BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv
Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Blodets normale ph-værdi: 7,4 Svagt basisk Diverse buffer systemer regulerer denne værdi Kompensationsmekanismer: lunger og nyrer
Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Følgende komponenter og stoffer indgår: Plasmaproteinerne: kan via frie kemiske grupper optager eller fraspalte en brintion Hæmoglobin: indeholder histidin Bikarbonat: kuldioxidtransportør Reagerer på et evt. syreoverskud Vand + kulilte kulsyre (H 2 CO 3 ) brint ion + bikarbonat ion (HCO 3- )
Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)
Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Acidose: blodets ph er lavere end 7,4 Respiratorisk eller metabolisk Respiratorisk hos KOL (COLD) patienter Risiko: respirationssvigt, acidose i hjernen Forekomst: KOL, lungeødem, astma o.l Alkalose: blodets ph er højere end 7,4 Respiratorisk Øget udskillelse af kulilte Risiko: nedsat blod omløb til hjernen Forekomst: hyperventilation
Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt)
Det parakapillære kredsløb Stofudveksling omkring kapillærerne Et resultat af specielle trykforhold omkring et kapillær Tryk Arterielle ende: 30 mm kviksølv Venøse ende: 10 mm kviksølv Osmose >< hydrostatisk tryk
Det parakapillære kredsløb
Det parakapillære kredsløb
Det parakapillære kredsløb
Det parakapillære kredsløb Osmose Nettobevægelse af vand fra et område med høj vandkoncentration til et område med lav vandkoncentration Diffusion pga. protein koncentration i blod siden af et kapillær
Det parakapillære kredsløb
Det parakapillære kredsløb Kolloidosmotisk tryk: Osmotisk sug mod et større protein/ion koncentration En semipermeabel membran er nødvendigt Random walk og ikke en reguleret bevægelse
Det parakapillære kredsløb
Det parakapillære kredsløb
Lymfekredsløbet
Lymfekredsløbet Lymfe: klart vand (latin) Et spindelvæv Milliarder af hvide blodlegemer holder vagt
Lymfekredsløbet 3 vigtigste opgaver Opsamling af overflødig væske Opfange forskellige elementer Tage hånd om kroppens forsvar mod virus, bakterier og kræft
Lymfekredsløbet Det parakapillære kredsløb Samarbejder med lymfesystemet Er afhængigt af et drænanordning
Lymfekredsløbet
Lymfekredsløbet lymfekapillærer: Lymfekapillærer træder til som blindt endende drænrør De samler 2-4 liter lymfe pr. dag Lymfens sammensætning er afhængig af dannelsestidspunkt og sted
Lymfekredsløbet Protein passage Større passage over i intercellularvæsken i lever og tarm Lymfekapillærervægge er særligt permeabel for store molekyler Lymfe og protein føres tilbage til blodbanen Uden lymfe: ophobning af protein udenfor kapillærerne
Lymfekredsløbet
Lymfekredsløbet Transport af fedtstoffer Lipase: nedbryder fedtstoffer i tyndtarmen TAG monoglycerider + fedtsyrer Galden: gør molekylerne opløselige Tarmvæggens epitelceller: molekylerne kobles sammen til TAG Chylomikroner: TAG + kolesterol og andre fedtstoffer De går over i lymfekapillærerne hvidlig farve
Lymfekredsløbet
Lymfekredsløbet Drivkræfterne i lymfekredsløbet: Glat muskulatur + klapsystem Centralt sug i thorax Blodstrømmen i venae subclaviae muskelpumpe
Lymfekredsløbet
Lymfekredsløbet Opbygning: Ligesom blodkredsløbet består af hårfine kar der løber sammen i større lymfekar Ductus Thoracicus (mælkebrystgangen) Findes i thorax De største lymfekar Cisterna Chyli: En udvidelse i starten af ductus thoracicus Samler lymfen fra begge underekstremiteter og bughulen
Lymfekredsløbet
Lymfoidt væv Opdeling Lymfeknuderne indskudt i lymfekredsløbet Andet lymfoidt væv i rød knoglemarv, brissel, milt og slimhinder Samlet størrelse 1,5 kg Placering Strategisk i forhold til funktion Funktion Opsamling af fremmedlegemer, nedbrudt væv, mikroorganismer osv
