Ligestillingsarbejdsgruppens forslag til prioritering af indsatser på baggrund af høringsrunden

Relaterede dokumenter
Oversigtsnotat: Initiativer der har til formål at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse

Ligestillingsarbejdsgruppen

Høringssvar rapport fra arbejdsgruppen om ligestilling

Forslag til særlige udvalg for

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Arbejdsgruppe vedr. ligestilling

Justeret forslag til ny organisering pr. 1. januar 2016 af Sundhedsbrugerrådet i Region Syddanmark (det somatiske sundhedsvæsen)

Høringsvar til praksisplanen

Sundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj

Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018.

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Indsatsområder på sundhedsområdet i 2018.

Forslag til kommissorium for styregruppen vedr. regional fødeplan

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Visioner for Sundhedsaftalen

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Sundhedsaftale

Oplæg om etablering af indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Møde i Følgegruppe for Genoptræning og Rehabilitering

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Ligestillingsarbejdsgruppen

Projekt Kronikerkoordinator.

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Møde i Følgegruppen for behandling og pleje

SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR. 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.:

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Ulighed i sundhed. Bidrag til rapport. Sundhed på tværs af køn, alder og uddannelse. Notat

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Forslag til udvalgsstrukturer

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

SUNDHEDSAFTALE

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Den nære psykiatri i Midtjylland

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Referat

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Følgegruppen for behandling og pleje Oversigts- og prioriteringsskema

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Ligestillingspolitik

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning

Kontaktforum for Handicap

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedspolitisk Dialogforum

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Opfølgning på Sundhedsaftalen på psykiatriområdet

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops

Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Psykiatri- og socialområdet

Kommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland

PSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017

Notat. Københavns Kommunes høringssvar på Region Hovedstadens plan Sammen om psykiatriens udvikling Treårsplan

Notat om debatoplæg fra Danske Regioner - status for Region Sjælland

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Transkript:

Område: Råds- og direktionssekretariatet Afdeling: Råds- og direktionssekretariatet Journal nr.: 10/17873 Dato: 26. januar 2012 Udarbejdet af: Hanne Damm/Ida Neermark E-mail: Hanne.Damm@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631106 Notat Ligestillingsarbejdsgruppens forslag til prioritering af indsatser på baggrund af høringsrunden Ligestillingsarbejdsgruppens rapport har været i høring i perioden fra den 9. november 2011 til den 2. januar 2012. Der er indkommet 18 høringssvar. Opsummering af høringssvarene er vedlagt som selvstændigt notat. Regionsrådet besluttede på møde den 24. oktober 2011, at arbejdsgruppen på baggrund af de indkomne høringssvar skal udarbejde et forslag til prioritering af de foreslåede indsatser. Alle rapportens anbefalinger skal støtte og inspirere ligestillingsarbejdet i regionen, men på baggrund af de indkomne høringssvar er det vurderingen, at de nedenfor nævnte indsatser prioriteres i det kommende arbejde. I det følgende beskrives de initiativer, som foreslås prioriteret. Ved iværksættelse af disse initiativer vil der blive sat fokus på nogle områder, som kan styrke ligestilling og som ikke i særlig grad er dækket ind af eksisterende initiativer. Nedenstående forslag indeholder en beskrivelse af baggrunden for hvert enkelt initiativ samt enkelte relevante bemærkninger fra høringen og forslag til opfølgning: Ulighed i sundhed Forebyggende helbredsundersøgelser På baggrund af høringsrunden foreslås, at der arbejdes videre med indsatsen om forebyggende helbredsundersøgelser, som arbejdsgruppen har foreslået i sin rapport: Sammen med praktiserende læger og kommuner igangsættes forsøg, der skal belyse potentialet i forebyggende helbredsundersøgelser bl.a. med fokus på at kompensere for ulighed i sundhed. Målet er at fokusere indsatsen mod den del af befolkningen, der har det største behov og som måske ikke selv henvender sig til lægen, herunder et fokus på at indrette almen praksis på en måde, så mænd i højere grad finder det naturligt at henvende sig til lægen. Indsatsen vil således indebære screening/stratificering af patienter i forhold til risikofaktorer.

