Strategiplanlægning

Strategiplanlægning 2015-2026

Udgiver: Udgivelse: april 2014 Sagsnr.: 2014-3199 Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Forsyning, Varme (i det følgende benævnt som Varmeforsyningen) Hjulmagervej 20 9000 Aalborg Dok.nr.: 2014-19845 Titel: Strategiplan 2015-2026 for Aalborg Forsyning, Varme

Indholdsfortegnelse 0. Resumé og indledning... 5 1. Målsætninger... 6 1.1. Miljø- og Energiforvaltningen... 6 1.1.1. Mission... 6 1.1.2. Vision... 6 1.1.3. Værdier... 6 1.2. Aalborg Forsyning, Varme... 7 1.2.1. Generelle mål... 7 1.2.2. Detaljerede mål... 7 1.2.2.1 Marked... 7 12.2.2 Konkurrencedygtighed... 7 1.2.2.3 Service... 7 1.2.2.4 Produktion... 7 1.2.2.5 Distribution... 8 1.2.2.6 Organisation og personale... 8 1.2.2.7 Miljø... 8 1.3. Målstyring... 8 1.4. Målopfyldelse... 8 2. Generelle forhold... 10 2.1. Planlægning... 10 2.1.1. Forsyningsområdet... 10 2.1.2. Masterplan... 10 2.1.3. Revideret varmeplan Varmeplan Aalborg 2030... 10 2.1.4. Energivision 2050 og Energistrategi 2030... 11 2.1.5. Klimastrategi... 11 2.2. Lovgivning m.v.... 11 2.2.1. Lov om varmeforsyning m.m.... 11 2.2.2. CO 2 -kvoter... 12 2.2.3. Afgiftslove... 12 2.2.4. Energiaftale marts 2012... 12 2.2.5. Bygningsreglement... 13 2.3. Fjernvarmeanalyse... 14 2.4. Omkostningsstyring.... 14 2.4.1. Effektivisering/regulering af Fjernvarmesektoren... 14 2.4.2. 6-by benchmark... 14 Side 1 af 59

2.4.3. Udbudsstrategi... 17 2.5. Øvrige forhold... 19 2.5.1. Kulafgiftssag... 19 3. Kunder og marked... 19 3.1. Produkter og afregning... 19 3.1.1. Produkter... 19 3.1.2. M 3 -afregning... 19 3.1.3. M 3 -salg... 19 3.1.4. Målere... 19 3.1.5. Fjernaflæsning... 20 3.1.6. Forbrugsafregning... 20 3.1.7. Reklamationer... 20 3.2. Energibesparelser... 20 3.2.1. Generelt... 20 3.2.2 Energirådgivning... 22 3.2.3 Markedsføring/informationskampagner... 22 3.2.4 FJR-ordning... 22 3.3. Tilslutning af nye kunder... 23 3.3.1. Kriterier for tilslutning... 23 3.3.2. Tilslutning inden for det eksisterende forsyningsområde... 23 3.3.3. Tilslutning uden for det eksisterende forsyningsområde... 23 3.3.4. Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven... 24 3.3.5. Tilslutning af lavenergibyggeri... 24 3.4. Markedsforhold... 25 3.4.1. Kundevækst... 25 3.4.2. Restmarked... 26 3.4.3. Øget tilslutning... 26 3.4.4. Prisudvikling... 26 3.4.5. Konkurrenceevne... 27 3.4.6. Konvertering til fjernvarme fra anden opvarmning... 27 3.4.7. Erhvervshensyn... 27 3.5. Nyt forretningsområde... 28 3.5.1. Fjernkøling... 28 4. Produktion, Det centrale forsyningsområde... 29 4.1. Status på varmebehov og varmeproduktion... 29 4.1.1. Varmebehov... 29 4.1.2. Varmeeffekt... 29 4.1.3. Varmeproduktion... 29 4.1.4. Graddage... 30 Side 2 af 59

4.1.5. Prioritering... 30 4.1.6. Producenter... 31 4.2. Udvikling i varmebehov og varmeproduktion... 34 4.7. CO 2 -kvoter... 38 4.7.1. Definition... 38 4.7.2. Kvoteperiode 2008-12.... 38 4.7.3. Kvoteperiode 2013-20... 38 4.7.4. Varmecentraler... 39 4.7.5. Nordjyllandsværket... 39 4.7.6. Regnskab... 39 4.7.7. Reduktion af kvoteforbrug... 39 5. Distribution, Det centrale forsyningsområde... 41 5.1. Ledningsnet... 41 5.1.1. Ledningsnet... 41 5.1.2. Vandtab... 41 5.1.3. Nettab... 41 5.1.4. Drift og vedligeholdelse... 41 5.1.5. Renovering af ledningsnet... 41 5.1.6. Netstatus... 43 5.1.7. Fremløbstemperatur... 43 5.2. Pumpestationer... 43 5.2.1. Pumpestationer... 43 5.2.2. Elforbrug... 44 5.3. Driftsoptimering... 44 5.3.1. Driftsoptimering... 44 5.3.2. Masterplan... 45 5.3.3. SRO-anlæg... 45 5.3.4. Fibernet... 45 6. Decentrale kraftvarmeværker inden for forsyningsområdet... 46 6.1. Overtagne kraftvarmeværker... 46 6.1.1. Grundlag for overtagelse... 46 6.1.2. Reviderede grundlag for overtagelse... 46 6.1.3. Regnskab... 47 6.1.4. Tylstrup... 47 6.1.5. Restmarked i Tylstrup... 47 6.1.6. Central forsyning af Tylstrup... 47 6.1.7. Hou... 48 6.1.8. Restmarked i Hou... 48 6.1.9. Driftsoptimering Hou.... 48 Side 3 af 59

6.1.9.1. Farstrup-Kølby.... 49 6.1.10. Restmarked i Farstrup-Kølby... 49 6.1.11. Driftsoptimering Farstrup-Kølby... 49 6.1.12. Regulerkraft i Grinsted, Langholt og Tylstrup... 49 7. Varmemarked i Aalborg kommune uden for forsyningsområdet... 50 7.1. Varmeplan Aalborg 2030... 50 7.1.1. Fase 1 - afgrænsning af det centrale forsyningsområde... 50 7.1.3. Fase 2 omstilling til VE på kollektive varmeforsyningsanlæg... 52 7.2. Model for udvidelse af forsyningsområdet til eksisterende byer og byområder... 52 7.3. Varmeværker uden for Aalborg kommune... 54 8. Organisation og personale... 56 8.1. Generelt... 56 8.2. Personaleforbrug... 57 8.3. Personalebudget... 57 8.4. Personalebehov... 57 8.5. Personaleudvikling... 58 8.6. Teknologi... 58 8.7. Ekstern beskæftigelse... 58 8.8. Arbejdslokaler... 58 9. Miljø og kvalitet... 59 9.1. Miljø- og Arbejdsmiljøstyring... 59 9.2. Grønt Regnskab... 59 9.3. Kvalitetsstyring... 59 10. Samfundsansvar (Corporate Social Responsibility)...60 11. Sammenhæng med kommuneplan...60 Side 4 af 59

