Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

Relaterede dokumenter
Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

2010 statistisk årbog

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i statistikbanken

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Ledigheden i byerne i Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Erhverv. Iværksættere Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August Data om iværksætterkandidater

Grønlands Befolkning 1. januar 2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Markedsanalyse af turismen Turisterne i gennemsnit brugte ca kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Modtagere af sociale ydelser 2013

2015 statistisk årbog

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken :1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Befolkningens bevægelser 2006

2014 statistisk årbog

2013 statistisk årbog

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Turisme. Flypassagerstatistikken :2. Sammenfatning

2016 statistisk årbog

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Arbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002

Overnatningsstatistikken 2007

Fiskeri og fangst 30. marts 2016

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Befolkningsbevægelser 2000

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Modtagere af sociale ydelser 2009


Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Grønlands Befolkning 1. januar 2005

Modtagere af sociale ydelser 2010

Flypassagerstatistikken 2001

Arbejdsmarked 1. februar 2016

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Indholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Fiskeri og fangst 28. marts 2018

Socialstatistik 5. december De økonomisk udsatte. I perioden

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

Kapitel 7. Tuberkulose

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

Fakta om Maniitsoq 2011

Afvigelser på de enkelte konti

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Indkomststatistik Gennemsnitsindkomsterne steg med 4,1 pct. Vækst i gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på kommuner.

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Arbejdsmarked 10. januar 2019

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Beskæftigelsen i Grønland i ,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte. Fordeling af beskæftigelsen i 2000 på hovedbrancher

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Transkript:

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse Datagrundlaget...1 Hovedresultater...2 Tabel l Tilgangen af boliger 1994-1998, fordelt på byer og bygder...2 Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer...3 Tabel 3 Boligbestand, beboelsestæthed og renovering...3 Tabel 4 Boligforholdene pr. 1. januar 1999...4 Tabel 5 Antal personer pr. bolig pr. 1. januar 1995-1999 fordelt på byer og bygder...4 Tabel 6 Boligbestanden fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar 1999...5 Tabel 7 Boligbestanden fordelt på antal beboelsesrum, 1. januar 1999...6 Tabel 8 Boligbehov og boligmangel...6 Datagrundlaget Datagrundlaget for perioden 1994-1998 er de, af kommunerne udstedte ibrugtagningstilladelser. En ibrugtagningstilladelse skal foreligge for at en bolig defineres som færdiggjort og kan tages i brug. En gang om året indsender kommunerne oplysning om hvilke boliger, der har fået ibrugtagningstilladelse til Grønlands Statistik. I de tilfælde hvor Grønlands Statistik har observationer uden årstal for ibrugtagningstilladelsen anvendes opførelsesåret i stedet. Ivittuut kommune, gruppen udenfor kommunal inddeling samt stationer indgår ikke i tallene. Endelig er værelser i fælleshusholdninger (børnehjem og skolehjem) ikke medtaget, hvorimod kollegieværelser og værelser på alderdomshjem indgår i tabellerne. Hver lejlighed er én bolig Revidering af registeret Når der er tale om bygninger med flere lejligheder, er hver lejlighed registreret som én bolig. Er der fx 10 lejligheder i en bygning, defineres de som 10 boliger i statistikken. Der skal gøres opmærksom på, at Grønlands Statistiks boligregister er blevet revideret mellem opgørelsen pr. 1.1.1996 og opgørelsen pr. 1.1.1997. Dette har medført, at nedrevne og nedbrændte boliger samt ikke-boliger er renset ud af registeret. Man skal derfor være varsom med sammenligninger over tid. Kommunerne har sidenhen indført en registreringsprocedure, hvor brugte b-numre ikke genbruges, så problematikken forebygges. Tilgangen af boliger 1994-1998 Side 1

