Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr juni 2007

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007"

Georg Andersen
8 år siden
Visninger:

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Landsstyremedlemmet Ministry of Industry, Labour and Vocational Training The Minister Landstingsmedlem Lene Knüppel Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr juni 2007 Kære Lene Knüppel Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser takker for dine spørgsmål vedrørende forholdene omkring uddannelsesstøtte for grønlandske studerende i Danmark. J. nr /07 SIIP j. nr Postboks Nuuk Oq/tel Fax ip@gh.gl Herunder er spørgsmålene behandlet enkeltvis: 1. Agter Landsstyret, eventuelt via de grønlandske folketingsmedlemmer, at rette henvendelse til den danske regering eller til det danske trafikudvalg med henblik på at få de grønlandske studerende over 26 år på grønlandsk uddannelsesstøtte omfattet af den udvidede Wildcard-ordning? Svar: Det ville være en god ide, at henvendelsen gik via de grønlandske folketingsmedlemmer - især set i lyset af, at situationen omkring de grønlandske studerendes manglende deltagelse i wildcard-ordningen skyldes en aftale mellem Undervisningsministeriet/SU-styrelsen og DSB, hvor man har glemt at tage højde for de grønlandske studerende. Det ser dog ud til, at sagen nu har fået den fornødne ministerielle bevågenhed i Danmark, hvorfor der er et begrundet håb om en snarlig løsning, der tilgodeser de grønlandske studerende. 2. Ser Landsstyret det i modsat fald som en mulighed at genindføre transporttilskud til grønlandske studerende i Danmark? Svar: Landsstyret har ikke planer om at genindføre de tilskudsordninger, som blev taget ud ved uddannelsesstøttereformen i Hvilke udgifter vil der være forbundet med at genindføre det tidligere transporttilskud til grønlandske studerende i Danmark? Det ønskes herunder oplyst, hvad det vil koste, såfremt tilskuddet kun skal kunne bruges af stu- 1/1

Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18.

2 derende over 26 år, således at de stilles mere økonomisk ligeligt med de danske studerende. Svar: Med hensyn til studerende over 26 år meddeler Uddannelsesstøtteforvaltningen, at der er 218 studerende, som er over 26 år og at der er 20, der bliver 26 år i år. Det kan ikke umiddelbart beregnes, hvad det vil koste at yde tilskud til denne gruppe, da Uddannelsesstøtteforvaltningen for at foretage en sådan beregning, først skal indhente oplysninger på den enkelte studerende om, hvor mange zoner der er mellem vedkommendes bopæl og uddannelsesstedet. Uddannelsesstøtteforvaltningen har modtaget en lignende anmodning fra Transport- og Energiministeriet om at fremsende data på, hvor stor en gruppe, der er tale om. Disse data er fremsendt. Vedlagte beregninger fra arbejdet med uddannelsesstøttereformen og fra generelle bemærkninger i forbindelse med vedtagelsen af Landstingsforordningen om uddannelsesstøtte i 2004 viser, at bortfaldet af tilskuddet til bus- og togkort svarede til kroner per år. 4. Hvilke typiske rådighedsbeløb kalkulerer Landsstyret med for studerende på grønlandsk uddannelsesstøtte? Svar: Da et gennemsnitligt dansk kollegieværelse (med eget bad) koster cirka kroner per måned, er det typiske rådighedsbeløb for studerende i Danmark på omkring kroner per måned til alle andre udgifter, såfremt man udelukkende lever af sit stipendium. Med de halvårlige lån kan man komme op på et månedligt rådighedsbeløb på kroner per måned. Man kan ikke tale om, at Landstyret kalkulerer med et typisk rådighedsbeløb for den enkelte studerende, kun at Landsstyret via uddannelsesstøtten har gjort det muligt for den enkelte at få en uddannelse uden at skulle gældsætte sig ud over evne. Uddannelsesstøtte er jo netop et støttesystem ikke et forsørgelsessystem. 5. I hvilket omfang er disse rådighedsbeløb afpasset i fht. beregninger af gennemsnitlige leveomkostninger for en studerende i de to største danske uddannelsesbyer? Svar: Der findes tilsyneladende ingen officielle beregninger af de studerendes gennemsnitlige leveomkostninger i hverken København eller Århus. Der findes dog nogle guider til, hvordan man overlever på sin SU, blandt andet på hjemmesiden Der findes forskellige statistiske tal for forskellige uddannelsesområder på hjemmesiden Her findes også den seneste levevilkårsundersøgelse for studerende, som er fra 1999 og derfor desværre forældet. 2/2

Det kan ikke umiddelbart beregnes, hvad det vil koste at yde tilskud til denne gruppe, da Uddannelsesstøtteforvaltningen for at foretage en sådan beregning, først skal indhente oplysninger på den

