Høringsnotat vedrørende: Undersøgelse af TDCs forretningsgange i relation til visse samtrafikprodukter på teleområdet

Høringsnotat vedrørende: Undersøgelse af TDCs forretningsgange i relation til visse samtrafikprodukter på teleområdet Teknologisk Institut afsluttede primo september 2008 sin undersøgelse af TDCs forretningsgange i relation til visse samtrafikprodukter på teleområdet. Denne blev sendt i høring den 30. september 2008. Ved udløbet af tidsfristen den 31. oktober 2008 var der modtaget fire høringssvar fra henholdsvis TDC, Cybercity, Telia og Dansk IT. Høringssvaret fra Dansk IT var af generel natur og har ikke givet anledning til specielle kommentarer. Bemærkningerne fra TDC, Cybercity og Telia er behandlet i dette notat. Bemærkningerne og er dertil er samlet i punkter, der følger rapportens struktur. Der er blevet behandlet bemærkninger, der refererer til følgende punkter i rapporten: 2.1 Introduktion og metode 2.2.1 Prisvarsling 2.2.2 Samhusning 2.2.3 Varsling af nye indkoblingspunkter og mulighed for samhusning 2.3.1 Systemadgang 2.3.2 Bestilling 2.3.3 Ordrehåndtering 2.3.5 Leveringstid 2.4.1 Fejlmelding 2.4.2 Fejldiagnose 2.4.3 Fejlretning 2.4.5 Sammenfattende konklusion vedrørende fejlretning I det omfang bemærkninger og kommentarer har givet anledning til ændringer i rapporten, vil der være en henvisning til de sider, hvor ændringerne er foretaget. Det skal samtidig nævnes, at resultatet af den i høringsbrevet nævnte undersøgelse af leveringstider uden tekniker med henblik på at få skelnet mellem levering hurtigst muligt og ønsket leveringstid i statistikkerne fra TDC vil blive behandlet separat i et anneks til Med venlig hilsen Teknologisk Institut Center for Produktion Merete Nørby Centerchef, Ph.D. 1

Behandling af høringssvar 2.1 Introduktion og metode Cybercity har anført: Mht. afsnit vedrørende systemer (afsnit 2.1.): Cybercity savner en beskrivelse af TDCs system ved navn DAWIS. Cybercity finder at der bør indgå en beskrivelse af DAWISsystemet i rapporten, herunder i hvilken udstrækning TDC detail samt øvrige udbydere har adgang til at få leveret dataudtræk herfra. Det har ikke været et formål i denne undersøgelse at beskrive DAWIS nærmere, da det ikke umiddelbart har været knyttet til de undersøgte forretningsgange. 2.2.1 Prisvarsling Cybercity har anført: Mht. varsling af priser (afsnit 2.2.1.1.): Der hvor Cybercity imidlertid ser udfordringerne og de potentielle/konstaterede forskelle er når TDC kommer på marked med nye samtrafikprodukter med tilhørende nye priser.. Et nyere eksempel var da TDC wholesale den 19. september 2008 sendte nyhedsbreve ud til engroskunderne om, at der pr. 1. oktober 2008 ville blive tilbudt et nyt samtrafikprodukt med en hastighed på 5 Mbit/s... Denne case giver klart Cybercity anledning til at mistænke TDC detail for at være oplyst om kommende produkter noget tidligere end andre operatører. Teknologisk Institut har noteret sig de af Cybercity ovenfor nævnte sager. TDC har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at prisvarsling foretages overfor de enkelte operatører med nyhedsbreve, der udsendes både til eksterne operatører, til TDC datterselskaber og til TDCs interne afdelinger. Nyhedsbrevet udsendes i TDC Branchesalg op til et par dage før det sendes ud af TDC Branchesalg, således at kontaktpersoner i TDC Branchesalg får mulighed for at forberede sig på de henvendelser, et prisvarsel kan medføre. Der er i undersøgelsen ikke konstateret afvigelser fra ovenstående udsagn. 2