0. Resumé og indledning Resumé Aalborg Forsyning, Varme, som er en del af Aalborg Forsyning, driver varmeforsyningsvirksomhed i henhold til lov om varmeforsyning. Hovedaktiviteterne består i at købe, producere, markedsføre, sælge og distribuere fjernvarme til ca. 34.000 kunder. Varmen distribueres gennem vores overordnede og centrale forsyningsnet, der dækker Aalborg, Langholt, Grinsted/Uggerhalne og Tylstrup. Herudover ejer og driver Aalborg Forsyning, Varme kraftvarmeværkerne i Hou og Farstrup-Kølby, der fungerer som decentrale el- og varmeproducerende værker. Ved udgangen af 2013 dækkede Aalborg Forsyning, Varme 98,7 % af varmebehovet inden for det centrale forsyningsområde. Varmen får vi fra vores tre hovedleverandører Nordjyllandsværket, affaldsforbrændingsanlægget Reno Nord samt som overskudsvarme fra cementproduktionen på Aalborg Portland. Vi råder selv over 12 varmecentraler, som kan producere den nødvendige varme i tilfælde af driftsstop hos hovedleverandørerne. Strategiplanens udviklings- og fokusområder er: Udbygning af forsyningsområdet, herunder overtagelse af decentrale kraftvarmeværker. Nye muligheder for varmeproduktion, herunder muligheder for forøgelse af overskudsvarmeandelen. Reserveproduktionskapacitet. Energiøkonomisk driftsoptimering, herunder strømforbrug til pumpedrift samt ledningstab. Fjernkøling muligheder og organisering. Fjernaflæsning af forbrugsmålere. Organisering og personalebehov i forhold til generationsskifte og kommende opgaver. Strategiplanen indledes med et målsætningsafsnit, der fastlægger de overordnede strategiske mål. Samtidig er der i planens efterfølgende afsnit fastlagt en række mål, der relaterer sig til de specifikke områder afsnittene behandler. For at få en oversigt over strategiplanens samlede målsætninger, er disse opsummeret i et bilag sidst i planen. Side 5 af 59

1. Målsætninger 1.1. Miljø- og Energiforvaltningen 1.1.1. Mission Vi skaber tryghed og bæredygtig vækst også for kommende generationer! 1.1.2. Vision Forord I det moderne samfund forventer politikere, borgere og kunder, at vores opgaveløsning understøtter kravene om at være klimavenlige og bæredygtige, så alle med god samvittighed kan bruge vores ydelser og følge vores anvisninger. Opgaverne Vi står i spidsen for en bæredygtig omstilling ved, at vi integrerer vores virksomhedsdrift, rådgivning og myndighedsvaretagelse for at sikre helhedsbaserede løsninger til borgerne og kunderne. Organisationen Vi prioriterer helhedsløsninger og organiserer vores opgaver, så borgerne oplever forvaltningen som en del af en kommunal helhed. Medarbejderne skal trives og føle medejerskab. Omverdenen Vi sætter fokus på samarbejde og partnerskaber, såvel i relation til vores brede virkefelt, som til den enkelte enheds udvikling i en fælles koncern. Vi vil agere som en enhed og opleves som en forvaltning, hvor myndighedsbehandling og forretningsmæssig virksomhedsdrift understøtter hinanden. 1.1.3. Værdier Vores bærende grundlag er Aalborg Kommunes fælles personalepolitik og ledelsesgrundlag. For at skabe et fælles værdigrundlag, vil vi arbejde efter følgende målsætninger: Vi vil hjælpe hinanden Vi vil arbejde med høj kvalitet i vores opgaveløsning Vi vil være dygtige til ledelse Vi vil målrettet fastholde en høj social kapital Vi vil følge og påvirke udviklingen både lokalt, nationalt og globalt Vi vil agere som en tidssvarende forvaltning i et moderne samfund Side 6 af 59

1.2. Aalborg Forsyning, Varme 1.2.1. Generelle mål Aalborg Forsyning, Varme skal være og opfattes som: En sikker, stabil og konkurrencedygtig leverandør, der leverer fjernvarme og serviceydelser billigst muligt til flest mulige. En tidssvarende, velfungerende og troværdig servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum. En virksomhed, der har fokus på miljø og arbejdsmiljø. 1.2.2. Detaljerede mål 1.2.2.1 Marked Udvikle, vedligeholde og markedsføre et kvalitetsprodukt på vilkår, der sikrer konvertering af restmarked og tilslutning af nyt byggeri med 300 kunder pr. år. Udbygge markedet og udvide forsyningsområdet under afvejning af samfundsmæssige, selskabsøkonomiske og miljømæssige forhold. 12.2.2 Konkurrencedygtighed Aalborg Forsyning, Varme vil være blandt de tre bedste målt i forhold til 6-by samarbejdet på følgende nøgletal: Samlede omkostninger pr. solgt energienhed. Produktionsomkostninger i forhold til produceret energi. Varmetab i forhold til produceret energi. Spædevand pr. km ledning. Administrationsomkostninger ekskl. PSO pr. solgt MWh. Vedligeholdelsesudgifter (ledninger og brønde) pr. km ledning. Pris for opvarmning af et standardhus. Målopfyldelse dokumenteres i forbindelse med den årlige benchmarking, der gennemføres selskaberne/virksomhederne imellem. 1.2.2.3 Service Sikre kundens mulighed for en bedre udnyttelse af fjernvarmen gennem information, service og rådgivning vedrørende varmeanlæg Yde energisparerådgivning via Energicenter Aalborg i et bredt samarbejde med eksterne aktører. 1.2.2.4 Produktion Udvikle, vedligeholde og anvende produktionsanlæg under hensyn til at optimere energiforbrug og reducere miljøpåvirkning Købe mest mulig varme baseret på overskudsvarme og kraftvarme Udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude Sikre, at Aalborg Forsyning, Varmes egen reserveeffekt er på mindst halvdelen af effektbehovet under ekstrem vinterbelastning Planlægge, så reserveeffekt bliver koncentreret på få centraler Side 7 af 59