Hovedresultater Der er ibrugtaget 1.032 boliger siden 1994 6 andelsboliger er ibrugtaget i 1998 Boligtilgangen i 1998 er atter i stigning efter den hidtil laveste tilgang i 1997 Den gennemsnitlige boligstørrelse er på 2,90 rum eller 64,7 m 2 Tabel 1 I perioden 1994-1998 er der i alt taget 1.032 boliger i brug, heraf 232 i Nuuk kommune, 99 i Ammassalik kommune og 93 i Upernavik kommune. Boligbyggeaktiviteten har siden højdepunktet i 1995 med 267 nye boliger været i nedgang. Med vedtagelsen af finansloven for 1992 besluttedes det, at yde kommunerne et ekstraordinært tilskud til den kommunale andel på 40 pct., således at der blev tale om en 80/20-finansiering af det kommunale boligbyggeri. Fra 1995 finansieredes det kommunale nybyggeri igen som 60/40, bortset fra nybyggeri i byerne med den største boligmangel, Kangaatsiaq, Upernavik, Qaanaaq og Ammassalik. Fra 1997 finansieredes alt kommunalt boligbyggeri som 60/40 dog undtaget bygdeboliger som finansieres efter 80/20 ordningen. Der er i perioden bygget 85 andelsboliger fortrinsvis i Nuuk. Tilgangen af selvbyggerhuse har været faldende gennem den betragtede periode med den laveste tilgang i 1998. Tilgangen af selvbyggerhuse var således i 1998 på 38. Den samlede boligtilgang var i 1997 den laveste i perioden fra 1968 til 1998, men er atter i stigning i 1998 med en boligtilgang på i alt 147 boliger. Boligtilgangsopgørelsen korrigeres løbende mht. tidligere uoplyste og i takt med kommunernes indberetninger af udstedne ibrugtagningstilladelser. Tallene kan således udvise mindre ændringer i sammenligner over tid. Pr. 1. januar 1999 var den gennemsnitlige boligstørrelse på 2,90 rum pr. bolig eller 64,7 m 2 og er således blevet lidt større, da tallene for beregnede gennemsnitlige boligstørrelser sidste år var 2,90 eller 63,7 m 2. I disse beregninger er ikke medtaget værelser på kollegier og alderdomshjem. De rum, der her beregnes ud fra, er beboelsesrum, det vil sige excl. køkken, toilet, entre og lignende. Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig pr. 1. januar 1999 er på 2,73 i byerne, hvilket er excl. kollegier og alderdomshjem. I bygderne ligger antallet af personer pr. bolig stadig en anelse over gennemsnittet i byerne med 2,84 personer pr. bolig pr. 1. januar 1999. Tilgangen af boliger 1994-1998, fordelt på byer og bygder Byer Bygder Kommune I alt 1994 1995 1996 1997 1998 1994 1995 1996 1997 1998 I alt 1.032 160 164 174 46 108 92 103 88 58 39 Nanortalik 82 14 3 13 1 4 1 24 11 3 8 Qaqortoq 45 16 1 1 9 1-3 6 6 2 Narsaq 4 - - 1 - - 1-2 - - Paamiut 1 - - - - - - 1 - - - Nuuk 232 45 42 60 4 77 - - 2 2 - Maniitsoq 33 2-1 - 1 1 12-11 5 Sisimiut 57 6 1 28 1-5 14 2 - - Kangaatsiaq 62 5 21 2 - - 16 13 5 - - Aasiaat 50-24 4 6 1 2 4 8 1 - Qasigiannguit 20-6 6-4 2 - - 2 - Ilulissat 55 3 16-1 1 11 2-11 10 Qeqertarsuaq 27 11 11 2 1-1 1 - - - Uummannaq 80 9 7 13 1 7 16 11 7 2 7 Upernavik 93 5 5 14-1 22 14 15 11 6 Qaanaaq 71 12 24 1 18 8 2-6 - - Ammassalik 99 16 2 27 2 2 12 4 24 9 1 Illoqqortoormiut 21 16 1 1 2 1 - - - - - Note: 1) Grundet rettelser mht. tidligere uoplyste samt nye indberetninger fra kommunerne kan tallene udvise mindre afvigelser fra tidligere offentliggjorte tal Bygdernes boligtilgang udgjorde ca. 36 pct. af den samlede tilgang i perioden Tabel 1 viser de sidste 5 års tilgang af boliger fordelt på byer og bygder. Ud af de i alt 1.032 nyopførte boliger ligger ca. 23 pct. i Nuuk, ca. 10 pct. i Ammassalik og ca. 9 pct. i Upernavik. Bygdernes boligtilgang udgjorde i perioden ca. 36 pct. af den samlede tilgang. Side 2 Tilgangen af boliger 1994-1998

Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer Ejer/Finansieringsforhold 1994 1995 1996 1997 1998 Total 252 267 262 104 147 Kommunalt ejet i alt 86 128 161 44 92 Uoplyst - - 1 13 8 Personale - - 1 1-60/40 eller 80/20 77 100 139 13 71 BSU 1) 5 6 - - - Selvbyggerboliger 1) 1 1 5 8 - Privat - - 2 - - Forsøgsbyggeri - 15 7 1 - Kommunale byggesæt 3 6 6 8 13 Hjemmestyreejet i alt - 2 3 2 6 Uoplyst - - - 2 - Personale - 1 3-6 60/40 eller 80/20-1 - - - Privat ejet i alt 166 137 98 58 49 Uoplyst - - 1 4 1 Personale - 1 2-1 60/40 eller 80/20 - - 1 - - BSU 12 10 15 1 - Andelsboliger 51 8 20-6 Selvbyggerboliger 102 115 58 50 38 Privat 1 2 1 3 3 Kommunale byggesæt - 1 - - - Note: 1) Grundet rettelser mht. tidligere uoplyste samt nye indberetninger fra kommunerne kan tallene udvise mindre afvigelser fra tidligere offentliggjorte tal Den mest benyttede finansieringsform for byggeri i perioden 1994-1998 er 80/20 og 60/40 finansiering, 402 boliger eller ca. 39 pct. af den samlede tilgang i perioden er finansieret på denne måde. Dernæst følger selvbyggerboliger med 378 boliger svarende til ca. 37 pct. som er finansieret som selvbyggerboliger. Af periodens boligtilgang er ca. 50 pct. kommunalt ejet og ca. 49 pct. privatejet. Tabel 3 Boligbestand, beboelsestæthed og renovering Antal boliger I alt excl. koll. og Kollegie- Alderdoms- Kommune By Bygd alderdomshjem værelser hjem I alt 16.686 3.412 20.098 1.147 373 Nanortalik 550 419 969 20 32 Qaqortoq 1.208 119 1.327 107 20 Narsaq 724 57 781 48 23 Paamiut 956 111 1.067 73 13 Nuuk 4.871 169 5.040 573 52 Maniitsoq 1.140 290 1.430 63 25 Sisimiut 1.715 88 1.803 109 30 Kangaatsiaq 196 289 485-6 Aasiaat 1.143 100 1.243 9 39 Qasigiannguit 584 35 619 14 11 Ilulissat 1.413 172 1.585 74 20 Qeqertarsuaq 387 27 414-31 Uummannaq 543 484 1.027 14 21 Upernavik 343 412 755 14 22 Qaanaaq 239 122 361-13 Ammassalik 505 472 977 29 8 Illoqqortoormiut 169 46 215-7 Boligbestanden er opgjort til 20.098 boliger uden kollegier og alderdomshjem Boligbestanden pr. 1/1-1999, excl. kollegieværelser og alderdomshjem, er opgjort til 20.098 boliger, jf. tabel 3, og er fordelt med ca. 83 pct. af boligerne i byerne og ca. 17 pct. i bygderne. Til sammenligning bor ca. 82,5 pct. af befolkningen i byerne og 17,5 pct. i bygderne pr. 1. januar 1999. I tallene er Ivittuut kommune samt gruppen uden for kommunal inddeling ikke medtaget. Tilgangen af boliger 1994-1998 Side 3

