Biskoppen over Københavns Stift kbhkm@km.dk Indstillinger i sagen Biskoppen har med brev af 3. april 2013 indstillet, at Sankt Pauls Kirke tages ud af sognekirkelig brug senest pr. 31. december 2013 og folkekirkelig drift pr. 31. december 2014. Provstiudvalget for Holmens og Østerbro Provsti støtter biskoppens indstilling. Menighedsrådet for Sankt Pauls Sogn har på mødet i Kulturministeriet den 21. august 2013 erklæret sig uenig i biskoppens indstilling om, at Sankt Pauls Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Sankt Pauls Kirke er en magistratskirke. Frederiksholms Kanal 21 Postboks 1220 København 2123 K 1015 www.km.dk København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Dato: 13. september 2013 Gældende ret Hjemlen til at lukke en kirke er fastsat i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Det fremgår af bestemmelsen, at Opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af ministeren for ligestilling og kirke. Nedbrydning omfatter både den fysiske tilintetgørelse af en kirke samt nedlæggelse, hvor kirken tages ud af brug som kirke. Den formelle nedlæggelse af en kirke sker i henhold til en retssædvane ved kgl. resolution efter indstilling fra ministeren for ligestilling og kirke. En sag om lukning af en kirke er hidtil begyndt med, at menighedsrådet træffer beslutning om at indstille kirken til lukning. Menighedsrådets beslutning er herefter behandlet i provstiudvalget og hos biskoppen, som på det foreliggende grundlag har udarbejdet en indstilling til ministeren. Det har herefter været de kirkelige myndigheders indstilling, som har dannet grundlag for ministerens indstilling til Dronningen. Der er ingen regler, sædvane eller fortilfælde for en situation, hvor initiativet til at lukke en kirke udspringer af biskoppens ønske, og hvor menighedsrådet er uenig i biskoppens indstilling om lukning af kirken. Menighedsrådet har ingen vetoret i spørgsmålet om lukning af en kirke, da vetoret for menighedsrådet forudsætter, at der er en direkte og utvetydig hjemmel hertil. Dette er ikke tilfældet ved kirkelukninger. Ministeren har derfor mulighed for at lukke en kirke mod menighedsrådets indstilling. Der er imidlertid skabt en tradition for, at et menighedsråd bliver hørt i forskellige sammenhænge, hvilket også er tilfældet i denne sag, jf. nedenfor i afsnittet Den konkrete sag.
I den kirkelige lovgivning er der ikke fastsat regler om, hvordan ministeren skal nå frem til sin beslutning om at indstille til Dronningen, at en kirke skal lukkes, i et tilfælde, hvor der er uenighed mellem menighedsrådet og biskoppen. Side 2 Afgørelsen træffes således på baggrund af ministerens forvaltningsmæssige skøn. Den konkrete sag Biskoppens indstilling i brev af 3. april 2013 Biskoppen indstiller, at Sankt Pauls Kirke tages ud af sognekirkelig brug senest pr. 31. december 2013 og folkekirkelig drift pr. 31. december 2014. Som led i indstillingen har biskoppen fremlagt statistisk materiale for Sankt Pauls Kirke. I sin indstilling sammenholdt med høringsbilag 2 lægger biskoppen vægt på følgende statistiske oplysninger: Folketallet har i perioden fra 1961 til 2011 været konstant faldende. Folketallet er således faldet med i alt 4.476 indbyggere fra 8.819 i 1961 til 4.073 i 2011. Pr. 1. januar 2013 er folketallet på 4.175 indbyggere. I perioden 1998-2011 har der været fald i medlemstallet fra 3.232 i 1998 til 2.742 i 2011. Pr. 1. januar 2013 er medlemstallet 2.736 medlemmer. I 1998 var medlemsprocenten 75 5 %, og i 2001 er den 67 %. Pr. 1. januar 2013 er medlemsprocenten 66 %. I perioden 2006 2011 er medlemsprocenten faldet med 4 %, mens det gennemsnitlige fald i medlemsprocenten både i det tidligere Holmens Provsti og i Københavns kommune ligger på 6 %. Antallet af dåb er i perioden 1961 2011 faldet fra 83 til 21 dåb. Antallet af fødte i sognet var i 2011 56. I perioden 2006 