28. maj 2015 /TOT Sag Høringsnotat for konkurrencemarginmodellen Erhvervsstyrelsen sendte den 20. marts 2015 udkast til konkurrencemarginmodel i høring. Ved høringsfristens udløb den 20. april 2015 havde Erhvervsstyrelsen modtaget høringssvar fra TDC, Telia, Telenor, SE/Stofa og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST). Telia og KFST havde ingen bemærkninger. Nedenfor gennemgås høringssvarene og Erhvervsstyrelsens bemærkninger hertil. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk 1 Grundlæggende bemærkninger Generelt TDC gentager, at det er helt grundlæggende og nødvendigt, at styrelsen som udgangspunkt foretager en reel markedsundersøgelse. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Dernæst bemærker TDC, at såfremt konkurrencemarginmodellen i den foreliggende form bliver omsat til en prisklemmetest, vil det for udvalgte tv-pakker (primært de større) medføre, at TDC skal hæve de nuværende priser signifikant (20+ pct.). Ydermere kan TDC ikke se, hvorledes kabel-tv-produkterne meningsfuldt kan testes i en model, der er baseret på kobberproduktion, som styrelsen har lagt op til. TDC anfører, at de har måttet benytte en del ressourcer i den relative korte høringsperiode på at få afklaret de mange formelfejl for at kunne forstå modellen. TDC opfordrer derfor Erhvervsstyrelsen til at sende konkurrencemarginmodellen i fornyet høring, når formelfejlene er udbedret, således TDC kan forholde sig endeligt til den tilrettede model. SE/Stofa kan konstatere, at niveauet for kobber i LRAIC-modellen er betydeligt lavere end for fiber. Det samme gælder kabel-tv, men det er sværere at sammenligne. SE/Stofa vil foreslå en mark-up, når modellen bruges i forhold til kabel-tv eller fiber. Forskellen i LRAIC-priser på de forskellige platforme bør overvejes som faktor for en mark-up.
2/8 Som angivet i forbindelse med høring over rapporter om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter er det igangværende arbejde med konkurrencemarginmodellen en forberedelse til de kommende markedsanalyser. Som det altid er tilfældet, drager Erhvervsstyrelsen først sine konklusioner i markedsanalyserne/-afgørelserne, hvor der tages stilling til relevans, proportionalitet mv. Erhvervsstyrelsen har således ikke på forhånd fastlagt behovet for og udformningen af den kommende regulering. Det kan yderligere bemærkes, at den igangværende proces overordnet set ikke er anderledes end ved de seneste analyser af bredbåndsmarkederne. I den forbindelse var eksempelvis tv-produkter en del af konkurrencemarginmodellen uden at blive omfattet af det endelige prisklemmetilsyn. Som Erhvervsstyrelsen også har redegjort for, har det aldrig været intentionen, at konkurrencemarginmodellen skal fungere som et tilsynsværktøj. Dette er også i overensstemmelse med den seneste proces, hvor der blev udviklet et særskilt tilsynsværktøj, som afspejlede de vurderinger, der blev foretaget i forbindelse med markedsafgørelserne. Udformningen af konkurrencemarginmodellen vil således hverken forhindre TDC i at følge markedets udvikling eller begrænse TDC s produktudbud. I metodepapiret af 26. marts 2014 1 blev det fastlagt at udelukkende anvende kobberplatformen i konkurrencemarginmodellen. Erhvervsstyrelsen anførte samtidig, at såfremt markedsudviklingen tilsiger det, kan det vurderes, om der skal foretages specifikke modelleringer af kabel-tv og/eller fiber. For nærværende finder Erhvervsstyrelsen det tilstrækkeligt at foretage en analyse af konkurrencesituationen med udgangspunkt i kobberplatformen. Men hvis og såfremt det i markedsafgørelserne findes proportionalt at pålægge en prisklemmeforpligtelse på kabel-tv og/eller fiber, kan der tages højde