Tabel 4 Boligforholdene pr. 1. januar 1999 Samtlige boliger excl. kollegier og alderdomshjem Samtlige boliger inklusive koll. og alderdomshjem Hele Grønland Byer Bygder Hele Grønland Byer Bygder Befolkning 1) 55.202 45.523 9.679 55.202 45.523 9.679 Gnsn. antal beboere pr. bolig 2,75 2,73 2,84 2,55 2,50 2,84 Gnsn. antal beboere pr. rum 0,95 0,93 1,04 0,92 0,90 1,04 Boliger fordelt efter ejerforhold Antal boliger I alt 20.098 16.686 3.412 21.618 18.206 3.412 Statsejet 183 135 48 183 135 48 Hjemmestyreejet 7.706 7.552 154 7.706 7.552 154 Kommunalt ejet 4.514 3.855 659 4.514 3.855 659 Privat ejet 5.249 3.363 1.886 5.249 3.363 1.886 Uoplyst 2.446 1.781 665 2.446 1.781 665 Kollegier og alderdomshjem - - - 1.520 1.520 - Note: 1) Excl. udenfor kommunalinddelingen og Ivittuut kommune. Antal beboere pr. bolig er større i bygderne end i byerne Det gennemsnitlige antal beboere pr. bolig (tabel 4) var pr. 1. januar 1999 på 2,55 for hele Grønland, når værelser på kollegier og alderdomshjem medregnes. Antallet af beboere pr. bolig er større i bygderne end i byerne uanset om man medregner kollegier og alderdomshjem. Antal beboere pr. rum er 0,92 pr. 1. januar 1999, når værelser på kollegier og alderdomshjem medregnes. Sammenlignes ejerforholdene i byerne og bygderne ses det, at ca. 45 pct. af boligmassen i byerne er hjemmestyreejet, mens den mest udbredte ejerform i bygderne, ca. 55 pct. er privat ejet (beregnet excl. kollegier og alderdomshjem). Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig (tabel 5) var pr. 1.1. 1999 på 2,50 i byerne, mens det er større i bygder med 2,84 antal personer pr. bolig. Man skal være opmærksom på, at kollegieværelserne ikke indgår i beregningerne pr. 1. januar 1994 og 1995, hvorimod de indgår pr. 1. januar 1996, 1. januar 1997, 1. januar 1998, 1. januar 1999 (Det har ikke været muligt at opgøre kollegieværelsesbestanden pr. 1. januar 1994 og 1995). Værelser på kollegier og alderdomshjem pr. 1. januar 1998 og 1. januar 1999 er medtaget i beregningerne. Tabel 5 Antal personer pr. bolig pr. 1. januar 1995-1999 fordelt på byer og bygder (fortsættes) Befolkningen i kommuner pr. 1. januar Boligbestanden i Byer Bygder Byer Kommune 1995 1996 1997 1998 1999 1995 1996 1997 1998 1999 1995 1996 1997 1998 1999 I alt 45.165 45.318 45.350 45.488 45.523 9.806 9.758 9.781 9.752 9.679 16.194 17.614 17.565 18.030 18.206 Nanortalik 1.576 1.532 1.541 1.506 1.517 1.084 1.073 1.049 1.039 1.060 529 550 563 598 602 Qaqortoq 3.212 3.176 3.099 3.132 3.149 365 374 376 355 332 1.196 1.369 1.298 1.331 1.335 Narsaq 1.781 1.737 1.709 1.725 1.702 357 340 372 363 385 723 767 776 797 795 Paamiut 2.056 2.040 1.972 1.957 1.896 269 280 250 223 214 956 1.038 1.036 1.042 1.042 Nuuk 12.731 12.888 12.909 13.024 13.169 417 398 391 397 397 4.688 5.234 5.244 5.306 5.496 Maniitsoq 3.024 3.000 3.011 3.023 2.957 868 866 874 849 834 1.138 1.199 1.194 1.227 1.228 Sisimiut 4.979 5.117 5.116 5.195 5.149 249 248 248 250 236 1.685 1.815 1.823 1.888 1.854 Kangaatsiaq 662 668 690 641 664 860 850 875 861 831 173 194 196 203 202 Aasiaat 3.154 3.039 3.112 3.147 3.224 264 267 248 251 236 1.108 1.262 1.145 1.191 1.191 Qasigiannguit 1.530 1.515 1.498 1.444 1.469 97 105 102 90 100 568 574 600 609 609 Ilulissat 4.052 4.086 4.168 4.159 4.169 445 462 466 466 460 1.395 1.475 1.499 1.534 1.507 Qeqertarsuaq 1.112 1.095 1.085 1.059 986 65 67 64 64 70 373 385 386 408 418 Uummannaq 1.440 1.497 1.489 1.481 1.483 1.226 1.211 1.271 1.293 1.302 515 529 542 566 578 Upernavik 1.102 1.131 1.115 1.126 1.120 1.625 1.663 1.696 1.746 1.763 323 343 356 378 379 Qaanaaq 627 639 628 652 649 254 240 242 223 208 188 212 213 237 252 Ammassalik 1.644 1.684 1.724 1.688 1.691 1.325 1.282 1.219 1.248 1.222 472 503 528 540 542 Illoqqortoormiut 483 474 484 529 529 36 32 38 34 29 164 165 166 175 176 Anm.: Kollegieværelsesbestanden indgår ikke i tallene pr. 1 januar 1994 og 1995, men kun i tallene pr. 1. januar 1996, 1. januar 1997, 1. januar 1998 og 1. januar 1999. Værelser på alderdomshjem indgår kun i tallene for 1998 og 1999. Side 4 Tilgangen af boliger 1994-1998

