Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Relaterede dokumenter
Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol EKSTRAORDINÆRT MØDE

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Dagsorden

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Ældrerådet. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Referat

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Ældrerådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Referat

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Ældrerådet. Beslutningsprotokol

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

- 18. Kapacitetsanalyse: Kommunal overtagelse og renovering af den selvejende institution Albo

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Referat

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Handicaprådet DAGSORDEN

af det specialiserede socialområde Social Service, august 2015

Notat - status for udmøntning af budget Velfærdsservice samt. Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent

Ældrerådet. Beslutningsprotokol

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen

Godkendelse af Anvendelse af værdighedsmidler med høringssvar

Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 03. september 2008 kl. 15:00 i Farsø administrationsbygning,lokale i kælderen

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

Åbent møde for Handicapråds møde den 11. februar 2009 kl. 08:30 i Aars Rådhus, lokale 1

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Etablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej

Ekstraordinært møde. Dato 21. april Tid 15:00. Sted Partirum 0.27 NB. Stedfortræder

Åbent møde for Ældrerådets møde den 18. februar 2010 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Ældrerådet. Referat. Dato: 25. august , Brønderslev Rådhus. Lokale: Tidspunkt: Kl. 10:00-12:30

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Åbent møde for Ældrerådets møde den 14. april 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, Lokale K2

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Godkendelse af Anvendelse af værdighedsmidler med høringssvar

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Forsyningsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Budgetmøde. Dato 21. august Tid 09:00. Sted. ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende. Jørgen Tousgaard. Stedfortræder.

Indstilling. Overtagelse af handleansvar og muligheder for delegation af handleansvaret til/fra andre kommuner. 1. Resume

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol

Møde 26. februar 2018 kl. 13:00 i Mødelokale 6 - bag kantinen

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Åbent møde for Socialudvalgets møde den 23. juni 2011 kl. 08:00 i Aars 1, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Plan for opfølgning på politikker i 2016

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Dagsorden. Dato: :00:00. Sted: Gl. Byrådssal, Fagsekretariatet Ældre og Handicap, Hørning 1/11

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni Udvalget for Sundhed og Omsorg.

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Dato Tid Sted NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Budget behandling af spareforslag til "Katalog 2017" S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: VPU

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalgets forslag til udmøntning af allerede vedtagne besparelser

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS MØDE TIRSDAG DEN 06. MARTS 2007 KL. 15:30

Transkript:

Social- og Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 02. februar 2011 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 8:30-12:00 Thomas Krog, Formand (F) Ole Bruun (A) Marianne Jensen (A) Karl Emil Nielsen (O) Jens Andersen (V)

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Hjemmedage i bofællesskaberne... 270 02 Erstatningsbyggeri for bofællesskabet Hedelundsgade... 272 03 Organisationstilpasning for Brandur Alle og Hedelundsgade... 277 04 Virksomhedsplan på Handicapområdet... 279 05 Misbrugsområdet, fremtidig organisering... 281 06 Bostedet Stop Ung - Godkendelse af budget 2011 og takst for 2011... 284 07 Orientering om praksisundersøgelse om Hjælp til boligændringer 2010... 286 08 Udmøntning af besparelse på væresteder i socialpsykiatrien... 288 09 Organisering af fremtidens socialpsykiatri... 290 10 Årsrapport 2010 og Handlingsplan 2011 vedrørende hygiejnearbejdet... 292 11 Frikommuneforsøg... 293 12 Besøg på private institutioner... 295 13 Orientering... 296 14 Lukket sag - Orientering... 297

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 270 01 Hjemmedage i bofællesskaberne J.nr.: Resumé: 27.57.04G01/dwsbkvj 11/2058 Åben sag HAR/SS Fagenheden for Social og Sundhed har tidligere oplyst, at kvalitetsstandarderne på Handicapområdet ville blive revurderet i starten af 2011. Dette er nu rykket til ultimo 2011. Dette omfatter også vurderingen af behovet for hjemmedage. Fagenheden for Social og Sundhed har derfor udarbejdet en status på implementeringen af hjemmedage hver 14. dag. Sagsfremstilling: I årene op til udarbejdelsen af kvalitetsstandarden ændredes behovene for beboerne i Bofællesskaberne generelt. Der blev bevilget flere tillægsydelser. Kvalitetsstandarden tog derfor udgangspunkt i dette ændrede behov. Bofællesskaberne fik tilført flere timer i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsstandarden. Timerne blev for en stor dels vedkommende anvendt til en ugentlig hjemmedag for beboerne. Denne hjemmedag er nu i forbindelse med vedtagelse af kvalitetsstandarderne den 25. juni 2009 reduceret til en hjemmedag hver anden uge. Normeringen er endnu ikke tilrettet, idet man har afventet evalueringen af kvalitetsstandarderne. Hjemmedage Hjemmedagene anvendes ofte til planlagte opgaver såsom at gå til frisør, læge el. tandlæge, støtte til personlige indkøb, komme på cafe osv. På hjemmedage tilbydes beboerne en til en kontakt. Der har været afholdt møde med personalet om afholdelse af hjemmedage og indholdet af disse dage. På dette møde blev drøftet hvordan man kan få etableret én til én kontakt, uden at det skulle være på hjemmedage og hvordan, der kunne leveres ADL-træning, uden at det skulle foregå på hjemmedage. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man i mange bofællesskaber slet ikke har et begreb som hjemmedage. I Frederikshavn Kommune er der hjemmedag en dag hver 3. uge. I Aalborg og Hjørring kommuner afholdes der hjemmedag hver 14. dag. Udenfor Region Nordjylland anvendes hjemmedage ikke. Alligevel er indholdet i det tilbud, borgeren modtager, ikke anderledes, end hvis man gennemfører hjemmedag. Aktiviteterne tilrettelægges blot på andre tidspunkter. Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at orienteringen tages til efterretning, og at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om der skal sendes orienteringsbrev til pårørende. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Der sendes orienteringsbrev til pårørende om, at evaluering af kvalitetsstandarder er udskudt til ultimo 2011.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 271 Bilag: Nødvendigheden af hjemmedage/adl træningsdag for beboerne i bofællesskaberne i Brønderslev Kommune Brev fra Jørgen Sørensen og knud Erik Larsen - samt svar Bilag 4 Kvalitetsstandard 108 Hjemmedage 2011