Lymfoidt væv
Lymfoidt væv Lymfeknuderne Et afgrænset lymfatisk organ indskudt i lymfebanerne Størrelse: 1-25 mm i diameter Drænage: et område eller organ Regionære lymfeknuder: perifert placering Terminale lymfeknuder: opsamler lymfe fra flere regionære lymfeknuder Lymfen: gennemstrømmer mindst en regionære og en terminal lymfeknude
Lymfoidt væv
Lymfoidt væv Afferente lymfekar: fører lymfen til lymfeknuden Efferente lymfekar: fører lymfen bort Klapsystem: findes i både de afferente og de efferente lymfekar Hilus Forbindelse til efferent lymfekar Forbindelse til en lille arterie og en lille vene
Lymfoidt væv
Lymfoidt væv Lymfeknudens opbygning Omgivet af bindevævskapsel Skillevægge: strækker sig fra kapslen ind i knuden Retikulært bindevæv: imellem kapsel og skillevægge Makrofager: kan løsrive sig og blive frie Kræftceller Kulpartikler M.m. Retikuloendoteliale system Retikulært bindevæv som indeholder makrofager
Lymfoidt væv Lymfeknudens opbygning Follikler Lymfocytter i kraftig deling centralt i folliklen Ved delingen skubbes lymfocytterne ud i periferien af folliklen 2 typer lymfocytter T-lymfocytter B-lymfocytter (plasmaceller): danner antistoffer Betændelse: lymfeknuden kan svulme op til 5x
Lymfoidt væv Spredning af cancer: Spredning (metastase) via lymfen Palpation: føle med fingrene Tumor i lymfeknude: føles fast og sammenvokset med omgivelserne. Ingen ømhed
Lymfoidt væv Funktion: Filtrering af lymfen for uønsket materiale De mange tråde og celler Store indre volumen og areal forsinker lymfestrømmen Makrofager: opfanger antigener Lymfocytter: reagerer på disse opfangede antigener
Lymfoidt væv
Lymfoidt væv Det øvrige lymfoide væv Primær lymfoide væv (udvikling og modning af T- og B- lymfocytter) Den røde knogle marv Brisselen Sekundær lymfoide væv Milten Lymfoidt væv i slimhinder
Lymfoidt væv Det røde knogle marv Fremstiller lymfocytter
Lymfoidt væv Brisselen (Thymus) Placering: opadtil i brystskillevæggen Vægt 12-15 gram (30-40 gram ved puberteten) Efter puberteten: omdannelse til fedt Funktion Modning af T-lymfocytter (T for Thymus) Hormonet thymosin Stimulerer T-lymfocytterne Central rolle i det specifikke forsvarssystem T-lymfocytter Cellulære forsvar
Lymfoidt væv
Lymfoidt væv Milten (lien) En kæmpestor lymfeknude indskudt i blodbanen Plastisk konsistens Vægt: afhængig af blodfylden Dimensioner: 4x8x12 Purpurrød farve, blød, men sprød Placering: opadtil, bagtil og lateralt i bughulen Under venstre diafragma kuppel
Lymfoidt væv Fostertilværelsen Milten er et bloddannende organ Voksenlivet: Milten destruerer udslidte røde blodlegemer Patologiske forandringer Sygdomme med nedsat eller ophævet produktion af røde blodlegemer) Milten forstørres (hyperplasi)
Lymfoidt væv Milten Blodlager: røde blodlegemer pakkes tæt Ved kontraktion kan disse sendes ud Til gavn ved hårdt fysisk arbejde
Lymfoidt væv Milten: Sammenlignelig med en lymfeknude Opbygget af et fletværk Røde og hvide miltpulpa er indlejret her Den røde pulpa Udstyret med bevægelige og fastsiddende makrofager Udstyrret med lymfocytter Erytrocyt- og trombocyt destruktion Filtrering af antigener og mikroorganismer Den hvide pulpa Lysere end den røde pulpa Kan sammenlignes med follikler (i lymfeknuder) Udvikling af B- og T-lymforcytter
Lymfoidt væv
Lymfoidt væv Slimhinder Tilstede i alle slimhinder Lymfatisk svælgring: i mundhule og næsesvælg Peyer ske plaques (øer af lymfoidt væv) I tarma og i appendix vermiformis (blindtarm) Vermiformis: latin for ormelignende
Lymfoidt væv Peyer ske plaques: Her i tyndtarmen
Lymfoidt væv Svælgring