Gennemsnitlige antal personer pr. bolig i byerne var højst i Kangaatsiaq Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig i byerne var pr. 1. januar 1999 højst i Kangaatsiaq og lavest i Narsaq og Paamiut, dette forhold gør sig også gældende pr. 1. januar 1998. Med hensyn til bygderne er det bygderne i Narsaq og Upernavik kommuner, der har det højeste antal personer pr. bolig med henholdsvis 6,75 og 4,28 personer pr. bolig. Tabel 6 Boligbestanden fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar 1999 Antal boliger Areal incl. Boligareal i kvadratmeter kollegieværelser Kommune I alt 0-39 40-59 60-69 70-89 90+ Uoplyst Gnsn. boligareal m 2 Areal i alt m 2 og alderdomshjem m 2 I alt 20.098 2.894 3.929 4.030 3.965 2.286 2.994 64,7 1.302.112 1.320.352 Nanortalik 969 250 232 221 116 75 75 56,6 54.801 55.425 Qaqortoq 1.327 244 235 158 211 150 329 61,6 81.717 83.241 Narsaq 781 109 127 209 159 74 103 66,8 52.198 53.050 Paamiut 1.067 198 216 178 319 65 91 62,6 66.767 67.799 Nuuk 5.040 562 1.029 628 1.347 760 714 69,1 348.464 355.964 Maniitsoq 1.430 224 366 236 330 130 144 62,3 89.147 90.203 Sisimiut 1.803 197 295 352 349 140 470 65,6 118.343 120.011 Kangaatsiaq 485 16 119 187 63 35 65 64,5 31.279 31.351 Aasiaat 1.243 159 286 288 218 112 180 63,7 79.159 79.735 Qasigiannguit 619 86 96 195 127 68 47 65,1 40.303 40.603 Ilulissat 1.585 206 291 243 368 181 296 65,4 103.624 104.752 Qeqertarsuaq 414 21 48 112 40 104 89 76,1 31.498 31.870 Uummannaq 1.027 171 201 325 91 118 121 61,4 63.096 63.516 Upernavik 755 135 115 262 58 86 99 61,0 46.092 46.524 Qaanaaq 361 83 91 46 49 35 57 56,2 20.285 20.441 Ammassalik 977 203 122 341 97 115 99 63,2 61.738 62.182 Illoqqortoormiut 215 30 60 49 23 38 15 63,3 13.603 13.687 (fortsat) Boligareal fremkommer som summen af det kendte areal og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige areal. En undersøgelse af de boligtyper, hvor der er flest uoplyste, godtgør, at denne beregning er forsvarlig. Kollegieværelserne