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 272 02 Erstatningsbyggeri for bofællesskabet Hedelundsgade J.nr.: Resumé: 16.15.00P05/dwsbkvj 10/4096 Åben sag HAR/SS/ØK/BY Økonomiudvalget behandlede på møde den 21. april 2010 forslag om flytning af bofællesskabet Hedelundsgade 12-14, og opførelse af erstatningsbyggeri herfor ved Bofællesskaberne Brandur Alle. Økonomiudvalget besluttede, at sagen sendes tilbage til nærmere belysning med hensyn til beboerøkonomi, indstilling til flytning og personaleøkonomi. Sagen er nu delt i to sager, en vedrørende normeringstilpasning i bofællesskaberne på baggrund af de godkendte kvalitetsstandarder og en sag vedrørende ønsket om flytning af bofællesskabet. Sagsfremstilling: Beboerøkonomi Bofællesskabet Hedelundsgade rummer 4 lejligheder af varierende størrelse (71 84 m²). Lejlighederne har forskellig husleje, og boligydelsen er derfor også forskellig. De påtænkte boliger i erstatningsbyggeriet vil være på 60 m². Der vil derfor kunne ydes en højere boligydelse. Resultatet er, at huslejen efter flytning vil være større, men boligydelsen vil samtidig forøges, således at nettoresultatet vil være, at en beboer, som er pensioneret efter den nye pensionslov, vil opnå en forbedring af det økonomiske råderum på ca. 500 kr. pr. måned (se vedlagte bilag om beboerøkonomi). Beboerne modtager pension efter de tidligere og nuværende pensionstakster. Indtægten er mindst efter den nye takst. Der vil derfor være en generel forbedring af det økonomiske råderum efter flytning til erstatningsboliger på Brandur Alle. Indstilling til flytning Der er to vilkår, som kan beskrives i forhold til flytning. En opsigelse af lejemålet i bygningen Hedelundsgade vil resultere i et af tre scenarier, som er beskrevet i vedlagte notat. I værste fald risikerer Brønderslev Kommune at tabe 573.600 kr. Der er gennemført orienteringsmøder og høring om flytning til Brandur Alle blandt beboere, pårørende, og personale i bofællesskaberne Hedelundsgade, Brandur Alle 5, og Brandur Alle 11. Referater fra møder og høringssvar (bilag) beskriver en stor modstand mod flytningen fra såvel beboere, pårørende, som personale i bofællesskabet Hedelundsgade. Beboerne i de to øvrige bofællesskaber er blevet orienteret af leder Ole Frandsen, uden at der er fremkommet kommentarer. Pårørende i begge bofællesskaber er blevet orienteret på to møder, hvor der har været en livlig og engageret debat. Debatten har såvel været imødekommende som afvisende i forhold til en flytning. Der er fremsendt et høringssvar fra pårørende i Brandur Alle 5, som giver udtryk for,

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 273 dur Alle 11. Personalet i bofællesskaberne Brandur Alle 5, og 11, er blevet orienteret på møder med leder Ole Frandsen. Personalet i Brandur Alle 11 er positivt stemt for flytningen, og ser muligheder for udvikling af nye sociale relationer blandt beboerne, samt netværksdannelse blandt personalet som positive elementer. Personalet i Brandur Alle 5 er afventende og samtidig bekymrede i forhold til den modstand, der er i bofællesskabet Hedelundsgade. Personaleøkonomi Personaleøkonomien i forbindelse med flytningen vil give en samlet besparelse i forhold til nuværende normeringsgrundlag i alle tre bofællesskaber. Der beskrives to scenarier ved gennemførelse af flytning af bofællesskabet Hedelundsgade til Brandur Alle. De er vedlagt som bilag Scenarie 1 reduktion i nattedækning Nattevagten er reduceret med 56 timer/uge = 74,67 brutto. Det giver en bruttobesparelse = 746.700 kr. Scenarie 2 reduktion i nattedækning, og normering i eftermiddags aftenvagten på 3,5 timer/dag Aftenvagt er reduceret med 3,5 timer/dag (lørdag 3,25 timer, og søndag 3,0 timer) nattevagten reduceret med 8 timer/dag. Normering fra Hedelundsgade er inkl. beregning af samlet nærvær. Det giver en bruttobesparelse på 115,67 timer/uge = 1.156.700 kr. I begge scenarier skal Brønderslev Kommunes tab ved opsigelse af lejemål indregnes. Tabet er en engangsudgift, som i værste fald udgør 573.600 kr. Økonomi De fire erstatningsboliger opføres i forbindelse med de to bofællesskaber på Brandur Alle. Samtidig etableres et fornødent serviceareal på ca. 60 m². Bygningerne kan være fritstående eller forbindes med overdækket gangareal, således at der er tale om en sammenhængende bygning. Der foreslås boligstørrelse på max. 65 m². Der vil være mulighed for at etablere fælleshus på ca. 80 m² på matriklen. I fælleshuset er der samtidigt mulighed for at etablere et kontor til leder (ca. 8 m²). Boliger: Anskaffelsessum 21.010 kr. x 300 m² 6.303.000 kr. 14 % grundkapital (skema A) 882.000 kr. Forventet husleje (brutto) ved 250 kr. pr. m² 5.570 kr.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 274 Serviceareal: Anskaffelsessum 21.010 kr. x ca. 60 m² incl. moms Anskaffelsessum ekskl. moms Servicetilskud for 4 nye boliger udgør i alt Nettoudgift (1.260.000 kr.) 1.008.000 kr. 160.000 kr. 848.000 kr. Fælleshus Kan opføres og driftes for ca. 300 kr. pr. måned pr. beboer. Kontor udgør ca. 250.000 kr. i etablering. Faglig begrundelse for at foreslå en flytning af Bofællesskabet Hedelundsgade til Brandur Alle Bofællesskabet Hedelundsgade er et lille bofællesskab. Der er 4 beboere. Det sociale miljø er trygt og godt men samtidig snævert. Der vil kunne opnås bedre sociale vilkår i større sociale rammer. Beboerne har et større grundlag at vælge tætte venner, bekendtskaber til forskellige områder, og andet samvær ud fra. Der bliver bedre mulighed for at tilgodese aktiviteter ud af huset for forskellige beboere. Man kan vælge ud fra interesse og alligevel være flere af sted. Der bliver bedre mulighed for at tilgodese forskellige former for samvær, såvel det nærværende, det stille, det udviklende, og det aktivitetsprægede. Der vil kunne opnås personalefordele, fordi der vil kunne etableres et bedre og mere udviklende fagligt miljø, større fagfællesskab, og flere personalemæssige berøringsflader. Der bliver bedre mulighed for at udnytte personalesituationen udfra den driftsmæssige begrundelse. Man er bedre dækket ind ved sygdom, fordi der altid er flere på arbejde. Man er lidt mere uafhængig af vikarkald, af samme grund. Man kan bedre tilrettelægge personaledrift, fordi der er en stor personalegruppe. Der er mere økonomi i stordriften. Færre nattevagter, samt ovenfor nævnte personaledrift. Huset i Hedelundsgade er et ældre hus, som forventes at koste mere i vedligehold de kommende år. Det er samtidigt dyrt i drift (vilkårene hænger sammen med den konstruktion, der er lavet i daværende Brønderslev Kommune og LEV). Bygningen giver ikke mulighed for at placere borgere med fysiske handicaps, fordi det er bygget med dårlige adgangsforhold. Mange trapper, flere etager, og relativt snævre gangarealer. Pædagogiske overvejelser Et samlet hus på Brandur Allé vil give mulighed for et bredt og dynamisk miljø til glæde for beboere, personale og pårørende. Der vil kunne opnås væsentlige indholdsmæssige fordele ved at etablere den lidt større enhed. For beboerne på Hedelundsgade vil det selvfølgelig umiddelbart opleves som en omvæltning at skulle flytte. På sigt vil det dog medføre nye muligheder for dem. At blive en del af en større gruppe, vil åbne nye muligheder for aktiviteter, ikke mindst i fritiden, ferien osv. For den enkelte beboer vil der være mulighed for at mødes med andre omkring fælles interesser på tværs af levegrupperne, både spontane og i mere planlagte aktiviteter. Det vil betyde, at beboere vil kunne