2.2.2 Samhusning Planlægning af samhusning I henseende til adgangen til oplysninger om kapacitet og netstruktur har TDC noteret, at det i udkastet på side 15 anføres, at: Ved planlægning af samhusning på varslede fremskudte indkoblingspunkter, er der ingen oplysninger i Wholesale Selvbetjening om tilsluttede PSTN og ISDN tilslutninger, samt hvilke adresser eller område, der er tilsluttet indkoblingspunktet. Ved planlægning af samhusning på et fremskudt indkoblingspunkt har Operatøren brug for oplysninger om antallet af tilsluttede abonnenter og transmissionsmuligheder til og fra punktet. Disse oplysninger kan indhentes gennem Account Manager, samt oplysninger om antal forbindelser i de logiske kabler tilsluttet punktet, samt dækningsområdet (geografisk afstand fra punktet). Når det anføres, at andre udbydere må betale for oplysninger, er der alene tale om, at udbyderne må dække TDCs omkostninger ved at uddrage oplysningerne og opstille dem på en form, udbyderne kan anvende. Når TDC selv skal anvende tilsvarende oplysninger, er det naturligvis også TDC, der dækker omkostningerne ved at gennemføre denne proces. Betalingen for sådanne oplysninger refunderes i øvrigt ikke, således som anført i Der er således efter TDCs opfattelse ikke belæg for at konkludere, at der består en betydende forskel i adgangen til oplysninger om kapacitet og struktur. Som anført i rapporten har TDC Net/Installation adgang til alle relevante oplysninger om kunder og net. De kan dermed udbygge nettet under hensyntagen til TDCs forretningsudvikling, da kapacitet og struktur i accessnettet er kendt af TDC. Hvis operatøren ønsker at etablere sig med samhusning på det for ham optimale sted, kan operatøren gennem Account Manager købe sig til de samme oplysninger, som TDC har. Rapporten korrigeres vedrørende refusion af betalinger. (rapporten side 16) Cybercity udtaler i denne sammenhæng i deres høringssvar: utilfredsstillende, at Cybercity i visse situationer først 1 måned før det faktiske etableringstidspunkt orienteres om hvilke forbindelser det pågældende indkoblingspunkt rent faktisk vedrører. En så kort tidsfrist umuliggør en hver form for intelligent stillingstagen til hvorvidt Cybercity skal anmode om sametablering i det pågældende indkoblingspunkt. Telia har anført: På side 16 fremgår det, at operatørerne kan tilkøbe samme oplysninger, som TDC Detail får gratis, om kapacitet og struktur i accessnettet på TDCs samhusningspunkt. Dette forhold er af så væsentlig karakter, at dette punkt bør anføres specifikt i den samlede konklusion. 3

I rapporten side 16 vedrørende kapacitet og struktur nævnes TDC Detail ikke, det er derimod TDC Net/Installation, som nævnes og som har adgang til alle relevante oplysninger om kunder og net. 2.2.3 Varsling af nye indkoblingspunkter og mulighed for samhusning Varsling af nye indkoblingspunkter Teknologisk Institut har tilsyneladende i løbet af undersøgelsen indhentet synspunkter fra andre operatører. Teknologisk Institut anfører således på side 20 i udkastet: Det må konkluderes, at usikkerheden, om hvornår nye indkoblingspunkter bliver idriftsat, betyder, at Operatørerne vil have vanskeligt ved at markedsføre nye eller bedre produkter i et område, hvor der er varslet nye indkoblingspunkter. Det usikre forløb for idriftsættelse af nye indkoblingspunkter sammenholdt med forventningerne for etablering af nye indkoblingspunkter betyder, at Operatørerne risikerer at spilde en del ressourcer på planlægning og indhentning af tilbud. TDC har noteret, at det ikke af udkastet i øvrigt fremgår hvilket grundlag, som Teknologisk Institut har baseret sig på ved ovenstående vurderinger af, at operatørerne vil have vanskeligt ved at markedsføre produkter og at operatørerne risikerer at spilde ressourcer på planlægning mv. TDC antager på den baggrund, at Teknologisk Institut har baseret sig på oplysninger indhentet fra andre operatører, som er lagt uprøvet til grund. TDC opfordrer Teknologisk Institut til at oplyse grundlaget for ovenstående vurderinger. Teknologisk Instituts analyse af forretningsgange og processer har vist, at der er usikkerhed om hvornår nye indkoblingspunkter bliver idriftsat. I den forbindelse henvises til tabellen side 19 i rapporten, hvor Teknologisk Instituts gennemgang af varslinger fra 1. august 2006 til 17. juni 2008 er opsummeret. Cybercity udtaler i denne sammenhæng i deres høringssvar: Cybercity kan om den oplyste usikkerhed om hvornår nye indkoblingspunkter bliver idriftssat oplyse i supplement til det af Teknologisk Institut fremførte at manglen på information naturligvis er en gene, idet der budgetteres og prioriteres mellem de varslede indkoblingspunkter. Det er oplagt at uklarhederne skaber usikkerhed i forbindelse med planlægning, prioritering samt de økonomiske overvejelser. 4