og værelserne på alderdomshjemmene er sat til 12 m 2. Det totale boligareal var pr. 1.1.1999 opgjort til i alt 1.302.112 m 2 excl. værelser på kollegier og alderdomshjem, jf. tabel 6, og den gennemsnitlige boligstørrelse var 64,7 m 2. De kommuner, der har de laveste gennemsnitlige boligstørrelse, er Nanortalik og Qaanaaq med henholdsvis 56,6 og 56,2 kvadratmeter. kommuner pr. 1. janua Personer pr. bolig pr. 1. januar Bygder Byer Bygder 1995 1996 1997 1998 1999 1995 1996 1997 1998 1999 1995 1996 1997 1998 1999 Kommune 3.124 3.227 3.315 3.373 3.412 2,79 2,57 2,58 2,52 2,50 3,14 3,02 2,95 2,89 2,84 I alt 373 397 408 411 419 2,98 2,79 2,74 2,52 2,52 2,91 2,70 2,57 2,53 2,53 Nanortalik 102 105 111 117 119 2,69 2,32 2,39 2,35 2,36 3,58 3,56 3,39 3,03 2,79 Qaqortoq 55 55 57 57 57 2,46 2,26 2,20 2,16 2,14 6,49 6,18 6,53 6,37 6,75 Narsaq 110 111 111 111 111 2,15 1,97 1,90 1,88 1,82 2,45 2,52 2,25 2,01 1,93 Paamiut 165 165 167 169 169 2,72 2,46 2,46 2,45 2,40 2,53 2,41 2,34 2,35 2,35 Nuuk 262 274 274 285 290 2,66 2,50 2,52 2,46 2,41 3,31 3,16 3,19 2,98 2,88 Maniitsoq 72 86 88 88 88 2,95 2,82 2,81 2,75 2,78 3,46 2,88 2,82 2,84 2,68 Sisimiut 271 284 289 289 289 3,83 3,44 3,52 3,16 3,29 3,17 2,99 3,03 2,98 2,88 Kangaatsiaq 87 91 99 100 100 2,85 2,41 2,72 2,64 2,71 3,03 2,93 2,51 2,51 2,36 Aasiaat 33 33 33 35 35 2,69 2,64 2,50 2,37 2,41 2,94 3,18 3,09 2,57 2,86 Qasigiannguit 149 151 151 162 172 2,90 2,77 2,78 2,71 2,77 2,99 3,06 3,09 2,88 2,67 Ilulissat 26 27 27 27 27 2,98 2,84 2,81 2,60 2,36 2,50 2,48 2,37 2,37 2,59 Qeqertarsuaq 457 468 475 477 484 2,80 2,83 2,75 2,62 2,57 2,68 2,59 2,68 2,71 2,69 Uummannaq 366 380 395 406 412 3,41 3,30 3,13 2,98 2,96 4,44 4,38 4,29 4,30 4,28 Upernavik 116 116 122 122 122 3,34 3,01 2,95 2,75 2,58 2,19 2,07 1,98 1,83 1,70 Qaanaaq 434 438 462 471 472 3,48 3,35 3,27 3,13 3,12 3,05 2,93 2,64 2,65 2,59 Ammassalik 46 46 46 46 46 2,95 2,87 2,92 3,02 3,01 0,78 0,70 0,83 0,74 0,63 Illoqqortoormiut Tilgangen af boliger 1994-1998 Side 5