2011 har der i sognet været et fald i dåbsprocenten fra 52 % i 2006 til 38 % i 2011. Den gennemsnitlige dåbsprocent for sognene i det tidligere Holmens Provsti lå i 2011 på 101 %. Det skyldes væsentligst de militære værns tilknytning til henholdsvis Holmens, Kastels og Garnisons kirker. Det samlede antal kirkelige handlinger (vielser/velsignelser og kirkelige begravelser) er i perioden 1961-2011 faldet fra 104 i 1961 til 30 i 2011. Antallet af kirkelige handlinger i sognet (30) ligger under middel både i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (52) og gennemsnittet for sognene i Københavns og Frederiksbergs kommuner (75). Antallet af gudstjenester har i 2011 været 81 med gennemsnitligt 57 deltagere. I forhold til gennemsnittet for provstiets sogne (74) ligger den samlede gudstjenestedeltagelse i sognet under middel, og på middel niveau i forhold til gennemsnittet for alle sogne i Københavns og
Frederiksberg Kommune (61). Fra 2010 til 2011 har der været en gennemsnitlig stigning i deltagerantallet på 9 deltagere pr. gudstjeneste Side 3 Der er afholdt 48 højmesser uden dåb med gennemsnitligt 39 deltagere pr. højmesse. Gudstjenestedeltagelsen ved højmesser uden dåb er under middel i forhold til det gennemsnitlige deltagerantal for sognene i det tidligere Holmens Provsti (53) og i forhold til alle sogne i Københavns (61). Antallet af altergæster har vist en stigende tendens gennem de seneste år. I 2011 var antallet af altergæster i alt 1.684. Uanset den stigende tendens ligger antallet af altergæster i sognet under middel både i forhold til gennemsnittet i provstiets sogne (2.656) og i forhold til gennemsnittet for alle sogne i København (2.584). Der er afholdt 17 kirkekoncerter med gennemsnitligt 103 deltagere. Det gennemsnitlige koncertantal og deltagerantal i provstiet ligger for 2011 på henholdsvis 24 koncerter og 205 deltagere. For sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner er de tilsvarende gennemsnit for 2011 17 koncerter og 100 deltagere Der er gennemført i alt 366 aktiviteter med i gennemsnit 23 deltagere pr. aktivitet. Antallet af aktiviteter i sognegården/kirken (366) ligger over middel både i forhold til gennemsnittet for sognene i provstiet (130) og for sognene i Københavns og Frederiksberg kommuner (199), mens deltagerantallet ligger på middel niveau forhold til provstiets sogne (26) og under middel i forhold til gennemsnittet i Københavns og Frederiksbergs kommuner (32). Det høje antal aktiviteter skyldes bl.a. væresteds- og spejderaktiviteter, der antalsmæssigt står for 34 % af kirkens samlede aktiviteter og for 43 % af det samlede deltagerantal ved sognets aktiviteter. For 2010 er driftsudgiften pr. medlem i Sankt Pauls Kirke (1.967 kr.) lavere end den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem i sognene i det tidligere Holmens Provsti (3.148 kr.) og lidt højere end den gennemsnitlige driftsudgift pr. medlem for samtlige sogne i Københavns og Frederiksbergs kommuner (1.165 kr.). Det fremgår, at der i sognets samlede driftsudgifter for 2010 indgår et beløb på 2 mio. kr., der er tilbageført til provstiet til brug for istandsættelse af Frederikskirkens kuppel. Den reelle driftsudgift andrager herefter 1.238 kr. pr. medlem i 2010. Denne omstændighed blev fremdraget under et møde med biskoppen vedrørende Høringsbilagene. Biskoppen henviser til, at det nye menighedsråd er gået meget konstruktivt ind i en drøftelse af det fremlagte forslag om at tage Skt. Pauls Kirke ud af folkekirkelig brug, og menighedsrådet har således fremlagt en plan for, hvorledes afviklingen af Skt. Pauls Kirke og sogn kan forløbe. Samtidig har menighedsrådet fremlagt en række forslag til den fremtidige anvendelse af Skt. Pauls Kirke. Forslag som menighedsrådet imidlertid ønsker yderligere tid til at undersøge og gennemføre inden for en nærmere angiven tidshorisont.
