NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 Dato 1. april 2008 J.nr.. 01.38. Familieudvalget har i brev af 14. marts 2008 stillet en række spørgsmål omkring plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89. Departementet for Familie og Sundhed kan oplyse følgende: Postboks 260 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 45 47 ilapi@gh.gl www.nanoq.gl/ilapi 1) Familieudvalget ønsker en præcisering af det antal børn, der i 2006 var anbragt udenfor hjemmet. I skrivelse til Familieudvalget af 29.09.2007 fra det daværende Landsstyremedlem (jr.nr.01.38) blev det oplyst, at i alt 1140 børn var anbragt udenfor hjemmet, og at 688 af disse var anbragt hos plejefamilier. Er denne opgørelse korrigeret for de børn, der i 2006 gentagende gange blev anbragt udenfor hjemmet, og hvorledes aflæses akutte anbringelser i det oplyste talmateriale? Departementet for Familie og Sundhed har kun de tal vedrørende anbringelser der bliver opgivet via indberetningerne fra kommunerne. Hvis der ikke er modtaget en indberetning om hjemgivelse af et barn, vil dette barn stadig stå opført som anbragt udenfor hjemmet. Antallet af akutte anbringelser er ligeledes indhentet via indberetningerne fra kommunerne, men dette tal er meget usikkert, da der her ikke hersker en entydig tolkning af begrebets betydning. Antallet af akutte anbringelser ser således ud for samtlige kommuner til og med 2006: Nanortalik 8 Qaqortoq 168 Narsaq 12 Ivittuut 0 Paamiut 10 Nuuk 15 Maniitsoq 25 1/1
Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit 4 Ilulissat 38 Qeqertarsuaq 6 Uummannaq 13 Upernavik 26 Qaanaaq 0 Ammassalik 21 Ittoqqortoormiit 2 2) Hvorledes så tallene ud for 2007? Det samlede antal af anbringelser udenfor hjemmet er til dags dato 1152. Disse er fordelt med: 709 i plejefamilie 162 på døgninstitution 281 i anden form for pleje for eksempel i pleje med henblik på adoption og kommunale døgninstitutioner eller privat pleje. 3) Findes der hos Landsstyremedlemmet konkrete viden om det årlige antal af akutte anbringelser? Der findes i Landsstyret kun den viden der modtages fra kommunerne via indberetninger og det er meget sparsomme oplysninger. 4) Er der i gennemført undersøgelser om alderen på de plejebørn, der anbringes hos plejefamilierne? Der findes ingen undersøgelser om alderen på de børn der anbringes udenfor hjemmet. 5) I hvilket omfang er der kendskab til, at kommunerne anbringer svært omsorgssvigtede børn hos almindelige plejeforældre? Kommunerne oplyser ikke i deres indberetninger hvor skadet barnet er, når man anbringer barnet i plejefamilie, - Landsstyret har ikke disse oplysninger. Der kan kun via den Centrale Venteliste ses hvilke børn der bliver indskrevet på ventelisten. De anbringende kommuner som er beslutningstagere i anbringelser af børn og unge underfor hjemmet ved, at det er mest formålstjenligt for alle parter især for de børn og unge med et stort behov, at man bedst opnår behandlingsresultater når disse anbringes tidligere. Vi ser ofte via Den Centrale Venteliste at disse børn og unge kan får identitetsproblemer, fordi de ofte har tilknytnings- og adfærdsproblemer som er svære at kapere hos almindelige plejefamilier. 2/5
6) Kan Landsstyreområdet give et samlet økonomisk overslag over, hvad det årligt koster samfundet at anbringe børn og unge udenfor hjemmet? Nedenfor gives et overslag over, hvad det koster samfundet at anbringe børn og unge udenfor hjemmet. Udgiftsposterne kan deles op på udgifter forbundet med anbringelser på de landdækkende døgninstitutioner for børn og unge, samt udgifter forbundet med plejefamilieanbringelser. I forbindelse med udgifter vedrørende plejefamilieanbringelser er Departement for Familie og Sundhed afhængig af tilbagemelding fra kommunerne om det reelle forbrug. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at redegøre for udgifterne forbundet med udbetaling af plejevederlag som er forhøjet med henholdsvis 50 og 100 %, samt udgifter forbundet med akut anbringelse og indskrivningsbeløb. Faktuelt forbrug på døgninstitutioner for børn og unge (2007): 91.194.014 kroner Overslag over udgifter til plejevederlag til plejefamilier(2007): 38.000.000 kroner Overslag over lomme- og tøjpenge(2007): 9.300 000 kroner Overslag over kostpenge til plejefamilien(2007): 6.500.000 kroner I alt (overslag) 135.694.014 kroner Udover det almindelige plejevederlag kan der ydes tilskud til plejefamilier ved akut anbringelse samt et indskrivningsbeløb på maksimalt 5.109 kroner. 7) Hvor mange børn figurerer aktuelt på Den Centrale Venteliste og hvad vil Landsstyremedlemmet gøre for løbende at synliggøre antallet? Der er aktuelt 35 på Den Centrale Venteliste. Departementet for Familie og Sundhed oplyser gerne antallet af børn på Den Centrale Venteliste ved henvendelser. 8) I hvilket omfang er plejefamilier (alle typer af plejefamilier) af kommunerne (almindelige, akutte, og professionelle) forsikret ved eksempelvis tyveri, hærværk og personulykker begået af egne plejebørn? Landsstyret er ikke bekendt med antallet af plejefamilier, der af kommunerne er forsikret. Da kommunerne er forpligtet til at sørge for en plejekontrakt, herunder arbejdsvilkår og betaling, er det op til den enkelte kommune at fastsætte en grænse for selvrisiko og forsikring. Der skal selvfølgeligt være en vis sammenhæng mellem det ansvar en plejefamilie påtager sig, og den økonomiske risiko plejefamilien samtidig påtager sig. I forhold 3/5
til størrelsen på plejevederlag, er der ikke proportionalitet i at pålægge en plejefamilie en stor økonomisk risiko i form at en høj selvrisiko ved evt. forsikringsskader. 9) Er der i relationen kommune og de enkelte plejefamilier tale om et ansættelsesforhold med dertilhørende forsikringsmæssige forpligtelser? Der er ikke tale om et egentlig ansættelsesforhold, når det gælder almindelige plejefamilier og akutplejefamilier. Når socialudvalget godkender en plejefamilie, er der tale om plejeforhold og det er ikke under overenskomstmæssige forhold, som ansættelse af professionel plejefamilier er. Det skal dog understreges, at kommunerne føre tilsyn med plejefamilierne og kan fratage en plejetilladelse, hvis det findes påkrævet. 10) I hvilket omfang dækker kommunens forsikringer i forhold til plejebørn? Dette både i relation til plejebørns ansvarspådragende handlinger og såfremt plejebarnet under plejeopholdet forårsager ulykke overfor andre? se spørgsmål 8 11) Er gældende regler og praksis omkring forsikring af plejefamilier ifølge Landsstyreområdet tilfredsstillende, eller findes der at være et behov for, at enten at det offentlige betaler forsikring for plejebarnets ansvarspådragende eller ulykkesresulterende handlinger, eller at der omvendt lovmæssigt blev opstillet en betingelse til plejeforældrene, at de skal have en ansvars- og ulykkesforsikring, der tillige dækker plejebørnene? Det er et område, hvor der er behov for en nærmere undersøgelse af området og hvis der er et behov for det, må der fastsættes regler for området. 12) I Landsstyrets redegørelse FM 2008/94 anføres det om plejevederlaget, at det ikke har været muligt at konkretisere i hvilket omfang kommunerne gør brug af muligheden for at graduere plejevederlaget. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at Familieudvalget ikke kan få indblik i dette, og Familieudvalget skal anmode Landsstyret om at formå det relevante landsstyreområde til at kontakte kommunerne for at få klarhed over i hvilket omfang plejevederlaget gradueres, og ud fra præmisser. Landsstyret har nedsat en intern arbejdsgruppe der skal se på hvorledes informationen om anbragte børn og fremtidige anbringelser kan gøres mere brugbar. Denne arbejdsgruppe vil også se på muligheden for et system, der også gør det nemmere for kommunerne at indberette anbringelser og hjemgivelser. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga/ Med venlig hilsen Arkalo Abelsen 4/5
5/5