe A og 76,1% i Gruppe B (Tabel 20 og Figur 11). På terræner, hvor der forekommer både vilde og udsatte fugle, vil der i mange tilfælde kunne opstå tvivl, om en nedlagt fugl hører til den ene eller anden kategori, så resultatet skal tages med et vist forbehold. Det skal desuden bemærkes, at beregningen for Gruppe 0 er baseret på kun 660 nedlagte fugle (Tabel 20). 30

Tabel 19. Jagtterræner med oplysning om antallet af nedlagte agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jægergruppe T otaludbytte Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B af agerhøns Jagtterræner Udbytte Jagtterræner Udbytte Jagtterræner Udbytte på terrænet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 0 660 79,4 31 5,1 7 3,7 1-10 153 18,4 464 53,2 408 67,4 1.967 28,6 14 7,3 101 1,0 1 1-20 8 1,0 111 12,7 93 15,4 1.471 21,4 31 16,2 510 5,1 2 1-30 7 0,8 163 18,7 35 5,8 903 13,1 40 20,9 1.033 10,3 31-40 2 0,2 68 7,8 17 2,8 621 9,0 23 12,0 824 8,2 41-50 0 0,0 0 0,0 10 1,7 478 7,0 18 9,4 854 8,5 51-100 1 0,1 66 7,6 8 1,3 517 7,5 36 18,8 2.640 16,3 101-500 0 0,0 0 0,0 3 0,5 920 13,4 22 11,5 4.086 40,7 I alt med udbytte 171 20,6 872 100,0 574 94,9 6.877 100,0 184 96,3 10.048 100,0 alt 831 100,0 605 100,0 191 100,0 I Gns. udbytte per jagtterræn 5 12 5 5 31

Tabel 20. Jagtterræner med oplysning om det totale udbytte af agerhøns og terræner med oplysning om udbyttets fordeling på vilde og udsatte agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Jæger- Med oplysning om totalt udbytte Med oplysning om fordeling af udbyttet på vilde og udsatte agerhøns Heraf udsatte agerhøns gruppe Terræner Udbytte Terræner % Udbytte % Udbytte % Gruppe 0 171 872 122 71,3 660 75,7 300 45,6 Gruppe A 574 6.877 409 70,7 4.440 64,6 2.235 50,3 Gruppe B 184 10.048 133 72,3 7.330 72,9 5.519 76,1 Figur 11. Jagtudbyttets fordeling på vilde og udsatte agerhøns på 664 terræner i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgeundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af jagtudbytte (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jægergruppe Udsatte fugle Vilde fugle På en stor del af terrænerne blev der ifølge jægerne udelukkende nedlagt enten vilde fugle eller udsatte fugle. I Gruppe A blev der således udelukkende nedlagt vilde fugle på 70,3% af terrænerne og udelukkende udsatte fugle på 13,0% af terrænerne, mens der blev nedlagt begge kategorier af fugle på kun 15,6% af terrænerne (Figur 12). I Gruppe B blev der tilsvarende nedlagt udelukkende vilde fugle på 21,1% af terrænerne og udelukkende udsatte fugle på 26,1% af terrænerne, mens der blev nedlagt begge slags fugle på 50,3% af terrænerne (Figur 12). Det gennemsnitlige udbytte pr. terræn er tydeligvis mindst på de terræner, hvor der kun skydes vilde fugle. På de 70,3% af terrænerne i Gruppe A, hvor der kun blev nedlagt vilde fugle, blev der således kun nedlagt 39,9% af det samlede udbytte (Figur 13). Tilsvarende blev der i Gruppe B kun nedlagt 9,3% af det samlede udbytte på ugle på de 21,1% af terrænerne, hvor der kun blev nedlagt vilde fugle (Figur 13). Jægernes oplysninger om udbyttets fordeling på vilde og udsatte fugle er som nævnt behæftet med en vis usikkerhed, men hvis de bruges som grundlag, kan det beregnes, at omkring 58% af det samlede jagtudbytte af agerhøns i Danmark er udsatte fugle. Dvs. at højst halvdelen af jagtudbyttet pt. tages af den vilde bestand. 32

Figur 12. Andel af terræner, hvor der blev nedlagt hhv. kun vilde fugle, vilde og udsatte fugle og kun udsatte fugle på 126 terræner i Gruppe 0, 431 terræner i Gruppe A og 142 terræner i Gruppe B. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jægergruppe Kun udsatte Vilde og udsatte Kun vilde Figur 13. Fordeling af udbyttet af agerhøns på terræner, hvor der blev nedlagt hhv. kun vilde fugle, vilde og udsatte fugle og kun udsatte fugle på 126 terræner i Gruppe 0, 431 terræner i Gruppe A og 142 terræner i Gruppe B. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af udbytte (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jægergruppe Kun udsatte Vilde og udsatte Kun vilde Antal jagter i 2003 For i alt 1.485 terræner, svarende til 81,8% af alle terræner i undersøgelsen, gav jægerne oplysning om, hvor mange gange der var blevet afholdt jagt på agerhøns på hvert terræn i jagtsæsonen 2003/04. En del jægere har opfattet dette spørgsmål, som det var ment, nemlig at det drejede sig om antallet af agerhønsejagter, men de fleste har tilsyneladende opgivet det totale antal jagter på terrænet, dvs. såvel agerhønsejagter som jagter på andet vildt. I mange tilfælde har det ikke kunnet afgøres, hvordan spørgsmålet er blevet opfattet. Alle oplysninger er derfor blevet accepteret som gyldige, men det betyder, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. Det gennemsnitlige antal jagter var 0,88 i Gruppe 0, 2,28 i Gruppe A og 2,97 i Gruppe B. Fordelingen af antallet jagter for de tre grupper af jægere er vist i Figur 14. Ifølge jægernes oplysninger, var der en del terræner, hvor der ikke havde været afholdt jagt. Det gjaldt 67,5% af terrænerne i Gruppe 0, 14,5% i Gruppe A og 6,1% i Gruppe B. For Gruppe A og B er disse tal tilsyneladende i modstrid med oplysningerne fra foregående afsnit om, at der blev nedlagt agerhøns på hhv. 94,9% og 96,3% af terrænerne. Men selvom der fx ikke har været af- 33