Biskoppen peger, med henvisning til den fremlagte statistik, på, at der er tale om et sogn med et fortsat faldende medlemstal, en fortsat dalende medlemsprocent samt en behersket tilslutning til kirkens kerneydelser: gudstjenester og kirkelige handlinger. Endvidere er der en behersket tilslutning til sognets andre aktiviteter i kirke og sognegård. Side 4 Sognets hjemmeside tegner, efter biskoppens opfattelse, samtidig et billede af et almindeligt arbejdende folkekirkeligt sogn år 2012. Der er således efter biskoppens opfattelse ikke tale om et sogn eller en menighed med en særlig profil, som alene af denne grund kan begrunde en opretholdelse af kirken og sognet. Biskoppen anfører videre, at det ikke er alle aktiviteter, der finder sted i regi af menighedsråd eller menighedspleje, og at det ikke er en opgave for den kirkelige ligning i København at sikre udefra kommende aktiviteter (hvor gode disse end måtte være) gode lokalefaciliteter. Høring af menighedsrådet Menighedsrådet for Sankt Pauls Sogn er imod, at Sankt Pauls Kirke tages ud af folkekirkelig brug, og menighedsrådet har tilkendegivet på et møde med mig den 21. august 2013, at rådet ikke ønsker kirken taget ud af brug, jf. nedenfor. Menighedsrådet er blevet inddraget i sagen både i forbindelse med høringen om debatoplægget og i forbindelse med høringen om høringsbilag 1 og 2. Høring vedr. debatoplægget Stiftsrådet fremlagde i april 2012 et debatoplæg for bispeembedet med forslag om, at i alt 17 kirker skulle tages ud af folkekirkelig brug i København og Frederiksberg kommuner dels for kunne imødekomme fremtidens krav til folkekirken, dels for at reducere udgifterne til folkekirken i de to kommuner. Bispeembedet tilsluttede sig debatoplæggets forslag, og debatoplægget blev herefter udsendt til de berørte kirker, menighedsråd og præster den 20. april 2012 med mulighed for afgivelse af bemærkninger inden den 15. juni 2012. Det fremgår af debatoplægget, at allerede tilbage i 1970 erne blev det foreslået, at kirken blev taget ud af brug. Dels var der og er der i området en kirketæthed, som tilsagde og tilsiger denne nødvendighed. Dels havde det kirkelige liv i nogle år lidt under, at mennesker søgte og søger andre steder hen. Det er ikke alene tradition, men det er fortsat sådan, at Nyboders befolkning søger til Holmens Kirke. Der er ikke mange aktiviteter i kirken og i sognet i det hele taget, og deltagelsen er i øvrigt, i lyset af sognets størrelse, begrænset. Gudstjenestedeltagelsen er ligeledes meget behersket. I de to foregående menighedsrådsperioder har der været vanskeligheder med at samle opbakning til menighedsrådsarbejdet, og allerede i midten af menighedsrådsperioden har det snarere været reglen end undtagelsen, at menighedsrådet har fået dispensation til at fortsætte arbejdet uden suppleringsvalg på trods af, at der ikke var flere suppleanter, og at rådet ikke var fuldtalligt.