Cybercity har anført: Mht. Varsling af nye indkoblingspunkter og mulighed for samhusning (afsnit 2.2.3) Cybercity skal i øvrigt efterlyse en beskrivelse af hvornår TDCs netafdeling er i besiddelse af oplysninger om hvilke kredsløbsnumre (EN-numre), der påvirkes af den konkrete varsling af det nye indkoblingspunkt. Dette forhold har ikke været direkte rejst i forbindelse med undersøgelsen. TDC er efterfølgende blevet anmodet om at besvare: Hvornår i procesforløbet er TDCs Netafdeling i besiddelse af oplysninger om, hvilke kredsløbsnumre (EN-numre) som er omfattet af det nye indkoblingspunkt? Spørgsmål til og kommentar fra TDC tilføjet rapporten. (rapporten side 15) TDCs besvarelse af 21. november 2008: TDC har til enhver tid registreret adressen på ethvert kredsløb, EN-numre, og er derfor principielt i besiddelse af oplysningerne om, hvorvidt et givet ENnummer er omfattet af et nyt indkoblingspunkt i det øjeblik det lægges fast, at den pågældende adresse er omfattet af indkoblingspunktets dækningsområde. Et udtræk af TDCs database, der gør disse oplysninger tilgængelige, er hidtil gennemført i forbindelse med at der udsendes 2. varsel. Når TDC Net havde skabt dette udtræk, blev det leveret til Branchesalg, der på grundlag af kundedatabase sorterede de berørte EN-numre efter kunde (udbyder) således, at hver udbyder fik kendskab til sine egne linjer, men ikke til andres. Idet der nu oplyses polygonkoordinater for indkoblingspunkternes dækningsområder både i forbindelse med 1. og 2. varsel, kan udbyderne selv opgøre egne EN-numre, ved at samkøre dækningsområderne med egne kundedatabaser. Derfor er TDC primo oktober ophørt med at opgøre, hvilke RK- og DRK-kredsløb, der er omfattet af et nyt indkoblingspunkt. 5

2.3.1 Systemadgang Delkonklusion på systemadgang I skemaet er adgangen til oplysninger om linjekvalitet fra Mawis beskrevet forskelligt i kolonnerne Operatør og TDC Detail, selvom det er de samme oplysninger, der er adgang til. Det er også anført som en forskel i bemærkningskolonnen. Her anføres det desuden, at Operatøren for at få oplysninger om linjen skal igangsætte en ordreoprettelse, hvilket kunne antyde, at operatøren skulle afgive en ordre, som eventuelt skulle annulleres efterfølgende. Det er i så fald ikke en korrekt opfattelse. Teknologisk Institut har observeret, at det tager længere tid at komme frem til den rigtige beregning af linjekvalificeringen i Columbine end i Columbus, og at det kan være generende for Operatøren i bestillingsprocessen at skulle korrigere den højest mulige hastighed overfor kunden, hvis den bliver ændret ved beregningen. Processen tydeliggøres i (rapporten side 24 25) Det er korrekt som nævnt i TDCs bemærkninger, at der ikke skal afgives en ordre, men at operatøren skal gå ind i Columbines menupunkt for ordreoprettelse. Desuden anføres det, at TDC Detail i modsætning til Operatøren har mulighed for at få foretaget en prækvalifikation. Dette er ikke korrekt. I undtagelsestilfælde, som f.eks. hvis en kunde står for at købe et hus, men er afhængig af om huset kan dækkes af bredbånd via xdsl, kan såvel Operatøren som TDC Detail få oplysninger herom ved henvendelse til TDC Net. Det er denne mulighed, der betegnes som prækvalifikation. TDC Detail har en intern procedure vedrørende prækvalifikation, hvis formål er at sikre korrekt håndtering af prækvalificering i forbindelse med oprettelse, flytning og hastighedsændring på Bredbånd. I udkastet, side 25, er det anført, at operatøren - i modsætning til TDC Detail - ikke får adgang til information om endepunktsudstyr, og konsekvensen heraf beskrives således: Der er imidlertid ingen oplysninger om endepunktsudstyr. Kendskab til endepunktsudstyr og dermed den tidligere anvendelse ville give operatøren mulighed for at vurdere kvaliteten af forbindelsen og dermed den fremtidige anvendelse. Har linjen kun været anvendt til telefoni, kan kvaliteten på linjen være så ringe, at den senere bliver afvist. Har den været brugt til ISDN vil den formentlig have så god kvalitet, at den kan bruges til bredbåndsforbindelse. TDC bemærker hertil, at det ikke er korrekt, at oplysninger om, hvorvidt en ledningsvej har været anvendt til telefoni eller til ISDN er af betydning for, om den kan benyttes til bredbåndsformål. 6