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 275 hed og selvbestemmelse. Dels vil der selvsagt være flere muligheder, men ligeledes vil det være muligt i langt højere grad at bevæge sig selvstændigt rundt og møde andre ligestillede. Et eventuelt fælleshus vil åbne mulighed for større sammenkomster og tilbud om deltagelse i fælles arrangementer. For personalet vil der være de samarbejdsmæssige fordele. Man vil kunne hjælpe og støtte hinanden grupperne mellem. Der vil være mulighed for at udnytte de kompetencer der findes i den samlede gruppe og der kan sikres en faglig udvikling i kraft af at den samlede gruppe bliver større. Kvaliteten af det pædagogiske tilbud vil kunne blive større i og med, at der er flere forskellige kompetencer at trække på. Man vil kunne sikre en større faglig bredde. Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til godkendelse erstatningsbyggeri for bofællesskab i Hedelundsgade med 4 boliger, at der bevilges kommunal udgift til grundkapital 882.000 kr. og servicearealer med 848.000 kr. i alt 1.730.000 kr. finansieret af puljen afsat til køkkener, Learncenter og bofællesskaber (da sagen oprindeligt var fremsendt blev der foreslået finansiering ved salg af Markedsvej), at udgift ved fraflytning af lejemålet på Hedelundsgade finansieres af puljen afsat til køkkener, Learncenter og bofællesskaber, og at besparelsen ved scenarie 2 tillægges kassebeholdningen for såvel 2011 som overslagsårene. Desuden skal der tages stilling til eventuelt Fælleshus og finansiering heraf. Leder af Handicapområdet Erik Bisgaard deltager under dette punkt. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen. Beslutning i Handicaprådet den 17. januar 2011: Det kan anbefales, at der snarest træffes beslutning i sagen af hensyn til beboerne. Fridolin Laager ønsker, at sagen udsættes i 3-4 år. Ole Bruun, Karl Emil Nielsen og Flemming Vejrum var fraværende. Asger Deth Jensen var mødt i stedet for Flemming Vejrum Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Thomas Krog og Marianne Jensen indstiller, at der arbejdes videre med en udvidelse af Brandur Allé ud fra en vurdering af det fremtidige behov uafhængig af Hedelundsgade. Ole Bruun og Jens Andersen indstiller fagenhedens forslag med den tilføjelse, at beboere/pårørende på Hedelundsgade inddrages i planlægning af et sammenhængende byggeri på

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 276 Brandur Allé med mulighed for, at beboerne fra Hedelundsgade kan bo i et samlet hus med gangforbindelse til de to øvrige huse. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget/Byrådet. Bilag: Kuben: beregninger vedr. erstatningsbyggeri Økonomi vedrørende bofællesskabet Hedelundsgade Scenario 2: Brandur Alle Scenarie 1: Brandur Alle Notat efter handicaprådsmøde den 17.1.2011 Høringssvar fra beboere Høringsbrev - fra beboerne angående flytning af bofællesskabet Overslag økonomi ift byggeri Brandur Alle. Referat orienteringsmøde pårørende juni 2010. Referat flytning Hedelundsgade maj. Høringssvar - Forslag til flytning af Hedelundsgade Børge Jensen Høringssvar. Boligudgifter Hedelundsgade Brandur Alle