Med brev af 10. juni 2012 har menighedsrådet afgivet bemærkninger (fremsendt med brev af 12. juni 2012) til debatoplægget, og rådet tilkendegiver her, at rådet ikke finder, at kirken bør lukkes, og rådet mener, at henvisning til 1970 erne er uden mening. Menighedsrådet henviser til, at Københavns Stift i 1993 godkendte en gennemgribende renovering af kirken, og at planerne tilbage fra 1970 erne derfor må være uden betydning. Side 5 Rådet anfører, at der er sket en ændring i den beboermæssige sammensætning i Nyboder, da beboerne ikke længere primært er ansatte i Flåden, men også ansatte i Hæren og Flyvevåbenet, og der er ligeledes åbnet op for, at civile også kan bebo husene i Nyboder. Det er derfor, ifølge menighedsrådet, ikke i sammen omfang som tidligere Holmens Kirke, beboerne orienterer sig imod. Biskoppen henviser her til, at Forsvarets Boligkontor oplyser, at 2/3 af boligerne i Nyboder bebos af officerselever, som beboer husene i 4-6 år. Eleverne kommer fra hele landet, og en del af dem benytter hjemsognets kirke til kirkelige handlinger eller søger til de kirker, der er knyttet de forskellige værn. Til sammenligning har der været dels 79 og 87 dåb, dels 91 og 82 kirkelige handlinger i henholdsvis Holmens Kirke og Kastels Kirke. Menighedsrådet anfører endvidere, at medlemsprocenten er høj i forhold til de andre kirker i provstiet. Biskoppen bemærker til dette, at medlemsprocenten er faldende fra 71 % til 67 %, og at forventningen er, at medlemsandelen i løbet af nogle år vil komme under 60 % for de fleste sogne i provstiet og under 50 % i København generelt. Menighedsrådet finder ikke, at bemærkningerne i debatoplægget om aktivitetsniveauet er veldokumenteret, og rådet peger på, at der foregår en lang række aktiviteter i regi af kirken. Nogle aktiviteter finder sted i regi af menighedsplejen, og andre arrangeres af menighedsrådet. Hertil kommer nogle aktiviteter, som (blot) har til huse i kirken. Der er bl.a. tale om kirkemusikalske aktiviteter målrettet børn og unge, legestue, spirekor, morgensang, studiekreds, besøgstjenesten, kirken huser den islandske menighed, foredrag og koncerter. Rådet oplyser, at kirken er solidt forankret i lokalsamfundet, og da det i 2007 blev drøftet, om kirken skulle lukkes, var alle sognets beboere enige om, at det skulle den ikke. Menighedsrådets bemærkninger til høringsbilag 1 og 2 I forlængelse heraf udarbejdede bispeembedet et høringsmateriale, som blev udsendt til menighedsrådene den 9. november 2012 med frist for afgivelse af høringssvar den 16. januar 2013. Høringsmaterialet var opdelt i 2 dele bestående dels af en generel beskrivelse af den demografiske udvikling i København og på Frederiksberg, udviklingen i medlems- og dåbsprocenten, en vision for Københavns Stift samt redegørelse for den anvendte model til analyse af den enkelte kirke (høringsbilag 1), dels en konkret gennemgang af den enkelte kirke ud fra den anvendte analysemodel og afsluttende med bispeembedets bemærkninger til menighedsrådets svar på debatoplægget (Høringsbilag 2)
I biskoppens kommentar til menighedsrådets høringssvar på debatoplægget i høringsbilag 2 anfører han bl.a. med henvisning til de statistiske oplysninger, at det gudstjenesteliv, de kirkelige handlinger og de kirkelige aktiviteter, der er ved kirken, efter hans opfattelse ikke kvalificerer kirken frem for andre til at fortsætte som kirke. Side 6 Biskoppen anerkender det børnearbejde, der gennem en årrække har været ved Skt. Pauls Kirke, og deler i øvrigt menighedsrådets opfattelse af, at det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at etablere den gode forbindelse mellem børnefamilierne og folkekirken. Ligeledes anerkender biskoppen det musikliv, der udfolder sig ved kirken. Han finder imidlertid på baggrund af oplysninger fra sognets hjemmeside om aktiviteter, at der er tale om relativt få aktiviteter, som fremføres som