Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark FN- forbundet finder, at ytringsfrihed er en menneskeret som skal beskyttes, og som kun i helt særlige tilfælde bør begrænses. FN- forbundet støtter ytringsfrihedens væsentlighed som understreget af FN s Menneskerettighedskomité Muligheden for at ytre sine synspunkter og mediers mulighed for at viderebringe synspunkter er essentiel for samfundsdebat og samfundsforandringer. Det har vi set i Mellemøsten og Nordafrika med områdernes omvæltninger de seneste år, og det ser vi generelt, hvor traditioner skal udfordres for at sikre menneskers rettigheder og vilkår. Ytringsfriheden er en forudsætning for demokratiet. FN- forbundet er klar over, at nogle kan føle sig stødt over andres ytringer, men finder det helt nødvendigt, at der kan stilles spørgsmålstegn ved alle gældende forhold, herunder også forhold som begrundes i religiøs sammenhæng. Omskæring, brug af vold i opdragelse, forældreaftalte ægteskaber, forfølgelse af homoseksuelle o. lign. er handlinger, som må kunne diskuteres og kritiseres, uanset om de i århundreder er sket med kulturelle eller religiøse begrundelser. Det er derfor vigtigt, at der globalt og nationalt arbejdes for såvel den personlige ytringsfrihed som et pluralistisk medieudbud, som har mulighed for at bringe synspunkter videre ind i en bredere samfundsmæssig debat. Adgang til en fri debat på de nye elektroniske medier med Internet- og telefontjenester bør have meget stor bevågenhed. Forsøg på direkte censur fra myndigheders side og forsøg på at tvinge de tekniske udbydere til at til at lukke for adgang må generelt afvises. Mediefrihed bør alene begrænses, hvor der er tale om opfordringer til vold, overgreb og had, som kan udsætte befolkningsgrupper for direkte fare. På den baggrund er FN- forbundet dybt betænkelig ved regeringens udkast til ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvori det foreslås, at programmer ikke på nogen måde må tilskynde til had [ ] og ikke på nogen måde må fremme terrorisme. Sådanne brede formuleringer åbner for vidtgående og helt subjektive begrænsninger i ytringsfriheden, herunder selvcensur. Hvor begrænsninger i ytringsfriheden er nødvendige af hensyn til beskyttelsen af mindretal og enkeltpersoner, må begrænsningerne defineres og afgrænses klart. I modsat fald undergraves mediernes demokratiske funktion, også i forhold til dækningen af udenrigspolitiske konflikter. 1
Dansk flygtningepolitik og dens forvaltning skal følge de FN- konventioner, vi har tilsluttet os Siden årtusindskiftet har UNHCR, FN s Højkommissariat for Flygtninge, flere gange kritiseret Danmarks håndtering af flygtningespørgsmål. Det har blandt andet handlet om vurderingen af risikoen ved hjemsendelse af afviste asylansøgere. Offentligheden hører om disse problemer gennem dagspressen, og hver gang har den på det tidspunkt ansvarlige minister givet standardsvaret, at Danmark overholder de konventioner, vi har forpligtet os på. FN- forbundet understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, vi har ratificeret/tiltrådt, og at offentligheden bør have et sikkert grundlag for at tage stilling til, om UNHCR s kritik er berettiget. Det er derfor nødvendigt, at Justitsministeriet og Flygtningenævnet skaber åbenhed om - og offentlig adgang til - de analyser, der ligger til grund for lovgivningen og dens forvaltning på flygtningeområdet. Først da kan skiftende regeringers beslutninger overvåges af befolkningen på lige fod med andre politikområder i et demokratisk samfund. Ligeledes bør regeringen fremover indgå i en kontinuerlig dialog med UNHCR om uenigheder omkring den danske tolkning af Flygtningekonventionen og andre berørte FN- konventioner, i stedet for blankt at afvise kritik på et for offentligheden udokumenteret grundlag, som det bl.a. var tilfældet da man tvangsudviste irakiske flygtninge. Danmark var det første land, der i 1952 underskrev FN s Konvention om Flygtninges Retsstilling. Derved forpligtede vi os i henhold til Konventionens artikel 35 til at samarbejde med FN s højkommissariat for flygtninge. Andre FN- konventioner berører også flygtninges situation i det danske asylsystem, og deres overholdelse bør på samme måde sikres demokratisk. Især er der brug for offentlig debat om følgende to konventioner: Konventionen om barnets rettigheder. Overholder vi forpligtelsen til at sikre barnets bedste ved tilstrækkeligt effektive udviklings- og rehabiliteringstilbud? Debat savnes også om asylbørns ret til at blive hørt om deres egen sag, såvel som om selvstændigt asylmotiv og helbredsforhold. Konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hvornår er der tale om konventionsstridig nedværdigende behandling - f.eks. gennem de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger? Hvordan sikrer myndighederne sig imod at tilbagevise asylansøgere til fornyet tortur? Hvordan kan man forsvare, at en asylansøger med behandlingskrævende torturfølger nægtes behandling? En kontinuerlig åben debat med FN- systemet såvel som en offentlig fremlæggelse af udlændingemyndighedernes argumentation for lovgivning og forvaltning vil fremme borgernes indsigt og stillingtagen til flygtningepolitiske emner. 2