1.2.2.5 Distribution Udvikle, vedligeholde og anvende distributionsanlæg under hensyn til at optimere energiforbrug og reducere miljøpåvirkning. Forbedre nettab og forsyningssikkerhed gennem løbende vedligeholdelse og renovering af ledningsnettet. Holde temperaturen på nettet lavest mulig under hensyn til optimal drift og forbrugernes behov. Optimere nettets opbygning og benyttelse løbende. Opspore og udbedre lækager så tidligt som muligt. 1.2.2.6 Organisation og personale Udvikle organisation og personale, så målsætningerne kan realiseres. Opbygge og vedligeholde kernekompetencer og samtidig være åben over for opgaver, der kan løses eksternt. Anvende et værdigrundlag for ledelse, der, baseret på tillid, fastsætter retning, skaber tilslutning, motiverer og inspirerer - og derved får medarbejderne til at trives og samtidig gøre de rigtige ting i en foranderlig verden. Skabe respekt om det at arbejde ved Aalborg Forsyning, Varme. 1.2.2.7 Miljø Vedligeholde et certificeret miljø- og arbejdsmiljøsystem efter principperne i ISO 14001 og OHSAS 18001, der sikrer kortlægning og forbedring af miljø og arbejdsmiljøpåvirkninger samt løbende inddragelse af miljøaspektet ved planlægning af aktiviteter. Fremme et godt arbejdsmiljø, karakteriseret ved uddelegering under ansvar, kvalitet i arbejdsopgaver samt selvkontrol. 1.3. Målstyring Varmeforsyningens strategiplan har i mange år indeholdt en lang række målsætninger, som ledelsen har anvendt som styringsredskab i forhold til virksomhedens overordnede planlægning og drift. Ledelsen ønsker i strategiperioden at gøre strategiplanens mål mere operationelle, dynamiske, synlige og kendte for medarbejderne, for at skabe større involvering i forhold til at arbejde efter konkret definerede mål. Som opstart på dette arbejde, er planens målsætninger for første gang opgjort og samlet som bilag til planen for at lette synliggørelsen og det videre arbejde i forhold til alle medarbejdere. 1.4. Målopfyldelse De opstillede mål i strategiplan 2014-2025 vedr. konkurrencedygtighed er i forhold til benchmarking-opgørelsen for 2012 alle opfyldt. I nærværende strategiplan har vi tilføjet et nyt mål Pris for opvarmning af et standardhus under pkt. 12.2.2 konkurrencedygtighed. Målet har været med i tidligere strategiplaner, og er nu medtaget igen, da det har stor interesse for mange og samtidig er med i Energitilsynets opgørelser over varmepriser i Danmark. I de senere år har der været fokus på at reducere elforbruget i forhold til den solgte energimængde, og i strategiplan 2013-2024 definerede vi et eksakt mål for reduktionens størrelse i forhold til benchmarkingen imellem 6-byerne. Et mål, som vi imidlertid endnu ikke har kunnet opfylde på trods af, at der løbende er gennemført forskellige tiltag desangående. I strategiplan 2014-2025 besluttede vi fortsat at have fokus rettet mod at optimere vores systemer med henblik på at reducere elforbruget. Vi har i 2013 ændret på forholdet mellem de cirkulerede vandmængder i den overordnede transmissionsring, der består af nord- og sydstrengen. Disse tiltag har givet en Side 8 af 59

reduktion i det samlede elforbrug fra 2012 til 2013, men vi vil stadig arbejde på at få forbruget reduceret endnu mere. Vi har derfor besluttet, at udvikle et værktøj til vores scadasystem (overvågningssystem), så vi løbende kan optimere elforbruget i forhold til at justere vandstrømmene mellem nord- og sydstrengen. Side 9 af 59

2. Generelle forhold 2.1. Planlægning 2.1.1. Forsyningsområdet Varmeforsyningen i det centrale forsyningsområde er baseret på central kraftvarme og overskudsvarme. Desuden forsynes byerne Hou og Farstrup-Kølby med decentral kraftvarme. Varmeforsyningens forsyningsområder (og udbygning heraf) fremgår af kortbilag. Forsyningsområdet omfatter alle bygninger inden for kraftvarmeområdet, inkl. olie-og elopvarmede bygninger, som defineret i varmeplan af 1992 inkl. senere ændringer af områdeafgrænsning. Varmeforsyningen har i 2009 fået godkendt et projektforslag for opdateret afgrænsning af forsyningsområdet. Siden 2002 er kraftvarmeværkerne i Langholt, Grindsted-Uggerhalne, Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby blevet overtaget. Der er i 2008 etableret forsyning med central kraftvarme til Langholt og Grindsted-Uggerhalne og i 2014 til Tylstrup. Der foregår pt. forhandlinger med kraftvarmeværkerne i Ellidshøj-Ferslev og Vaarst-Fjellerad om eventuel overtagelse. Herudover foregår der forhandlinger med Nørresundby Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. 2.1.2. Masterplan Varmeforsyningen har i 2010 udarbejdet en Masterplan for det centrale kraftvarmeområde. Formålet med masterplanen er, at at at tilvejebringe grundlag for sikring af optimal udbygning af distributionssystemet inden for det nuværende forsyningsområde inklusive udvidelser i tilstødende områder. opstille forudsætninger for økonomisk og energimæssig optimal drift af distributionssystemet, herunder at afdække behov for ledningsforstærkninger, omlægning af forsyning m.v. opstille modeller og beregne scenarier for udbygning uden for forsyningsområdet herunder sikre, at projekter inden for forsyningsområdet gennemføres under afvejning af eventuelle fremtidige udbygninger. I Masterplanen er der foretaget en samfunds- og selskabsøkonomisk screening af udbygningsmuligheder i Aalborg kommune. Der udestår herefter en mere detaljeret gennemregning af de enkelte udbygningsscenarier. Masterplanen er en vigtig forudsætning for den igangværende udarbejdelse af en revideret varmeplan for Aalborg Kommune. 2.1.3. Revideret varmeplan Varmeplan Aalborg 2030 Kommunesammenlægningen samt udviklingen på energiområdet generelt har medført et behov for revision og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning for Aalborg Kommune. Byrådet har afsat midler til arbejdet, der foregår i fire faser: Afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde. Afgrænsning af øvrige kollektivt forsynede områder (fjernvarme og naturgas). Afdækning af muligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder (sol, biomasse, varmepumper mv.). Myndighedsbehandling og opfølgende indsats. Side 10 af 59

Byrådet godkendte i 2013 fase 1 af Varmeplan Aalborg 2030 afgrænsningen af det centrale kraftvarmeområde. Realisering af varmeplanens fase 1 vil i løbet af de nærmeste år ske i form af projekter i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser. Dette er nærmere beskrevet i strategiplanen. Arbejdet med fase 2 og 3 af Varmeplan Aalborg 2030 er igangsat primo 2014. Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning over for borgerne, men alene være vejledende. Planen vil dog være et godt værktøj for Varmeplanmyndigheden og Varmeforsyningen i forbindelse med projektforslag samt til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig varmeforsyning. 2.1.4. Energivision 2050 og Energistrategi 2030 Aalborg Kommune har, i samarbejde med Aalborg Universitet, udarbejdet Energivision 2050. Det er energivisionens mål, at Aalborg Kommune i 2050 skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler. Herudover har Aalborg Kommune udarbejdet Energistrategi 2030. Strategien viser bl.a., hvad der skal ske frem til 2030 for at opnå det langsigtede mål om at være fossilfri i 2050. Energistrategien danner baggrund for Klimastrategien, som byrådet godkendte i december 2011 samt den kommende nye Bæredygtighedsstrategi. Herudover har Energistrategien tæt sammenhæng med Masterplanen og en ny Varmeplan. 2.1.5. Klimastrategi Aalborg Byråd godkendte i december 2011 Klimastrategi 2011-2015 for Aalborg Kommune. Klimastrategien omhandler både forebyggelse og tilpasning i forhold til fremtidige klimaændringer. Udarbejdelse af klimastrategien er sket i et samarbejde mellem Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Teknik- & Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne. På forsyningsområdet omfatter arbejdet med klimastrategien eksempelvis en langsigtet energistrategi og mulige CO 2 -reduktioner fra energiforsyningen. Klimastrategi 2011-2015 indeholder en række indsatser på energiområdet. De relevante indsatser for Varmeforsyningen er indarbejdet i strategiplanen. 2.1.7 Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommune vedtog i april 2013 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 for Aalborg Kommune. Bæredygtighedsstrategien er kommunens overordnede strategi for Aalborg Kommunes miljø-, natur- og klimapolitik, og den indeholder strategier og strategiske fokusområder, hvoraf følgende har særlig relevans i forhold til Aalborg Forsyning, Varme: - at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem. - at øge information og viden om energiforbrug, energibesparelser og energieffektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. - at fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse af biomasse. - at styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser. - at brande bæredygtig energiforsyning. Alle fokusområder er behandlet i denne strategiplan. 2.2. Lovgivning m.v. 2.2.1. Lov om varmeforsyning m.m. Følgende love og bekendtgørelser er de vigtigste i forhold til Varmeforsyningen: Side 11 af 59

Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2012 om varmeforsyning med senere ændringer. Lov nr. 465 af 17. juni 2008 om kommunal fjernkøling. Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg. Bekendtgørelse nr. 1452 af 11. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. 2.2.2. CO 2 -kvoter EU s direktiv om handel med drivhusgasemissioner trådte i kraft den 25. oktober 2003 og forpligter medlemslande til enten at reducere deres emissioner af drivhusgas, svarende til Kyoto-forpligtelsen eller kompensere for større udslip ved at skaffe kvoter fra andre lande. For Danmarks vedkommende betyder det, at der i 2012 skal være reduceret med 21 % i forhold til basisåret 1990. Følgende lov er vigtig i forhold til Varmeforsyningens tildeling af CO 2 -kvoter: Lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter, der omfatter bestemmelser vedrørende tildeling og handel med CO2-kvoter. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.7 2.2.3. Afgiftslove Følgende love og bekendtgørelser er de vigtigste i forhold til Varmeforsyningen på afgiftsområdet: Lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010 om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. med senere ændringer. Lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011 om afgift af naturgas og bygas med senere ændringer. Lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. med senere ændringer. Lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (indeksering af energiafgifter) med senere ændringer. Lov nr. 1327 af 30. november 2007 om ændring af forskellige miljø-og energiafgiftslove (afgiftslempelser på fjernvarme). Lov nr. 1072 af 26. august2013 om afgift af kvælstofoxider. Lov nr. 1564 af 21. december 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love. Lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af afgift af kvælstofoxider m.v. Lov nr. 70 af 30. januar 2013 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 2.2.4. Energiaftale marts 2012 I februar 2011 fremlagde den daværende regering Energistrategi 2050, som efterfølgende blev fulgt op af den ny regerings energipolitiske udspil Vores Energi fra november 2011. Den 22. marts 2012 blev parterne enige, og en ny energiaftale om den danske energipolitik 2012-2020 blev en realitet. Med energiaftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Aftalens hovedmålsætning er en omstilling af hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050. Side 12 af 59

Aftalen indeholder en lang række initiativer som i hovedtræk betyder: En markant udbygning med vindkraft, så halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind i 2020. Varmeproduktion omstilles til vedvarende energi herunder skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker (krævede ændring af Varmeforsyningsloven). Varmeforsyningsloven er efterfølgende blevet ændret med virkning fra 18. juni 2012, så omstillingen fra kul til biomasse kan ske på et økonomisk fundament, der tilgodeser såvel el- som varmesiden. Oliefyr og gasfyr må ikke installeres i bygninger fra 2013. Oliefyr udfases fra 2016 i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas. Mere vedvarende energi i erhvervslivet via tilskud. Udarbejdelse af strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. Bedre rammebetingelser for biogasudbygning via støtte. Omstilling til el og biomasse i transportsektoren. Øget forskning, udvikling og demonstration for at udvikle og teste danske grønne løsninger. Energiaftalen finansieres bl.a. ved: En markant forøgelse af energiselskabernes energisparekrav. Støtte til udbygning med vedvarende energi betales over energiregningen. Der indføres en forsyningssikkerhedsafgift på brændsler til rumvarme, der skal dække tilskud til biogas, industriel kraftvarme samt afgiftstab, som følge af overgang til biomasse. Forsyningssikkerhedsafgiften for fossile brændsler blev indført ved Lov nr. 70 af 30. januar 2013 som en forøgelse af energiafgifterne med ca. 17 % for kul, affaldsvarme og overskudsvarme, og ca. 14 % for olie og naturgas. I forhold til biobrændsler, var der varslet en forsyningssikkerhedsafgift pr. 1. januar 2014, men ikrafttrædelsesdatoen er stadig uafklaret. Der er i øjeblikket stillet forslag om at tilbagerulle hele forsyningssikkerhedsafgiften, og så i stedet opkræve det manglende provenu over personskatten. I energiaftalen blev der afsat midler til at gennemføre analyser af den samlede energiforsyning i forbindelse med den gennemgribende omlægning, energiaftalen giver anledning til. Energistyrelsen står for det samlede analysearbejde, der inkluderer en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning. Analysearbejdet blev igangsat primo 2013 med et mål om en endelig afrapportering inden udgangen af 2013. Rapporten afventes dog stadig primo 2014. 2.2.5. Bygningsreglement Bygningsreglement 2010 (BR10) trådte i kraft den 30. juni 2010 med en overgangsperiode frem til den 30. december 2010. I BR10 er der indført en ny frivillig lavenergiklasse 2015, hvor energikravet er skærpet med 25 % i forhold til standardkravet. Der er efterfølgende den 24. august 2011 indført endnu en ny frivillig lavenergiklasse 2020 i BR10, hvor kravet er skærpet med yderligere 25 %. Fra 2015 vil den nuværende lavenergiklasse 2015 blive standard. Kommunerne skal i henhold til henholdsvis Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg samt Planloven meddele dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibyggeri, hvis bygherren ønsker det. Dispensation gives i forbindelse med byggetilladelsen. Side 13 af 59