begrundelse for opretholdelse af Skt. Pauls Kirke samtidig med, at en række at aktiviteterne ikke foregår i menighedsrådets regi. Biskoppen nævner, at der i menighedsrådets høringssvar nævnes en række udefra kommende aktiviteter, der ikke er under menighedsrådet eller menighedsplejen, men som alene har til huse i kirken. Biskoppen finder det glædeligt, at kirken har haft et godt samarbejde med de pågældende, men finder samtidig, at det ikke bør være en opgave for den kirkelige ligning i Københavns kommune at opretholde driften af en kirkebygning for at sikre udefra kommende kor og orkestre gode øvemuligheder, heller ikke selv om de i et vist omfang medvirer ved bl.a. en række af kirkens gudstjenester. Menighedsrådet oplyser med brev af 14. januar 2013 som svar på Høringsbilag 1 og 2, at det er et nyvalgt menighedsråd med ny formand og næstformand, der har overtaget sagen. Rådet anfører, at man savner en konkret anvisning for, hvordan sognets aktiviteter i givet fald skal afvikles. Menighedsrådet anfører, at rådet ikke er sikker på, at netop nedlæggelsen af sogne er den bedste løsning på Københavns Stifts fremtidige økonomiske udfordringer, og ligesom de mange forrige menighedsråd ville man foretrække at fortsætte som et selvstændigt sogn i godt samarbejde med områdets øvrige sogne. Menighedsrådet konstaterer herefter, at beslutningen om kirkelukninger er den løsning, man har lagt sig fast på i stiftet, skønt det rent juridisk er uafklaret i den nuværende lovgivning, hvem der reelt har kompetencen til at træffe beslutning om at lukke en kirke. Menighedsrådet oplyser herefter, at man modstræbende men konstruktivt accepterer, at sognet skal afvikles så vores kirkebygning kan afhændes. Menighedsrådet oplyser, at man ikke ønsker at indgå i en diskussion for/imod, når stiftet har lagt sig fast på en løsning, men rådet ønsker at medvirke og fremlægger en plan for afvikling af kirken, sådan at denne tages ud af brug, men at der samtidig arbejdes for en videreførelse af bygningen som kirke i en særlig organisatorisk ramme uden for folkekirkelig sammenhæng. Biskoppen bemærker, at han finder menighedsrådets tilgang til den foreliggende situation meget positiv og konstruktiv.
Biskoppen henviser til, at det nye menighedsråd er gået meget konstruktivt ind i en drøftelse af det fremlagte forslag om at tage Skt. Pauls Kirke ud af folkekirkelig brug, og menighedsrådet har således fremlagt en plan for, hvorledes afviklingen af Skt. Pauls Kirke og sogn kan forløbe. Samtidig har menighedsrådet fremlagt en række forslag til den fremtidige anvendelse af Skt. Pauls Kirke. Forslag, som menighedsrådet imidlertid ønsker yderligere tid til at undersøge og gennemføre inden for en nærmere angiven tidshorisont. Side 7 Menighedsrådet finder, at den af biskoppen fastsatte tidshorisont er uforsvarlig, og rådet finder ikke, at aktiviteterne kan afvikles forsvarligt på så kort tid. Rådet oplyser, at der er stor samarbejdsvilje i nabosognene, men at rådet helst ikke ser, at sognet lægges sammen med ét nabosogn, men gerne ser, at aktiviteterne bliver integreret i flere af nabokirkerne. Rådet henviser til et bredere sognesamarbejde mellem kirkerne, eventuelt oprettelsen af et storsogn. Biskoppen bemærker hertil, at han kan tilslutte sig menighedsrådets opfattelse, da han lægger stor vægt på, at aktiviteterne kan videreføres som en del af sogneaktiviteter i nye sognesammenhænge, men ikke i et storsogn. Rådet anmoder om tid til yderligere afklaring og afvikling. Rådet har udarbejdet en forholdsvis detaljeret procesplan for kirkens aktiviteter og overgang til nye forhold med en tidshorisont på op til 24 måneder. Menighedsrådet ser gerne, at der oprettes en selvejende fond, der kan overtage bygningen, og rådet stiler mod tre formål: et kirkeligt (det er her menighedsrådets vision at samle de grønlandske, den færøske og den islandske menighed i et Nordatlantens