DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1

2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija er skolebestyrelsesmedlem på sin datters skole og har startet en kvindeforening.

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER OM AT VÆRE FORÆLDRE I DANMARK Alle forældre ønsker, at deres børn trives og får succes. Børn er kilde til glæde og stolthed, men også til bekymringer: Får mine børn en uddannelse og et godt job? Bliver de nogensinde gift? Får jeg børnebørn? Vil de bibeholde vores families traditioner og værdier? Bliver de lykkelige? Som forælder skal du hjælpe dine børn med at blive parate til at møde verden. Du skal give dem mod og styrke til at udnytte deres mange muligheder som unge i Danmark. Når man ikke selv er vokset op i Danmark, kan det være en ekstra udfordring. Det kan være svært at overskue mulighederne og at hjælpe de unge rigtigt på vej. Psykolog Basim Osman siger: Den største udfordring forældre har, er at bygge en bro mellem ude og hjemme. Den bedste støtte til børnene er altså at støtte dem i at forene hjemmets værdier og traditioner med det danske samfund. Den udfordring kender Walid El Jamal: Vores børn skal klare sig mellem to kulturer. Hvis vi som forældre ikke ved noget om samfundet, eller er faret vild selv, så kan vi ikke vejlede vores børn. 3

Du står over for mange spørgsmål, når du skal vejlede dine børn: Hvad er vigtigt for mig, at mine børn får med fra familiens kultur? Hvordan vejleder jeg mine børn til en god fremtid? Hvilke grænser er rimelige at sætte som forældre? Hvordan kan jeg støtte mine børn, når jeg ikke selv har været ung i Danmark? Det er din opgave som mor eller far at give dine børn tryghed. At støtte dem videre i livet. At støtte dem i at finde svar på de små og store spørgsmål. At støtte dem i at være ung i to kulturer. Dine børn er rige på muligheder. Her i guiden kan du få inspiration og vejledning til at hjælpe dem med at udnytte deres mange muligheder i det danske samfund. Walid El Jamal er selvstændig erhvervsdrivende og far til tre. Han er født i Beirut af palæstinensiske forældre og kom til Danmark som 20-årig. Walid har været medlem af Københavns Integrationsråd og underviser i arabisk folkedans i sin fritid. 4

Ekspert: Basim Osman er psykolog og far til tre. Han har rødder i Sudan, men har boet i Danmark hele sit liv. Basim har i mange år arbejdet med børn, unge og voksne med minoritetsbaggrund. BØRN OG OPDRAGELSE At opdrage betyder at udvikle og påvirke. Som forælder opdrager du dine børn ved at lære dem regler og grænser og ved at elske dem og give dem tryghed. Alle børn kopierer deres forældre: Når du er ærlig, er de også ærlige. Når du taler med dem, taler de også med dig. Når du viser dem tillid og respekt, viser de også dig tillid og respekt. Du er dine børns vigtigste rollemodel. Alle forældre ønsker at gøre det bedst mulige for deres børn. Men det kan være svært at vide, hvad det bedste er: Hvor lang tid skal de have lov til at være ude efter skole? Hvem må de være venner med? Må de have en kæreste? DIALOG ELLER STRAF? Som psykolog har Basim Osman mødt mange forældre, som har været frustrerede og bekymrede over deres teenagebørn. Han synes, at det er vigtigt, at forældre prøver at forstå, hvordan verden ser ud fra den unges side. At tale sammen er vejen til gensidig forståelse mellem forældre og unge: Dialog er det bedste redskab til at opdrage sine børn med, men det er også det sværeste. Walid El Jamal: Dialog er ikke nemt, og det kræver, at jeg kender mine børns verden. Jeg spiller ikke World of Warcraft med min dreng, og jeg hører ikke Lady Gaga, men jeg ved godt, at 5