holdt agerhønsejagter på 6,1% af terrænerne i Gruppe B, så kan der naturligvis godt være nedlagt agerhøns på 96,3% af terrænerne, blot ikke alle sammen ved agerhønsejagter, jf. kommentaren i det foregående afsnit. Figur 14. Antal agerhønsejagter afholdt på 1.485 terræner i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jægergruppe Antal jagter: 0 1 2 3 4 >4 Frivillig fredning af agerhøns på terrænet Jægerne gav oplysning om eventuel frivillig fredning af agerhøns på i alt 1.578 jagtterræner, svarende til 86,9% af alle terræner i undersøgelsen. Der var indført helt eller delvis fredning af agerhøns på 55,5% af terrænerne i Gruppe 0, 45,2% i Gruppe A og 28,0% i Gruppe B (Figur 15). Figur 15. Frivillig fredning af agerhøns på 1.578 terræner i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgeundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Jægergruppe Ingen fredning Delvis fredning Totalfredning Afskydning på naboterræner Ligesom jægernes kendskab til udsætning af agerhøns på naboterrænerne synes at være meget beskedent, så synes det også at være tilfældet for kendskabet til afskydningen af agerhøns på naboterrænerne. Jægerne gav således kun oplysning om afskydning på naboterrænerne til i alt 501 jagtterræner, svarende til 27,6% af alle terræner i undersøgelsen. Der blev nedlagt agerhøns på 39,6% af naboterrænerne i Gruppe 0, 85,5% i Gruppe A og 88,1% i Gruppe B. 34

3.6 Fodring Jægerne blev bedt om at oplyse, om der blev fodret hønsefugle på deres terræn. Langt de fleste jægere svarede på spørgsmålet, og langt de fleste svarede Ja (Tabel 21). De meget høje Ja -procenter, hhv. 89,2% i Gruppe 0, 94,2% i Gruppe A og 98,5% i Gruppe B, skal imidlertid tages med forbehold. Det fremgår direkte af en del svar, at der bliver fodret, men ikke kun med henblik på hønsefugle, så i mange tilfælde var der ikke tale om en speciel indsats for at hjælpe agerhønsene. Tabel 21. Andel af terræner med fodring, biotoppleje og vejledning om biotoppleje samt rovvildtbegrænsning i jagtsæsonen 2003/04 ifølge de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Fodring Biotoppleje Vejledning om biotoppleje Rovvildtbegrænsning Gruppe 0 Antal svar 725 890 809 899 Svarprocent 78,3 96,1 87,4 97,1 % ja 89,2 53,1 21,2 67,6 Gruppe A Antal svar 552 645 590 651 Svarprocent 82,5 96,4 88,2 97,3 % ja 94,2 64,3 27,5 71,6 Gruppe B Antal svar 205 210 191 214 Svarprocent 93,2 95,5 86,8 97,3 % ja 98,5 81,4 44,0 84,6 3.7 Biotoppleje Plejetiltag Jægerne blev bedt om at oplyse, om der blev gjort en særlig indsats for at forbedre biotopforholdene for agerhøns på terrænet. Mere end 95% af jægerne i hver af de adspurgte grupper svarede på spørgsmålet, og ifølge svarene bliver der foretaget biotopforbedringer på langt de fleste terræner (Tabel 21). Der blev således sat kryds ved ét eller flere af de plejetiltag, der var nævnt i spørgeskemaet (Appendiks 1), for 53,1% af terrænerne i Gruppe 0, 64,3% i Gruppe A og 81,4% i Gruppe B (Tabel 21 og Figur 16). Også når plejeindsatsen bliver målt i antal forskellige tiltag pr. gruppe, var indsatsen størst i Gruppe B, der i gennemsnit udførte 3,1 tiltag pr. terræn, mens der blev udført 2,4 tiltag i Gruppe A og 2,1 tiltag Gruppe 0. Det er karakteristisk, at de forskellige plejetiltag blev udført på forholdsvis flest terræner i Gruppe B, færre i Gruppe A og færrest i Gruppe 0 (Figur 16). Det hyppigst udførte tiltag var etablering af 35

vildtstriber/vildtagre. Det blev gjort på 29,7% af terrænerne i Gruppe 0, på 40,8% af terrænerne i Gruppe A og på 67,6% af terrænerne i Gruppe B. Endvidere er der udlagt brakstriber på et forholdsvis stort antal terræner. Sprøjtefrie kantzoner og fræsede jordstriber synes derimod at være mindre udbredte, og billediger (insektvolde) er kun etableret på ganske få terræner. Figur 16. Biotoppleje på 1.744 terræner i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgebrevsundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Ingen tiltag Vildtstriber/ vildtagre Sprøjtefri zoner Fræsede jordstriber Beplantning Brakstriber Billedige Der er foretaget beplantning på en forholdsvis stor del af terrænerne: 29,6% i Gruppe 0, 38,8% i Gruppe A og 46,2% i Gruppe B (Figur 16), men det vides ikke, hvilken type beplantning, der er tale om. Der er derfor grund til at fortolke resultatet med forsigtighed. Det gælder i øvrigt for hele biotoppleje-spørgsmålet, idet der er grund til at tro, at mange jægere har opfattet spørgsmålet, som om det gjaldt biotopforbedringer i almindelighed og ikke kun tiltag, som var specielt målrettet mod at forbedre forholdene for agerhøns. I mange tilfælde har det ikke kunnet afgøres, hvordan spørgsmålet er blevet opfattet. Alle oplysninger er derfor blevet accepteret som gyldige, men det betyder, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. Vejledning om pleje I forbindelse med spørgsmålene om biotoppleje blev jægerne også bedt om at oplyse, om de havde fået vejledning om, hvordan forholdene evt. kunne forbedres på deres terræn. Også på dette spørgsmål var der meget høje svarprocenter, men Ja -procenten var meget forskellig fra gruppe til gruppe (Tabel 21). I Gruppe 0 havde kun omkring hver femte jæger (21,2%) modtaget vejledning, i Gruppe A omkring hver fjerde (27,5%) og i Gruppe B næsten hver anden (44,0%). 3.8 Rovvildtbegrænsning Jægerne blev bedt om at oplyse, om der blev gjort en særlig indsats for at begrænse rovvildtet på terrænet af hensyn til agerhønsene. Også på dette spørgsmål var svarprocenten over 95% i hver af de adspurgte grupper svarede, og ifølge jægerne bliver der foretaget en eller anden form for rovvildtbegrænsning (Appendiks 1) på de fleste terræner: 67,6% af terrænerne i Gruppe 0, 71,6% i Gruppe A og 84,6% i Gruppe B (Tabel 21 og Figur 17). Antallet af forskellige tiltag pr. gruppe fordelte sig efter samme mønster som for biotopplejens vedkommende, idet der i Gruppe B i gennemsnit blev udført 3,1 tiltag pr. 36

