Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Pavillonen Regionspsykiatrien Randers Dronningborg Boulevard 15 8930 Randers NØ Telefon 78475400
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Randers er en del af psykiatrien i Region Midtjylland og varetager behandling af borgere med psykiatriske lidelser, der er bosat i Randers, Nord- og Syddjurs Kommune. Behandlingstilbuddene er geografisk placeret i Randers og Rønde. Patienterne bliver typisk henvist fra egen læge og Den Centrale Visitation i Psykiatri og Social. Regionspsykiatrien Randers behandler patienter over 18 år med psykiatriske lidelser som for eksempel skizofreni, psykoser og svære depressioner. Behandlingen kan foregå under indlæggelse eller ambulant. Pavillonen er et behandlingstilbud til patienter med behov for en længerevarende indlæggelse fra Randers, Nord- og Syddjurs Kommune. Der er ialt 8 døgnpladser, og patienterne henvises primært fra sengeafsnit E1 og E2. Personalegruppen i Pavillonen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, plejere, en lærer og servicepersonale. Ledelsen består af en dagligafsnitsleder, samt en ledende overlæge og en ledende sygeplejerske. Et behandlingsforløb bygger på tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer mhp.at tilgodese patientens behov ud fra forskellige faglige perspektiver samt sikre behandling, støtte og opfølgende indsats på tværs af sektorer. Der kan her være tale om Regionspsykiatriens øvrige afsnit, kommunale tilbud såsom bostøtte og socialrådgivning, praktiserende læge, kriminalforsorg og patientens primære netværk (pårørende). Læs mere om Psykiatri og Social i RM: https://www.rm.dk/psykiatri-og-social/ Læs mere om Regionspsykiatrien i Randers: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-randers/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Lokalpsykiatrisk center, herunder Pavillonen, har et ansvar både i forhold til udredning og behandling. Patienterne er personer med psykiske sygdomme og lidelser, som er så alvorligt syge, at de har brug for en specialiseret indsats. Det vil typisk være patienter med psykose- og affektive lidelser, dobbeltdiagnoser, personlighedsforstyrrelser og angstlidelser. Læs mere om lokalpsykiatrisk center: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrienranders/i-behandling/ambulant-behandling/lokalpsykiatrisk-center-randers/ 2/7
Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser affektive lidelser og dobbeltdiagnoser i form af psykiatrisk lidelse og samtidigt misbrug. Problemerne kan være: kritiske tilstande relateret til psykiske sygdomme og lidelser erkende og lære at leve med psykisk sygdom social isolation psykotiske oplevelser Medicinsvigt manglende sygdomsindsigt og forståelse minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI, metabolisk syndrom skadeligt forbrug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer stemningssvingninger selvskadende adfærd og selvmordstanker nedsat funktionsniveau efter langvarig sygemelding nedsat funktionsniveau på grund af progression af sygdommen kognitive vanskeligheder, herunder problemer med opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik og tidsopfattelse som eksempelvis viser sig ved manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige praktiske dagligdags opgaver indgår. Kritiske tilstande relateret til psykiske sysdomme og lidelser Du vil komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen Metoder i klinisk praksis Temaet på 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. I forhold til læringsudbyttet i semester beskrivelsen er du, med udgangspunkt i solo-taxonomien, nået til den fase, hvor følgende verber udspringer fra læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder og kompetencer. Viden: reflektere, integrere, argumenterer. Færdigheder: anvende, formidle, vurdere, argumentere og mestre. Kompetencer: anvende, udvise ansvarlighed og påtage sig ansvar I psykiatrien vil du komme til at arbejde med patientens oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle samt juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du kan få mulighed for at arbejde med i forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesteret. Patient-/sygeplejeperspektivet: Personlig tilgang - egen forforståelse, situationens fordring og patientens autonomi Stigmatisering/ afstigmatisering Relationens betydning - skabe, vedligeholde og afvikle/afslutte Kontaktpersonsordning/teamsamarbejde Sygeplejeprocessen 3/7