2.3. Fjernvarmeanalyse Med Energiaftalen fra den 22. marts 2012 er der truffet aftale om en række initiativer i retning af at nå det langsigtede mål om at blive uafhængig af fossile brændsler. Der gennemføres en række analyser af fremtidens energiforsyning, herunder en fjernvarmeanalyse. Fjernvarmeanalysen, der er udført af COWI og Ea Energianalyse, er afrapporteret primo 2014. I henhold til rapporten skal fjernvarmen fortsat udbygges fra en dækning på 50 % i dag til 62 % i 2035. For de centrale kraftvarmeområder peges der frem til 2035 på biomassefyret kraftvarme på produktionssiden. Det samlede analysearbejde forsætter i 2014, idet der blandt andet er igangsat en afgiftsanalyse. 2.4. Omkostningsstyring. 2.4.1. Effektivisering/regulering af Fjernvarmesektoren Regeringen offentliggjorde den 8. oktober 2013 sin vækstplan for energi og klima, og vil som led heri sikre en mere effektiv fjernvarmesektor, idet der peges på, at sektoren består af en række lokale naturlige monopoler, der ikke tilskyndes til effektiviseringer via konkurrenceudsættelse. På baggrund af vækstplanen er der ultimo 2013 udarbejdet et kommissorium, der skal sikre, at der skabes et solidt grundlag for effektiviseringer af fjernvarmesektoren gennem løbende benchmarking. Kommissoriet omfatter tillige, at der skal etableres et beslutningsgrundlag for mulige ændringer af reguleringen af fjernvarmesektoren. Processen ledes af en styregruppe med deltagelse fra flere ministerier samt referencegrupper og arbejdsgrupper med deltagelse af fjernvarmesektorens interessenter. Målet er, at der skal foreligge en model for benchmarking samt et beslutningsgrundlag for mulige ændringer af reguleringen af sektoren inden udgangen af 2014. 2.4.2. 6-by benchmark De seks største fjernvarmebyer København, Odense, Esbjerg, Århus, Randers og Aalborg har på frivillig basis gennemført benchmarking baseret på Dansk Fjernvarmes standardkontoplan. Benchmarken er udført for regnskabsårene 2008-2012. Der er udarbejdet nøgletal og afdækket muligheder for effektivisering. Arbejdet forventes at fortsætte. Som nævnt under målsætninger er der opstillet mål for syv nøgletal. Efterfølgende diagrammer viser resultatet af benchmarking for regnskabsåret 2010, 2011 og 2012. Aalborg Forsyning, Varme har hver gang været blandt de bedste på alle nøgletallene. Side 14 af 59

Fig. 2.3.1 Samlede omkostninger kr./solgt GJ. 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Aalborg By 5 By 3 By 6 By 1 By 2 2010 2011 2012 Fig. 2.3.2 Produktionsomkostninger kr./solgt GJ. 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Aalborg By 5 By 3 By 6 By 2 By 1 2010 2011 2012 Fig. 2.3.3 Nettab i % i forhold til produceret varme. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 2010 2011 2012 5,0 0,0 By 1 By 3 Aalborg By 5 By 2 By 6 Side 15 af 59

Fig. 2.3.4 Spædevand m 3 /km ledning. 300 250 200 150 100 50 2010 2011 2012 0 By 2 By 6 Aalborg By 3 By 5 By 1 Fig. 2.3.5 Adm. Omkostninger ekskl. PSO kr./solgt GJ. 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2010 2011 2012 2,00 0,00 By 1 By 3 Aalborg By 5 By 6 By 2 Fig. 2.3.6 Vedligehold (ledninger og brønde), kr. /km ledning. 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 By 5 By 6 Aalborg By 2 By 3 By 1 2010 2011 2012 Side 16 af 59

Fig. 2.3.7 Pris for opvarmning af standardhus på 130 m 2 inkl. moms. 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 Variable afgift 4.000 Fast afgift 2.000 0 Aalborg 10 Aalborg 12 By 5, 10 By 5, 12 By 3, 10 By 3, 12 By 2, 10 By 2, 12 By 1, 10 By 1, 12 By 6, 10 By 6, 12 2.4.3. Udbudsstrategi Ifølge bekendtgørelse om kommunal udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse skal Aalborg Byråd vedtage og offentliggøre en udbudsstrategi, som omhandler kommunens driftsområder. Varmeforsyningen arbejder konstant og i alle henseender på at drive virksomheden optimalt med særlig fokus på omkostningsoptimering, herunder fordelingen af opgaver mellem eksterne og interne aktører. En opgørelse på baggrund af regnskabsår 2013 viser, at Varmeforsyningens andel af udgifter til fremmede tjenesteydelser udgjorde ca. 14 % i forhold til de samlede driftsudgifter på ca. 760 mio. kr. inkl. energikøb. Fordelingen af omkostningerne og herunder andelen af fremmede tjenesteydelser er illustreret i efterfølgende figur. Side 17 af 59

Figur 2.3.8 Omkostningsfordeling ved Varmeforsyningen 2013, herunder andel af fremmede tjenesteydelser Øvrigt 0% Anlæg 3% Fremmede tjenesteydelser 14% Administration 3% Distribution 6% Produktion - central 4% Køb af varme 70% Varmeforsyningens energikøb (bortset fra brændsel og el til egne centraler), som ikke kan sendes i udbud, udgør en stor del af de samlede driftsudgifter, og hvis disse udgifter trækkes ud, udgør den samlede procentandel af udgifter til fremmede tjenesteydelser herefter 51,4 %. De fremmede tjenesteydelser omfatter bl.a. entreprenør-, smede- og elarbejder i forbindelse med ledningsarbejder, arbejder på produktionsanlæg, indkøb af fjernvarmerør, rådgiverydelser mv. Ydelserne kan således henføres til alle kategorierne i ovenstående figur med undtagelse af køb af varme. Det er vigtigt for Varmeforsyningen til stadighed at have et samlet overblik og en samlet viden om fjernvarmesystemet, hvorfor der udføres en lang række opgaver in house af egne medarbejdere. Disse opgaver er bl.a. den overordnede planlægning, projektering og tilsyn af og med ledningsudbygning og ledningsrenovering, driftsovervågning (døgnvagt) af det samlede system, gennemførelse af alle almindeligt forekommende drifts-og vedligeholdelsesopgaver på anlæg og bygninger (opgaverne udføres typisk af driftspersonalet, der samtidig indgår i vagtbemandingen). Forholdet mellem opgaver, der løses eksternt og internt, vurderes løbende, og ved igangsætning af nye opgaver foretages altid en grundig vurdering af, om opgaven skal sendes i udbud eller løses internt, så beslutningen kan træffes ud fra virksomhedens bedste. Side 18 af 59

2.5. Øvrige forhold 2.5.1. Kulafgiftssag Varmeforsyningen har via Elsam Kraft A/S et udestående med SKAT vedrørende kul-og olieafgifter for kraftvarmeproduktion. Afgifter for 1. december 1998-30. juni 1999, i alt 69 mio. kr. ekskl. moms er betalt under protest, og krav om tilbagebetaling er indbragt for Landsskatteretten, hvor sagen fortsat verserer. 3. Kunder og marked 3.1. Produkter og afregning 3.1.1. Produkter Varmeforsyningens hovedprodukt er levering af fjernvarme. Fjernvarme består af cirkulerende varmt vand, der produceres centralt og distribueres gennem et ledningsnet. Kunden overtager produktet efter at have passeret en måler, hvorefter det cirkulerer i bygningen og returneres i afkølet stand. Energitjenester på kommercielle vilkår er tillægsprodukter, der fremover i stigende omfang vil kunne komme til at dække kundernes efterspørgsel. Herunder hører bl.a. levering af Energy-Key til større kunder (overvågning af kundernes forbrug). 3.1.2. M 3 -afregning Afregning sker pr. m 3 med de fordele denne afregningsmetode giver i forhold til energiafregning: Understøtter lovkrav med hensyn til at opnå yderligere energibesparelser hos varmeforbrugerne. Giver incitament hos kunderne til at investere i eget varmeanlæg og derved spare forbrug. Reducerer ledningstab på grund af lav returledningstemperatur. Reducerer elforbrug til drift af ledningsnet. Giver lavere fjernvarmeafregning for de fleste kunder. Ulempen ved m 3 -afregning er en forskellig indgangstemperatur hos kunderne, idet det medfører små variationer i afregningerne. Lavtemperatur har efterhånden øget cirkulationshastigheden i nettet og indsnævret forskelle i indgangstemperatur. Kundernes økonomiske fordel af leverancer fra et energiøkonomisk ledningsnet overstiger ulempen ved forskelle i indgangstemperatur. 3.1.3. M 3 -salg Det samlede graddagekorrigerede m 3 salg vil fortsat være stigende i takt med antallet af nye kunder, som forventes tilsluttet, også selv om der ydes en stor indsats med energirådgivning, som fører til energibesparelser (se tabel 3.4.1). 3.1.4. Målere Samtlige villakunder fik i perioden 2000 til 2005 udskiftet ca. 26.000 mekaniske vingehjulsmålere til elektroniske målere. Målernes batterier har en holdbarhed på 10 år, så der har siden 2010 foregået en systematisk udskiftning af målerbatterier. Status ved udgangen af 2013 er, at ca. 20.000 batterier er udskiftet, og den resterende del vil blive udskiftet i 2014. Side 19 af 59

Opgaven udføres af egne medarbejdere, der deltager periodevis i forhold til omfanget af øvrige opgaver. Varmemålernes levetid er estimeret til ca. 15 år, så i 2015 påbegyndes en udskiftning af de ældste målere. I de efterfølgende år, vil der således ske en systematisk udskiftning af målerenheder, idet vi påregner at udskifte 3.000-4.000 målere pr. år. De nye målere vil være forberedt for fjernaflæsning. 3.1.5. Fjernaflæsning I en årrække har Aalborg Forsyning, Varme etableret fjernaflæsning på varmemålere hos kunder med et forbrug over 5000 m 3 pr. år. De aflæste data er hjemtaget og behandlet i fjernaflæsningssystemet Panda. Driftsøkonomien i Panda-systemet led stærkt under bortfald af elforsyningen i 2011, og der har siden været fokus på at reducere omkostningerne via databaseoptimering og nedlæggelse af målerstationer. Senest er omkostningerne reduceret betydeligt med valg af Panda ASP-hjemtagelsessystemet som erstatning for det gamle Pandasystem. Fjernaflæsning er et område, der med fordel kan dække flere forsyningsarter, og er derfor ikke en opgave alene for Varmeforsyningen. Fjernaflæsning er behandlet i Forsyningsvirksomhedernes IT-strategiplan, og udvikling indenfor området vil foregå i et tværgående samarbejde mellem de relevante forsyningsvirksomheder. Overvejelser vedrørende udbredelse af fjernaflæsning til mindre forbrugere har været sat i bero i nogle år, dels fordi den teknologiske udvikling på området er gået meget stærkt, men også på grund af investeringernes størrelse. I fjernvarmesektoren er der dog nu en øget interesse for fjernaflæsning, herunder de muligheder fjernaflæsning giver som basis for nye tjenester til kunderne. Flere af de større fjernvarmeselskaber i landet er i fuld gang med at etablere fjernaflæsning hos alle kunder, og det vil derfor også for Varmeforsyningen være interessant i løbet af de næste år at fastlægge en endelig strategi og handlingsplan for området. Der er derfor nedsat en tværgående gruppe, som i løbet af første halvår 2014 skal udarbejde et beslutningsgrundlag og en business-case for fjernaflæsning af almindelige boligkunder. Arbejdet sigter mod, at eventuel fjernaflæsning kan etableres i forbindelse med det forestående varmeplanprojekt i Sulsted, som således vil blive første egentlige pilotprojekt, som danner basis for fjernaflæsning af samtlige målere. Varmeforsyningen har de seneste par år taget højde for en senere omlægning til fjernaflæsning i forbindelse med installation af nye målere. 3.1.6. Forbrugsafregning Ca. 1400 kunder har månedsafregning, og dette antal planlægges forøget, idet alle storkunder allerede har fjernaflæsning. Herved sikres en bedre overensstemmelse mellem budgetteret indtægt og regnskab. 3.1.7. Reklamationer Antallet af skriftlige henvendelser varierer mellem 50 og 100 stk. pr. år. I 2013 blev der registreret 83 henvendelser, hvilket var syv flere end i 2012. Henvendelserne vedrørte en unormal stigning i varmeforbruget, men alle, med undtagelse af én, var forårsaget af fejl på kundernes interne anlæg. Der blev i 2013 refunderet beløb svarende til 146.635 m 2, hvilket er 9 % mere end den gennemsnitlige refusion i årene 2007-2013. Refusioner fastlægges og beregnes efter gældende leveringsbestemmelser. Der vil i strategiperioden være fokus på at nedbringe antallet af reklamationer via indsatser, der skal få kunderne til at tilmelde sig Fjernvarmens Serviceordning, så fejl på kundeanlæg opdages i tide og ikke først efter en lang periode med et eskalerende varmeforbrug. 3.2. Energibesparelser 3.2.1. Generelt Energibesparelser er en fundamental forudsætning for at Danmark kan indfri sine internationale forpligtelser Side 20 af 59

på klimaområdet og opnå forsyningssikkerhed samt nå målet om en fossilfri energiforsyning i 2035 og et fossilfrit Danmark i 2050. Kravene til energiselskabernes energisparemål er gradvist øget gennem energipolitiske aftaler i 2005, 2008 og 2012. De gældende rammer for energispareindsatsen er fastlagt i lov nr. 1065 af 12. november 2012 samt bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013. For fjernvarmeselskaberne betyder denne aftale, at energisparemålet øges med 100 % i 2013-2014 og med 126 % i 2015 i forhold til sparemålene i 2012. Side 21 af 59