Din ret til hjælp Kommunen skal tilbyde alle familier gratis vejledning af en sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken kan hjælpe dig med spørgsmål om dit barns sundhed og opdragelse. 99 procent af alle forældre takker ja til et besøg af sundhedsplejersken. det findes. Mine børn skal føle, at jeg ved, hvad der foregår. Jeg kan tale bedre med mine børn, hvis jeg ved noget om det samfund, som de er en del af. Basim Osmans erfaring siger, at dialog skaber tillid mellem forældre og børn. Og det skaber respekt. Hvis børn bliver straffet, når de gør noget forkert, bliver de bange. Og frygt fører til løgne. også turde fortælle dig sandheden. Og så kan du stole på dem. Basim Osman siger: Hvis de unge finder ud af, at de bliver straffet ved at fortælle sandheden, så holder de op med at være ærlige over for deres forældre. Den manglende dialog kan få unge til at leve et dobbeltliv, hvor forældrene ikke ved, hvad der foregår. ÆRLIGHED Grænser i opdragelsen giver tryghed. Men det er også vigtigt, at dine børn forstår grænserne. Det er vigtigt, at du som forælder er ærlig omkring grænserne. Hvis dine børn stoler på dig og tør stille spørgsmål, så vil de 6

Hvad siger loven? Kvinder og mænd er lige og skal behandles lige. Børn og unge har ret til hjælp fra kommunen, hvis de ikke har det godt. Børn og unge må ikke udsættes for tvang eller vold. Børn og unge har ret til at udtale sig og blive hørt. Vidste du at børn, der har gået i daginstitution, klarer sig bedre i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. børn bliver dygtigere til sprog af at gå i vuggestue og børnehave. de positive effekter ved at gå i daginstitution bliver større, når pædagoger og forældre samarbejder. flere undersøgelser viser, at dialog er det bedste opdragelsesredskab. 7

Ekspert: Amneh Hawwa er speciallæge i almen medicin, sexolog og gynækolog og mor til fire. Hun er født i Palæstina og kom til Danmark som 20-årig. Amneh har i mange år vejledt etniske minoriteter i bl.a. sundhed og seksualitet. FAMILIELIV Det kan være en stor udfordring at få familielivet til at hænge sammen som forældre i to kulturer. Der kan være mange normer, som er anderledes, og mange er i tvivl: Skal vi blive i Danmark eller flytte tilbage til hjemlandet? Skal drenge og piger opdrages lige, eller skal drenge have lov til mere end piger? Hvad er vigtigt for mig i mine børns valg af ægtefælle? Kærlighed, kultur, nationalitet, religion? Hvor vigtigt er det for mig, at min datter er jomfru, når hun bliver gift, og hvor vigtigt er det for andre? 2 GODE RÅD TIL ET HARMONISK FAMILIELIV Stol på dig selv: Der kan være mange i dit netværk, som har en holdning til, hvad der er rigtigt for dine børn. Men som forælder er det dig, som er ansvarlig. Derfor: Lyt til dine børns behov i stedet for at lytte til andres meninger. Stol på, at du sammen med dine børn kan finde den bedste vej for jer. Afklar dit forhold til Danmark: Mange forældre har et ønske om at flytte tilbage til deres hjemland. Walid El Jamal siger: Vi skal bestemme os for, hvad vi vil med Danmark det hjælper vores børn til at føle sig trygge. Hvis de ikke føler, at Danmark 8

er deres land, så laver de ballade. Forældrenes usikkerhed påvirker børnene, så de ikke føler, at de hører hjemme nogen steder. PIGER OG DRENGE Der er ofte tradition for at behandle piger og drenge forskelligt. Mange forældre giver drengene lov til at bestemme selv, mens pigerne ikke får lige så meget frihed. Men drenge har også brug for tryghed og faste rammer for ikke at komme i problemer og for at klare en fremtid med uddannelse, arbejde og familie. Og piger har også brug for frihed for at kunne blive stærke og passe på sig selv og klare sig godt. Amneh Hawaa siger: Pigerne er så dygtige og har så mange muligheder. Det går ikke, at de skal overvåges og kontrolleres af drengene. At drengene skal være politi. Det er både hårdt for pigerne og drengene. Det kender Khadija Abdi også: Pigerne vil gerne gå ud, tage i svømmehalen og i biografen. De kan komme til at føle, at de er i fængsel, og så gør de ting bag forældrenes ryg. 9