Det foreslås således, at der sammen med praktiserende læger og kommuner arbejdes på at igangsætte et projekt, der skal belyse potentialet i forebyggende helbredsundersøgelser. Med indsatsen forventes på sigt som minimum en omkostningsneutral indsats. Igangsættelse af projektet vil medføre forøgede udgifter, men på længere sigt forventes et mindre træk på sundhedsvæsenet. Projektet forventes at resultere i en øget middellevetid blandt de deltagende personer, en effektiv anvendelse af personaleressourcer samt forbedrede samarbejdsrelationer mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner. Indsatsen skal fokusere på at opspore de rette risikopatienter i almen praksis og behandle dem her eller henvise dem til tilbud i kommunalt regi eller behandling på sygehus. Omdrejningspunktet for indsatsen er de praktiserende læger, og de praktiserende læger skal kunne henvise patienter til kommunerne til eksempelvis livsstilstilbud og patientskoler. Forudsætningen herfor er et smidigt samarbejde, veletablerede tilbud og effektive henvisningsprocedurer. : Det foreslås, at regionsrådet anmoder Sundhedssamordningsudvalget om at udarbejde et forslag til konkretisering af indsatsen samt forslag til finansiering af projektet. Forslaget forelægges regionsrådet til godkendelse. I arbejdet med at udarbejde forslag til konkretisering, anmodes Sundhedssamordningsudvalget om at inddrage Sundhedskoordinationsudvalget og Samarbejdsudvalget for almen praksis. Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Der er i flere høringssvar peget på arbejdsgruppens forslag om at gøre en særlig indsats for etniske minoriteter med særligt komplekse sygdomsbilleder. Arbejdsgruppen har i rapporten bl.a. peget på følgende indsats: Etniske minoriteter Understøtte videndeling på området, bl.a. ved at udbrede erfaringer og viden genereret på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH til øvrige sygehuse, almen praksis og kommuner i regionen. Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital arbejder med indvandrere med særligt komplekse sygdomsbilleder. Klinikken varetager udredning og koordinering i forhold til bl.a. flygtninge og indvandrere med særligt komplekse sygdomsbilleder, hvor udredningen har været vanskelig. Patientgruppen består af bl.a. flygtninge og indvandrere, der ofte er præget af både fysiske og psykiske lidelser. I nogle tilfælde er dette sygdomsbillede blandt andet en konsekvens af traumer, der udspringer af tortur eller lignende omstændigheder. Det skal understreges, at det drejer sig om en mindre gruppe af personer med anden etnisk baggrund, idet det alene er de personer, der har de særlige komplekse probemstillinger, bl.a. som følge af tortur og forfølgelse. Side 2 af 7