3 I Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse nr. 9 fra november 2005, som kan downloades på findes flere artikler om studerendes økonomi, blandt andet en sammenligning af de nordiske og europæiske støttesystemer. 6. Hvor meget modtager en studerende på dansk SU samlet i offentlig støtte i fht. studerende på grønlandsk uddannelsesstøtte? Svar: Se bilag 1 (Dansk SU) og bilag 2 (Grønlandsk SU). Ud over satserne i bilag to modtager de grønlandske studerende i Danmark også følgende tilskud, som ikke findes i den danske SU: Årlig feriefrirejse Specialerejse Rejser i forbindelse med udvekslingsophold eller praktikophold Rejser til obligatoriske optagelsesprøver Sygdoms og ansvarsforsikring under studieophold i udland Refusion af udgifter til lægeordineret behandling, herunder psykologhjælp. Refusion af udgifter til medicin i forbindelse med dokumenteret kronisk sygdom (f.eks. sukkersyge) Udgifter til akut tandbehandling. Den grønlandske uddannelsesstøtte blev senest reguleret i august 2005, hvor den for uddannelsessøgende i Danmark blev sat op med 400 kroner. Støtten er pt kroner per måned for den nævnte gruppe. Til sammenligning er den danske uddannelsesstøtte på kroner, men dette tal er ikke direkte sammenligneligt med den grønlandske støtte, da en grønlandsk studerende i Danmark grundet dobbeltbeskatningsordningen ikke skal betale dansk skat af sin uddannelsesstøtte fra Grønland, hvilket man skal, hvis man vælger at modtage den danske SU. Det er dog således, at enlige forsørgere på dansk SU har mulighed for at oppebære dobbeltsats, - altså kroner per måned, her får en grønlandske uddannelsessøgende med børn i Danmark cirka kroner per barn, uanset om de er enlige eller i et parforhold. 7. Hvilke erfaringer har Landsstyret gjort om sammenhængen imellem uddannelsesstøttens størrelse og de studerendes gennemførelsesprocenter? Svar: Der findes ingen undersøgelser, der beskriver en sådan sammenhæng. Der sker selvfølgelig afbrud af uddannelser i Danmark på grund af økonomiske problemer, men erfaringerne fra disse tilfælde viser ofte, at den dårlige økonomi er fulgt med fra Grønland. 8. Hvor stor en andel af de studerendes økonomiske behov skønner Landsstyret almindeligvis dækkes via arbejde ved siden af studierne? 3/3

Hvor meget modtager en studerende på dansk SU samlet i offentlig støtte i fht. studerende på grønlandsk uddannelsesstøtte? Svar: Se bilag 1 (Dansk SU) og bilag 2 (Grønlandsk SU).

4 Svar: Det vides ikke, hvor stor del af de grønlandske studerende, der har erhvervsarbejde ved siden af studierne, men procentvis skønnes det at ligge på niveau med de danske studerendes erhvervsarbejde. Grønlandske uddannelsessøgende kan have arbejde ved siden af deres grønlandske uddannelsesstøtte med fuldt personfradrag i Danmark, da den grønlandske uddannelsesstøtte beskattes i Grønland. Til forskel fra den danske SU er der ingen grænse for, hvor meget en uddannelsessøgende på grønlandsk uddannelsesstøtte må tjene, før der skæres ned i uddannelsesstøtten. Grønlandsk uddannelsessøgende behøver derfor i princippet at arbejde mindre end deres danske medstuderende for at tjene det samme. 9. Er det Landsstyrets erfaring, at sideløbende arbejde i forbindelse med studiet i målbart omfang er eller kan være en medvirkende årsag til at studierne forlænges? Svar: Det er ikke erfaringen, at det er erhvervsarbejde, der forlænger studietiden og slet ikke efter klippekortets indførelse, hvor det nu gælder om at blive færdig inden klippene slipper op. Ofte skyldes forlængelse af studierne, at man får børn undervejs, at man er lang tid om at få afleveret det afsluttende speciale eller at man får et regulært fuldtidsjob, inden studierne er afsluttede. 10. Ser Landsstyret nogle muligheder for at indbygge en højere grad af solidaritet i uddannelsesstøtten, således at støtten målrettes de studerende, der har det største realitetsbehov? Svar: Landstyret er på alle måder enig i, at vi i Grønland skal passe på vores studerende, fordi disse er tvunget langt væk fra familie og venner i 5-6 år, hvis de vil have en given uddannelse. Og dertil skal alle have lige mulighed. Men det er nok så vigtigt at tage i betragtning, at man først og fremmest tager en uddannelse for sin egen skyld, for at kunne arbejde med det, der interesserer én, for at kunne få en bedre løn, en bedre bolig og dermed et bedre liv for sig selv, sine børn og sin familie. At et højt uddannelsesniveau også kommer samfundet til gode, er der ingen tvivl om, men det er stadig den enkeltes ansvar at planlægge og gennemføre et uddannelsesforløb, herunder at undersøge de økonomiske, sociale og personlige omkostninger, inden man påbegynder en længerevarende uddannelse uden for Grønland. At give vores unge mennesker de bedste muligheder for uddannelse sker bedst ved at give dem den fornødne ballast til at træffe de rigtige beslutninger faglige som personlige således at de er godt rustede til at påtage sig selvstændigt ansvar for at finde den rigtige uddannelse, at finde en passende bolig samt at udnytte de mange fantastiske muligheder og udfordringer, som både studielivet og et ophold under fremmede himmelstrøg ellers byder på. 11. Kan Landsstyret oplyse andet af interesse i sagen? 4/4

Grønlandske uddannelsessøgende kan have arbejde ved siden af deres grønlandske uddannelsesstøtte med fuldt personfradrag i Danmark, da den grønlandske uddannelsesstøtte beskattes i Grønland.

5 Svar: Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger i sagen, men det er positivt, at sagen omkring transporttilskuddet nu, som nævnt ovenfor, ser ud til at blive løst fra dansk side, således at alle grønlandske studerende i Danmark, også dem over 26 år, får mulighed for at blive en del af Wildcard-ordningen hos DSB. Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Siverth K. Heilmann Naalakkersuisoq / Landsstyremedlem 5/5

grønlandske studerende i Danmark, også dem over 26 år, får mulighed for at blive en del af

Relaterede dokumenter

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet