Polarkoden: Det hårde arbejde er overstået Arktis Arbejdet med den såkaldte polarkode, som skal regulere skibsfarten i de polare farvande, er tæt på at være færdigt. Nu mangler blot finjusteringen. Som repræsentant for én af de fem arktiske kyststater arbejder Danmarks Rederiforening for hurtigst muligt at opsætte internationale standarder for sejlads i arktiske farvande i form af den såkaldte polarkode, der har fokus på både hensyn til sikkerhed og miljø. Arbejdet i FN s internationale søfartsorganisation, IMO, har taget et ordentligt ryk, og forhåbningen er nu, at polarkoden kan træde i kraft i begyndelsen af 2016, hvilket er hurtigere end forventet, fortæller Per Winther Christensen, der er leder af Danmarks Rederiforenings nautiske afdeling. Han har sammen med repræsentanter fra bl.a. Søfartsstyrelsen været igennem en intens proces i IMO i London med at detail-formulere regelsættet. Det haster med at få færdiggjort polarkoden, og derfor er det glædeligt, at det store arbejde nu er gjort, og at vi kun mangler fintuningen, siger han. Der er så stor interesse for hele det arktiske område, og mange aktører tripper for at komme i gang og har derfor brug for retningslinjer at forholde sig til. Desuden vil det være forfærdeligt, hvis der skulle ske en ulykke i disse sårbare miljøer, fordi nogen, der ikke er tilstrækkeligt forberedt, opererer i området. Det vil sætte hele skibsfarten i et dårligt lys, siger Per Winther Christensen. Polarkoden stiller krav til, hvilke typer af skibe, der må sejle i de polare farvande, lige som der stilles en række krav og anbefalinger til, hvilket redningsudstyr og monitoreringsudstyr, skibene skal have om bord, og hvordan besætningerne skal være trænet. Et af de få udeståender er, hvor store dele af polarkoden, der kun vil omfatte nybyggede skibe. For at regelsættet kan endelig godkendes, skal det behandles i IMO s maritime komité og sikkerhedskomité, lige som koden skal gennem en juridisk proces. Kontakt: Afdelingschef Per Winther Christensen, pwc@shipowners.dk Arktisk strategi på skinner Arktis Danske rederier er i høj grad pionerer, når det handler om sejlads i arktiske farvande. Det gælder såvel transport til og fra Grønland som transport ad Nordøst- og Nordvestpassagen. En dansk strategi for de maritime aktiviteter i Arktis skal nu være med til at understøtte de danske aktiviteter. Første skridt var et seminar, der den 20. januar blev afholdt hos Royal Arctic Line i Aalborg. Her deltog politikere, eksperter, journalister, rederier og myndigheder, og der var bred enighed om kursen. Det var meget positivt. Alle tænkelige stakeholders var til stede, og vi har haft en rigtig god dialog og er enige om nødvendigheden af en dansk strategi på området. IMO s polarkode vil lægge det internationale snit for sejladsen, men vi vil gerne nurse pionererne, så de kan komme relativt let omkring, hvis de er godt forberedte, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen. Den maritime strategi for Arktis udspringer af regeringens vækstplan for Det Blå Danmark. Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen begynder nu arbejdet med at formulering en strategi på skrift, der efter planen skal til høring på et seminar i Nuuk i løbet af sommeren. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk 1
Nej til mobning og chikane til søs Arbejdsmarked Den europæiske rederiforening har sammen det europæiske transportarbejderforbund sat sig for at eliminere mobning og chikane i branchen. Hvis en ansat bliver mobbet eller chikaneret, kan konsekvenserne være store, når man befinder sig om bord på et skib, der både er arbejdsplads, og det sted, hvor man holder fri og bor i længere perioder. Den europæiske rederiforening, ECSA, har sammen med Det Europæiske transportarbejder Forbund, ETF, sat mobning og chikane på dagsordenen. I et fælles projekt under den sociale dialog er der produceret en værktøjskasse, som europæiske rederier kan bruge til at øge opmærksomheden på og i sidste ende komme mobning og chikane til livs. Projektet skal ses som et skridt på vejen mod et fælles mål om at bidrage til godt arbejdsmiljø om bord på europæiske skibe, hvor mobning og chikane ikke skal accepteres, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss, som er formand for ECSA s Social Affairs Committee, der har stået for det EU-støttede projekt. chikane adresseret, herunder også nyere fænomener som cyber-mobning via sociale medier. Værktøjskassen består af en træningsmanual, en sæt retningslinjer og en film, som viser en række fiktive eksempler på forskellige typer af chikane, samt hvordan man bedst muligt løser situationerne. Download materialerne på shipowners.dk Se filmen Say no to bullying, say no to harassment ved at scanne QR-koden: Der er tale om en opdatering og videreudvikling af et tidligere projekt fra 2004. I værktøjskassen er alle typer af mobning og Kontakt: Vicedirektør Pia E. Voss, pv@shipowners.dk