NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering af husholdningsaffald På Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 215 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt. Udvalget ønskede en specificering af klimatallene, som er anført i handleplanen af 3. oktober 215, samt en specificering af de klimatal, som blev præsenteret på mødet. Specificeringen skal vise input til klimareduktion for de fraktioner, der afleveres til genanvendelse. Dato 215-12-16 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23 København S T +45 5161 1 F +45 5161 11 www.ramboll.dk Nedenfor er vist 3 figurer og tabeller, hvor klimatallene er præciseret. 112275 A. Klimatal, som de fremgår af handleplanen af 3. oktober 215. B. Klimatal, hvor forudsætning for forbrænding og bioforgasning er rettet, jf. Norfors bemærkninger i brev af 2. november 215. C. Klimatal, hvor forudsætningerne er som B, og hvor metalgenvinding via slaggehåndtering hos Norfors samtidig er forudsat til at tælle som genanvendelse, som vist ved præsentationen på udvalgsmødet den 2. december 215. 1.1 Klimatal, fra handleplanen I handleplanen er der opsat en række forudsætninger for beregning af klimaeffekten ved håndtering af husholdningsaffaldet i Rudersdal Kommune i basisscenariet og i udviklingsscenariet, jf. afsnit4.2. I figur 1 ses den beregnede klimaeffekt ved indførelse af øget kildesortering ud fra generelle klimafaktorer. Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 1/5 Medlem af FRI
Handleplan Dagrenovation 2-2 -4-6 -8-1 -12-3745 -5734-24 -14-3536 -16-18 Figur 1:, dagrenovation, beregnet CO 2 reduktion i 214 og 22 Reduktion af CO 2 er beregnet til 9.136 ton i 214 og 15.22 ton i 22, hvilket svarer til en forøgelse af reduktionen på 64 %. Til sammenligning kan nævnes, at de udførte indsatser vedrørende energibesparelser i de kommunale bygninger og tekniske anlæg i perioden 29-212, er opgjort til at udgøre en CO 2 reduktion på 15. tons pr. år 1. Effekten af øget kildesortering har især betydning for affaldsmængderne, der afleveres til genanvendelse. I tabel 1 er tallet for genanvendelse i hh. 214 og 22 specificeret på fraktioner til genanvendelse. Basis Metal -2511 Plast -793 I alt -3745 Tabel 1: Specifikation af CO 2 reduktion for genanvendelse, fordelt på fraktioner 1 Rudersdal Kommune, Klima- og energipolitik 29-212, status 214 2/5
Grunden til at pap ikke har en klimareducerende effekt er, at selve genanvendelsen ikke opvejer kørsel af storskraldsordningen, omlastning og opballing for denne fraktion. Mængden af pap i 214 er højere end mængden i 22, hvilket skyldes at mængden i 214 vurderes at indeholde en del erhvervsaffald (via indsamlingen på Genbrugsstationerne). For 22 er alene regnet med husholdningernes bidrag. 1.2 Klimatal, med udgangspunkt i Norfors notat Norfors har i notat af 2. november 215 fremsendt bemærkninger til de konstanter, der var anvendt i handleplanen for henholdsvis biologisk behandling og forbrænding. Norfors har foreslået at konstanten for forbrænding ændres fra -4 til -3 kg CO 2 /kg og at konstanten for biologisk behandling ændres fra -7 til -14 kg CO 2 /kg, idet dette vurderes mere retvisende, når der tages udgangspunkt i Norfors forbrændingsanlæg og det biologiske behandlingsanlæg Biovækst, som handleplanen har foreslået som behandlingsanlæg. Rambøll har i figur 2 vist betydning af, at ændre disse forudsætninger for restaffald til forbrænding og organisk affald til biologisk behandling. Norfors Dagrenovation 2-2 -4-6 -3745-431 -8-1 -48-12 -2652-14 Figur 2:, dagrenovation, beregnet CO 2 reduktion i 214 og 22 Da der udelukkende ændres på forudsætningerne for restaffald til forbrænding og organisk affald til biologisk behandling har det ingen betydning for klimaeffekten for affald til genanvendelse. Tabel 2 er derfor enslydende med tabel 1. 3/5
Reduktion af CO 2 er beregnet til 7.72 ton i 214 og 12.218 ton i 22, hvilket svarer til en forøgelse af reduktionen på 58 %. Basis Metal -2511 Plast -793 I alt -3745 Tabel 2: Specifikation af CO2 reduktion for genanvendelse, fordelt på fraktioner Bemærkninger til den indsamlede papmængde, jf. afsnit 1.1 er ligeledes gældende her. 1.3 Klimatal, med udgangspunkt i Norfors notat samt metalgenanvendelse fra slaggen Som angivet under afsnit 1.2 har Norfors i notat af 2. november 215 fremsendt bemærkninger til de konstanter, der var anvendt i handleplanen for henholdsvis biologisk behandling og forbrænding. Norfors har foreslået at konstanten for forbrænding ændres fra -4 til -3 kg CO 2 /kg og at konstanten for biologisk behandling ændres fra -7 til -14 kg CO 2 /kg. Endvidere har Norfors foreslået, at også den metalgenvinding der foregår via slaggehåndteringen i dag medregnes i klimaeffekten. I notatet fra Norfors er det anslået, at ca. 7 % af metalmængden kan udsorteres efter forbrænding fra slaggen. Nedenfor er der derfor foretaget en ændring af basissceanariet således, at der medregnes 7 % af den mængde metal, der afleveres via restaffaldet, til genanvendelse. 4/5
Norfors Dagrenovation, inkl. metal fra slagge 2-2 -4-6 -6291-8 -1-4383 -48-12 -2652-14 Figur 3:, dagrenovation, inkl. metal fra slagge, beregnet CO2 reduktion i 214 og 22 I tabel 3 kan betydning af at medtage det metal, der kan udvindes fra slaggen i beregningen ses. Korrektionen er kun gjort for 214. I 22 ville det ligeledes være muligt at udvinde metal fra slaggen, for så vidt angår den del af metallet, som ikke er udsorteret. Det vurderes dog at være af mindre betydning, og derfor ikke gennemført her. I øvrigt bruges der lidt mere energi til kildesortering af metal i 22, fordi der skal tages højde for lidt mere transport, omlastning og eftersortering. Reduktion af CO 2 er beregnet til 1.323 ton i 214 og 12.218 ton i 22, hvilket svarer til en forøgelse af reduktionen på 19 %. Basis Metal -2547-2511 Plast -793 I alt -6291 Tabel 3: Specifikation af CO2 reduktion for genanvendelse, fordelt på fraktioner Bemærkninger til den indsamlede papmængde, jf. afsnit 1.1 er ligeledes gældende her. 5/5