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 277 03 Organisationstilpasning for Brandur Alle og Hedelundsgade J.nr.: Resumé: 16.15.00P05/dwsbkvj 10/4096 Åben sag HAR/SS Økonomiudvalget behandlede på møde den 21. april 2010 forslag om flytning af bofællesskabet Hedelundsgade 12-14 og opførelse af erstatningsbyggeri herfor ved Bofællesskaberne Brandur Alle. Økonomiudvalget besluttede, at sagen sendes tilbage til nærmere belysning med hensyn til beboerøkonomi, indstilling til flytning og personaleøkonomi. Sagen er nu delt i to sager, en vedrørende normeringstilpasning i bofællesskaberne på baggrund af etablering af satellitfunktion og de godkendte kvalitetsstandarder og en sag vedrørende ønsket om flytning af bofællesskabet. Sagsfremstilling: Bofællesskabet Hedelundsgade er fra 1. januar 2011 overgået til fremover organisatorisk at være en satellit af Brandur Alle. Formålet er, at der vil kunne opnås større fleksibilitet med hensyn til vagtplanlægning. Der er samtidig foretaget en normeringstilpasning, jf. de godkendte kvalitetsstandarder. Dette giver en samlet besparelse i forhold til nuværende normeringsgrundlag. Det betyder blandt andet, at den vågne nattevagt på Brandur Alle samtidig får tilkaldevagt i Hedelundsgade. Der kan derfor spares 3,2 timer (tilkaldevagt) i Hedelundsgade (3,2 x 7 + 25 % = 29,9 timer/uge). Årlig besparelse er 298.667 kr. Denne besparelse opnås alene ved, at Hedelundsgade er overgået til en satellit af Brandur Alle og en tilpasning af ressourcer jf. kvalitetsstandarderne. Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager normeringstilpasningen til efterretning. Leder af handicapområdet Erik Bisgaard deltager under dette punkt. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi oplyser, at besparelsen på 298.667 kr. skal henlægges til kassebeholdningen for såvel 2011 som overslagsårene. Beslutning i Handicaprådet den 17. januar 2011: Sendes til Social- og Sundhedsudvalget for en nærmere belysning af sagen. Ole Bruun, Karl Emil Nielsen og Flemming Vejrum var fraværende. Asger Deth Jensen var mødt i stedet for Flemming Vejrum.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 278 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Godkendt, idet udvalget indstiller, at provenuet afsættes indenfor udvalgets område til at mødegå evt. fremtidige merudgifter. Bilag: Notat efter handicaprådsmøde 17.1 Hedelundsgade som satelit - normering pr. 24.1

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 279 04 Virksomhedsplan på Handicapområdet J.nr.: Resumé: 27.00.00P15/dwboeb 11/1408 Åben sag HAR/SS Der er nu udarbejdet Virksomhedsplan på Handicapområdet. Planen forelægges til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse. Sagsfremstilling: Handicapområdet har udarbejdet et forslag til Virksomhedsplan for området. Formålet er, at beskrive de samlede aktiviteter med fokus på prioritering af indsats og udvikling, således at muligheden for styring af området forbedres. Formålet er samtidig at evaluere og fremskrive igangværende aktiviteter, og samtidig at skabe en rød tråd i opgavernes tilrettelæggelse og gennemførelse. Endelig er det hensigten at beskrive det fremtidige behov for pladser i Handicapområdet, samt det samarbejde, der er med interne og eksterne samarbejdspartnere. Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender Virksomhedsplanen, således at den fremover bliver et gennemgående styringsredskab, som evalueres af Social - og Sundhedsudvalget ved udgangen af året. Beslutning i Handicaprådet den 31. januar 2011: Erik Bisgaard gennemgik Virksomhedsplanen. Borgere hjemmehørende i Brønderslev Kommune, som er placeret i tilbud uden for kommunen, bør omtales på side 5 i Virksomhedsplanen. Der bør ligeledes tilføjes noget om evaluering af det samarbejde, som skal finde sted. Formuleringen af afsnittet med overgang fra Børn og Unge til Voksne skal gøres mere præcis. En mere fleksibel overgang over flere år. Virksomhedsplanen er udformet, på en kort og præcis måde, som rådet udtrykte stor tilfredshed med.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 280 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Udvalget tilslutter sig Handicaprådets udtalelser. Virksomhedsplanen godkendt. Bilag: Virksomhedsplan