terræn, mens der blev udført 2,4 tiltag i Gruppe A og 2,1 tiltag Gruppe 0. Figur 17. Rovvildtbegrænsning på 1.773 terræner i jagtsæsonen 2003/04 ifølge opgivelser fra de tre grupper af jægere i spørgeundersøgelsen. Gruppe 0 = jægere uden udbytte af agerhøns i jagtsæsonen 2003/04, Gruppe A = jægere der nedlagde 1-10 agerhøns, Gruppe B = jægere der nedlagde flere end 10 agerhøns. Andel af terræner (%) 100 80 60 40 20 0 Gruppe 0 Gruppe A Gruppe B Ingen tiltag Jagt på ræv Jagt på krage Jagt på husskade Jagt på husmår Jagt på ilder Det er karakteristisk, at de forskellige tiltag med hensyn til rovvildtbegrænsning blev udført på forholdsvis flest terræner i Gruppe B, færre i Gruppe A og færrest i Gruppe 0 (Figur 17). Det hyppigst udførte tiltag var rævejagt, som fandt sted på 60,7% af terrænerne i Gruppe 0, på 62,8% af terrænerne i Gruppe A og på 80,5% af terrænerne i Gruppe B. Herudover bliver der drevet jagt på krage og husskade på et forholdsvis stort antal terræner, mens forsøg på begrænsning af husmår og ilder kun synes at være almindeligt forekommende på terræner, hvor der er forholdsvis mange agerhøns. Det gælder måske i endnu højere grad end for biotopplejespørgsmålet, at svarene vedrørende rovvildtbegrænsning skal tages med forbehold. Selvom det fremgik af formuleringen i spørgeskemaet, at spørgsmålet om rovvildtbegrænsning skulle ses specifikt i forhold til agerhøne, dvs. jagt på rovvildt ud over det, der lejlighedsvis nedlægges ved almindelig jagt. Mange jægere har utvivlsomt opfattet spørgsmålet, som om det gjaldt rovvildtbegrænsning i almindelighed, og i mange tilfælde har det ikke kunnet afgøres, hvordan spørgsmålet er blevet opfattet. Alle oplysninger er derfor blevet accepteret som gyldige, men det betyder, at også for dette spørgsmål er resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. 37

4 Diskussion 4.1 Svarprocent Der blev sendt spørgeskema ud til 2.467 jægere, og der kom brugbare svar fra i alt 1.785 jægere (72,4%). Dermed ligger svarprocenten på niveau med tidligere undersøgelser af samme type (fx Asferg & Jeppesen 1996, Asferg m.fl. 2004). Svarprocenten var højest i Gruppe A (76,0%, Tabel 3) og lavest i Gruppe B (66,2%). Årsagen til forskellen kendes ikke, men kan måske hænge sammen med, at jægere med stort udbytte af agerhøns går på jagt på flere terræner end andre agerhønsejægere og derfor kan have fundet det uoverskueligt at svare på spørgsmålene i spørgeskemaet. De 1.785 jægere, der svarede, udfyldte spørgeskemaet for i alt 1.815 terræner, så det var kun ganske få jægere, der indsendte oplysninger for mere end et terræn (Tabel 4). Tidligere spørgeskemaundersøgelser har kun henvendt sig til jægere, der ifølge Vildtudbyttestatistikken havde nedlagt den vildtart, der skulle undersøges (fx Asferg m.fl. 2004). I denne undersøgelse vedrørende agerhøns blev der også rettet henvendelse til jægere, som ikke havde nedlagt agerhøns (Gruppe 0). Denne gruppe af jægere svarede lige så beredvilligt (71,9%, Tabel 3) og fyldestgørende på spørgeskemaet som de jægere, der havde nedlagt agerhøns. 4.2 Vildtudbyttestatistikkens pålidelighed Det foreliggende materiale giver mulighed for at vurdere Vildtudbyttestatistikkens pålidelighed med hensyn til antallet af jægere, der nedlægger agerhøns. Blandt de jægere, der svarede på henvendelsen, bekræftede i alt 73,8%, at de tilhørte den jægergruppe, som de var udvalgt til på grundlag af deres officielle indberetning til Vildtudbyttestatistikken (Tabel 4). Andelen af fejl var så høj som 34,7% i Gruppe A og 42,3% i Gruppe B. Fejlprocenten i Gruppe 0 var mere beskeden (9,7%), men denne gruppe repræsenterer væsentligt flere jægere end Gruppe A og B. Årsagen til de mange fejl kendes ikke. Det er sandsynligt, at nogle jægere har taget fejl af rubrikkerne på vildtudbytteskemaet, hvor fasanrubrikken står lige under agerhønserubrikken. Det kan forklare, at en del jægere, som ifølge indberetningerne til Vildtudbyttestatistikken havde udbytte af agerhøns, alligevel ikke havde nedlagt agerhøns i 2003. Med hensyn til de jægere, som på spørgeskemaet indberettede et andet antal agerhøns end på vildtudbytteskemaet, så virker det ikke helt logisk, at jægerne skulle være bedre i stand til at huske deres udbytte af agerhøns ved besvarelsen af spørgeskemaet (i foråret 2005) end ved indberetning af vildtudbyttet (senest oktober 2004). Set i forhold til Vildtudbyttestatistikken vil en stor del af disse fejl ophæve hinanden, idet nogle af de jægere, der ifølge indberetningen til Vildtudbyttestatistikken havde nedlagt agerhøns, alligevel ikke 38