Kravene til dæmpning og støj mv. for ISDN er helt forskellige fra kravet for anvendelse til bredbåndsformål, og desuden gælder det, at dæmpning og krydstalestøj først og fremmest stammer fra den relativt lange strækning mellem central og enkeltfordeler og ikke strækningen mellem enkeltfordeler og stik. Derfor er det ikke relevant, hvad denne sidste strækning hidtil er anvendt til. TDC Detail har adgang til CTOM, der indeholder flere oplysninger end Operatørerne har adgang til. I udkastet, side 25, anføres det videre, at TDC Detail i modsætning til operatørerne har:. mulighed for at foretage linjekvalificering via Mawis. TDC Detail kan med det samme klikke på en beregn knap, fordi Columbus systemet er koblet til Mawis. Dette sparer tid i forbindelse med linjekvalificering og betyder, at TDC Detail hurtigere og enklere kan svare på kundehenvendelser og at TDC Detail får dermed mindre ressoucekrævende arbejdsgange. TDC bemærker hertil, at der ikke består en forskel, idet der for operatørerne er samme adgang til Mawis via Columbine. Der er derfor heller ikke belæg for at konkludere, at det skulle tage længere tid at gennemføre beregninger via Columbine end via Columbus. TDC Details direkte adgang til Mawis er mere enkel og hurtigere end Operatørens adgang til Mawis gennem Columbine. Konklusion på systemadgang Cybercity har anført: Mht. System adgang (afsnit 2.3.1.) Cybercity finder det væsentligt at alle de konstaterede forskelle bliver medtaget som væsentlige forskelligheder. Så vidt Cybercity kan vurdere er TDC details mulighed for at kunne se mulige hastigheder på den enkelte forbindelse ikke medtaget i Teknologisk Instituts konklusion. Teknologisk Institut har gennemgået delkonklusionen på systemadgang og finder at alle de her rejste forskelle er medtaget i afsnit 3 Konklusion. 7

2.3.2 Bestilling Oprettelse af BSA Mulighed for bestilling af BSA via fremskudt indkoblingspunkt. Det anføres videre i skema 2.3.2.3, udkast side 33, at: TDC Detail får leveret den ønskede hastighed i forbindelse med den første afgivelse af ordren ud fra kendskab til den teknisk mulige hastighed. Operatøren er måske ikke vidende om muligheden for højere hastighed ud fra oplysningerne i Columbine, medmindre han er tilsluttet ethernettet eller får det oplyst af slutbrugeren. Han har ikke umiddelbart mulighed for at se forbindelsen via det fremskudte punkt. Operatøren må igennem to ordreafgivelser, hvis kunden oplyser at TDC Detail kan tilbyde højere hastighed. Hvis kunden på forhånd ønsker en højere hastighed, kan Operatøren oprette en gul ordre, hvorved muligheden for omlægning og dermed højere hastighed undersøges. TDC bemærker hertil, at i de tilfælde, hvor en Operatør ikke har aftale om adgang til Ethernet-BSA, og det er muligt at tilbyde slutkunden højere hastighed fra en Ethernet DSLAM end fra tilgængelige ATM DSLAM, kan operatøren ikke gennem en fornyet ordre rette op på forholdet. Her får han først samme mulighed, når/hvis han vælger at benytte Ethernet BSA. Det gælder i øvrigt både ved fremskudte DSLAM og ved centralplacerede DSLAM, hvor de tilbudte hastigheder på Ethernet DSLAM er højere end på ATM DSLAM på samme central. Som anført i rapporten vil TDC Detail altid kunne tilbyde kunden den højst mulige hastighed - som vil være fra det fremskudte indkoblingspunkt. Udbyderen oplyses ikke automatisk om, at der er etableret et fremskudt indkoblingspunkt, hvorfra det er muligt at tilbyde højere hastigheder. Dvs. hvis der er mulighed for højere hastighed via Ethernet BSA og Operatøren ikke er tilsluttet dette i området, fortæller systemet ham ikke om muligheden. Det tydeliggøres i rapporten, at hvis der er mulighed for højere hastighed via Ethernet BSA og Operatøren ikke er tilsluttet dette i området, fortæller systemet ham ikke om muligheden. (rapporten side 33, 34 og 51) Fall Back Det anføres endeligt i skema 2.3.2.3, udkastet side 33, at: Fall Back Ekspres tilbydes eksterne Operatører fra efteråret 2008. TDC bemærker hertil som anført i udkastet side 34, at den bestående mulighed for at beordre fejlretning indtil produktet Fall Back Ekspres er implementeret, giver samme responstid, hvorfor der på dette punkt kun er forskel i de tilfælde, hvor fejlretningsteknikeren ikke har tilstrækkelig tid til at få linjen i drift og derfor må henvise kunden til at bestille Fall Back. TDC Detail har mulighed for at bestille Fall Back Express. Operatørerne har først fået dette tilbudt fra efteråret 2008. 8

Bookning af tid Cybercity har anført: Mht. Bestilling (afsnit 2.3.2.): Cybercity skal vedrørende afsnittet Bookning af tid samt andre steder i afsnit 2.3.2. understrege det kritisable i, at TDC tilsyneladende har haft adgang til hurtigere teknikertider end andre. Teknologisk Institut konkluderer i rapporten: Bookning af tid i Columbine sker i samme kalender som Columbus, som er teknikernes produktionskalender. På den baggrund er der i undersøgelsen ikke konstateret forskel mellem TDC Detail og Operatøren. Flytning/ændre VPI/VCI værdier Cybercity har anført Mht. Forskelle begrundet i de anvendte systemer (afsnit 2.3.6.2.): Det kan i øvrigt tilføjes at vi er afhængige af Selvbetjening i en lang række faste bestillinger, hvor der altså ikke findes et alternativ; RK (indtil indførelsen af det produkt i Columbine), BSA flytningsordrer samt ved BSA ændringer af VPI/VCI værdier. I forbindelse med flytning kan både Columbine og Selvbetjening benyttes, men der opnås kun flytterabat, hvis Selvbetjening anvendes. Teknologisk Institut tilretter rapporten (rapporten side 29, 30 og 33) VPI/VCI værdier kan som anført af Cybercity ikke ændres i Columbine. 2.3.3 Ordrehåndtering Oprettelse af BSA Telia har anført: På side 38 fremgår det, at operatørerne skal betale for en linjekvalificering, hvorimod TDC Detail blot kan ringe til TDC Net, når der ønskes foretaget en linjekvalificering. Dette bør uddybes med en undersøgelse af, hvilke gebyrer TDC Detail betaler i den forbindelse, således at konsekvenserne af omfanget af forskellen i forretningsgange på dette punkt tydeliggøres. Det har ikke været formålet med undersøgelsen at undersøge afregningsforhold mellem TDC Wholesale og TDC Detail. 9

