EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen foreslår Domstolen i traktatbrudssøgsmål DA DA
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen foreslår Domstolen i traktatbrudssøgsmål I. INDLEDNING Kommissionens meddelelse i 2005 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 228 1 (nu artikel 260, stk. 1 og 2, i TEUF) fastsatte det grundlag, ud fra hvilket Kommissionen beregner størrelsen af de økonomiske sanktioner (enten som fast beløb eller tvangsbøder), som den anmoder om, at Domstolen anvender, når den indbringer en sag for Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2 eller 3, i TEUF, i forbindelse med traktatbrudssøgsmål mod en medlemsstat. I en efterfølgende meddelelse i 2010 2 om ajourføring af de data, der anvendes til denne beregning, fastsatte Kommissionen, at disse makroøkonomiske data skal revideres hvert år for at tage hensyn til inflation og konjunkturbevægelser i BNP. I denne meddelelse foretages alle nødvendige ajourføringer i overensstemmelse med de gældende regler. Som følge af Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013 fastsættes der i denne meddelelse desuden også de økonomiske parametre for eventuelle økonomiske sanktioner for Kroatien. Ajourføringen er baseret på udviklingen i inflationen og BNP i hver medlemsstat. Den relevante inflationstakt og de relevante BNP-statistikker, der skal anvendes, er dem, der er blevet etableret to år forinden ("n-2-reglen"), da to år er den minimumsperiode, der er nødvendig for at indsamle relativt stabile makroøkonomiske data. Denne meddelelse er derfor baseret på økonomiske data for nominelt BNP og BNP-deflatoren for 2011 samt medlemsstaternes aktuelle stemmevægt i Rådet. 3 1 2 3 SEK(2005) 1658, EUT C 126 af 7.6.2007. SEK(2010) 923/3. Denne meddelelse er blevet ajourført i 2011 (SEK(2011) 1024 final) og i 2012 (C(2012) 6106 final) i forbindelse med den årlige tilpasning af økonomiske data. BNP-prisdeflatoren anvendes som målestok for inflationen. De ensartede grundsatser for faste beløb og tvangsbøderne rundes op til det nærmeste multiplum af ti. De faste minimumsbeløb afrundes til det nærmeste tusind. "n"-faktoren afrundes til to decimalpladser. DA 2 DA
II. ELEMENTER I AJOURFØRINGEN Følgende økonomiske kriterier skal revideres: Standardgrundsatsen for tvangsbøder 4, der for indeværende er fastsat til 640 EUR om dagen, revideres i overensstemmelse med inflationen. Standardgrundsatsen for de faste beløb 5, der for indeværende er fastsat til 210 EUR om dagen, revideres i overensstemmelse med inflationen. Den særlige "n"-faktor 6 revideres i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats BNP under hensyntagen til dens stemmeantal i Rådet. "n"-faktoren er den samme ved beregningen af faste beløb og daglige tvangsbøder. De faste minimumsbeløb 7 revideres i overensstemmelse med inflationen. III. AJOURFØRING Kommissionen vil anvende følgende ajourførte tal til at beregne størrelsen af de økonomiske sanktioner (faste beløb eller tvangsbøder), når den indbringer sager ved Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2 og 3, i TEUF. (1) Standardgrundsatsen ved beregningen af tvangsbøder er fastsat til 650 EUR om dagen (2) Standardgrundsatsen for faste beløb er fastsat til 220 EUR om dagen. 4 5 6 7 Standardgrundsatsen eller den ensartede grundsats for daglige tvangsbøder defineres som det faste grundbeløb, som visse multiplikatorer eller vægtfordelinger anvendes på. Vægtfordelingerne skal anvendes ved beregningen af en daglig tvangsbøde og er dels de koefficienter, der udtrykker traktatbruddets alvorlighed og varighed, dels den særlige "n"-faktor for den enkelte medlemsstat. Grundsatsen skal anvendes ved beregningen af det faste beløb. Det faste beløb fremkommer ved multiplikation af et dagligt (fast) beløb (der fremkommer ved at multiplicere grundsatsen for faste beløb med koefficienten for alvorlighed og multiplicere resultatet af denne beregning med den særlige "n"- faktor) med antallet af dage, traktatbruddet er fortsat efter den første dom og indtil den dag, hvor traktatbruddet ophører, eller der afsiges dom i henhold til artikel 260, stk. 2, i TEUF. Kommissionen vil foreslå det (daglige) faste beløb, når resultatet af beregningen ovenfor overstiger de faste minimumsbeløb. Den særlige "n"-faktor tager hensyn til medlemsstaternes betalingsevne (bruttonationalprodukt (BNP)) og deres stemmeantal i Rådet. De faste minimumsbeløb fastsættes for hver enkelt medlemsstat efter den særlige "n"-faktor. Kommissionen vil foreslå Domstolen at anvende de faste minimumsbeløb, når det faste daglige beløb efter beregningen ikke overstiger de faste minimumsbeløb. DA 3 DA
(3) Den særlige "n"-faktor og de faste minimumsbeløb (i EUR) for de 28 EUmedlemsstater er: Den særlige "n"- faktor Faste minimumsbeløb (i tusind EUR) Belgien 5,15 2 775 Bulgarien 1,52 818 Tjekkiet 3,34 1 800 Danmark 3,18 1 710 Tyskland 21,29 11 467 Estland 0,62 336 Irland 2,61 1 406 Grækenland 3,87 2 085 Spanien 13,01 7 006 Frankrig 18,65 10 042 Kroatien 1,36 735 Italien 16,57 8 923 Cypern 0,65 352 Letland 0,70 375 Litauen 1,14 614 Luxembourg 1,00 539 Ungarn 2,67 1 436 Μalta 0,35 186 Nederlandene 6,83 3 678 Østrig 4,23 2 280 Polen 7,75 4 171 Portugal 3,51 1 889 Rumænien 3,32 1 787 Slovenien 0,93 501 Slovakiet 1,70 916 Finland 2,81 1 515 Sverige 4,81 2 588 Det Forenede Kongerige 17,54 9 446 DA 4 DA
(4) Kommissionen vil anvende de ajourførte tal i forbindelse med afgørelser, som den træffer om at indbringe en sag for Domstolen i henhold til artikel 260 i TEUF fra datoen for vedtagelsen af denne meddelelse. DA 5 DA