kirkehus, evt. sammen med en eller flere migrantmenigheder), et kulturelt og et folkeligt. Biskoppen tilslutter sig dette forslag. Menighedsrådet oplyser, at rådet arbejder med muligheden for at huse Sankt Andreas Kirkes samling af orgler. I forhold til det folkelige skal dette sikre den lokale forankring med karakter af et almindeligt forsamlingshus (hvilket biskoppen her bemærker, giver anledning til overvejelser om forholdet mellem kirkelige og ikke kirkelige aktiviteter). Menighedsrådet har udarbejdet en procesplan for kirkens aktiviteter og overgang til nye forhold med en tidshorisont på op til 24 måneder. I denne forbindelse gør menighedsrådet sig nogle overvejelser om, hvordan sognebørn sikres kirkelig betjening i en ny sognesammenhæng, og om i hvilket tidsforløb gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter skal afvikles. Biskoppen foreslår, at sognet lægges sammen med Frederiks Sogn, pga. den geografiske udstrækning og placering. Biskoppen oplyser, at indstilling herom vil blive fremsendt til ministeriet. Udtalelse fra provstiudvalget for Holmens og Østerbro Provsti Provstiudvalget for Holmens og Østerbro Provsti oplyser med brev af 16. januar 2013, at man på det foreliggende ufuldkomne grundlag ikke har indvendin-
ger mod, at kirken lukkes. Provstiudvalget anerkender, at der er et behov for ændringer i den kirkelige struktur, og finder, at forskelligheden er en styrke for kirkelivet i København, og beslutningen om, hvorvidt en kirke skal tages ud af drift, må bero på en vurdering af, hvordan en lukning vil påvirke kirkelivet i kommunen og i de pågældende kirkers nærområde. Side 8 Sankt Pauls Kirke indtager efter provstiudvalgets opfattelse ikke en særstilling, når det drejer sig om den aktuelle situation for sognene i København, men kirken er karakteriseret ved at have mange aktiviteter ved siden af de kirkelige kerneydelser og er central for et rigt menighedsliv. Provstiudvalget anfører, at udvalget savner en analyse af, hvad der sker, når kirker lukkes, og en konkret vurdering af tabet i de kirkelige aktiviteter ved en lukning. Biskoppen bemærker hertil, at afstandene mellem kirkerne på Østerbro er meget korte, og at det ikke vil påvirke kirkelivet i kommunerne væsentligt, at menigheden ved de kirker, der er udpeget til lukning, skal søge til nabokirkerne. Møde mellem menighedsrådet og kulturministeren Som led i sagens behandling blev der den 21. august 2013 afholdt et møde mellem menighedsrådet og kulturministeren. På mødet tilkendegav menighedsrådet, at menighedsrådet ikke ønsker Sankt Pauls Kirke taget ud af brug som kirke. Menighedsrådet begrundede på mødet, hvorfor rådet finder, at Sankt Pauls Kirke ikke skal tages ud af brug som kirke. Menighedsrådets orienterede om kirkens profil som folkets kirke og opregnede de forskellige tilbud, kirken har, herunder hvilke tanker menighedsrådet har for kirken. Menighedsrådet understregede, at kirken har særlige sociale aktiviteter og aktiviteter i forhold til børn og familier, som de øvrige kirker i området ikke har. Menighedsrådet gav endvidere udtryk for, at rådet pga. biskoppens indstilling om lukning har følt sig hæmmet i det daglige arbejde med udviklingen af det kirkelige liv. Endelig oplyste menighedsrådet, at såfremt kirken skal lukkes, så ønsker rådet at blive inddraget så meget som muligt i processen i forhold til de tiltag, der skal iværksættes af hensyn til sognets beboere. Ministerens afgørelse Som redegjort for under afsnittet om regelgrundlaget, er det ministeren, der har kompetence til at beslutte, at en kirke skal tages ud af brug som kirke. Der er imidlertid ikke i 2, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastsat bestemmelser, som angiver, hvilke kriterier der kan tillægges vægt, og hvilke begrundelser der kan eller skal inddrages i en kirkelukningssag, hvor der er uenighed mellem biskoppen og et menighedsråd.