I tabel 2.3.3.3, udkastet side 37, beskrives linjekvalificering forskelligt for de forskellige beordringsgrænseflader. Det er imidlertid samme dæmpningsberegning, der anvendes for alle flader. For BSA og TDC Bredbånd omsættes dæmpningsberegningen til en angivelse af tilbudt hastighed. Den omsætning må operatøren i tilfælde af Rå Kobber/DRK selv gennemføre, idet den afhænger af den teknologi og de provisioneringsgrænser, som operatøren har valgt. Der er derfor ikke nogen forskelle på dette område. Den anførte forskel består i, at TDC Detail kan ringe til TDC Net, der har de bedste værktøjer til at foretage linjekvalificering. 2.3.5 Leveringstid Standardaftale vedrørende leveringstid Telia har anført: I figur 2.7 på side 45 fremgår det, at leveringstiden i TDCs standardaftale om RK er 18 dage, DRK er 20 dage og BSA er 18 dage. De tilsvarende leveringstider fremgår ikke for TDC Detail. Det bør i den forbindelse undersøges, hvilke bestemmelser der regulerer den interne leverance i forhold til TDC Detail. TDC er blevet anmodet om at besvare: Hvilke aftalegrundlag (ISGer) herunder maksimale leveringstider der gælder for TDC Detail. TDC Details maksimale leveringstid indføjes i (rapporten side 45) TDCs besvarelse af 21. november 2008: ISG ATM-BSA Aftale v standard 05 05 2008. I denne lyder afsnittet om leveringstider: 14.4 Leveringstid. I det omfang OMRÅDE Y kan tilvejebringe den eller de af Område X ønskede individuelle adgange til bredbåndskapacitet på OMRÅDE Ys abonnentlinjer, er den maksimale leveringstid 20 arbejdsdage, dog 10 arbejdsdage for GDS med samproduktion og 18 arbejdsdage for GDS uden samproduktion. 10

Statistisk materiale Telia har anført: Derudover bør det undersøges, hvorvidt TDC Detail har adgang til statistisk materiale om leveringstider mv. En tilsvarende mulighed har de øvrige operatører ikke, og det er derfor relevant at få klarlagt, hvorvidt en sådan mulighed foreligger for TDC Detail. I undersøgelsen er det ikke konstateret, at TDC Detail har adgang til statistisk materiale vedrørende leveringstid. De statistikker, der indgår i undersøgelsen, er lavet ad hoc efter anmodning fra Teknologisk Institut. Tilgængelige statistikker i form af SLAer findes på selvbetjeningsportalen. Undersøgelse af forskel i leveringstid Telia har anført: På side 46 fremgår det, at der er en forskel i leveringstider for henholdsvis operatører og TDC (størst forskel i leveringstiderne uden teknikerbesøg). Teknologisk Institut anfører, at det bl.a. kan skyldes, at TDC Detail lettere har adgang til linjekvalificering. Telia savner en klar stillingtagen til baggrunden for disse forskelle i leveringstider. Telia har imidlertid noteret sig, at punktet vedr. forskel i leveringstid uden teknikerbesøg vil blive undersøgt nærmere efterfølgende. I høringsbrev af 30. september 2008 blev det nævnt at Teknologisk Institut senere ventes at undersøge nærmere punkt 4 ovenfor om kortere leveringstider uden tekniker med henblik på at få skelnet mellem levering hurtigst muligt og ønsket leveringstid i statistikkerne fra TDC. ITST har den 14. november anmodet TDC om yderligere statistisk materiale. Punktet behandles efterfølgende separat i et anneks til Teknologisk Institut anfører, at: Statistikken for leveringstid uden tekniker viser en væsentlig kortere leveringstid for TDC Details produkter end for udbydernes produkter. Det er dog vanskeligt at få afdækket de bagvedliggende årsager til de konstaterede forskelle i leveringstider ud fra TDCs statistikker. Eksempelvis er der i statistikkerne ikke skelnet mellem levering hurtigst muligt og ønsket leveringstid. TDC har i tilknytning til ovenstående konklusion noteret, at Teknologisk Institut efter det oplyste ikke har afsluttet undersøgelsen af dette punkt, og ovenstående konklusion således ikke er den endelige konklusion. TDC finder, at det ville have været mest hensigtsmæssigt at have afventet den fuldstændige faktuelle afdækning og dermed have afsluttet undersøgelsen forinden udkast til rapport sendes i høring. 11

