HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET?
KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme uden at påvirke den grundvandsafhængige natur negativt? Er der en kritisk grænse for hvor mange næringsstoffer vandløbsvandet må indeholde? Hvad med sediment? Kan naturen tåle aflejring af sediment under oversvømmelser? Hvad betyder de hydrologiske forhold i ådalen for hvordan oversvømmelse påvirker den vandløbsnære natur?
NATURVÆRDIER PÅ VANDLØBSNÆRE AREALER Hovedparten af naturen på vandløbsnære arealer er hyppig og udbredt natur De beskyttede naturtyper (*) er ikke særlig udbredte i ådalene Men de steder hvor de forekommer kan de være udbredte Naturtyper Hyppighed i % Udbredelse i % Kultureng 17 62,0 * Næringsrig højstaude 16 78,6 * Fugtig eng 12 53,0 ** Fugtig brakmark 11 56,3 * Tør brakmark 10 65,1 * Sårbarhed Urtebræmme 1 (6430) 9 53,8 Ukendt Våd eng 9 44,2 *** *Rigkær 1 (7230) 8 29,0 ***** Sumpet bræmme 3 20,6 * *Tidvis våd eng 1 (6410) 3 23,9 **** *Å-mudderbanke 1 (3270) <1 9,6 Ukendt *Våd hede 1 (4010) <1 1,7 **** *Hængesæk 1 (7140) <1 2,0 **** *Avneknippemose 1 (7210) <1 2,0 **** Fattigkær <1 0,8 **** Biodiversitet i ådale - status over naturen. Baattrup-Pedersen, A., Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Dybkjær, J. B. 2010: Vand og Jord. 17, 2, s. 73-76
HVORDAN PÅVIRKER VAND OG MATERIALE- AFLEJRING BESKYTTEDE NATURTYPER?
BESKYTTEDE NATURTYPER LANGS NATURLIGE VANDLØB Når vandløbene løber overfladenært ligger grundvandspejlet i ådalen højere. Samtidig når det opstigende grundvand rodzonen. Baattrup-Pedersen, Annette; Ejrnæs, Rasmus; Nygaard, Bettina; Dybkjær, John Bøhme, 2010. Biodiversitet i ådale - status over naturen. Vand og Jord17, Nr. 2, s. 73-76.
RIGKÆR KAN GODT TÅLE AT OVERSVØMME Rigkær langs vandløb i Himmerland Artsrigdom i rigkær stiger når vandløbet oversvømmer ådalen og der kommer flere stresstolerante arter Men der er indikation for at oversvømmelsen skal dog ske i de måneder, hvor der naturligt vil ske en oversvømmelse dvs. vinter og tidligt forår. Ellers er der måske risiko for at oversvømmelse påvirker rigkærene negativt pga. infiltration af vandløbsvand. Baattrup-Pedersen et al. 2013. Effects of stream flooding on the distribution and diversity of groundwater dependent vegetation in riparian areas. Freshwater Biology, 58, 817-827, DOI: (10.1111/fwb.12088) Baattrup-Pedersen, A. 2012 upubl. data
MEN HVAD MED SEDIMENTAFLEJRING? VI TESTER DET EKSPERIMENTELT 1. Hvad betyder oversvømmelse i forskellige typer af grundvandsafhængig natur 2. Hvad betyder deposition af sediment? 3. Er der forskel på effekten af sediment når det er groft og fint? Dagmar Kappel Andersen og Annette Baattrup-Pedersen 2016 Hvad gør sedimentaflejring ved vegetationen i ådale. Vand og Jord, 4, s. 137
SIMULERING AF OVERSVØMMELSE OG SEDIMENTDEPOSITION 60 prøvefelter i tre delområder 5 kontrol, 5x3 behandlinger Oversvømmelse med vandløbsvand fra januar april 2009 Deponering af rent, groft sand og fint sediment fra Odense Å Registrering af vegetationen i 50X50 cm i 6 år fra 2009-2014
GENERELLE ÆNDRINGER I RIGKÆRET Fint sediment (P-ådale) skader rigkærene, men det gør vandløbsvandet ikke og heller ikke det grove sediment Produktive, konkurrencestærke arter bliver hyppigere i områder med fint sediment Stress tolerante og lyskrævende arter bliver mindre hyppige i områder med fint sediment Mosser bliver mindre hyppige
KLIMATILPASNINGER OG GRUNDVANDSAFHÆNGIG NATURTYPER(HERUNDER RIGKÆR) Genslyngninger og hævning af vandløbsbund truer ikke de grundvandsafhængige naturtyper, tværtimod kan grundvandstilførslen forbedres Mere oversvømmelse truer ikke de grundvandsafhængige naturtyper, men de skal ikke være kunstigt lange og det skal være i perioder hvor vandløbet naturligt vil oversvømme (vinter og tidlig forår) Retablering af naturlig hydrologi ved at fjerne dræn og grøfter forbedrer grundvandstilførslen Deposition af næringsrigt sediment i forbindelse med oversvømmelser truer de grundvandsafhængige naturtyper
KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN? Naturlige virkemidler / ikke naturlige virkemidler store / mindre arealer Prioritering landbrug / natur sammenhængende område / mange små områder Vi mangler konkret viden