for forskellen i omkostninger platformene imellem. Endeligt er Erhvervsstyrelsen ikke enig med TDC i, at formelfejlene er af et omfang, så de nødvendiggør en ny høring. Tv-markedet TDC er betænkelig ved, at Erhvervsstyrelsens model ikke er egnet til at belyse konkurrencen på markedet. TDC finder, at konkurrencemarginmodellen er baseret på et stærkt forsimplet billede af markedet, hvor en operatør kun udbyder 4 pakker og ikke tager hensyn til streaming og OTT-tjenester, som fylder mere og mere i udbuddet. Endvidere finder TDC, at TDC vil skulle bestå modellens test for ikke at overtræde Erhvervsstyrelsens prisklemmeregulering. Men modellen tager slet ikke højde for fritvalgsprodukter og fleksible produkter. Som det også blev anført i høringsnotatet over rapporter om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter, er Erhvervsstyrelsen 1 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/metodepapir-endelig.pdf
3/8 enig i, at tv-markedet har gennemgået en betydelig udvikling de seneste år, og at udviklingen sandsynligvis vil fortsætte den kommende periode. På baggrund af Copenhagen Economics rapporter og Erhvervsstyrelsens samtaler med selskaberne er det dog Erhvervsstyrelsens opfattelse, at et udbud af tv-pakker som flow-tv vil bestå i en periode endnu. Derfor har Erhvervsstyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en pakkestruktur i forbindelse med de marginvurderinger, som skal foretages i forbindelse med markedsanalyserne. Erhvervsstyrelsen vil gerne understrege, at pakkesammensætningen udelukkende skal anvendes til at give et indblik i konkurrencesituationen på markedet for bredbåndsrelateret tv. Det vil sige, at pakkesammensætningen uanset udfaldet af markedsanalyserne ikke påvirker de tvkanaler, TDC eller andre selskaber kan udbyde. Hvis det derudover ved markedsanalyserne konkluderes, 1) at bredbåndsrelateret tv har betydning for konkurrencen på de relevante bredbåndsmarkeder, 2) at der er konkurrencemarginudfordringer, og 3) at det er proportionalt at pålægge en prisklemmeforpligtelse, vil prisklemmeforpligtelsen og tilsynet blive udarbejdet, så det kan tage højde for udviklingen på tv-markedet. I så fald vil fritvalgsprodukter og andre fleksible produkter også indgå i overvejelserne. Modeldokumentation indeholder en oversigt over den endelige kanalfordeling samt en beskrivelse af fordelingsmetoden. Dette kan også ses af det vedlagte bilag. Tv-indholdsrettigheder TDC er uforstående overfor, at Erhvervsstyrelsen ikke vil oplyse indholdsrettighedsomkostninger pr. kanal, som en REO operatør skal afholde. Hvis der på sigt skal foretages regulering via en prisklemmemodel, vil Erhvervsstyrelsen efter TDC s opfattelse være nødt til at oplyse omkostningerne på de enkelte kanaler, såfremt TDC skal kontrollere prissætningen på egne pakker inden lancering. TDC har på baggrund af Erhvervsstyrelsens oplysninger efter bedste evne estimeret indholdsrettighedsomkostninger og sammenlignet dem med priser hos tre forskellige antenneforeninger (Glenten, Parknet og ASOM), der har 20-30.000 medlemmer svarende til Erhvervsstyrelsens REO. På denne baggrund virker det ikke sandsynligt, at antenneforeningerne skulle operere med væsentlige forskelle i dækningsbidraget pr. pakke og endvidere have det laveste bidrag ved de største pakker. Grundet fortroligheden af data kan Erhvervsstyrelsen ikke fremsende det fulde datagrundlag, som TDC anmoder om. Som anført tidligere er det ikke formålet, at der skal ske regulering ud fra konkurrencemarginmodellen. Derfor finder Erhvervsstyrelsen det også tilstrækkeligt, at selskaberne kan vurdere omkostningerne til tvindholdsrettigheder på pakkeniveau og ikke ned på enkeltkanalniveau.