Hvad siger loven? Når unge fylder 18 år må de: Selv bestemme, hvor de vil bo. Selv bestemme, om de vil tilhøre en religion. Selv bestemme, om de vil gifte sig. Få abort uden forældrenes tilladelse. Vidste du at at der er flere aborter blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund end blandt danske kvinder. at unge med etnisk minoritetsbaggrund ved mindre om graviditet og prævention end andre unge. at det kan straffes med op til fire års fængsel, hvis man tvinger nogen til at gifte sig. at et stigende antal unge med etnisk minoritetsbaggrund venter med at få børn, til efter de har fået en uddannelse. ÆGTESKAB OG SKILSMISSE Det kan være svært at give slip på sine børn og stole på, at de selv ved, hvem der er den bedste ægtefælle. Men hvis dine børn har fået en god opdragelse, vil de også træffe et godt valg. Amneh Hawaa siger: I kan støtte dem i selv at vælge en partner, samtidig med at I støtter dem til at passe på sig selv. I Danmark må man selv bestemme, om man vil giftes, og hvem man vil giftes med. Det betyder også, at alle har ret til at blive skilt. Amneh Hawaa siger: Når forældre presser deres børn til at blive gift, så ender det med ulykkelige ægteskaber, og så bliver de skilt. Måske holdt ægteskaberne i gamle dage, men det betyder ikke, at de var lykkelige. Måske holdt ægteskaberne af mangel på muligheder. I Danmark har vi mulighederne, og derfor kan man også blive skilt. Amneh Hawaa møder mange forældre, som er kede af, at deres børn er blevet skilt: Jeg hører, hvor slemt det er for familierne, når børnene bliver skilt. Jeg siger til dem: Vent til jeres datter eller søn selv finder en, så er der en større chance for, at de bliver lykkelige. Og så bliver de ikke skilt. 10

FOR MIG VAR DET BARE: FOLKESKOLE, GYMNASIUM, UNIVERSITET FÆRDIG! EN FAR FORTÆLLER OM AT PRESSE SIN SØN TIL EN BESTEMT UDDANNELSE OG OM AT LEVE MED SKYLDEN OG KONSEKVENSERNE BAGEFTER. Jeg har altid ønsket, at mine børn skulle nå længere end mig. Derfor gjorde jeg alt for, at min ældste søn skulle komme på gymnasiet. For mig var målet universitetet, men det ønskede han slet ikke. Han ville hellere på handelsskolen, men det havde ikke nogen værdi for mig. Jeg pressede ham virkelig meget. Jeg sagde: Nej, gymnasium er det bedste for dig. Der får du nøglen til universitetet. Det har været en dyr pris for ham, og jeg har meget skyldfølelse over, at jeg ikke har hjulpet og støttet ham. Jeg havde ikke kendskab til uddannelsesområdet. For mig var det bare folkeskole, gymnasium, universitet færdig. Jeg kendte ikke mulighederne. Jeg lyttede ikke efter, hvad han interesserede sig for, og jeg så ikke, hvad han havde evner til. Det var for min skyld, at han gennemførte gymnasiet. Bagefter har han læst forskellige uddannelser på universitetet, men dem var han ikke glad for. Han har brugt så mange ressourcer på at gøre mig stolt, men han er ikke glad for den uddannelse, han har taget. Det var forkert fra begyndelsen, og i dag har vi ikke et godt forhold. Han bebrejder mig, at han ikke er lykkelig. Men jeg tænkte: Jeg er flyttet væk fra mit land for at give mine børn bedre muligheder. Jeg troede, at han ville blive lykkelig, hvis han gik på universitetet, men i Danmark er der jo så mange andre uddannelsesmuligheder. Det ved jeg nu, men dengang kendte jeg ikke uddannelsessystemet og respekterede kun de uddannelser, som jeg kendte fra mit hjemland. Med mine yngre børn har det været meget anderledes. De har selv fået lov til at vælge deres uddannelse. Den ene er skuespiller, og det var aldrig en uddannelse, som jeg ville have valgt. Men jeg kan se, at hun er lykkelig og har fundet den rette vej, og det gør mig stolt. 11