Hidtil er ønsket om at lukke den lokale kirke typisk udsprunget fra menighedsrådet og menigheden selv, ud fra en erkendelse af, at kirkelivet er udfordret, at der ikke længere eksisterer et befolkningsmæssigt grundlag for at opretholde kirken, at kirken ikke længere opfylder kravene til det, der er behov for lokalt i sognet, at kirken ikke bliver brugt i det omfang, som må forudsættes m.v. Side 9 Der har således ikke i perioden siden oprettelsen af de første menighedsråd i 1903 været tilfælde, hvor der er blevet lukket kirker imod et menighedsråds vilje. Dette er i god harmoni med den centrale rolle, menighedsrådet er tillagt i den kirkelige lovgivning som ansvarlig for styringen af sognets kirkelige og administrative anliggender. Det er derfor min opfattelse, at der bør foreligge særdeles stærke og vægtige argumenter og hensyn for at gå imod et menighedsråd, som ikke ønsker kirken lukket, idet menighedsrådet har denne helt centrale rolle i folkekirken, som en kerne i hele det folkekirkelige demokrati og system som sådan. Det er menighedsrådet, der lovgivningsmæssigt har fået til opgave at skabe det gode kirkelige liv i sognet. Det er i forlængelse heraf min vurdering, at der skal foreligge et ganske særligt og utvetydigt grundlag for, at en kirke kan tages ud af brug, når menighedsrådet modsætter sig dette. Biskoppen anvender som en del af sit beslutningsgrundlag dels sin vision og dels ti parametre i forhold til: lokalhistoriske forhold, sognets oprettelse, kirkebygningen, sognets historie, statistik og økonomi, sognets rolle i lokalsamfundet, samarbejder med nabosogne m.fl., særlige kirkelige eller/og kulturelle opgaver, ejerforhold samt det fremtidige kirkeliv og den gejstlige betjening. Som begrundelse for at tage kirker ud af brug i Københavns Stift henviser biskoppen overordnet til ændrede demografiske og økonomiske forhold, herunder hensynet til at kunne frigive midler til at bygge kirker i nye områder, hvor der forventes befolkningstilvækst m.v. De argumenter, som biskoppen anvender i forhold til, at det nu er nødvendigt at lukke kirker i København, er, at en meget stor andel af bybefolkningen ikke har noget tilhørsforhold til folkekirken, at folkekirkemedlemsprocenten for København er markant lavere end i resten af landet, og at bybefolkningen snarere føler sig knyttet til en bydel fremfor et sogn. Hertil kommer, at det på sigt af biskoppen vurderes nødvendigt at opføre nye kirker i de store byudviklingsområder i Sydhavn, Nordhavn og Ørestad. En nedlæggelse af eksisterende kirker vurderes derfor af biskoppen at være nødvendig for at kunne opføre nye kirker i de nævnte byudviklingsområder. Det er min vurdering, at ovennævnte parametre generelt kan karakteriseres som saglige og lovlige kriterier. Det er afgørende, at menighedsrådet for Sankt Pauls Sogn har været bekendt med de konkrete kriterier, hvilket jeg ud fra sagens oplysning må lægge til grund, at menighedsrådet har. Jeg er endvidere enig med biskoppen i, at det primære og bærende for folkekirken som sådan er gudstjenesterne og de kirkelige handlinger (kerneydelserne). Kerneydelserne og opbakningen/tilslutningen hertil vil efter min vurdering kunne indgå som kriterier i forhold til henholdsvis at lukke eller opret-