Problemet i forhold til denne gruppe er, at sundhedsvæsenet har en meget specialiseret struktur, som gør det svært at håndtere diffuse og komplekse sygdomsbilleder, hvor diagnosticering er kompleks, og hvor tværfaglig tilgang og øget tid er en forudsætning for succesfuld behandling. En risiko er her, at patienten bliver kastebold mellem kommune, almen praksis og sygehusafdelinger. Indvandrermedicinsk klinik på OUH er den eneste afdeling i regionen, som har denne kompetence. Det foreslås derfor, at arbejdsgruppens forlag om at udbrede erfaringer og viden genereret på Indvandrermedicinsk klinik prioriteres med henblik på udbredelse af erfaringer og viden til alle regionens sygehusenheder. Det foreslås, at regionsrådet anmoder sundhedsudvalget om at udarbejde et forslag til, hvordan erfaringerne og viden fra Indvandrermedicinsk Klinik på OUH udbredes til regionens øvrige sygehusenheder, samt hvordan viden herom udbredes til almen praksis og kommuner i regionen. Fokus på somatisk sygdom for personer med psykisk sygdom Ligestillingsarbejdsgruppens rapport indeholder en række initiativer, der har til formål at nedbringe overdødeligheden hos mennesker med en sindslidelse ved at sætte fokus på de somatiske sygdomme, som ofte bliver overset i hos denne gruppe. Initiativerne er: At der laves konkrete aftaler omkring samarbejdet mellem somatik og psykiatri for patienter med samtidig psykisk og somatisk sygdom. Det anbefales at der laves en audit omkring patientforløb for patienter med samtidig psykisk og somatisk sygdom. Med udgangspunkt i denne audit i værksættes relevante initiativer, herunder samarbejdsaftaler mellem somatik og psykiatri. At medarbejdere i eksempelvis opsøgende psykose teams, i et tæt samarbejde med kommunernes socialpsykiatri og praktiserende læge, har et vedvarende fokus på den somatiske helbredstilstand. At de praktiserende læger, der er eksperter i at behandle livsstilssygdomme, inddrages yderligere. De praktiserende læger har stor erfaring med behandling af livsstilssygdomme. Derfor er der et behov for at undersøge og bruge de muligheder, der er i de nye overenskomster på almenlægeområdet, for at de praktiserende læger eksempelvis får en mere opsøgende rolle i forhold til de mennesker, der er hårdest ramt af samtidig psykisk og somatisk sygdom. Flere høringsparter har i deres høringssvar angivet, at dette område er vigtigt at prioritere. I høringsprocessen er der endvidere peget på følgende: - Det er vigtigt, at den enkelte person med en sindslidelse får redskaberne til at tage vare på sin egen sundhed, da egenomsorgsevnen for mennesker med en psykisk lidelse ofte er nedsat. - Der bør allerede ved udredningen af patienten fokuseres på den samlede sygdomstilstand i stedet for på et tidligt tidspunkt at opfatte borgeren som psykiatrisk eller somatisk patient. Side 3 af 7

Det foreslås, at de nævnte initiativer med fokus på somatisk sygdom for personer med psykisk sygdom prioriteres. Der er i forbindelse med de indgåede sundhedsafteler mellem Region Syddanmark og kommunerne i nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der har til opgave at lave en strategi for at forebygge og behandle livsstilsygdomme hos mennesker med en sindslidelse. Arbejdsgruppen vil have fokus på de temaer som ligestillingsarbejdsgruppen ridser op i sine anbefalinger. I arbejdsgruppen deltager bl.a. repræsentanter Region Syddanmark, kommunerne i regionen, praktisereinde læger, repræsentanter fra de somatiske sygehuse og psykiatrien. Det foreslås, at regionsrådet anmoder psykiatriudvalget om at følge arbejdet i den tværsektorielle arbejdsgruppe. Herunder foreslås det, at regionsrådet anmoder psykiatriudvalget om at drøfte problemstillingen, herunder, om der bør sættes yderligere tiltag i værk. Disse forslag forelægges regionsrådet til godkendelse. Uddannelsesudfordringen Der er stor forskel på uddannelsesniveauet i regionen. Dette er på tværs af bl.a. køn, etnicitet og social baggrund, og på hvilke typer uddannelser, henholdsvis drenge og piger vælger. Hertil kommer, at der er stor forskel på tilgængeligheden til uddannelser rundt i regionen, hvor man i nogle områder af regionen oplever store afstande til den ønskede uddannelse. Undersøgelser har vist, at de kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en uddannelse, samtidigt er de kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. Arbejdsgruppen er i den forbindelse fremkommet med følgende anbefaling: At regionsrådet opfordrer trafikselskaberne til at sikre busruter til elever på uddannelsesinstitutioner. På baggrund af de indkomne høringssvar, foreslås det, at denne indsats prioriteres. I forbindelse med høringsprocessen er der kommet følgende supplerende forslag i forhold til emnet: - Indsatsen i forhold til offentlig transport vil også øge funktionshæmmedes mulighed for at deltage i uddannelserne. - Forskellige nye læringsformer som Parallel Pædagogik og Blended Learning (forskellige former for fjernundervisning) bidrager til, at sikre undervisning til unge, der ellers ikke ville have deltaget i undervisningen. Side 4 af 7