4/8 Hvis det i forbindelse med markedsafgørelserne findes proportionalt at pålægge en prisklemmeforpligtelse på tv-produkter, vil Erhvervsstyrelsen sikre den nødvendige transparens. Omkostningerne til indholdsrettigheder er fastlagt ud fra de oplysninger, Erhvervsstyrelsen har modtaget fra selskaberne. Visse selskaber har leveret oplysninger på pakkeniveau og andre også udspecificeret på enkeltkanaler. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af disse data fastsat omkostningerne til tv-indholdsrettigheder til 20 kr., 50 kr., 200 kr. og 325 kr. for henholdsvis Mini, Small, Medium og Large tv-pakkerne. I forhold til første udkast af konkurrencemarginmodellen er det et fald på 50 kr. og 25 kr. for henholdsvis Medium og Large. Det skyldes en reduktion i antallet af tv-kanaler i de to pakker på henholdsvis 9 og 5 kanaler. Rettighedsomkostningerne til de kanaler, der fortsat indgår i tvpakkerne, er ikke ændret i forhold til første modeludkast. TDC har estimeret indholdsrettighedsomkostningerne i de tre antenneforeninger ud fra en betragtning om, at flere kanaler har samme gennemsnitlige indholdsrettighedsomkostning. TDC overser derved, at der er stor variation i indholdsrettighedsomkostning for hver kanal. Erhvervsstyrelsen har endvidere sammenholdt de anvendte rettighedsomkostninger med indholdet af tv-kanaler i de af TDC nævnte antenneforeningers tv-pakker. Der er positive dækningsbidrag ved alle antenneforeningernes tv-pakker og generelt et højere dækningsbidrag ved de større tv-pakker. Ud fra det faktiske kanalindhold i de tre tv-pakker kan Erhvervsstyrelsen estimere omkostninger til indholdsrettigheder på cirka 25-30 kr. for Grund/Lille, 130-155 kr. for Mellem og 220-290 kr. for Familie/Stor. Det giver i gennemsnit for de tre antenneforeninger dækningsbidrag på henholdsvis 50, 65 og 70 kr. for de tre tv-pakker. På denne baggrund kan Erhvervsstyrelsen hverken genkende TDC s estimater af væsentlige forskelle i dækningsbidrag pr. pakke, eller at de laveste bidrag findes ved de største pakker. Detailomkostninger TDC mener, at lige såvel som at den anvendte kundemængde afspejler REO ens størrelse på sigt, skal REO ens detailomkostninger også være langsigtede omkostninger. Hvis ikke denne fortolkning af anvendelsen af modellen er korrekt, indebærer det, at der nu anvendes en model med høje omkostninger, som vil presse væsentlige prisstigninger igennem på markedet. TDC finder endvidere ikke, at produktivitetsjusteringsmuligheden i modellen til beregning af REO ens netomkostninger fungerer korrekt. REO ens detailomkostninger blev behandlet i høringsnotatet af 5. november 2014. WIK fastlagde niveauet for detailomkostningerne på baggrund af input fra flere selskaber med varierende detailomkostninger. I den forbindelse blev der også taget hensyn til TDC s detailomkostninger. Det er fortsat Erhvervsstyrelsens holdning, at de anvendte detailom-
5/8 kostninger i WIK s rapport er udtryk for en god balance mellem omkostningerne på kort sigt og langt sigt. I høringsnotatet 2 anbefaler WIK dog, at Erhvervsstyrelsen i den endelige model anvender et konservativt skøn i forhold til de anbefalede detailomkostninger. Erhvervsstyrelsen har på den baggrund valgt at reducere detailomkostningerne for de løbende betalinger og engangsbetalingerne med 15 pct. I forhold til produktivitet har Erhvervsstyrelsen tidligere i høringsnotatet vedrørende konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet af 16. august 2012 anført: efter styrelsens vurdering er det usikkert, i hvor høj grad effektivitetsforbedringerne udligner de generelt stigende lønninger. For at begrænse antallet af skønsmæssige vurderinger i prisklemmetilsynet finder Erhvervsstyrelsen det mest hensigtsmæssigt ikke at fremskrive slutbrugeromkostningerne løbende. Erhvervsstyrelsens fastholder denne vurdering for konkurrencemarginmodellen. Det er således ikke intentionen, at der skal indgå en løbende produktivitetsjustering. Tillægstjenester TDC finder, at der yderligere bør indgå omsætning og omkostninger for en række tillægsprodukter herunder tv i flere rum, ekstra tv-kanaler og filmpakker, HD kanaler, betalingsgebyrer og serviceaftaler. Erhvervsstyrelsen anmodede i seneste høringsnotat om konkurrencemarginmodellen af 20. marts 2015 om dokumentation i form af talmateriale, som kunne belyse betydningen af tillægstjenester. Hverken TDC eller andre selskaber har leveret dette. I Erhvervsstyrelsens tidligere samtaler med branchen blev der overordnet givet udtryk for at tillægstjenester ud over de tv-relaterede havde begrænset betydning i forhold til nettoindtjeningen. TDC s høringssvar har ikke ændret på dette. Som det også er anført i seneste høringsnotat, kan indtægten pr. slutbruger og andelen af slutbrugere, som aftager tv-relaterede tillægsprodukter, indtastes i arket Retail prices celle G109:G110. Hvis branchen har kommentarer til ovenstående, vil Erhvervsstyrelsen endnu en gang gerne anmode om, at disse dokumenteres med talmateriale. Materialet skal være af et omfang, så Erhvervsstyrelsen kan vurdere både omsætning, omkostninger og antal afsatte produkter for de forskellige tillægstjenester. Såfremt branchen har data, som understøtter ovenstående, bedes disse ligeledes fremsendt. 2 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/consultation_response_note_- _wik_consult.pdf, side 4.
6/8 2 Bemærkninger til beregningsmodul På baggrund af høringssvarene har Erhvervsstyrelsen foretaget en række ændringer i modellen, som ikke har effekt på resultaterne. Disse ændringer er beskrevet i arket Change log i selve konkurrencemarginmodellen og vil ikke blive uddybet yderligere i dette høringsnotat. Arket Parameters TDC påpeger, at den gennemsnitlige samproduktionsandel for alternative selskaber, som anvendes i LRAIC-modellen, ikke kan anvendes direkte som input. Samproduktionsandelen er beregnet på tværs af de alternative selskabers samlede produktudbud. Derfor vil samproduktionsandelen for Single Play og Double Play (TV) være højere end den gennemsnitlige samproduktionsandel over alle produktbundter. TDC gør opmærksom på, at den anførte samproduktionsandel for Single Play og Double Play (tv) på 15 pct. resulterer i en faktisk samproduktionsandel på ca. 13 pct. over alle produktbundter. Erhvervsstyrelsen fastholder den nuværende fordeling af samproduktionskunder. Den valgte samproduktionsandel benytter samme fordelingsprincip, som anvendes i det gældende prisklemmeværktøj. Fordelingsprincippet er fastsat på baggrund af selskabernes tidligere datainput og høringssvar i forbindelse med prisklemmeværktøjet. Arket Results TDC gør Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at der stadig skal medregnes en række engrosomkostninger, når REO en er Reseller. TDC noterer, at engrosomkostninger til LLU, BSA, multicast, unicast, engangsydelser og VULA fejlagtigt sættes til nul. TDC gør ligeledes Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at omkostninger til terminering i mobilnettet ikke er relevante, når REO en benytter sig af TeleConnect, idet TDC allerede afholder omkostningen. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC og har ændret modellen, så REO en som Reseller aftager lag 3 BSA for alle sine slutkunder. Yderligere medregnes engrosomkostninger til multicast, unicast og engangsydelser for den relevante andel af slutbrugerprodukter. Multicast og unicast indfødes på nationalt niveau. Omkostningerne og omsætningen ved mobilterminering sættes til nul, såfremt REO en er Reseller. Arket Other wholesale prices TDC påpeger, at opkaldsafgiften ved brug af TeleConnect ikke er reduceret med rabatten på 76 pct. Erhvervsstyrelsen har reduceret opkaldsafgiften med rabatten, som fremgår af TDC s standardtilbud for TeleConnect.