holde en kirke. En kirke med et minimum antal kerneydelser bør således ikke kunne opretholdes alene med henvisning til, at aktiviteter forbundet med lokaleudlejning, udlån af kirkerummet til koncerter, som øvelokale pga. akustiske forhold, central beliggenhed m.v. ligger på et højt niveau. Det er kerneydelserne, som er omdrejningspunktet i folkekirken. Side 10 Jeg anerkender således den af biskoppen foretagne statistiske undersøgelse af det faktiske kirkelige liv i Sankt Pauls Sogn og deler biskoppens opfattelse af, at det kirkelige liv i sognet er udfordret. Det må imidlertid lægges til grund, at selvom de kirkelige aktiviteter i Sankt Pauls Kirke på en række parametre ligger under gennemsnittet for provstiet og kommunen, er der dog et vist kirkeligt liv i sognet. I forhold til de af biskoppen anførte overordnede økonomiske argumenter er det min vurdering, at det i denne sammenhæng bør overvejes, om de økonomiske udfordringer i stiftet nødvendigvis løses bedst med lukning af et antal kirker, eller om de ønskede besparelser kan opnås på anden vis, fx ved at effektivisere på andre områder. Jeg finder det således ikke tilstrækkeligt godtgjort i sagen, at mindre indgribende tiltag (fx forskellige typer af effektiviseringer og generelle besparelser på driften) ikke vil kunne have den samme økonomiske effekt som lukning af kirker. Hertil kommer, at ingen af de nævnte byudviklingsområder er udbyggede endnu, og at tidshorisonten i forhold til nybyggeri af kirker derfor kan have en vis længde. Der er således efter min vurdering ikke den fornødne nødvendige sammenhæng og proportionalitet mellem lukning af Sankt Pauls Kirke og biskoppens ønske om at frigøre økonomiske midler til at foretage nyt kirkebyggeri i stiftet og jeg finder på den baggrund ikke, at dette økonomiske argument kan tillægges afgørende betydning for sagen. Når biskoppen anvender statistiske oplysninger i forhold til de kirker, som han ønsker lukket, er det væsentligt, at oplysningerne kan danne baggrund for en sammenligning med kirker, som kan karakteriseres som sammenlignelige, for at der herved skabes et sagligt og gennemsigtigt beslutningsgrundlag. Det spiller således en afgørende rolle, om der i den konkrete sag kan siges at foreligge et fuldstændigt sammenligningsgrundlag mellem Sankt Pauls Kirke og de andre kirker i Københavns Stift. De statistiske oplysninger, som er fremlagt af biskoppen, viser, at Sankt Pauls Sogn har et udfordret kirkeliv, men det er ikke muligt ud fra de af biskoppen fremlagte statistiske oplysninger at sammenligne Sankt Pauls Sogn med andre sogne, hvor kirken ikke indstilles til lukning, idet biskoppen alene har valgt at fremlægge statistiske oplysninger for de kirker, som er udpeget til lukning holdt op imod gennemsnittet for sognene i provstiet og gennemsnittet for sognene i Københavns og Frederiksberg kommune. Det er derfor ikke muligt i sagen at vurdere, om Sankt Pauls Kirke har et væsentligt svagere kirkeligt liv end kirker, der ikke indstilles til lukning. Efter min vurdering kommer der herved til at mangle det nødvendige sammenligningsgrundlag, som ville have været til stede, hvis det var muligt at se statistiske oplysninger om alle kirkerne. Jeg finder på denne baggrund, at biskoppen med det
fremlagte statistiske materiale ikke har skabt et nødvendigt sammenligningsgrundlag, som i tilstrækkelig grad godtgør, at netop Sankt Pauls Kirke bør lukkes. Side 11 Jeg finder herefter ud fra en samlet bedømmelse, herunder forvaltningsretlige proportionalitetsprincipper og lighedsbetragtninger ikke at kunne tiltræde biskoppens indstilling om, at Sankt Pauls Kirke tages ud af folkekirkelig drift. Med venlig hilsen Marianne Jelved /Liselotte Hartman Schöbel fuldmægtig Kopi til: Menighedsrådet for Skt. Pauls Sogn Provstiudvalget for Holmens og Østerbro Provsti