Europæisk skulderklap til dansk rekrutteringsindsats Uddannelse Med støtte fra Europa-Kommissionen har den europæiske rederiforening, ECSA, sammen med Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF, gennemført en analyse og kortlægning af en række medlemslandes rekrutteringsindsats. Det omfatter også de muligheder, der findes i de enkelte lande for at forfølge karierreveje i den maritime sektor, herunder karriereudvikling gennem uddannelse og løbende efteruddannelse. I sidste uge blev resultatet offentliggjort på en konference i Bruxelles. Rapporten indeholder udover analysen også en række konkrete forslag og anbefalinger vedrørende rekruttering, og Danmark blev flere gange fremhævet som et eksempel til inspiration, fortæller vicedirektør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss. Den danske rekrutteringskampagne World Careers har siden 2006 været med til at øge både kendskabet til Det Blå Danmark og med til at synliggøre overfor de unge, at en uddannelse i Det Blå Danmark giver mange muligheder for beskæftigelse og karriere. Den fælles indsats, der ligger til grund for World Careers, er unik, og de resultater der er fremkommet, står i kontrast til situationen i mange andre europæiske lande, hvor interessen for en karriere inden for shipping er faldende. De fleste af forslagene i rapporten har vi arbejdet længe med i Danmark. Det gælder for eksempel brugen af sociale medier til at nå de unge, brugen af virkelige cases og i det hele taget den fælles markedsføring af hele den maritime klynge. Danmark er langt fremme, og vi står rigtigt stærkt rekrutteringsmæssigt, hvilket også er et nødvendigt fundament for hele Det Blå Danmarks stærke, internationale position. VI har en god historie at fortælle de unge, og det er præcist det, vi gør som led i kampagnen, siger Pia E. Voss. Læs hele rapporten på shipowners.dk Kontakt: Vicedirektør Pia E. Voss, pv@shipowners.dk 2
Skibsfarten som dansk fokusområde i USA Vækst Eksportrådet søsætter en række vækstinitiativer i USA, herunder på shippingområdet. Det amerikanske marked er allerede stort for danske rederier, idet det internationale søtransportmarked er liberaliseret. Danske rederier sælger tjenesteydelser til amerikanske kunder for over 50 mia. kr. om året. For at udnytte det danske potentiale i verdens største økonomi endnu bedre, lancerer Udenrigsministeriet Eksportrådet nu en handlingsplan med 23 konkrete vækstinitiativer for dansk erhvervsliv i USA som sådan. Ét af dem handler om Danmarks største eksporterhverv, shipping. USA er på vej frem igen og er et stort og meget interessant marked for danske rederier. Det er derfor positivt med politisk fokus i form af en strategi, siger afde- lingschef i Danmarks Rederiforening Jacob K. Clasen. Som følge af strategien vil man blandt andet kortlægge nye muligheder på shippingområdet i USA, herunder for udbygning af havne og terminaler og inden for transport af energi. Desuden skal de danske kompetencer på shippingområdet og Det Blå Danmark markedsføres i USA. Danmarks Rederiforening forventer desuden på baggrund af analyser foretaget for Udenrigsministeriet, at den frihandelsaftale mellem EU og USA, som forhandles for tiden, kan øge eksporten af maritime serviceydelser til USA med 5-10 mia. kr. Som led i at sikre dansk vækst har den danske ambassade i Washington pr. 1. januar 2014 ansat en maritim attaché. Kontakt: Afdelingschef Jacob K. Clasen, jc@shipowners.dk Stor efterspørgsel efter shippinguddannelse Uddannelse Rederierne er i fuld gang med at planlægge uddannelsesforløb for de trainees, der skal påbegynde en karriere i Det Blå Danmark efter sommerferien. Danmarks Rederiforening har allerede modtaget over 30 forhåndstilmeldinger fra danske rederier, som ønsker, at deres kommende trainees supplerer deres on the job training i rederierne med teoretisk uddannelse på Danish Shipping Academy og gennemfører The Commercial Shipping Programme med start fra september 2014. Det er tredje gang at uddannelsen, der gennemføres over to år, udbydes. Vi er glade for interessen for uddannelsen, der kommer til at køre parallelt med den nye bachelor-uddannelse i International Shipping & Trade, der bliver udbudt for første gang på CBS fra september 2014. De to uddannelser vil fungere som et supplement til hinanden, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss. Sidste år begyndte 37 trainees på The Commercial Shipping Programme. Det to-årige uddannelseforløb er en kombination af tilstedeværelsesmoduler i Danmark og såkaldte webinars. Kontakt: Vicedirektør Pia E. Voss, pv@shipowners.dk 3