havde udbytte af agerhøns og vice versa. Nettoresultatet af de korrektioner, der kan foretages på grundlag af jægernes svar på spørgeskemaerne, er, at antallet af jægere i Gruppe A og Gruppe B er underrepræsenteret med hhv. 31,7% og 21,5% i Vildtudbyttestatistikken, mens Gruppe 0 er overestimeret med 4,8%. I absolutte tal betyder det, at antallet af jægere uden udbytte af agerhøns er ca. 2.600 for højt i Vildtudbyttestatistikken (Tabel 2); antallet af jægere med et udbytte på 1-10 agerhøns skal til gengæld hæves med ca. 2.500 jægere, mens antallet af jægere med et udbytte på flere end 10 agerhøns skal hæves med ca. 100. Det nøjagtige udbytte af agerhøns for disse jægere kendes ikke, men det drejer sig formentlig om 3.500-10.000 fugle. Det betyder, at Vildtudbyttestatistikken underestimerer antallet af nedlagte agerhøns med mindst 10%, men måske helt op til 25%. Der skal gøres opmærksom på, at denne undersøgelse ikke giver mulighed for at vurdere udbyttet af agerhøns for de mange jægere, der ikke har indberettet vildtudbytte (Tabel 2). 4.3 Forekomst, afskydning og udsætning af agerhøns Uanset årstid er det svært at foretage helt præcise bestandsopgørelser af agerhøns (Potts 1986), så jægernes oplysninger om forekomst og tæthed af agerhøns på terrænerne forår og efterår er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed. Jægerne synes dog at have en ret sikker fornemmelse af forekomsten, idet tætheds-indexet på amtsplan viser en god overensstemmelse med jagtudbyttet af agerhøns ifølge Vildtudbyttestatistikken (Figur 6 og 7), samtidig med at jagtudbyttet på grundlag af andre data (DOF s punkttællinger) er påvist at være stærkt korreleret med forekomsten af agerhøns, i hvert fald på landsplan (Heldbjerg 2005). Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at jægernes oplysninger om forekomst og tæthed ikke nødvendigvis giver det sande billede af agerhønens situation i Danmark. De mange udsætninger, der finder sted over det meste af landet med Bornholm som en af de få undtagelser, gør det umuligt at vurdere forekomst og bestandstæthed af vilde agerhøns. Ikke blot om efteråret, hvor der er mange udsatte fugle på en stor del af terrænerne, men også om foråret vil udsatte fugle være med til at sløre billedet, for selvom der generelt er stor dødelighed blandt udsatte agerhøns, så vil nogle af fuglene overleve både jagttiden og vinteren og indgå i forårets ynglebestand. Forekomsten af agerhøns synes at være ret stabil, idet mere end tre ud af fire jægere i såvel Gruppe A som Gruppe B havde haft agerhøns på terrænet i de 10 seneste år, og det samme gjaldt for omkring halvdelen af jægerne i Gruppe 0 (Tabel 13). Derimod synes der at ske en udvikling med hensyn til bestandens størrelse. Jægerne i Gruppe 0 mener, at bestanden er faldende på næsten halvdelen terrænerne, dvs. terræner hvor der er forholdsvis få agerhøns, mens jægerne i Gruppe B mener, at den er stigende på næsten halvdelen af terrænerne, dvs. terræner hvor der i forvejen er forholdsvis mange agerhøns 39

(Figur 8). Det er her værd at bemærke, at Gruppe 0 repræsenterer i størrelsesordenen 100 gange så mange jægere som Gruppe B (jf. Tabel 2). Den samlede vurdering må derfor blive, at bestanden af agerhøns fortsat er i tilbagegang, så også i denne henseende er jægernes udsagn i overensstemmelse med såvel tendensen i Vildtudbyttestatistikken (Figur 1) som DOF s punktællinger (Heldbjerg 2005). Mange jægere ser ud til at reagere på udviklingen i bestanden ved helt eller delvist at frede de vilde agerhøns, især på de terræner hvor der er forholdsvis få fugle (Figur 15). Fredning er dog ikke i sig selv en garanti for, at bestanden vil stabilisere sig eller vokse, hvis årsagen til nedgangen er en stadig forringelse af levestedernes bæreevne. Mange jægere søger at imødegå udviklingen ved at sætte agerhøns ud, men hvis der ikke samtidig sker målrettede habitatforbedringer, så er det ikke en holdbar løsning. Jægernes oplysninger om afskydning af agerhøns giver et billede af størrelsen og variationen i afskydningen på de enkelte terræner (Tabel 19), men oplysningerne kan ikke umiddelbart omregnes til udbytte pr. jæger eller udbytte pr. arealenhed, som kan sammenlignes med fx Vildtudbyttestatistikken. Dels fordi det ikke er oplyst, hvor mange jægere der gennem sæsonen har været på jagt på de enkelte terræner, dels fordi arealangivelsen kun omfatter selve jagtterrænet. Med hensyn til bæredygtig afskydning af agerhøns anbefaler Game Conservancy Trust (England) de engelske jægere at undlade jagt på vilde agerhøns i områder, hvor bestandstætheden ved jagtsæsonens begyndelse er mindre end 20 fugle pr. km 2 (Tapper 2001). Dette skulle sikre en bæredygtig bestand på 4,5 par pr. km 2 (Aebischer 1991). Jægernes svar i denne undersøgelse vedrørende forekomst af agerhøns kan omregnes til tætheder på 1,6-2,6 par pr. km 2, og på de terræner, hvor der forekommer parhøns om foråret, er der mindre end fire par pr. terræn på 80% af terrænerne i Gruppe 0, 64% i Gruppe A og 30% i Gruppe B (jf. Tabel 8). Den gennemsnitlige størrelse på terrænerne er 1,1 km 2 i Gruppe 0, 1,7 km 2 i Gruppe A og 3,1 km 2 i Gruppe Bkm 2 (jf. Tabel 6). I en vurdering af agerhønsejagtens bæredygtighed i Danmark skal det naturligvis tages i betragtning, at der bliver udsat agerhøns på mange terræner (Tabel 14). Især i Gruppe A, hvor der nedlægges høns på 95% af terrænerne (jf. Tabel 19), må der være mange terræner, hvor der er mindre end fire par høns om foråret, og hvor der ikke sættes høns ud. Der er grund til at tro, at jagten på en del af disse terræner ikke er bæredygtig i forhold til de engelske anbefalinger. Spørgeskemaet indeholdt nogle få, generelle spørgsmål om udsætning af agerhøns på terrænerne, men undersøgelsen har ikke været målrettet mod en detaljeret kortlægning og beregning af omfanget af udsætninger. Det fremgik imidlertid tydeligt af svarene, at udsætning er en vigtig aktivitet for mange agerhønsejægere. Udsætningsaktiviteten var tydeligvis størst på de terræner, hvor der i forvejen var forholdsvis mange høns, og lavest hvor der var forholdsvis få høns (Tabel 14). Det vides ikke i hvor høj grad bestandsniveauet på det enkelte terræn er et resultat af udsætninger i de foregående sæsoner. 40

Det indsamlede materiale giver ikke mulighed for at lave en holdbar beregning af det totale antal udsatte agerhøns. Undersøgelsen viser ganske vist nogle rå tal for udsætningsfrekvens og antal udsatte fugle pr. terræn for hver af de tre jægergrupper, men for at kunne bruge disse tal som grundlag for en totalberegning kræves der også kendskab til det totale antal terræner i hver gruppe, og tal for dette kan ikke udledes af materialet. Derimod gav materialet mulighed for at beregne, at andelen af udsatte fugle i det samlede jagtudbytte af agerhøns er 50-60%. Jægerne blev ikke spurgt om deres motiv for at sætte agerhøns ud, men det må antages, at de overvejende begrundelser har været markprøver/hundesportsarbejde og tilskud til eksisterende bestande, men jægernes svar indeholder kun få oplysninger om dette, så der er ikke mulighed for at kvantificere motiverne. 4.4 Biotoppleje og rovvildtbegrænsning På det enkelte jagtterræn kan det ikke umiddelbart afgøres, om det største problem for agerhønsebestandens trivsel er mangel på redeskjul, for lidt føde til kyllingerne, for stor prædation på reder og rugende høner, mangel på føde om vinteren eller for højt jagttryk i forhold til bæredygtigheden for blot at nævne de mest oplagte muligheder (jf. Panek 1997, Panek & Kamieniarz 2000, Potts & Aebischer 1995, Potts 1997, Bro m.fl. 2000, 2001, 2003, 2005, Aebischer & Ewald 2004). På grundlag af mange års studier i England konkluderer Aebischer & Ewald (2004), at de mest afgørende faktorer for bestandens trivsel er tilstedeværelsen af redehabitat (min. 6,9 km habitatstribe pr. km 2 ) og åbne fødesøgningsområder med insektføde i yngleperioden (min. 5% af arealet). Det fremgår klart af svarene på de mange spørgeskemaer, at der på de fleste terræner gøres en stor og vedholdende indsats mht. vildt- og biotoppleje. I Gruppe 0, som repræsenterer de fleste danske jægere og de fleste terræner, bliver der således udført en eller anden form for biotoppleje på mere end halvdelen af terrænerne og en eller anden form for rovvildtbegrænsning på mere end to tredjedele af terrænerne, og der bliver lagt foder ud til vildtet på ni ud af 10 terræner (Tabel 21). Der er endvidere klare indikationer på, at jægernes indsats afhænger af mængden af vildt på terrænerne. Jo flere høns, jo større indsats både med hensyn til biotoppleje og rovvildtbegrænsning (jf. Tabel 21). Det var imidlertid også tydeligt, at indsatsen i alle tre adspurgte jægergrupper mere gælder den samlede vildt- og biotopplejeindsats på terrænerne end en indsats, der er specielt rettet mod at beskytte og bevare agerhønsene. Det kan måske hænge sammen med, at jægerne ikke ved og ikke har kunnet få oplyst, hvad de evt. kan gøre for specifikt at hjælpe agerhønsene. Det kan også skyldes, at de tiltag, som evt. skulle gennemføres af hensyn til agerhønsene, anses for at være uforenelige med landbrugsdriften på de enkelte terræner, eller at jægerne bevidst ønsker at tilgodese flere vildtarter. 41

Der er dog ingen tvivl om, at mange af de tiltag, som jægerne faktisk gennemfører, er positive for agerhøns, især hvis der sættes ind med både biotoppleje og rovvildtbegrænsning (jf. Aebischer 2004). Hvis der i øvrigt er tale om et agerhønseterræn, så vil tiltag som etablering af vildtstriber/vildtagre, brakstriber, sprøjtefrie zoner, fræsede jordstriber og billediger med stor sikkerhed forbedre terrænet i forhold kritiske faktorer som mængden af redehabitat og insektføde (jf. Figur 16). Ligeledes er der ingen tvivl om, at en væsentlig reduktion af antallet af ræve og ynglende kragefugle på terrænerne (jf. Figur 17) vil formindske prædationstrykket på både æg, kyllinger og rugende høner. Jægerne synes kun i ringe grad at have kendskab til afskydning og udsætning af agerhøns på naboterrænerne (Tabel 18, Figur 14). Det kan sandsynligvis tages som udtryk for, at der kun i begrænset omfang foregår samarbejde på tværs af terrænerne. Et bredere samarbejde er måske en af forudsætningerne for at forbedre agerhønens situation, for mange erfaringer vedrørende biotoppleje og rovvildtbegrænsning viser, at jo større områder, der inddrages i en målrettet forvaltning, jo større vil effekten være. 42