I 2012 udgjorde det samlede krav til Varmeforsyningens energispareindsats ca. 28.000 MWh svarende til 600.000 m 3 eller det samlede varmeforbrug i ca. 1.500 parcelhuse på hver 130 m 2. I 2013-2014 hæves sparemålet til 55.598 MWh og i 2015 til 62.560 MWh. Energibesparelserne skal findes via generel markedsføring af energispareaktiviteter samt målrettet energirådgivning. Herudover vil der være fokus på energibesparende foranstaltninger i forbindelse med netudbygning, netrenovering, mere overskudsvarme og temperaturoptimering. 3.2.2 Energirådgivning Varmeforsyningens energirådgivning sker i tæt samarbejde med Energicenter Aalborg, der i kraft af tilbud om helhedsrådgivning siden 1995 har bidraget væsentligt til ressource- og energispareindsatsen i Aalborg Kommune. Energicentrets rådgivning samt Varmeforsyningens energispareprojekter (ledningsrenovering, temperaturoptimering mv.) medførte i 2013 realiserede energibesparelser på 15.158 MWh ud af det samlede krav på 55.598 MWh. Herudover blev der tilkøbt besparelser på 9.201 MWh fra projekter, som Energicentret deltog i hos forskellige samarbejdspartnere, så det samlede overskud af besparelser ved indgangen til 2014 udgør 7.110 MWh. Den fremadrettede rådgivning vil hovedsageligt ske via en aktiv indsats rettet mod områdets erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner, idet der her stadig er et meget stort potentiale. Rådgivningen vil ske på grundlag af kontrakter mellem Energicentret og den enkelte virksomhed om rådgivning og indberetning af besparelser. I forhold til private husholdninger vil energirådgivningen mere ske som effektive borgerrettede informationskampagner om energibesparelser herunder Fjernvarmebranchens Registreringsordning (FJR) (også kaldet Fjernvarmens Serviceordning), idet en direkte rådgivning over for den enkelte husstand vil være meget ressourcekrævende, og resultatet vurderes ikke at stå mål med den indsats, der skal ydes. Rådgivningen suppleres via indgåelse af partnerskaber med eksempelvis håndværkere og entreprenører om gennemførelse af helhedsrådgivning og energibesparende arbejder. Det stærkt forøgede energisparekrav vil sandsynligvis betyde, at en langt større del af besparelserne skal tilkøbes og forventelig til højere priser end tidligere. Hidtil har det været muligt at tilkøbe energibesparelser fra projekter, som Energicentret har gennemført hos større erhvervsvirksomheder, men det forventes, at flere energibesparelser skal købes på det fri marked de kommende år. 3.2.3 Markedsføring/informationskampagner Forsyningsvirksomhederne gennemfører generelle markedsføringsaktiviteter for alle forsyningsarter for at skærpe kundernes opmærksomhed om energiforbrug og mulige energisparetiltag. Aktiviteterne gennemføres som budskaber, der udsendes til kunderne, annoncer i dagspressen eller på forskellige medier i bybilledet samt ved deltagelse i messer og andre arrangementer. Varmeforsyningen vil hvert år gennemføre mindst én informationskampagne forår eller efterår med forskellige temaer. Herudover deltager Varmeforsyningen i mindst et arrangement (messe eller udstilling) for at underbygge det samme års informationskampagne. Markedsføringsaktiviteterne vil i strategiperioden blive med særlig fokus på at få kunderne i nye områder jf. varmeplanen til at tilslutte sig fjernvarme. Aktiviteterne vil rette sig særligt til områderne, der i dag er individuelt naturgasfyrede. 3.2.4 FJR-ordning Dansk Fjernvarme etablerede den 1. januar 2006, i samarbejde med DS Håndværk og Industri Tekniq samt Teknologisk Institut, en certificeringsordning for VVS-selskaber og VVS-montører. Side 22 af 59

Siden ordningens start er der på landsplan udført mere end 19.000 serviceeftersyn på villaanlæg, og i forbindelse med disse eftersyn er der konstateret større eller mindre fejl på mere end 60 % af anlæggene. I strategiplan 2013-2024 besluttede Varmeforsyningen at intensivere indsatsen for at få flere kunder tilsluttet serviceordningen med en målsætning om, at mindst 5 % af villakunderne i forsyningsområdet skal være tilsluttet ordningen inden udgangen af 2015. I 2012 indførtes et nyt koncept for ordningen, så kunderne tilmelder sig ordningen gennem Varmeforsyningen og ikke som tidligere gennem en VVS-installatør. Kunderne betaler et tilmeldingsgebyr samt en månedlig betaling, som opkræves over varmeregningen. Tilmeldingsgebyret blev givet som en introduktionsrabat i perioden indtil 1. marts 2013, og antallet af tilmeldinger var ca. 1.100 ved introduktionsperiodens ophør. Der har siden været fokus på at markedsføre ordningen gennem forskellige informationskampagner og via de messer, vi har deltaget i, og ved udgangen af 2013 var antallet af tilsluttede kunder ca. 1250. Ultimo 2013 godkendte byrådet en ny økonomisk model for udbredelse af fjernvarmen til de omkringliggende individuelle naturgasbyer. I modellen er indbygget et rabatelement, der bestemmer, at alle kunder der konverterer fra anden opvarmning til fjernvarme fremover kan blive tilmeldt serviceordningen uden betaling af tilmeldingsgebyret. 3.3. Tilslutning af nye kunder 3.3.1. Kriterier for tilslutning Forsyningsudvalget har i 2007 godkendt principper for tilslutning af nye kunder inden for og uden for Varmeforsyningens eksisterende forsyningsområde. Der kan som udgangspunkt alene etableres fjernvarmeforsyning til bygninger, der anvendes til helårsformål (boliger, erhverv m.v.), jfr. anvendelseskode i BBR. Hvis der skal etableres fjernvarmeforsyning til bygninger, der anvendes til fritidsformål (sommerhuse o.lign.), sker det ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag. Det skyldes, at denne type bygninger ofte har et meget atypisk varmeforbrug. 3.3.2. Tilslutning inden for det eksisterende forsyningsområde Inden for det eksisterende forsyningsområde kan der som udgangspunkt etableres forsyning, hvis der er positiv samfundsøkonomi. Størstedelen af nybyggeri inden for forsyningsområdet er hidtil blevet tilsluttet Varmeforsyningen via bestemmelser i lokalplaner eller i henhold til varmeplanprojekter. 3.3.3. Tilslutning uden for det eksisterende forsyningsområde Uden for det eksisterende forsyningsområde kan der som udgangspunkt etableres forsyning, hvis der er positiv samfunds- og selskabsøkonomi. Hvis der er positiv samfundsøkonomi, men negativ selskabsøkonomi, kan der etableres forsyning, hvis de nye kunder dækker det selskabsøkonomiske underskud. I forbindelse med realiseringen af varmeplanens anbefalinger de kommende år omkring udvidelsen af det centrale kraftvarmeområde til nærliggende byområder med bl.a. individuel naturgasforsyning vil adskillige kunder uden for det eksisterende forsyningsområde få tilbud om tilslutning til fjernvarmesystemet. Tilslutningen af de nye kunder forudsætter, at der godkendes projektforslag omkring udvidelsen af forsyningsområdet til de pågældende byer. Byrådet har ultimo 2013 godkendt principper for Varmeforsyningens konvertering af individuelle naturgasområder mv. og overtagelse af decentrale fjernvarmeselskaber samt en prioriteringsrækkefølge for de enkelte områder. Side 23 af 59