Ekspert: Meliha Saglanmak er folkeskolelærer og mor til tre. Hun er født i Tyrkiet og kom til Danmark som 17-årig. Meliha har arbejdet 25 år i den danske folkeskole og underviser bl.a. i dansk som andetsprog. UDDANNELSE BØRN LÆRER OGSÅ HJEMME Børn lærer ikke kun i skolen. De lærer derhjemme hver dag. Undersøgelser viser, at unge klarer sig bedre i skolen, hvis forældrene viser interesse og støtter dem. Det kan gøres på mange måder. Danske skoler forventer, at forældre samarbejder med skolen og lærerne og tager ansvar for, hvordan børnene klarer sig. Men det betyder ikke kun at hjælpe med de danske lektier. At tale sammen, fortælle historier og læse sammen derhjemme gør børnene dygtigere. Uanset om det er på dansk eller modersmålet. Meliha Saglanmak siger: Jeg kan som lærer tydeligt mærke, hvis barnet 12 kommer fra et hjem, hvor man læser og taler meget. Det er lige meget på hvilket sprog. Barnet lærer at stå ved sin egen mening og at lytte og respektere andres meninger. FORVENTNINGER De fleste forældre ønsker, at deres børn skal trives og få succes, og børnene vil gerne gøre deres forældre stolte. Nogle forældre har en forventning om, at deres børn skal blive noget bestemt. Det kan føles som et stort pres hos den unge. At gennemføre en uddannelse er hårdt arbejde. Det kan være svært at gennemføre, hvis man ikke gør det for sin egen skyld. Det danske uddannelsessystem er fuld af muligheder.

Hvad siger loven? Børn og unge har ret til en uddannelse. Der er undervisningspligt i Danmark, dvs. alle børn skal modtage undervisning svarende til folkeskolen. Som forælder har du ret til at tage kontakt til skolens lærere, skolens leder og skolebestyrelsen. Som forælder kan du samarbejde med skolen om, hvordan det går dit barn. Vidste du at unge, der deltager i sociale aktiviteter på studiet, klarer sig bedre igennem deres uddannelse. drenge med etnisk minoritetsbaggrund har det største frafald på ungdomsuddannelserne. forventninger til drenge om at forsørge familien er med til holde dem fra uddannelse og karriere. andelen af piger med etnisk minoritetsbaggrund i uddannelsessystemet er den hurtigst voksende blandt alle unge....cirka halvdelen af unge med anden etnisk baggrund får hjælp til deres uddannelse i lektiecaféer. DRENGENES KAMP Walid mener, at drengenes rolle i familien nogle gange kan stå i vejen for at få succes med uddannelse og arbejde: Drengene er i nogle familier påtvunget en økonomisk rolle, men også i forhold til at have ansvar for deres søstre. Nogle drenge får ikke selv lov til at være børn eller unge. Meliha Saglanmak har mødt mange af de unge mænd, som ikke får en uddannelse. Og det skyldes både manglende ligestilling og forkerte forventninger: Derfor synes jeg, at drenge og piger skal behandles og opdrages lige. Hvis drengene får lov til at gøre, hvad der passer dem, så tager de ikke skolen seriøst. Drengene har brug for, at familien støtter dem i uddannelsen på linje med pigerne. Du kan som forælder hjælpe dem til at finde en retning, som de er motiveret for, så de kan få succes og stolthed. Og så de kan følge med pigerne. Pigerne skal bevise sig selv. De arbejder hårdt for frihed, succes og prestige. Drengene har allerede den frihed. Så de tager ikke skolen seriøst. 13