5 Referencer Aebischer, N.J. 1991. Sustainable yields: gamebirds as a harvestable resource. Gibier Faune Sauvage 8: 335-351. Aebischer, N.J. & Ewald, J.A. 2004. Managing the UK grey partridge Perdix perdix recovery: population change, reproduction, habitat and shooting. Ibis 146 (suppl. 2): 181-191. Asferg, T. & Jeppesen, J.L. 1996. Rådyrjagten i Danmark 1993/94. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 491. 24 s. Asferg, T., Olesen, C.R. & Andersen, J.P. 2004. Krondyr, dådyr og sika i Danmark. Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/02. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 512. 41 s. Berthelsen, J.P., Rasmussen, K. & Kjellsson, G. 1997. Fouragerende fugles udnyttelse af ukrudtsfrøpuljen. Metodeudvikling og vurdering af fødemuligheder i relation til pesticidpåvirkning. Miljøstyrelsen. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 28. 47 s. Bregnballe, T., Asferg, T., Clausager, I., Noer, H. Clausen, P. & Christensen, T.K. 2003. Vildtbestande, jagt og jagttider i Danmark 2002. En biologisk vurdering af jagtens bæredygtighed som grundlag for jagttidsrevisionen 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 428. 227 s. Bro, E., Deldalle, B., Massot, M. Reitz, F. & Selmi, S. 2003. Density dependence of reproductive success in grey partridge Perdix perdix populations in France: management implications. Wildlife Biology 9: 93-102. Bro, E., Reitz, F., Clobert, J. Migot, P. & Massot, M. 2001. Diagnosing the environmental causes of the decline in grey partridge Perdix perdix survival in France. Ibis 143. 120-132. Bro, E., Reitz, F. & Landry, P. 2005. Grey partridge Perdix perdix population status in central northern France: spatial variability in density and 1994-2004 trends. Wildlife Biology 11: 287-298. Bro, E., Sarrazin, J.C. & Reitz, F. 2000. Demography and the decline of the grey partridge (Perdix perdix) in France. Journal of Applied Ecology 27: 432-448. Grell, M.B. 1998. Fuglenes Danmark. Gad og Dansk Ornitologisk Forening, København. 825 s. Hagemeijer, M.J.M. & Blair, M.J. 1997. The EBCC atlas of European breeding birds: their distribution and abundance. European Bird Census Council, Poyser, London: 212-213. 43

Hald, A.B. & Reddersen, J. 1990. Fugleføde i kornmarker insekter og vilde planter. Undersøgelser på konventionelle og økologiske landbrug 1987-88. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt, nr. 125. 107 s. Hald, A.B., Pontoppidan, H., Reddersen, J. & Elbek-Pedersen, H. 1994. Sprøjtefri randzoner i sædskiftemarker. Plante- og insektliv samt udbytter: Landsforsøg 1987-92. Miljøstyrelsen. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 6. 157 s. Heldbjerg, H. 2005. De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 182-195. Olsen, K.M. 1992. Danmarks fugle en oversigt. Dansk Ornitologisk Forening, København: 69. Panek, M. 1997. The effect of agricultural landscape structure on food resources and survival of grey partridge (Perdix perdix) chicks in Poland. Journal of Applied 34: 787-792. Panek, M. 2005. Demography of grey partridges Perdix perdix in Poland in the years 1991-2004: reasons of population decline. European Journal of Wildlife Research 51: 14-18. Panek, M. & Kamieniarz, R. 2000. Effects of landscape structure on nest site selection and nesting success of grey partridge (Perdix perdix) in western Poland. Polish Journal of Ecology 48: 239-247. Potts, G.R. 1986. The partridge: pesticides, predation and conservation. Collins, London. Potts, G.R. 1997. Cereal farming, pesticides and grey partridge. I: Pain, D.J. & Pienkowski, M.W. (eds.): Farming and birds in Europe. The common agricultural policy and its implications for bird conservation. Academic Press, London: 150-177. Potts, G.R. & Aebischer, N.J. 1995. Population dynamics of the grey partridge (Perdix perdix) 1793-1993: monitoring, modelling and management. Ibis 29-37. Tapper, S.C. 2001. Conserving the grey partridge. The Game Conservancy Trust, Fordingbridge, UK. 8 s. Tapper, S.C., Green, R.E. & Rands, M.R.W. 1982. Effects of mammalian predators on partridge populations. Mammal review 12: 159-167. Tapper, S., Potts, G.R. & Brockless, M.H. 1996. The effects of an experimental reduction in predation pressure on the breeding success and population density of grey partridges Perdix perdix. Journal of Applied Ecology 33: 965-978. 44

Appendiks 1 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Marts 2005 Spørgeskema om agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 Som en del af Markvildt-projektet under forskningsprogrammet Skov, landskab og vildtforvaltning (www.vildtoglandskab.dk) ønsker DMU at indsamle oplysninger om forekomst og afskydning af agerhøns samt udsætning af agerhøns og omfanget af biotoppleje mhp. at forbedre forholdene for agerhøns. Spørgeskemaer til tre grupper af jægere For at få disse oplysninger har DMU valgt at sende enslydende spørgeskemaer til tre grupper af jægere, som er udvalgt på grundlag af oplysninger i vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2003/04 (1. april 2003-31. marts 2004, dvs. sæsonen forud for den netop afsluttede sæson): Gruppe 1: 1.000 jægere som nedlagde 1-10 agerhøns i sæsonen 2003/04 Gruppe 2: 500 jægere som nedlagde flere end 10 agerhøns i sæsonen 2003/04 Gruppe 3: 1.000 jægere som ikke nedlagde agerhøns i sæsonen 2003/04 Da erfaringen viser, at der forekommer fejlregistreringer i Vildtudbyttestatistikken, vil vi bede dig bekræfte oplysningerne i statistikken (Spørgsmål A i spørgeskemaet). Ét eller flere jagtterræner? Spørgeskemaet er udformet, så det drejer sig om ét enkelt jagtterræn. Mange jægere kommer imidlertid på jagt på flere terræner i løbet af en jagtsæson, men vi vil bede dig om at svare på spørgsmålene i forhold til det terræn, som du selv betragter som dit primære jagtterræn uanset om du var ejer, lejer eller gæst på terrænet i sæsonen 2003/04. Hvis du ikke umiddelbart kan pege på ét primært jagtterræn, men kommer på agerhønsejagt og har godt kendskab til flere terræner, så bedes du kontakte DMU og rekvirere så mange eksemplarer af spørgeskemaet, som du har brug for eller evt. kopiere det tilsendte skema. Vi beklager den ekstra ulejlighed, som dette vil give for en del af de jægere, vi henvender os til. Hvert svar tæller Vi håber, alle vil bakke op omkring denne undersøgelse. Jo flere svar vi får, jo bedre vil vi være i stand til at rådgive jægere og andre om vildt og jagt. Alle svar er vigtige. Dit svar vil blive behandlet fortroligt, og det vil ikke være muligt at genkende personer og/eller jagtterræner i de rapporter og resultater, der vil blive fremlagt ved afslutningen af undersøgelsen. Det udfyldte spørgeskema bedes returneret til DMU i vedlagte portofri svarkuvert senest 14 dage efter modtagelsen. Venlig hilsen og tak for hjælpen. Tommy Asferg, seniorbiolog Tlf. 8920 1539, E-mail: TA@DMU.DK Peter Odderskær, seniorbiolog Tlf. 8920 1529, E-mail: PO@DMU.DK 45

Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Marts 2005 Spørgeskema om agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 Jæger_ID: A Mit PERSONLIGE, TOTALE UDBYTTE af AGERHØNS i sæsonen 2003/04: 0 stk. 1-10 stk. Flere end 10 stk. B Beskrivelse af jagtterrænnet 1 I hvilken kommune ligger terrænet: 2 Hvor stort er terrænet (ha): 3 - heraf areal med dyrkede marker, inkl. græs i omdrift (ha): C Forekomst af agerhøns på terrænet? 1 Antal ynglepar set på terrænet i foråret 2003: Ved ikke Ingen 1 par 2 par 3 par Flere end 3 par 2 Antal flokke set på terrænet i efteråret 2003: Ved ikke Ingen 1 flok 2 flokke 3 flokke Flere end 3 flokke 3 I hvor mange af de seneste 10 år er der set agerhøns på terrænet: 4 Hvordan har bestanden af agerhøns udviklet sig på terrænet gennem de seneste 10 år: Evt. bemærkning: Antal år: Faldende Stabil Stigende D Udsætning af agerhøns på terrænet? 1 Blev der sat agerhøns ud på terrænet i 2003: 2 I hvor mange af de sidste 10 år er der sat agerhøns ud på terrænet: 3 Hvor kom de udsatte agerhøns fra: 4 Sættes der agerhøns ud på naboterrænerne: Nej: Ja: Antal: Antal år: Antal fugle: Egen avl: Leverandør: Ja: Nej: Ved ikke: Spørgeskemaet fortsætter på bagsiden... 46

E Afskydning af agerhøns på terrænet? 1 Hvor mange agerhøns blev der skudt på terrænet i sæsonen 2003/04 (samlet udbytte for alle jægere, om muligt fordelt på vilde og udsatte fugle): 2 Hvor mange gange blev der afholdt jagt på agerhøns i sæsonen 2003/04 på dette terræn: 3 Har der (frivilligt) været hel eller delvis fredning af agerhøns på terrænet i sæsonen 2003/04: 4 Blev der skudt agerhøns på naboterrænerne i sæsonen 2003/04: F Biotoppleje? 1 Gør du eller andre en særlig indsats for at forbedre biotopforholdene for agerhøns på terrænet: Andet hvad? Udbytte i alt: - vilde fugle: - udsatte fugle: Antal: Ja, helt fredet: Ja, delvis fredet: Nej: Ved ikke: Ja: Nej: Ved ikke: Nej, ingen tiltag Brakstriber Vildtstriber Vildtagre Fræsede jordstriber Sprøjtefri zoner Beplantning Billedige (beetle bank) 2 Har du eller andre fået vejledning om, hvordan biotopforholdene evt. kunne forbedres for agerhøns på terrænet: 3 Bliver der fodret hønsefugle på terrænet: G Rovvildt-begrænsning? 1 Gør du eller andre en særlig indsats for at begrænse rovvildtet på terrænet af hensyn til agerhønsene (udover at nedlægge rovvildt lejlighedsvis, fx i forbindelse med almindelig jagt ): Andet hvad? Ja: Nej: Ved ikke: Efterår: Vinter: Forår: Ved ikke: Nej, ingen tiltag Jagt på ræv Jagt på husmår Jagt på ilder Jagt på krage Jagt på husskade H Yderligere bemærkninger vedr. agerhøns og/eller agerhønsejagt? Det udfyldte spørgeskema bedes returneret til DMU i vedlagte portofri svarkuvert senest 14 dage efter modtagelsen. Venlig hilsen og tak for hjælpen. Tommy Asferg, seniorbiolog Tlf. 8920 1539, E-mail: TA@DMU.DK Peter Odderskær, seniorbiolog Tlf. 8920 1529, E-mail: PO@DMU.DK 47

Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser DMU er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø. Henvendelser kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk Danmarks Miljøundersøgelser Direktion Frederiksborgvej 399 Personale- og Økonomisekretariat Postboks 358 Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat 4000 Roskilde Afd. for Systemanalyse Tlf.: 46 30 12 00 Afd. for Atmosfærisk Miljø Fax: 46 30 11 14 Afd. for Marin Økologi Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi Afd. for Arktisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat Vejlsøvej 25 Afd. for Marin Økologi Postboks 314 Afd. for Terrestrisk Økologi 8600 Silkeborg Afd. for Ferskvandsøkologi Tlf.: 89 20 14 00 Fax: 89 20 14 14 Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 14, Kalø 8410 Rønde Tlf.: 89 20 17 00 Fax: 89 20 15 15 Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Publikationer: DMU udgiver populærfaglige bøger ( MiljøBiblioteket ), faglige rapporter, tekniske anvisninger samt årsrapporter. Et katalog over DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsrapporten findes en oversigt over det pågældende års publikationer.

Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports 2005 Nr. 541: Regulatory odour model development: Survey of modelling tools and datasets with focus on building effects. By Olesen, H.R. et al. 60 pp. (electronic) Nr. 542: Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget. Principper og resultater. Af Schou, J.S. & Abildtrup, J. 64 s. (elektronisk) Nr. 543: Valuation of groundwater protection versus water treatment in Denmark by Choice Experiments and Contingent Valuation. By Hasler, B. et al. 173 pp. (electronic) Nr. 544: Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2004, Part 1 Measurements. By Kemp, K. et al. 64 pp. (electronic) Nr. 545: Naturbeskyttelse og turisme i Nord- og Østgrønland. Af Aastrup, P. et al. 131 pp. (electronic) Nr. 546: Environmental monitoring at the Nalunaq Mine, South Greenland, 2004. By Glahder, C.M. & Asmund, G. 32 pp. (electronic) Nr. 547: Contaminants in the Atmosphere. AMAP-Nuuk, Westgreenland 2002-2004. By Skov, H. et al. 43 pp (electronic) Nr. 548: Vurdering af naturtilstand. Af Fredshavn, J & Skov, F. 93 s. (elektronisk) Nr. 549: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Af Dahl, K. et al. 39 s. (elektronisk) Nr. 550: Natur og Miljø 2005. Påvirkninger og tilstand. Af Bach, H. (red.) et al. 205 s., 200,00 kr. Nr. 551: Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Af Ærtebjerg, G. et al. 94 s. (elektronisk) Nr. 552: Landovervågningsoplande 2004. NOVANA. Af Grant, R. et al. 140 s. (elektronisk) Nr. 553: Søer 2004. NOVANA. Af Lauridsen, T.L. et al. 62 s. (elektronisk) Nr. 554: Vandløb 2004. NOVANA. Af Bøgestrand, J. (red.) 81 s. (elektronisk) Nr. 555: Atmosfærisk deposition 2004. NOVANA. Af Ellermann, T. et al. 74 s. (elektronisk) Nr. 557: Terrestriske naturtyper 2004. NOVANA. Af Strandberg, B. et al. 58 s. (elektronisk) Nr. 558: Vandmiljø og Natur 2004. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. 132 s. (elektronisk) Nr. 559: Control of Pesticides 2004. Chemical Substances and Chemical Preparations. By Krongaard, T., Petersen, K.K. & Christoffersen, C. 32 pp. (electronic) Nr. 560: Vidensyntese indenfor afsætning af atmosfærisk ammoniak. Fokus for modeller for lokal-skala. Af Hertel, O. et al. 32 s. (elektronisk) Nr. 561: Aquatic Environment 2004. State and trends technical summary. By Andersen, J.M. et al. 62 pp., DKK 100,00. Nr. 562: Nalunaq environmental baseline study 1998-2001. By Glahder, C.M. et al. 89 pp. (electronic) Nr. 563: Scientific and technical background for intercalibration of Danish coastal waters. By Petersen, J.K.& Hansen, O.S. (eds.) et al. 72 pp. (electronic) 2006 Nr. 564: Styringsmidler i naturpolitikken. Miljøøkonomisk analyse. Af Schou, J.S., Hasler, B. & Hansen, L.G. 36 s. (elektronisk) Nr. 565: Dioxin in the Atmosphere of Denmark. A Field Study of Selected Locations. The Danish Dioxin Monitoring Programme II. By Vikelsøe, J. et al. 81 pp. (electronic) Nr. 567: Environmental monitoring at the Nalunaq Gold Mine, south Greenland, 2005. By Glahder, C.M. & Asmund, G. 35 pp. (electronic) Nr. 569: Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Af Noer, H. 35 s. (elektronisk) Nr. 572: Søerne i De Vestlige Vejler. Af Søndergaard, M. et al. 55 s. (elektronisk) Nr. 573: Monitoring and Assessment in the Wadden Sea. Proceedings from the 11. Scientific Wadden Sea Symposium, Esbjerg, Denmark, 4.-8. April 2005. By Laursen, K. (ed.) 141 pp. (electronic) Nr. 574: Økologisk Risikovurdering af Genmodificerede Planter i 2005. Rapport over behandlede forsøgsudsætninger og markedsføringssager. Af Kjellsson, G., Damgaard, C. & Strandberg, M. 22 s. (elektronisk) Nr. 575: Miljøkonsekvenser ved afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse. Scenarieanalyse for et udvalgt opland. Af Schou, J.S. et al. 42 s. (elektronisk) Nr. 576: Overvågning af Vandmiljøplan II Vådområder 2005. Af Hoffmann, C.C. et al. 127 s. (elektronisk) Nr. 577: Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003. Empiriske modeller for sammenhæng til næringsstoftilførsler, klima og hydrografi. Af Markager, S., Storm, L.M. & Stedmon, C.A. 219 s. (elektronisk) Nr. 578: Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003. Af Christiansen, T. et al. 85 s. (elektronisk) Nr. 579: Aquatic and Terrestrial Environment 2004. State and trends technical summary. By Andersen, J.M. et al. 136 pp. (electronic)

588 Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 Denne rapport fremlægger resultaterne af en spørgebrevsundersøgelse, hvor 2.467 jægere fordelt på tre udbyttegrupper blev bedt om at give oplysning om bl.a. forekomst, afskydning og udsætning af agerhøns samt biotoppleje og rovvildtbegrænsning. I alt 72,4% af de adspurgte jægere svarede på henvendelsen. Vildtudbyttestatistikken underestimerer tilsyneladende det totale jagtudbytte af agerhøns med mindst 10%. Den gennemsnitlige størrelse af jagtterræner i de tre grupper var 1-3 km 2, og den gennemsnitlige tæthed af agerhøns om foråret blev vurderet til at ligge mellem 2,19 og 3,45 par pr. terræn. Udsatte fugle udgør skønsmæssigt 50-60% af det samlede jagtudbytte af agerhøns i Danmark. Set i forhold til den vilde bestand af agerhøns, er der grund til at tro, at der findes en del terræner, hvor jagten ikke er bæredygtig. På mange terræner gøres der en stor indsats for at forbedre levevilkårene for vildtet, men kun i få tilfælde synes denne indsats at være direkte målrettet mod agerhønen. Danmarks Miljøundersøgelser ISBN 978-87-7772-940-9 Miljøministeriet ISSN 1600-0048