Fart på den grønne innovation INNO+ Danmarks Rederiforening, Danske Maritime, Dansk Metal og Søfartsstyrelsen har etableret en organisation, der skal sikre, at det maritime forslag i regeringens innovationsinitiativ INNO+ bliver realiseret. Aktørerne i Det Blå Danmark ser meget positivt på regeringens ambitiøse innovationsprojekt INNO+, som har til formål at forvandle samfundsudfordringer til vækst- og beskæftigelsesdrivere. Idékataloget fra INNO+ blev offentliggjort i efteråret, og den maritime del har ambitiøse målsætninger, som i høj grad handler om energieffektivitet. Konkret peges der på otte maritime forslag, som skal være med til at indfri målsætningerne. Nu intensiverer Det Blå Danmark arbejdet med at gå fra ambition til virkelighed. Således har Danmarks Rederiforening, Danske Maritime, Dansk Metal og Søfartsstyrelsen med finansiering fra Den Danske Maritime Fond etableret en organisation beståede af medarbejderne Rikke Aarøe Carlsen og Magnus Gary, som det kommende år udelukkende skal arbejde med INNO+. Formålet er mere konkret at kortlægge og konkretisere mulige projekter, ikke mindst erhvervsorienterede, som kan indgå et samfundspartnerskab om Blå arbejdspladser via grønne løsninger mellem virksomheder i Det Blå Danmark, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor. Ved i fællesskab at fokusere kræfterne på udvalgte områder er målet med INNO+-partnerskaberne at løse konkrete samfundsudfordringer i løbet af en periode på 3-5 år. På det maritime område skal det ske gennem udvikling af nye energieffektive skibsteknologier i bred forstand, eksempelvis batterier til færgedriften, af letvægtsmaterialer og programmer til brændstofoptimering samt videreudvikling af alternative brændstoftyper som biobrændstoffer, LNG og metanol. Det Blå Danmark bidrager allerede massivt til landets økonomi og beskæftigelse og er i forvejen forrest inden for grøn teknologi. Visse udfordringer løses dog bedst i fællesskab, og vi håber og tror på, at vi i et samarbejde på tværs af mange sektorer kan styrke Det Blå Danmarks grønne profil og løse konkrete miljøudfordringer, samtidig med at vi skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, siger Jan Fritz Hansen, der er vicedirektør i Danmarks Rederiforening. Jenny Braat, som er adm. direktør i brancheforeningen Danske Maritime, supplerer: Vi er rigtig glade for, at den udviklingsplatform, vi har behov for i Det Blå Danmark, nu er ved at falde på plads, så arbejdet med at realisere de maritime projekter i INNO+-kataloget kan sættes i gang. For de mange danske leverandører af udstyr til den maritime verden er et samfundspartnerskab et unikt udgangspunkt for at sikre, at vi fortsat kan være på forkant med den grønne udvikling, siger hun. Første skridt er et INNO+-topmøde tirsdag den 18. februar, hvor alle, der måtte have en relevant projektidé, opfordres til at deltage. Mødet foregår i Danmarks Rederiforening kl. 9.30-12.00. Tilmelding er nødvendig og skal ske til chefkonsulent Hans Otto Holmegaard Kristensen, hok@shipowners.dk. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk Forsvarsatachéer på besøg i Rederiforeningen Besøg 20 forsvarsattachéer fra lande som Rusland, USA, Storbritannien, Tyskland, Kina, Italien, Korea og Montenegro mødtes mandag i Danmarks Rederiforening til et seminar om, hvordan erfaringerne med pirateribekæmpelse ud for Somalia kan bruges til at løse andre udfordringer. Efter mødet håber vi, at de enkelte forsvarsattachéer går tilbage til deres politiske systemer og viderebringer den gode historie, om hvordan vi kan løse svære udfordringer gennem samarbejde, siger vicedirektør Jan Fritz Hansen. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk 4
NYT OM REKRUTTERINGSKAMPAGNEN FOR DET BLÅ DANMARK Februar 14 Uddannelse Uden Grænser 2014 Stor interesse for Det Blå Danmarks stand Uddannelse Uden Grænser 2014 nærmer sig sin afslutning for denne gang og Det Blå Danmark kan igen i år melde om stor interesse for branchen blandt de besøgende på messen. I alt 50 forskellige unge mennesker fra Det Blå Danmark har bemandet standen i København, Aalborg, Århus, Herning og Odense og de har alle være medvirkende til, at de unge mennesker gik derfra med en fantastisk fornemmelse for en uddannelse og karriere i Det Blå Danmark. For yderligere oplysninger: Kampagneleder Anne Bay Riisager, tlf. 33 48 92 45, e-mail: abr@shipowners.dk Det Blå Danmark på facebook
NYT OM REKRUTTERINGSKAMPAGNEN FOR DET BLÅ DANMARK Februar 14 Besøg fra Herlufholm Studerende fik indblik i Det Blå Danmark Studieretningen Samfund & Business fra Helufsholm besøgte i januar Danmarks Rederiforening. Klassen som har har fokus på det maritime Danmark og alle dets følgevirksomheder blev introduceret til dansk skibsfart samt uddannelses- og karrieremulighederne i Det Blå Danmark. CBS Career Fair 2014 Et godt sted at møde studerende CBS Career Fair 2014 er en karrieremesse, hvor virksomheder taler og networker med CBS-studerende og nyuddannede om karrieremuligheder. Det Blå Danmark deltog på messen og stillede stand til rådighed for 5 rederier der havde tilmeldt sig messen. For yderligere oplysninger: Kampagneleder Anne Bay Riisager, tlf. 33 48 92 45, e-mail: abr@shipowners.dk Det Blå Danmark på facebook