Danmark for Bæredygtighed - Yes We Can! Efter sommerens Rio+20- topmøde om bæredygtig udvikling står mange herunder FN- forbundet tilbage med en flad fornemmelse. Topmødets slutdokument er alt for vagt og ikke nær ambitiøst nok. Slutdokumentet er mest en genbekræftelse af tidligere aftaler og anviser ikke konkrete tiltag til at løse den globale bæredygtighedsudfordring. I det lys opfordrer FN- forbundet på deres landsmøde den danske regering til at gå forrest i arbejdet med at udarbejde ambitiøse bæredygtighedsmål (SDG er) i sammenhæng med de eksisterende 2015- mål og skabe en imødekommende struktur for first movers i såvel nationalt som FN- regi. FN- forbundet opfordrer den danske regering til at: Medvirke til at definere et egentligt bæredygtighedsbegreb i FN- regi, som hviler på et bredt fundament og omfatter udfordringerne vedr. naturressourcer/energiforbrug, det nuværende finansielle system og uligheden i det globale samfund. Påtage sig rollen som foregangsland ved udarbejdelse af en national bæredygtighedsstrategi, aktiv involvering af civilsamfundet, samt etablering af en FN- koordineringsenhed på linje med Danmarks EU- koordinering i ministerier og Folketing. Etablere et nationalt bæredygtighedsråd, hvor alle relevante aktører inviteres til at medvirke, og som kan fungere som videnbank for alle fremsynede aktører, der søger inspiration til at komme i gang med bæredygtige løsninger. Involvere udviklingsministeren, miljøministeren og energiministeren aktivt i det internationale arbejde med at kombinere bæredygtighedsmålene (SDG'erne) med 2015- Målene. Udnytte alle aktørers potentiale: nationalstaterne kan ikke løse opgaven alene! De bæredygtige løsninger skal også komme fra virksomheder, andre private aktører, ngo er, byer og civilsamfund. Derfor opfordrer FN- forbundet FN- institutionerne og den danske regering til at understøtte first movers og være opsøgende over for de kreative løsninger, der findes på forskellige aktørniveauer. Øge bestræbelserne på at realisere skat på finansielle transaktioner, med henblik på at genskabe forbindelsen mellem reale og finansielle aktiviteter og samtidig modvirke finansiel forurening. 3
Danmark bør arbejde for en stærk våbenhandelstraktat FN- forbundet støtter Danmarks arbejde for en stærk våbenhandelstraktat. Traktaten er et vigtigt redskab til at mindske den menneskelige lidelse, som opstår, når våbenhandel leder til grove brud på menneskerettigheder og humanitær folkeret. Våbenhandelstraktat- forhandlingerne i juli skulle have været afsluttet med konsensus om en traktat, men fejlede, da en lille gruppe lande inklusiv USA og Rusland blokerede forhandlingerne til skuffelse for det store flertal af verdens lande. Traktatudkastet fra forhandlingskonferencen placerer hensynet til menneskers sikkerhed centralt, både i formålserklæringen og i de kriterier, lande skal tage i betragtning, når de overfører våben. Desværre indeholder traktatteksten væsentlige huller, som gør det muligt at prioritere snævre nationale interesser over hensyn til menneskerettigheder og humanitær folkeret. Desuden er våbenoverførsler i form af gaver, lån og udlejning ikke dækket af det nuværende udkast, og lande kan omgå traktatens bestemmelser ved at indgå forsvarssamarbejder med andre lande. En ny forhandlingskonference, hvor der kræves konsensus om traktatteksten, risikerer at ende uden vedtagelse af en traktat igen, eller at munde ud i en traktat, der er så svag, at lande fortsat kan overføre våben til modtagere, der bruger dem til grove krænkelser af humanitær folkeret og menneskerettigheder. Danmark bør arbejde for en stærk traktat ved at genåbne forhandlingen af traktatens svageste punkter. Alternativt bør Danmark arbejde for, at senere ændringer i traktaten ikke kræver konsensus, men kun et flertal af de underskrivende lande, så traktaten senere kan styrkes. Hvis der ikke opnås konsensus om traktatteksten under en ny forhandlingskonference, bør Danmark i tæt samarbejde med ligesindede lande i Norden og EU arbejde for, at en stærk traktat vedtages ved en flertalsafstemning på FN s Generalforsamling næste år. Danmark bør på hjemmefronten arbejde for, at der etableres bindende regler for våbentransportbranchen, så danske firmaer ikke lovligt kan medvirke til grove brud på menneskerettighederne og den humanitære folkeret med deres våbenoverførsler. FN- forbundets landsmøde, 28. oktober 2012 4
Danmark bør tage initiativer i Vestsahara- konflikten Der bør sættes fokus på konflikter på et tidspunkt, hvor det er muligt for Danmark og verdenssamfundet at opnå en fredelig løsning i stedet for at verdenssamfundet først reagerer, når en voldelig konflikt igen er brudt ud med store menneskelige omkostninger til følge. FN- forbundet opfordrer derfor Danmarks regering til at gøre en ekstra indsats for at sætte gang i fredsprocessen i Vestsahara, som siden 1975 har været delvist besat af Marokko. Således bør den i mere end 20 år besluttede folkeafstemning gennemføres snarest, så det afklares om Vestsahara skal være selvstændigt eller tilhøre Marokko. Helt konkret bør Danmark reformulere sit standpunkt og genoptage sin modstand mod handel med naturressourcer fra Vestsahara og andre varer, f.eks. fisk såfremt det ikke kan garanteres, at det er den oprindelige befolkning som tjener på denne handel. Danmarks regering opfordres derfor til igen at gå imod EU s fiskeriaftale med Marokko, da aftalen giver EU- fiskere adgang til Vestsaharas farvand og til aktivt at arbejde for, at FN s mission i Vestsahara, der blev etableret i 1991, får udvidet sit mandat til også at inkludere menneskerettighedsområdet. 5