Klinisk beslutningstagen i samspil med patient til at observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygepleje - klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel.pdf Samtaler (situationsbestemt kommunikation) med patient, pårørende/netværk, børn Psykiatriske planer/behandlingsplaner, epikriser Elektronisk patient journal (EPJ) Ratingscales som eksempelvis PANSS (vurdering af graden af psykotiske symptomer), Hamilton (vurdering af depressive symptomer), GAF (vurdering af funktionsniveau), MAS (vurdeing af graden af mani), V-Risk10 og Brøset (volds- og trusselsrisikovurdering), NIP (skizofrenidatabase), Depressionsdatabase, Suicidalrisikovurdering Sundhedsaftaler og psykiatriplan som organisationens rammesætning og værdisæt Sundhedsloven og psykiatriloven som lovgrundlag Fælles medicinkort (FMK), medicinhåndtering, virkning og bivirkninger, op- og nedtrapning i forhold til rammeordination Deeskalering (eksempelvis Safeward) Utilsigtede hændelser Patientsikkerhed Etiske dilemmaer - kan være tavshedspligt, samtykke, underretninger ift. børn af psykiske syge, udlevering af journalmateriale Kommunikation, vejledning og undervisning: Vejledning og undervisning af patient og pårørende med afsæt i situationsbestemt kommunikation Psykoedukation - individuel og i gruppe Fremlæggelse og drøftelse af patientens behandlingsplan på konference Interkulturel kommunikation - herunder tolkebistand Kommunikative metoder til deeskalering (eksempelvis Safeward) Sygeplejeinterventioner som eksempelvis kognitiv terapi, ugeplaner, miljøterapi Videokonferencer som metode til samarbejde og sammenhængende patientforløb Sundhedspædagogik - didaktiske overvejelser i forbindelse med samtaler med sundhedsfremmende indhold som eksempelvis kram, mestring af hverdagen Recovery skolen i psykiatriens hus Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge: Klinisk logistik med henblik på kontinuitet og sammenhæng i pleje og behandlingsforløb Pakkeforløb, udrednings- og behandlingsgaranti Kliniske retningslinjer, E-dok som baggrund for klinisk beslutningstagen Komplimentære behandlingsmetoder i form af NADA, Tangles, kompressionsveste, Patientrettet digital medieret kommunikation - eksempelvis sundhed.dk, telemedicin, apps i forhold til medicin og specifikke sygdomme sundhedsfremmende og forebyggende tilbud internt i Regions psykiatrien Patienternes sociale og kulturelle vilkår og betydning for deres mestring og behandlingen Det hele menneske sygdomshistorik Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde: Faggruppe sammensætning i forhold til ressourcer i patientbehandlingen Nøglepersoner i afdelingen Sammenhængende patientforløb på tværs af professioner og i forhold til sektorovergange Tværfaglige konferencer, daglig planlægning, koordinering, uddelegering 4/7
Samarbejde med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere som eksempelvis sagsbehandlere i kommunerne, kriminalforsorgen, praktiserende læger, bostøtter, bosteder, misbrugscentre Netværksmøder med patient, pårørende og relevante fagpersoner i forhold til at sikre sammenhænge og helhedsperspektivet i patientforløbet Frivillige sociale tilbud - eksempelvis motion, cafe, galleri Forskningsmetoder: Tavlemøder i forhold til udviklingsprojekter i organisationen og de enkelte afsnit Kvalitetsafdeling i organisationen, kvalitetsansvarlig sygeplejerske og deltagelse i det lokale kvalitetsråd Udviklingsprojekter som eksempelvis implementering af pakkeforløb og specialiseringsproces, nedbringelse af tvang, herunder deeskalering / safeward udeblivelser (projekt) Personalemøde - kvalitet og implementering Undervisning af personalet Fagbibliotek Studiekompetence: Sparring med klinisk vejleder, daglig vejledere Praktikportalen som metode til refleksion, selvevaluering og dokumentation for egen udvikling. Studiegrupper/fælles undervisning og vejledning Individuel klinisk studieplan - selvledelse og selvevaluering i forhold til eksempelvis planlægning og organisering af egne læreprocesser og udviklingsbehov Solo- taxonomien i forhold til egen udvikling og udviklingsbehov i relation til semesterets tema og det centrale indhold 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 5/7
Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser 6/7
Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Klinisk vejleder: Annemette Hansen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Ledende sygeplejerske: Annette Lindberg 7/7