I forbindelse med revision af Varmeforsyningens leveringsbestemmelser vil der i 2014 blive fastlagt principper for mindre udvidelser af forsyningsområdet med områder, der ligger umiddelbart op af det eksisterende forsyningsområde (knopskydninger) Udover de økonomiske aspekter vil der i løbet af 2013/2014 blive arbejdet med en kommunikationsstrategi for tilslutningen af de nye kunder i konverteringsområderne. Konverteringerne af de individuelt forsynede byer forventes igangsat i første halvdel af 2014. For hver enkelt by forventes der afholdt informationsmøder og trykt informationsmateriale, ligesom der vil blive udarbejdet en ny hjemmeside med løbende status om projektet. 3.3.4. Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven Forud for forsyning af nye kunder/nye områder uden for forsyningsområdet udarbejder Varmeforsyningen et projektforslag, der bl.a. omfatter samfunds- og selskabsøkonomiske kalkulationer, så man kan vurdere konsekvenserne ved forskellige varmeforsyningsformer og dermed vurdere, om fjernvarmeforsyning er det optimale, og om der skal stilles særlige vilkår i forbindelse med tilslutning. I særlige tilfælde vil der også blive udarbejdet projektforslag for nye områder inden for det eksisterende forsyningsområde. Det kan f.eks. være ved ændring af grænserne for forsyningsområdet, eller hvis projekterne i kraft af deres størrelse, længden af transmissionsledninger eller lignende kan begrunde behovet for en nærmere undersøgelse. 3.3.5. Tilslutning af lavenergibyggeri Kravene om at reducere energiforbruget i nye bygninger er strammet løbende gennem mange år, og stramningerne forventes ikke at blive mindre fremover med de udfordringer, samfundet står over for på energi- og klimaområdet. De seneste stramninger er sket i Bygningsreglement 2010, der opererer med en standardklasse og to frivillige lavenergiklasser - lavenergiklasse 2015 og lavenergiklasse 2020. Fremtidens bygninger vil således i større og større omfang blive opført som lavenergibyggeri med de udfordringer, det indebærer i forhold til valg af opvarmningsform, idet kommunerne ikke længere har mulighed for at kræve lavenergibygninger tilsluttet de kollektive varmeforsyningssystemer. For det centrale forsyningsområde i Aalborg viser beregninger, at den samfundsøkonomisk bedste løsning stadig er tilslutning til fjernvarmenettet sammenlignet med individuelle varmepumper. Beregningerne for nye udstykningsområder kompliceres imidlertid af den metodefrihed, der gælder i bygningsreglementet ved etablering af nye huse i dag. Opfyldelsen af skærpede energikrav for lavenergiklasserne kan således opfyldes ved yderligere isolering af klimaskærmen, men også i stor udstrækning ved installation af vedvarende energianlæg på bygningen som f.eks. solceller. De økonomiske konsekvenser for bygningsejeren kan således være vanskelige at gennemskue i de konkrete projekter. Situationen kompliceres yderligere af et stigende antal byggefirmaer, der tilbyder totalløsninger, hvor klimaskærmen leveres samlet med integrerede varmepumpe/solpaneler, der efterfølgende kan være vanskelige at modificere til fjernvarmeløsninger. Varmeforsyningens opgave bliver fremover at rådgive bygherrer, arkitekter, entreprenører m.fl. i forhold til valg af varmeforsyningsmedie i forbindelse med planlagt nybyggeri. Denne opgave vil der være særlig fokus på i strategiperioden. Herudover er et af initiativerne i forhold til lavenergibyggeri i Klimastrategien, at mulighederne for at gennemføre undersøgelser og demonstrationsprojekter for effektiv anvendelse af fjernvarme i lavenergibyggeri i fjernvarmeområder analyseres. Varmeforsyningen følger udviklingen i opførelse af lavenergibyggeri i Aalborg Kommune og overvejer løbende mulighederne for eventuelt at indgå i demonstrationsprojekter mv. Side 24 af 59

Varmeforsyningen har gennemført analyser af varmebehovet i nye udstykningsområder, hvor boligerne er opført efter 2010. De første resultater viser, at varmebehovet i bygningerne i gennemsnit ligger 1,5 gange over det forventede forbrug, og at enkelte bygninger bruger mere end tre gange det normerede forbrug. Derudover arbejdes der på Varmeforsyningen med en opdatering af projekteringsgrundlaget for dimensionering af nye stik, således at det er tilpasset de lave varmebehov i byggeriet. 3.4. Markedsforhold 3.4.1. Kundevækst Siden starten i 1954 har Varmeforsyningen haft en konstant årlig vækst i antallet af mulige tilslutninger, og det forventes, at denne vækst fortsætter, mest som en geografisk udvidelse af forsyningsområdet, men stadig også ved en forøget tilslutning af nye og eksisterende bygninger inden for det nuværende forsyningsområde. Tabel 3.4.1 Målerantal, beregningsareal og forbrug, ekskl. Nørresundby, men inkl. de decentrale kraftvarmeværker R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 Aalborg, central kraftv. 31.403 31.708 32.243 32.547 Langholt 333 342 345 346 Grindsted/Uggerhalne 361 366 369 372 Tylstrup 518 524 529 532 Hou 266 268 273 274 Farstrup-Kølby 191 194 192 194 Målere ultimo 33.072 33.402 33.951 34.265 Årlig vækst 361 330 549 314 Beregningsareal - 1.000 m 2 : Aalborg, central kraftv. 10.875 10.997 11.195 11.476 Langholt 51 52 52 53 Grindsted/Uggerhalne 56 57 57 58 Tylstrup 77 79 80 81 Hou 40 41 41 42 Farstrup-Kølby 30 30 30 32 Areal ultimo 11.129 11.256 11.456 11.742 Årlig vækst 149 126 201 286 Salg i 1.000 m 3 : Aalborg, central kraftv. 36.948 34.628 35.194 35.986 Langholt 176 198 194 205 Grindsted/Uggerhalne 218 195 182 202 Tylstrup 254 249 239 256 Hou 119 114 124 124 Farstrup-Kølby 104 104 104 115 Salg i 1.000 m 3 37.817 35.489 36.037 36.889 Nøgletal m 3 /m 2 3,4 3,2 3,1 3,1 Side 25 af 59