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 281 05 Misbrugsområdet, fremtidig organisering J.nr.: Resumé: 29.09.00A21/dwsbhsj 11/1386 Åben sag SS/ØK/BY Brønderslev Kommune overtager pr. 1. maj 2011 ansvaret for dagbehandling på misbrugsområdet fra regionen. I forlængelse heraf foreslås fastlagt rammer for organisering, lokalisering og indkøb af IT-system. Sagsfremstilling: Brønderslev Kommune overtager pr. 1. maj 2011 ansvaret for dagbehandlingen på misbrugsområdet fra regionen, således at der herefter alene er døgnbehandling tilbage i regionalt regi. Opgaverne på misbrugsområdet er følgende: udredning, ambulante behandlingsforløb, herunder individuelle ambulante samtaler, pårørende-samtaler og dagbehandling, støttekontaktpersonordning/opsøgende arbejde og døgnbehandling. Døgnbehandlingen forudsættes købt uden for kommunalt regi og, hvor det er relevant, benyttes regionens tilbud til døgnbehandling. De kommunale misbrugsopgaver, det vil sige udredning og støttekontaktpersonordning/opsøgende arbejde, har hidtil været placeret i Socialcentret, men i forbindelse med overtagelse af de ambulante behandlingsforløb, dagbehandlingsopgaver m.v. foreslås en organisatorisk opdeling svarende til den, der i øvrigt benyttes på socialområdet. Det foreslås således, at udredning, ambulante behandlingsforløb m.v. og dagbehandling organisatorisk knyttes til Visitationen, mens støttekontaktpersonordning/opsøgende arbejde knyttes til Socialpsykiatrien, hvor støttekontaktpersonopgaverne er samlet. Med overtagelse af ambulante behandlingsforløb, dagbehandlingsopgaver m.v. bliver der behov for øget lokalekapacitet til misbrugsområdet, idet der dels skal være kontorer til de nye medarbejdere, dels skal være faciliteter til dagbehandlingen. Med henblik på at udnytte eksisterende kommunale lokaler foreslås, at misbrugsområdet tildeles lokaler på Risagerlund i den del af bygningen, der i dag står tom. Når det nye plejecenter over for Rådhuset er opført, bliver der plads i Bredgade 60, som herefter foreslås at huse misbrugsområdet. Der foreslås afsat et rammebeløb til etablering af arbejdspladser til nye medarbejdere samt lokalemæssige tilretninger, herunder især etablering af flugtveje, på Risagerlund. Kravene til elektronisk indberetning på misbrugsområdet er meget omfattende, og Brønderslev Kommune har svært ved at leve op til lovens krav om indberetning til syv landsdækkende databaser på misbrugsområdet. Dette vil fortsat være en udfordring, ikke mindst hvis opgaverne skal løftes inden for den budgetmæssige ramme, der blev aftalt ved budget 2011. Herudover må registreringsopgaven forventes øget i forbindelse med overtagelse af dagbehandlingsopgaven. Der foreslås derfor anskaffet et IT-system, som kan medvirke til at lette denne opgave. Blandt de tilgængelige systemer på markedet er der et system, som klart skiller sig ud, og som bruges i en lang række kommuner. Der er tale om en engangsudgift på 200.000 kr. og en årlig driftsudgift på 30.000 kr. Der skal som led i fastlæggelsen af serviceniveauet på misbrugsområdet udarbejdes kvalitetsstandarder for den indsats, der skal leveres over for borgerne. Arbejdet hermed foregår dels i KEK-regi, dels i forbindelse med en lokal uddybning af kvalitetsstanderne fra KEK. Forslag til kvalitetsstandarder forelægges for udvalget senere.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 282 Af vedlagte rapport fremgår en række ønsker til fremtidig udbygning af initiativer på misbrugsområdet, fx. halvvejshus og sammenhængende behandlingstilbud til borgere med både psykiske/psykiatriske lidelser og misbrug. Disse ønsker vil blive taget op i takt med, at misbrugsområdet får øget erfaring med opgavernes tilrettelæggelse om mulighederne for at justere på kommunens initiativer. De økonomiske forudsætninger i budget 2011 på misbrugsområdet har været, at udgiftsniveauet for 2010 videreføres i årene fremover. De penge, som tidligere blev brugt til at betale regionen for dagbehandling, skal fremover finansiere den kommunale dagbehandling. I 2011 er der afsat et yderligere beløb i budgettet, idet Brønderslev Kommune ved den indgåede delingsaftale skal overtage flere medarbejdere end forudsat i flerårsbudgettet. Nogle af de medarbejdere, som var forudsat overdraget til Brønderslev Kommune, har imidlertid fået andet arbejde, og der er dermed en ledig lønsum, som foreslås anvendt til finansiering af engangsudgifter i forbindelse med indretning af lokaler m.v. samt engangsudgift ved køb af IT-system. Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender at udredning og dagbehandling organisatorisk henføres til Visitationen, at støttekontaktpersonordning/opsøgende arbejde organisatorisk henføres til Socialpsykiatrien, at udredning og dagbehandling i en overgangsperiode får til huse på Risagerlund og efterfølgende i Bredgade 60, at der indkøbes et IT-system, som er målrettet til misbrugsområdet. Engangsbeløb på 200.000 kr. ved køb af IT-systemet foreslås afsat som rådighedsbeløb på anlægsbudgettet, finansieret ved en tilsvarende reduktion af misbrugsområdets budget i 2011, mens den løbende drift afholdes inden for misbrugsområdets løbende driftsbudget, at der afsættes et rådighedsbeløb på 125.000 kr. på anlægsbudgettet til kontorindretning på Risagerlund og etablering af kontorarbejdspladser for medarbejdere overtaget fra regionen. Rådighedsbeløbet finansieret ved en tilsvarende reduktion af misbrugsområdets driftsbudget i 2011. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Fagenhedens forslag indstilles godkendt. Udvalget ønsker, at en del af indsatsen over tid omlægges fra døgnbehandling til den tidligere opsøgende indsats og til dagbehandling. Beslutning i MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse den 2. marts 2011: Henrik Aarup-Kristensen orienterede om overtagelse af opgaver fra Regionen på Misbrugsområdet - herunder overtagelse af personale.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 283 Området organiseres efter BUM-model som øvrige områder. Støtte- kontaktordning overgår til Psykiatrien - (3 personer) Udredning, dagbehandling m.v. overgår til Visitationen (5 personer, heraf 2 fra Regionen) Misbrug flyttes til Bredgade 60 - i den forbindelse flyttes Ældreområdets Distrikt 2 til Risagerlund Der er indgået en klage vedr. behandling i MED-systemet. Det kan ikke umiddelbart ses hvem der har sendt den. Det undersøges nærmere, idet medlemmerne ikke har kendskab til denne. Orienteringen taget til efterretning. Fraværende på mødet er : Bodil Christiansen, Jette Fjeldgaard, Øjvind Bakkenløkke møder for Kristina Randrup. Bilag: Sammendrag - Rapport Rusmiddelcenter Rapport Rusmiddelcenter 190111.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 284 06 Bostedet Stop Ung - Godkendelse af budget 2011 og takst for 2011 J.nr.: Resumé: 16.29.00P19/dwbkes 10/27641 Åben sag SS Den Tværkommunale Godkendelses- og Tilsynsafdeling fremsender forslag til ændret godkendelsesgrundlag samt budget 2011. Social- og Sundhedsudvalget skal godkende det ændrede grundlag samt takst for 2011. Sagsfremstilling: Den Tværkommunale Godkendelses- og Tilsynsafdeling fremsender forslag om, at det godkendes at godkendelsesgrundlaget for Stop Ung ændres, således at der kan indskrives 5 unge 16-17 årige i botilbuddet, jf. servicelovens 142, stk. 5. Det nuværende godkendelsesgrundlag er 15 voksne. Heraf vil fremover være op til 5 unge i alderen 16-17 år. Det ændrede grundlag samt den beregnede takst for 16-17 årige er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 11. januar 2011. Det er Social- og Sundhedsudvalget, der skal udarbejde nyt godkendelsesgrundlag. Målgruppen for tilbuddet er personer med misbrugsproblemer, blandingsmisbrug, men primært misbrug af stoffer. Der kan modtages personer med dobbeltdiagnose. Det vil sige personer, som udover deres stofmisbrug også har en alvorlig psykisk sygdom. Visitationen foretages af leder og psykiatrisk speciallæge. I henhold til bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj 2008 om godkendelse af og tilsyn med private opholdsteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere 2, stk. 2, er der mulighed for, at et botilbud for voksne også kan drive et opholdssted for unge, når det blandt andet er socialfagligt velbegrundet, og tilbuddet befinder sig på samme adresse. Den Tværkommunale Godkendelses- og Tilsynsafdeling meddeler, at de anser betingelserne herfor for opfyldte. Der er reelt tale om 2 tilbud henholdsvis et opholdssted og et botilbud, men der skal kun udstedes en godkendelse, som omfatter det samlede tilbud. Der skal ligeledes være et fælles budget og regnskab. Budget 2011: Den gennemsnitlige beregnede pladspris for botilbuddet er beregnet på baggrund af et samlet årligt budget på 8.441.830 kr., som fordeler sig på følgende måde: Lønudgifter Ejendomsudgifter Øvrige udgifter 4.727.050 kr. 1.170.028 kr. 2.544.752 kr.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 285 Den gennemsnitlige pladspris for 2011, på baggrund af ovenstående, er 49.367 kr. for voksentilbuddet (for unge under 18 år 65.450 kr. ud fra højere personalenormering m.v.). Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender en takst for 2011 på 49.367 kr. for voksentilbuddet og ændrer godkendelsesgrundlaget på baggrund af Børne- og Skoleudvalgets beslutning om at godkende, at der kan indskrives 5 unge 16-17 årige, til en takst for 2011 på 65.450 kr. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Godkendt. Bilag: Budget 2011 Budgetgodkendelse 2011 - LUKKET Forudsætninger for godkendelse Ansøgning Godkendelsesskrivelse Beslutning Børne- og Skoleudvalg