Tabel 7 Boligbestanden fordelt på antal beboelsesrum, 1. januar 1999 Antal beboelsesrum ud over køkken mv. Gnsn. anta Kommune I alt 1 2 3 4 5+ Uopl. rum Rum i alt 1) Kollegieværelser Alderdomshjem Rum incl. koll. vær. og ald. hjem Katill./I alt 20.098 1.866 4.793 4.580 4.077 1.173 3.609 2,90 58.251 1.147 373 59.771 Nanortalik 969 129 262 195 151 80 152 2,82 2.737 20 32 2.789 Qaqortoq 1.327 167 310 227 205 77 341 2,74 3.635 107 20 3.762 Narsaq 781 63 176 239 124 55 124 2,90 2.268 48 23 2.339 Paamiut 1.067 146 263 213 277 58 110 2,84 3.029 73 13 3.115 Nuuk 5.040 551 1.113 1.180 1.051 459 686 2,97 14.979 573 52 15.604 Maniitsoq 1.430 188 354 337 291 82 178 2,79 3.994 63 25 4.082 Sisimiut 1.803 166 350 366 397 81 443 2,92 5.261 109 30 5.400 Kangaatsiaq 485-118 131 69 13 154 3,07 1.487-6 1.493 Aasiaat 1.243 135 283 262 289 39 235 2,83 3.512 9 39 3.560 Qasigiannguit 619 52 166 146 187 15 53 2,92 1.807 14 11 1.832 Ilulissat 1.585 145 346 358 347 65 324 2,89 4.588 74 20 4.682 Qeqertarsuaq 414 18 49 78 146 26 97 3,36 1.391-31 1.422 Uummannaq 1.027 53 308 182 154 41 289 2,76 2.839 14 21 2.874 Upernavik 755 14 220 228 162 27 104 2,96 2.233 14 22 2.269 Qaanaaq 361 6 136 81 33 10 95 2,66 960-13 973 Ammassalik 977 26 265 319 153 36 178 2,99 2.924 29 8 2.961 Illoqqortoormiut 215 7 74 38 41 9 46 2,83 608-7 615 Note: 1) Antal rum fremkommer som summen af det kendte antal rum og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige antal rum. En undersøgelse af de boligtyper, hvor der er flest uoplyste, godtgør, at denne beregning er forsvarlig. Tabel 8 Boligbehov og boligmangel Det gennemsnitlige antal rum pr. bolig var pr. 1. januar 1999 på 2,90 for Grønland som helhed. Det laveste antal rum pr. bolig findes i Qaanaaq kommune, og det højeste antal rum findes i Qeqertarsuaq kommune. De rum, der her beregnes ud fra, er beboelsesrum, det vil sige excl. køkken, entré, toilet og lignende. Beregningerne er gennemført på baggrund af det samlede antal boliger, beboelsesrum og indbyggere pr. 1. januar 1999 i de forskellige kommuner. Værelser på alderdomshjem og kollegier indgår ikke i beregningen. Byer Bygder Boligbehov Dækningsprocent Boligbehov Dækningsprocent Kommuner Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år I alt 21.084 20.289 86,3 84,1 3.860 3.788 88,4 90,1 Nanortalik 647 633 93,0 91,9 491 478 85,3 87,7 Qaqortoq 1.466 1.400 91,1 87,7 148 147 80,4 81,0 Narsaq 824 805 96,5 92,8 123 122 46,3 46,7 Paamiut 869 844 119,9 114,8 93 86 119,4 129,1 Nuuk 6.600 6.269 83,3 78,5 180 185 93,9 91,4 Maniitsoq 1.354 1.305 90,7 89,3 330 327 87,9 88,7 Sisimiut 2.245 2.195 82,6 79,5 85 82 103,5 107,3 Kangaatsiaq 242 239 83,5 84,5 297 290 97,3 99,7 Aasiaat 1.522 1.493 78,3 79,2 100 96 100,0 104,2 Qasigianguit 656 621 92,8 95,8 36 34 97,2 102,9 Ilulissat 1.906 1.826 79,1 78,5 200 200 86,0 86,0 Qeqertarsuaq 435 431 96,1 97,0 27 25 100,0 108,0 Uummannaq 655 620 88,2 91,0 524 511 92,4 94,7 Upernavik 507 486 74,8 75,1 644 624 64,0 66,0 Qaanaaq 251 250 100,4 100,8 83 79 147,0 154,4 Ammassalik 710 689 76,3 74,5 488 490 96,7 96,3 Illoqqortoormiut 195 183 90,3 96,2 11 12 418,2 383,3 Anm.: Kollegieværelser indgår kun i beregning af dækningsprocenten for Fra 20 år, mens værelser på alderdomshjem indgår i begge beregninger. Side 6 Tilgangen af boliger 1994-1998