Arbejdsgruppen ønsker at der prioriteres en indsats for at unge i udkantsområderne får lettere adgang til en uddannelse. Dels i form af bedre bustransport til uddannelsesinstitutioner og dels at moderne muligheder for fjernundervisning opprioriteres. Det foreslås, at regionsrådet anmoder Udvalget for Regional Udvikling om at der sker en opprioritering af indsatsen om at sikre busruter til elever på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med en kommende revision af principperne for regionale busser. Det foreslås endvidere, at regionsrådet anmoder styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale om at arbejde for flere tilbud om fjernundervisning med udgangspunkt i ny teknologi, således, at unge bosiddende i udkantsområderne har lettere adgang til en uddannelse end i dag. Herudover bør overvejes mulighederne for kostafdelinger på uddannelsesinstitutioner. Mænd i omsorgsfag Høringen over ligestillingsrapporten peger på, at flere høringsparter finder det relevant at prioritere initiativet om at få flere mænd i omsorgs- og velfærdsjob. Initiativet er i ligestillingsarbejdsgruppens rapport formuleret således: Regionsrådet kan forsøge at påvirke samarbejdsparter, fx via medlemskab af bestyrelser på blandt andet uddannelsesinstitutioner, til at have fokus på at tiltrække og fastholde mænd til omsorgs- og velfærdsuddannelserne. Ved rekruttering til omsorgs- og velfærdsjob i Region Syddanmark kan fokus øges på, hvordan stillingsannoncer og jobindhold målrettes, så de tiltrækker flere mænd, og om der på de pt. kvindedominerede arbejdspladser kan iværksættes initiativer, som gør det til et mere attraktivt sted for mændene at arbejde, eksempelvis etablering af mandlige netværk. Region Syddanmark anerkender vigtigheden af mangfoldighed, og ser forskelle som en styrke og aktiv ressource. Region Syddanmark som arbejdsplads har mange beskæftigede inden for omsorgs- og velfærdsområdet. Omsorgs- og velfærdsjobs beskæftiger traditionelt flest kvinder, og 81,3 % af medarbejderne i regionen er kvinder. Arbejdsgruppen foreslår, at det prioriteres at arbejde aktivt for at få flere mænd i omsorgsfag. Arbejdsgruppen foreslår, at der arbejdes målrettet med to initiativer for at få flere mænd i omsorgsfag: Det første initiativ handler om at påvirke regionens samarbejdsparter for at flere mænd får en uddannelse inden for omsorgsfag. Regionsrådet har mange samarbejdspartnere bl.a. via medlemskab af bestyrelser på uddannelsesinstitutioner med videre og har her mulighed for at have fokus på at tiltrække og fastholde mænd til omsorgs- og velfærdsuddannelserne. Regionsrådsmedlemmer, der sidder i relevante bestyrelser mv., opfordres således til at bringe temaet ind i bestyrelsesarbejdet. Det andet initiativ handler om at gøre en aktiv indsats for at rekruttere flere mænd og fastholde dem inden for omsorgsfag. Region Syddanmark har mulighed for at gøre en indsats ved rekrutteringen til Side 5 af 7