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 286 07 Orientering om praksisundersøgelse om Hjælp til boligændringer 2010 J.nr.: 27.60.24G12/dwsbkvj 10/27538 Åben sag HAR/ÆR/ÆO/SS/BY Resumé: Statsforvaltningen Nordjylland har gennemført en praksisundersøgelse af kommunernes sagsbehandling af sager om boligindretning eller hjælp til anskaffelse af anden bolig i 2010, hvor følgende nordjyske kommuner har deltaget: Vesthimmerland, Læsø, Thisted, Frederikshavn og Brønderslev. Brønderslev Kommune skal inden marts 2011 orientere Det Sociale Nævn om Byrådets behandling mv. Sagsfremstilling: Ankestyrelsen gennemførte i 2009 en praksisundersøgelse af kommunernes sagsbehandling af sager om boligindretning eller hjælp til anskaffelse af anden bolig. I denne undersøgelse deltog 16 udvalgte kommuner fordelt over det meste af landet. Morsø Kommune som eneste kommune i Region Nordjylland. Ankestyrelsens undersøgelse kan læses på http://www.ast.dk. Statsforvaltningen Nordjylland har som opfølgning gennemført tilsvarende en praksisundersøgelse af kommunernes sagsbehandling af sager om boligindretning eller hjælp til anskaffelse af anden bolig i 2010, hvor følgende nordjyske kommuner har deltaget: Vesthimmerland, Læsø, Thisted, Frederikshavn og Brønderslev. Resultaterne er samlet i en rapport (vedlagt som bilag), som har været i høring hos kommunerne. Praksisundersøgelsen er offentliggjort via pressemeddelelse udsendt fredag den 17. december 2010. Visitationen har fremsendt bemærkninger til udkastet til praksisundersøgelsen. Udover bemærkningerne til praksisundersøgelsen har Visitationen udarbejdet et notat med yderligere bemærkninger til resultaterne. Visitationen bemærker: Sagerne, som er udvalgt til at indgå i undersøgelsen, er de 14 dyreste sager efter Servicelovens 116, som Brønderslev Kommune har afgjort siden 1. januar 2007. Alle større sager efter Servicelovens 116 sagsbehandles i Brønderslev Kommune af ergoterapeuter ansat ved Visitationen. Der har siden 2007 været skiftende sagsbehandlere på området Der er nu kun tilknyttet to sagsbehandlere til området, som har boligændringer som deres ekspertområde. De to sagsbehandlere varetager også opgaver af anden karakter, dvs. ansøgninger om hjælpemidler, hjemmepleje, sygepleje, ældre- og plejeboliger mv. Visitationen abonnerer ligeledes på at kunne få juridisk vejledning fra en jurist tilknyttet hjælpemiddelbasen. Kvaliteten i boligændringssagerne er højnet betydeligt efter at der er udarbejdet arbejdsprocedure samt analyseredskab fra Servicestyrelsen er taget i anvendelse. Der er forsøgt etableret et samarbejde med Brønderslev Kommunes afdeling for Bygninger og Beredskab i forhold til at indhente ekspertviden på det byggetekniske område. For at understøtte dokumentationen er der er indført elektronisk journalsystem og elektronisk kommunikation med de praktiserende læger via Netforvaltning Sundhed

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 287 (Kommuneinformation). Fagenheden for Sundhed og Omsorg foreslår, at praksisundersøgelsen og notatet fra visitationen tages til efterretning. Visitationsleder Tina Grønbech deltager under dette punkt. Beslutning i Handicaprådet den 17. januar 2011: Taget til efterretning. Det er glædeligt at se, at borger kommer før paragraf. Ole Bruun, Karl Emil Nielsen og Flemming Vejrum var fraværende. Asger Deth Jensen var mødt i stedet for Flemming Vejrum. Beslutning i Ældreomsorgsudvalget den 27. januar 2011: Til efterretning. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Udvalget tilslutter sig Handicaprådets bemærkninger. Beslutning i Ældrerådet den 7. februar 2011: Taget til efterretning. Ældrerådet er godt tilfreds med, at borger kommer før paragraf. Bilag: Pressemeddelelse 2010 Rapport Skema - evaluering Skema - aktivitetsanalyse Boligændringsproces Praksisundersøgelse om Hjælp til boligændringer Notat om praksisundersøgelse om Hjælp til boligændringer 2010