I forbindelse med undersøgelsen oplyste TDC, at statistikker der skelner mellem levering hurtigst muligt og ønsket leveringstid ikke kunne fremskaffes inden for tidsrammen af undersøgelsen. I forbindelse med færdiggørelsen af rapporten er det dog fundet relevant at undersøge denne del. ITST har den 14. november anmodet TDC om yderligere statistisk materiale. Punktet behandles efterfølgende separat i et anneks til 2.4.1 Fejlmelding Telia har anført: På side 54 fremgår det, at der er flere ressourcer forbundet med fejlmeldinger for operatørerne (som er tvunget til at benytte FASIN) end for TDC Detail, som blot kan ringe til Fejlservice, hvorefter Fejlservice færdiggør fejlmeldingen på vegne af TDC Detail. Dette forhold bør uddybes nærmere. Der bør samtidig inkluderes en undersøgelse af, hvilke gebyrer TDC Detail betaler i den forbindelse, således at konsekvenserne af omfanget af forskellen i forretningsgangen på dette punkt tydeliggøres. Der henvises endvidere til Telia høringssvar til IT- og Telestyrelsen dateret 25. februar 2008, hvori Telia anfører yderligere forhold, som med fordel kan inddrages i undersøgelsen. Det har ikke været formålet med undersøgelsen at undersøge afregningsforhold mellem TDC Wholesale og TDC Detail. Det kan nævnes, at sammenholdes ISG for TDC Detail og Standardaftale for Operatører, kan der ikke konstateres en forskel. 2.4.2 Fejldiagnose Om fejldiagnose anføres i udkastet side 56, skema 2.4.2.1, at TDC ikke centralt kan fejlsøge på RK og BSAus. Dette er ikke korrekt for BSAus, men er korrekt for RK. Teknologisk Institut er enig i bemærkningen og korrigerer Punktet korrigeres i rapportteksten (rapporten side 56) 2.4.3 Fejlretning TDC bemærker hertil, at det ikke er korrekt, at fejlrapporten kun indeholder en afmeldekode. Afmeldekoden fortæller, i hvilken netkomponent (fordeler, hovedkabel, stikkable eller lignende) fejlen er fundet. Herudover indeholder fejlrapporten en meddelelse om fejlårsagen og hvilken aktivitet, fejlretteren har udført. Som et supplement til denne standardiserede rapportering kan teknikeren tilføje en bemærkning, men denne mulighed anvendes kun undtagelsesvist. En bemærkning kan 12

f.eks. være både isdn ntab og bb modem skiftet samt filter pga. lyn. Det er sådanne eventuelle supplerende bemærkninger, der ikke blev overført til FASIN i undersøgelsesperioden, men nu bliver det. TDC finder på den baggrund, at den manglende overførsel af eventuelle supplerende bemærkninger til FASIN ikke kan have haft nogen reel betydning, og det derfor er misvisende at fremhæve denne forskel som en betydende forskel. Teknologisk Institut har baseret sin vurdering dels på analyse af systemet, dels på oplysninger fra andre operatører. TDC har dog også den 02.09.2008 informeret om, at bemærkningsfeltet overføres til FASIN i løbet af september 2008. 2.4.5 Sammenfattende konklusion vedrørende fejlretning Forskelle begrundet i TDCs organisatoriske opbygning I udkastet side 60 er det anført, at der er forskelle i ressourceforbrug på grund af TDCs organisatoriske opbygning. Det begrundes med, at: Ved RK/DRK har Operatøren selv kontrol over udstyret på bredbåndsdelen, men er afhængig af TDC ved diagnose og fejlretning på accessnettet. Ved BSA har Operatøren ingen kontrol over bredbåndsdelen i fejlsituationer. Organisationen, der kan foretage diagnose og fejlretning, ligger hos TDC. Det betyder, at det på grund af ansvarsskift kan være svært at få lokaliseret og få rettet fejl. TDC bemærker hertil, at dette ansvarsskift imidlertid ikke er baseret på TDCs organisatoriske opbygning, men på at Operatøren og TDC er forskellige organisationer. Det har ikke tydeligt fremgået af rapportteksten, der ændres til: Det betyder, at det på grund af ansvarsskift mellem TDC og Operatør kan være svært at få lokaliseret og få rettet fejl. Punktet tydeliggøres i rapportteksten. (rapporten side 60) 13