DET LÅ SÅ DYBT I MIG, AT VI SKAL REAGERE EFTER, HVAD ANDRE SYNES. HER FORTÆLLER EN MOR OM, HVORDAN HENSYNET TIL FAMILIEN NÆSTEN KOSTEDE HENDE FORHOLDET TIL SIN DATTER. Jeg har opdraget mine døtre alene. Hele børnenes opvækst har jeg kæmpet med, hvad jeg selv syntes var god opdragelse, og hvad min familie og venner syntes var god opdragelse. Fordi jeg var enlig mor blev jeg holdt øje med af alle passer hun nu godt på sine piger? En dag kom min datter hjem og sagde, at hun var blevet forelsket og ville giftes med en iraner. Jeg blev chokeret hvad ville familien ikke sige? Jeg forbød min datter at gifte sig med ham. Man har tit en forestilling om, hvad andre vil acceptere og ikke acceptere. Jeg var bange for, hvordan min familie ville reagere. Jeg synes selv, at det ville være bedst, hvis mine døtre bliver gift med arabiske mænd, men det vigtigste er, at de er lykkelige. Jeg skændtes meget med min datter, som ikke ville afbryde 14 forholdet. Jeg forstod, at hun elskede ham, men jeg var sikker på, at min familie ikke ville tillade ægteskabet. Det lå så dybt i mig, at vi skulle reagere efter, hvad andre syntes. Jeg kunne mærke, at det gik ud over mit forhold til min datter, og jeg ville ikke miste hende. En dag tog jeg mod til mig og fortalte mine brødre om problemet. Jeg tog virkelig min datter i forsvar, for jeg troede, at de ville forbyde det. Men det viste sig, at de ikke havde noget imod forholdet, så længe han var muslim. Havde jeg ikke snakket med dem, så tror jeg, at min datter havde giftet sig alligevel, og så var der først blevet problemer. Jeg har virkelig lært, at man skal huske at gå i dialog og ikke kun gøre, hvad man tror andre vil have.

Ekspert: Anoir Hassouni er chef for Ressource Center Ydre Nørrebro, som er et fritidstilbud til børn og unge på Nørrebro i København. Han er far til tre børn, født i Danmark og har marokkanske rødder. Anoir har stor erfaring med at engagere unge i det frivillige foreningsliv. FORENING OG FRITIDSLIV EN AKTIV FRITID HJÆLPER DINE BØRN At være aktiv i fritiden er både godt for dine børns hverdag nu og for deres fremtid. De får selvtillid og bliver sunde. Og de får kompetencer og netværk, som de også kan bruge senere i livet. Anoir Hassouni siger: Det helt afgørende er, at børn og unge er aktive. Når de har et aktivt fritidsliv, får de også et netværk, som ofte er anderledes end der, hvor de bor. Det gør, at de rykker sig rigtig meget, både i skolen og i forhold til fritidsjob. Det er også noget Walid El Jamal kender: Når børn og unge er aktive, er det også godt socialt. For de møder andre unge, som ikke ligner dem selv. De føler sig som en del af samfundet, når de møder andre unge f.eks. på fritidshjemmet, hvor de deltager i fælles aktiviteter. Men det er også godt, hvis forældrene er aktive. Khadija Abdi siger: I Danmark skal du være aktiv. På den måde forstår du bedre, hvordan ting her i landet fungerer. KENDSKAB TIL FORENINGSLIVET Der er ikke mange andre lande, som har tradition for foreninger som i Danmark. Derfor kan man som forældre være usikker på, hvad der sker i en forening. Anoir Hassouni siger: Mange forældre er usikre, men når de kommer herned, så ændrer det rigtig 15

Hvad siger loven? Alle har ret til at være medlem af en lovlig forening. Man må selv bestemme, om man vil være medlem af en forening. Vidste du at der er over 100.000 forskellige foreninger og organisationer i Danmark, herunder sportsklubber, lektiecaféer, musik- og kulturforeninger. aktive børn er gladere for deres skole og lærer mere i timerne. unges deltagelse i foreningslivet giver dem et netværk og jobmuligheder. piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er mindre aktive i foreninger end andre. meget. Når de ser vores aktiviteter, så får de en tryghed og en forståelse af selve aktiviteten. Du kan altid spørge dine børns lærere eller på det lokale bibliotek, hvis du vil have viden om de foreninger og klubber, der er i dit område. NÆRMERE DET DANSKE SAMFUND Gennem et aktivt fritids- og foreningsliv møder børn og unge andre, der er anderledes end dem selv. Det kan give dem et andet syn på samfundet. Anoir Hassouni fortæller om en ung dreng. Da han begyndte i foreningen var han vred på samfundet. Han følte, at det var os mod dem. Anoir Hassouni fortæller videre: Ressourcecenteret giver de unge mulighed for at være sig selv. Det gør, at han går stærk ud i samfundet og har en tro på, at det godt kan lade sig gøre. En tro på, at han er velkommen i det her samfund. Hvis du er frivillig i en forening, er du frivillig som alle andre, og det giver dig muligheder. Det er lige meget, hvem du er. 16