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 288 08 Udmøntning af besparelse på væresteder i socialpsykiatrien J.nr.: Resumé: 27.54.08S02/dwpseb 10/24914 Åben sag HAR/SS I forbindelse med besparelser for 2011 har socialpsykiatrien fået til opgave at reducere udgifterne på værestederne i Dronninglund og Brønderslev med i alt 315.000 kr. Forslag til udmøntning forelægges hermed. Sagsfremstilling: I socialpsykiatrien skal der jf. budget 2011 ske en reduktion af udgifterne på værestederne i Dronninglund og Brønderslev med i alt 315.000 kr. Besparelsen er fremkommet i samarbejde med repræsentanter fra brugerne, tillidsrepræsentanter og ledelsen. I forbindelse med reduktionen af udgifterne på 315.000 kr. foreslås det, at der sker en reduktion af åbningstiden på værestedet Oasen med 4,5 time om ugen. I Det blå Hus sker der en reduktion af åbningstiden med 13 timer om ugen. Herefter vil der være en aften om ugen, hvor der er åbent i hvert af de to væresteder. I forhold til nærmiljøet er det vigtigt, at der fortsat er to væresteder, et i den østlige del og et i den vestlige del. I overvejelserne omkring reduktionerne har der været opmærksomhed på antallet af borgere, som benytter tilbuddene. Konsekvensen af reduktionen i åbningstiden kan være, at borgerne vil opleve det som en serviceforringelse. Der kan være risiko for isolation for enkelte borgere. Der vil ikke i samme omfang være mulighed for adgang til personalekontakt som tidligere. Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at budgetreduktionen udmøntes ved en reduktion i åbningstiden i Det Blå Hus og Oasen. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen. Beslutning i Handicaprådet den 17. januar 2011: Vikarkonto og eventuel tvungen lukning af værestederne i 1-2 uger om sommeren bør undersøges som alternativ til de foreslåede løsninger. Ole Bruun, Karl Emil Nielsen og Flemming Vejrum var fraværende. Asger Deth Jensen var mødt i stedet for Flemming Vejrum. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Udvalget indstiller, at veksling af eftermiddagsåbning om onsdagen med aftenåbning om mandagen konsekvensberegnes og forelægges brugerne inden næste møde. Formanden forelagde de modtagne underskrifter mod den forelagte besparelse.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 289 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 9. marts 2011: Udvalget godkender, at timeforbruget i Det blå Hus reduceres med 9,5 timer/uge og Oasen med 4,5 timer/uge, svarende til en besparelse på 252.000 kr. Serviceniveauet på området revurderes i forlængelse af færdiggørelse af projekt Fremtidens Psykiatri. Udvalget indstiller, at de resterende 63.000 kr. af besparelsen på 315.000 kr. finansieres ved reduktion på 703. Misbrug. Bilag: Forslag til udmøntning af reduktioner i 2011 væresteder Brugere af Det blå Hus, 2/12-2010 Brev fra Oasen i Dronninglund, 7/12-2010 "Ønskeseddel" fra brugerne af Det Blå Hus (udleveret på mødet) Underskriftsindsamling mod nedskæringer (udleveret på mødet)

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 290 09 Organisering af fremtidens socialpsykiatri J.nr.: Resumé: 16.24.00A21/dwsbhak 10/25131 Åben sag HAR/SS/ØK/BY I forlængelse af Byrådets beslutning den 22. december 2010 om udarbejdelse af et projekt for den fremtidige udvikling af Brønderslev Kommunes socialpsykiatri inden ombygning af Hedebo påbegyndes, fremsendes hermed forslag til projektbeskrivelse. Projektet foreslås finansieret af anlægspulje afsat bl.a. til renovering af Hedebo. Sagsfremstilling: Byrådet godkendte på sit møde den 22. december 2010, at der skulle udarbejdes et projekt for den fremtidige udvikling af Brønderslev Kommunes socialpsykiatri forud for beslutning om ombygning af Hedebo. Der er nu i samarbejde med et konsulentfirma udarbejdet forslag til en visions- og udviklingsproces i socialpsykiatrien. Den grundlæggende idé i oplægget er at nytænke socialpsykiatrien helt fra bunden uafhængig af eksisterende tilbud og bindinger, og dermed komme med nogle bud på, hvordan socialpsykiatrien skal opbygges, hvis Brønderslev Kommune stod overfor at etablere en sammenhængende socialpsykiatri i kommunen. Baggrunden for denne tilgang er, at kommunens nuværende tilbud består af nogle oprindelige tilbud i kommunen, et stort tilbud, som er overtaget i forbindelse med kommunalreformen, Hedebo, og endelig nye initiativer oprettet efter kommunalreformen. Det kan derfor være sundt at se på kommunens tilbud i en helhed, herunder vurdere om de nuværende tilbud er gearet til de kommende års opgaver og udfordringer. Hertil kommer, at den nye lov om handle- og betalingskommuner, som træder i kraft med indgangen til 2011, forventes at ændre markant på de øvrige kommuners efterspørgsel efter pladser på Hedebo. Der er derfor grund til at overveje, hvilke tilbud der skal fortsætte, hvilke der skal ændres, og hvor vi evt. har behov for at gøre noget nyt eller noget andet af hensyn til nye målgrupper. Her er ikke mindst de unge i fokus. Gennemførelse af dette projekt forudsætter, at der kan indgås aftale med et konsulentfirma. Oplægget er udarbejdet i samarbejde med et konsulentfirma, og prisen for gennemførelse af projektets fase 1 beløber sig til 220.000 kr. ekskl. moms og transport. Det samlede projekt er opdelt i en fase 1 og 2. Den samlede pris for begge faser anslås til 350.000 kr. ekskl. moms. Mulighederne for ekstern finansiering har været undersøgt, men der er pt. ikke nogen puljer at søge, hvor dette projekt kan omfattes. Der er i budget 2010 afsat 750.000 kr. på anlægsbudgettet til påbegyndelse af renovering af Tonnishave og Hedebo. Med henblik på at sikre, at renovering af Hedebo sker efter en grundig vurdering af forventningerne til de kommende års efterspørgsel, foreslås projektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb. Fagenheden for Sundhed og Omsorg foreslår at, projektet godkendes der frigives 350.000 kr. fra anlægsbudgettet