Boligbehovet eller det antal boliger, der skal til for at dække behovet for boliger er betinget af politiske målsætninger vedrørende boligdækningen: Skal der kunne anvises bolig til alle personer over 20 år eller 25 år? Ud fra hvilke kriterier skal disse mål stilles? Boligbehovet kan beregnes ved en sammentælling af ventelisterne i de enkelte kommuner. En såden sammentælling vil sige noget om, hvor mange personer, der er skrevet op til en bolig i de enkelte kommuner, uanset ansøgerens nuværende boligsituation. Det potentielle boligbehov forkortes PB Beregning af boligbehovet Boligbehovet kan i stedet beregnes på grundlag af befolkningens sammensætning og de mål, der opstilles for boligforsyningen. Man taler så om en beregning af det Potentielle Boligbehov, forkortet PB. PB angiver det antal boliger, der er nødvendigt for at kunne anvise en bolig til hver samboende par plus alle ikke-samboende over en vis alder. Boligmanglen opgøres som forskellen mellem det beregnede boligbehov og den eksisterende boligmasse. Grønlands Statistik har foretaget en beregning ud fra to mål for den potentielle boligbehov, PB20 og PB25. PB20 står for det potentielle boligbehov for personer på 20 år og derover. Dvs., hvor mange boliger, der skal til, for at alle samlevende og enlige over 20 år skal kunne anvises en bolig. Definitionen af PB25 er hvor mange boliger, der skal til, for at alle samlevende fra og med 20 år samt alle enlige over 25 år kan anvises en bolig. Beregningen af de to mål kræver, at man kan tage udgangspunkt i hvor mange, der er enlige og hvor mange der tilsvarende er samboende eller gifte. Til det formål er folkeregisteret blevet benyttet, og i beregningerne er det antaget, at hvis en mand og en kvinde har samme folkeregisteradresse, er de samboende, og dermed en husstand. Boligforsyningen dækker 86,3 pct. og 88,4 pct. af det beregnede boligbehov i henholdsvis byer og bygder Tabel 8 viser, at det opgjorte boligbehov PB20 pr. 1.1.1999 var 21.084 i byerne og 3.860 i bygderne. Den faktiske boligforsyning dækker hhv. 86,3 pct. og 88,4 pct. af disse behov i henholdsvis byer og bygder. Der er altså tale om en stigning pr. 1. januar 1999 i det beregnede boligbehov i forhold til 1. januar 1998. Boligdækningen i byerne er lavest i Ammassalik, Upernavik og Aasiaat. Omvendt er der et overskud af boliger i flg. byer; Paamiut og Qaanaaq. Ses der på boligdækningen i bygderne er det Narsaq kommunes bygder, der har den laveste dækning. Her er dækningsprocenten helt nede på ca. 46 pct. Næstlavest ligger Upernaviks bygder som har en dækningsprocent på 64 pct. I flg. kommuners bygder er der dækning eller overskud af boliger: Paamiut, Sisimiut, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qaanaaq og Illoqqortoormiut. Tilgangen af boliger 1994-1998 Side 7

Signatur forklaring:... Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end nul af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Kunuk Olsen E-mail: kunuk@gs.gh.gl Boliger 1999:1 Grønlands Statistik ISSN: 0906-5598 Postbox 1025, 3900 Nuuk 22. juni 1999 Tlf.: 34 50 00 Fax: 32 29 54 www.statgreen.gl Side 8 Tilgangen af boliger 1994-1998