ÔMAR: JEG SAVNER MIN MOR OG ELSKER HENDE HØJT, MEN JEG KUNNE IKKE LEVE PÅ HENDES PRÆMISSER HER FORTÆLLER EN UNG MAND OM KONSEKVENSERNE AF IKKE AT KUNNE LEVE OP TIL FAMILIENS KRAV OG FORVENTNINGER TIL ÆGTESKAB. Ômar havde altid været tæt knyttet til sin kurdiske familie. Jeg er vokset op i en meget traditionel familie og har altid levet efter familiens normer. Ômar var forelsket i en pige, men hun var ikke kurder: Jeg vidste bare, at det ikke kunne lade sig gøre. På grund af min kærlighed til mine forældre, troede jeg, at det rigtige var at gifte mig med min kusine fra Tyrkiet. Jeg kunne ikke se andre muligheder for min fremtid. Men hverdagen som ægtepar i Danmark var langt fra lykkelig: Jeg kæmpede for at være denne her lykkelige nygifte mand. Men min kones syn på ægteskabet var meget anderledes end mit. Hun havde svært ved at acceptere det frie liv i Danmark. Det gav mange konflikter. Ômar kæmpede for at få ægteskabet til at fungere. Jeg kæmpede for min families ære. Jeg ønskede ikke, at de skulle tabe ansigt. Ômar kunne ikke tale med nogen om sine problemer, men han førte dagbog. Jeg skrev om, hvor ulykkelig jeg var og om det dilemma, jeg stod i. En dag havde min kone lagt vielsesringen på bordet og skrevet, at hun var taget tilbage til Tyrkiet, og at jeg nu kunne få mit frie liv. Hun havde læst dagbogen: Alle forventede, at jeg hentede hende tilbage. Min mor tog med mig til Tyrkiet og pressede mig til at undskylde, men jeg kunne ikke. Det endte med, at familien smed ham ud, og Ômar stod alene tilbage i Ankara. Da han kom tilbage til Danmark, havde han det rigtig dårligt: Jeg isolerede mig. Jeg lå bare med låst dør og gardinerne trukket for. Der var ingen, som spurgte, hvordan jeg havde det. Siden har jeg kun talt med min mor en enkelt gang, hvor hun gav mig det ultimatum, at hvis jeg ikke gik tilbage til min kone, så mistede jeg også hende. I dag taler Ômar kun med sin far, som godt kan forstå hans valg. Men han savner sin mor: Jeg elsker hende, men jeg kan ikke forstå hende. 17

DINE MULIGHEDER FOR AT FÅ HJÆLP Det er altid muligt at få hjælp i form af rådgivning eller mægling, hvis du har problemer i din familie. Nedenstående tilbud er gratis, og rådgiverne har tavshedspligt. Du vil altså være 100 procent anonym. FORÆLDRETELEFONEN BØRNS VILKÅR Mandag-torsdag kl. 12-21 og fredag kl. 12-19 på telefon 35 55 55 57 ForældreTelefonen er et anonymt rådgivningstilbud til forældre og pårørende, som ønsker råd og vejledning om børn og unge i alle aldersgrupper. www.bornsvilkar.dk FORÆLDRE TELEFONEN LOKK Åbningstid: Hverdage kl. 9.00-15.00 Onsdag kl. 20.00-22.00 på telefon 70 27 03 66 www.lokk.dk/rådgivning/ Forældretelefonen Børn med indvandrer- eller flygtningebaggrund kan komme i klemme mellem kulturerne. Det giver sommetider ekstra problemer mellem dem og forældrene. Derfor har LOKK oprettet en anonym telefonrådgivning til forældre med indvandrer- og flygtningebaggrund. Rådgivningen vil være på dansk, men det er muligt at rekvirere telefontolk. Det er ligeledes muligt at få hjælp til konfliktmægling mellem den unge og forældrene. 18

KEND DINE RETTIGHEDER: Finfo.dk giver dig information om dine rettigheder, pligter og muligheder i det danske samfund på otte forskellige sprog. www.finfo.dk 19

DIT LIV. DINE MULIGHEDER Materialet er en del af kampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, udviklet af Als Research for Ministeriet For Flygtninge, Indvandrere og Integration.