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 291 Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi bemærker, at det i budgetaftalen for 2010 er besluttet, at anlægsmidler for socialområdet for 2010 og 2011 skal anvendes på Tonnishave og Hedebo i prioriteret rækkefølge. I 2010 er der afsat 750.000 kr. Beløbet er afsat under ældreområdet. Beslutning i Handicaprådet den 17. januar 2011: Anbefales, at der arbejdes videre med sagen. Ole Bruun, Karl Emil Nielsen og Flemming Vejrum var fraværende. Asger Deth Jensen var mødt i stedet for Flemming Vejrum. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Fagenhedens forslag indstilles godkendt. Bilag: Mål milepæle og indsatser, november 2010 Brønderslev Social psykiatrien - Ideoplæg, november 2010 Økonomi for deltagelse i fase 1, november 2010 Ideoplæg - Brønderslev Socialpsykiatrien

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 292 10 Årsrapport 2010 og Handlingsplan 2011 vedrørende hygiejnearbejdet J.nr.: Resumé: 29.09.00K07/dwsbhsj 11/1269 Åben sag SS/ÆO I tilknytning til Sundhedsaftalerne mellem primærkommunerne i Region Nordjylland og Region Nordjylland er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Brønderslev Kommune og Infektionshygiejnen i Region Nordjylland. Sagsfremstilling: I tilknytning til Sundhedsaftalerne mellem primærkommunerne i Region Nordjylland og Region Nordjylland er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Brønderslev Kommune og Infektionshygiejnen i Region Nordjylland med opstart 1. juni 2010. Der har været afholdt møde med ledere fra Sundhedsområdet, Ældreområdet, Psykiatriområdet og Handicapområdet. Under de enkelte områder er der udpeget hygiejnekontaktpersoner, som har deltaget i 1 dags undervisning/temadag. Handlingsplan for 2011 er udarbejdet. På nogle af områderne er der aftalt besøg og temadage. Fagenheden for Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager Årsrapporten 2010 og Handlingsplan 2011 til efterretning. Beslutning i Ældreomsorgsudvalget den 27. januar 2011: Til efterretning. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Til efterretning. Bilag: Årsrapport 2010 og Handlingsplan 2011 Nyhedsbrev Nyhedsbrev Funktionsbeskrivelse

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 293 11 Frikommuneforsøg J.nr.: Resumé: 00.22.00P08/dwfsss 10/27771 Åben sag ØK Indenrigs- og Sundhedsministeren fremsender orientering om frikommuneforsøg. Fra 2012 skal der afholdes forsøg med fem frikommuner, der sættes fri for statslig regulering. Økonomiudvalget anmoder de stående udvalg om at drøfte hvilke områder, der inden for deres ressortområde kunne være en ide at medtænke i frikommuneforsøg. På baggrund af tilbagemeldingerne vil Økonomiudvalget tage en drøftelse på næste møde Sagsfremstilling: Interesserede kommuner skal fremsende ansøgning til ministeriet med oplysning om, hvilke forsøg kommunen i givet fald påtænker. Ansøgningsfrist er den 9. marts 2011. Beslutning i Økonomiudvalget den 19. januar 2011: Udvalgene anmodes om at melde ind med forslag til områder til frikommuneforsøg (incl. forsyningsselskaberne). Genoptages på næste møde. Beslutning i Forretningsledelsen den 18. januar 2011: Forretningsledelsen anbefaler, at Brønderslev Kommune ikke ansøger om deltagelse dels pga. deltagelse i KEK-projekt og dels pga. forventet ressourceforbrug. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 1. februar 2011: Udvalget ønsker ikke deltagelse i frikommuneforsøg. Bodil Nielsen var fraværende. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Udvalget peger på, at følgende emner kan indgå i en ansøgning: hjælpemidler bilsager boligændringer tilkøbsydelser merudgifter

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 294 mad Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget den 10. februar 2011: Udvalget ønsker ikke deltagelse i frikommuneforsøget. Bodil Nielsen var fraværende. Bilag: Brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeren om frikommuneforsøg

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 295 12 Besøg på private institutioner J.nr.: Resumé: 00.05.00G01/dwsbhsj 11/224 Åben sag SS Der foreligger nu 1. forslag til besøgsplan på private institutioner. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: Godkendt med enkelte bemærkninger. Bilag: 1. Forslag til besøgsplan på private institutioner

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 296 13 Orientering J.nr.: Resumé: 1) 00.01.00I06/dwsbhsj 11/289 Åben sag SS Handicaprådet har den 17. januar 2011 behandlet sag nr. 09/28536 Oprettelse af centralt Bruger-Pårørenderåd. På grund af mødeforskydninger behandlede Social- og Sundhedsudvalget sagen den 1. december 2010. Handicaprådet har ikke ændret indstilling siden rådet behandlede sagen første gang - den 10. juni 2010. Handicaprådet anbefaler centralt Bruger-Pårørenderåd. Sagen forelægges til orientering. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2011: 1) Til efterretning. 2) Der er rundsendt brev til Regionen vedrørende Dronninglund Sygehus. 3) Udvalget ønsker en sag forelagt om mulighed for besparelse vedrørende de private bosteder.

Social- og Sundhedsudvalget, den 02. februar 2011 Side 297 14 Lukket sag - Orientering