stillinger på arbejdspladser, hvor der typisk er flest kvinder. Dette initiativ skal følges op af tiltag, der kan gøre de kvindedominerede arbejdspladser mere attraktive for mænd. Høringen har givet anledning til, at der er kommet yderligere kommentarer og forslag til initiativerne for at få flere mænd uddannet og ansat i omsorgsfag.: - At uddannelsestitlerne peger på kvindefag, ex: sygeplejerske og jordemoder. Man kunne overveje en ændring af disse, hvis flere mænd skulle uddanne sig i omsorgsfag. - Forslaget om etablering af mandlige netværk støttes ikke, da kønsopdelte netværk ikke fremmer integration i kvindefag. - En måde at få flere mænd i omsorgsfag er at oprette flere fuldtidsstillinger Det foreslås, at Region Syddanmarks Hovedudvalg drøfter, hvilke tiltag der skal gennemføres for at rekruttere flere mænd i omsorgsfag, og hvordan mænd bedst fastholdes i omsorgsfag. Herudover opfordres de regionsrådsmedlemmer, der sidder i relevante bestyrelser mv., til at bringe temaet om flere mænd i omsorgsfag ind i bestyrelsesarbejdet. Til brug for dette foreslås udarbejdet en pjece, der beskriver fordelene ved at få flere mænd i omsorgsfag. Personale og strukturer på de sociale tilbud I ligestillingsarbejdsgruppens rapport handler et af de foreslåede initiativer om Personale og strukturer på de sociale tilbud, herunder at undersøge om strukturerne på de sociale tilbud kan blødes lidt op, så borgerne får mere indflydelse på deres hverdag. Det kan eksempelvis være, at medarbejderne på de social tilbud understøttes i at se nye veje i planlægning af vagtskemaer m.m. Indsatsen kan eventuelt gennemføres i forbindelse med arbejdet med strategiens indsatsområde 1 Selvbestemmelse og brugerstyring. I høringen over ligestillingsarbejdsgruppens rapport er der blevet peget på initiativet om personale og strukturer på socialområdet, som et område der bør prioriteres. I ligestillingsarbejdsgruppens rapport står der følgende om initiativet: At undersøge om strukturerne på de sociale tilbud kan blødes lidt op, så borgerne får mere indflydelse på deres hverdag. Det kan eksempelvis være, at medarbejderne på de social tilbud understøttes i at se nye veje i planlægning af vagtskemaer m.m. Indsatsen kan eventuelt gennemføres som i forbindelse med arbejdet med strategiens indsatsområde 1. Initiativet med at se på strukturerne på de sociale tilbud ligger i forlængelse af det arbejde, der er påbegyndt på de sociale tilbud med at implementere socialområdets strategi gældende for 2012-14. Side 6 af 7

Indsatsområde 1 Selvbestemmelse og brugerstyring og indsatsområde 4, De rigtige hænder - på de rigtige tidspunkter - i de rigtige mængder spiller sammen, da borgernes ønsker og behov skal være omdrejningspunkt for tilrettelæggelse af indsatsen på de sociale tilbud. Indsatsområde 1 har som ét af sine resultatmål, at der skal sættes fokus på de organisatoriske rammer for at skabe størst mulig indflydelse på egen hverdag for borgerne. Indsatsområde 4 har som et af sine resultatmål, at alle tilbuddene løbende skal overveje, om der er mulighed for en mere effektiv udnyttelse af arbejdstiden i forhold til planlægning, opgaveløsning og arbejdsgange. Det er forventningen at tilrettelæggelse af vagtskemaer, så de i højere grad tilpasses borgernes behov, vil indgå som en del af arbejdet med at nå disse resultatmål. I slutningen af 2012 vil der blive lavet en samlet midtvejsopfølgning og status på, hvordan arbejdet forløber og hvilke initiativer der er søsat på de 27 sociale tilbud. I forbindelse med arbejdet om at forbedre strukturerne på de sociale tilbud påpeger arbejdsgruppen, at forskel på etnicitet og køn bør indtænkes i arbejdet, da disse forhold kan have betydning i forhold til trivsel. Det foreslås, at regionsrådet anmoder socialudvalget om: - i den politiske behandling af midtvejsopfølgningen, at være særligt opmærksom på gennemførelsen af initiativet vedr. personale og strukturer på det sociale område. - På baggrund af midtvejsevalueringen drøfte eventuel iværksættelse af konkrete fælles initiativer på området med fokus på dette område. Forslag til iværksættelsen af eventuelle nye initiativer forelægges regionsrådet. Kvalificering af ligestillingsredegørelsen En del af arbejdsgruppens kommissorium har været at kvalificere den ligestillingsredegørelse, som regionen er pligtig at sende til ministeren for ligestilling. Arbejdsgruppen finder, at der er behov for i en periode at følge op i forhold til status på ligestillingsredegørelsens indsatsområder. Derfor anbefaler arbejdsgruppen regionsrådet, at arbejdsgruppen i den resterende del af indeværende valgperiode mødes hver halve år for at evaluere på de igangsatte initiativer, herunder status for ligestillingsredegørelsen. Side 7 af 7