7/8 Størrelsen af rabatten afhænger af, om opkaldet går mod fastnet eller mobilnet og udgør således 76 pct. eller 39 pct. for opkald til hhv. fastnet og mobil for rabat trin 1. Såfremt REO en har mere end 40.000 kunder, som benytter bredbåndstelefoni, vil dette udløse rabat trin 2 på 76 pct. og 33 pct. for opkald til henholdsvis fastnet og mobil. Arket Retail costs TDC beder Erhvervsstyrelsen om at benytte de totale engangsomkostninger og ikke WIK s anbefalede månedlige omkostninger til beregning af One-off retail costs. TDC finder beregningerne af One-off retail costs i tabel 1 ugennemsigtige. Inputtet er angivet som månedlige omkostninger, hvormed der allerede er indlagt en antagelse om levetid til periodisering af omkostninger. Denne antagelse kan variere i forhold til konkurrencemarginmodellens, hvorfor Erhvervsstyrelsen bør benytte totalomkostningen. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC og har inkluderet de totale omkostninger til One-off retail costs frem for de anbefalede månedlige omkostninger fra WIK rapporten. Disse er endvidere reduceret med 15 pct., jf. ovenstående kommentar under Detailomkostninger. Arket Data selected TDC mener, at Erhvervsstyrelsen bør tage hensyn til dynamisk multicast ved beregningen af engrosomkostningerne til multicast. Omkostningerne bør derfor reduceres til 35 pct. af de nuværende, som det også er tilfældet for multicast trafikomkostningerne i beregningsmodulet for REO ens eget net. Erhvervsstyrelsen er som udgangspunkt enig med TDC, i at det kan være effektivt at anvende dynamisk multicast. Som følge af en anden af TDC s kommentarer, har Erhvervsstyrelsen fundet det effektivt kun at benytte engrosmulticast til de ni mest populære kanaler og transmittere de resterende 45 kanaler over unicast. Fordelingen mellem multicast og unicast er fastlagt ud fra en beregning af omkostningerne ved de to transmissionsmetoder. Beregningen kan findes i bilaget. I peak forventer Erhvervsstyrelsen, at alle de ni multicastede kanaler vil blive set, hvorfor dynamisk multicast ikke findes relevant. TDC beder Erhvervsstyrelsen korrigere prisen for VULA POI0 til interconnect ved fremskudt indkoblingspunkt, eftersom der allerede er inkluderet backhaul omkostninger fra FIP til centralen i beregningen af omkostningerne REO ens eget net.
8/8 Erhvervsstyrelsen har ændret prisen fra VULA POI0 ved central til VULA POI0 ved FIP. Engrosprisen er således reduceret til 695 kr. fra 787 kr. Arket Retail unit costs TDC anmoder Erhvervsstyrelsen om at rette en fejl i tabel 4, hvor engangsbetalingerne fejlagtigt ganges med 12. Erhvervsstyrelsen har rettet formlen, så omkostningerne til engangsbetalinger bliver fordelt korrekt ud over produktbundtets levetid. Arket Revenue TDC bemærker, at omsætningen for opkald ikke er medtaget, og at der modregnes moms for nettoindtjeningen for internationale opkald. TDC beder ligeledes Erhvervsstyrelsen om at medregne indtægter fra terminering af mobiltrafik i REO ens eget net. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC og har foretaget ændringer i modellen for at efterkomme kommentarerne.