Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande

Relaterede dokumenter
Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Marts Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST Den

TALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)

Projektoversigt (opdateret oktober 2017)

PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april 2018.

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Sammendrag

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Modellering 'State of the future'

Projektoversigt (opdateret april 2014)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Case 1 Atlantisk sild

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

ICES rådgivning for af 36

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

UDKAST TIL UDTALELSE

Kvalitet i den ubrudte kølekæde

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet.

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Teknisk vejledning i system-til-system indberetning af landingserklæringer

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua

VEND DIG TIL MÆRKBARE FORBEDRINGER

Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

TALEPUNKT. til samråd DV + DW (Miljø- og Planlægningsudvalget) om Greenpeace-aktion mod ulovligt fiskeri i Kattegat

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Rotternes liv i de danske kloakker

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Natura 2000 basisanalyse Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260

Pressemøde 12/ Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

FRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en)

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher

Genetisk drift og naturlig selektion

Handlingsplan for beskyttelse af marsvin

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

Innovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Genetik hos fisk i Grønland

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

Referat af møde i Natura 2000 Dialogforum for Natura 2000 Mødedato 19. april 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle

MPA, nationalpark, Natura 2000 område, naturreservat, habitatområde, beskyttet område, kasse, vildtreservat, no-take område, refugium, osv 3/8/2013

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

I det kommende afsnit vil vi løbende komme ind på de enkelte resultater og samtidig komme med bud på, hvordan disse kunne løses i fremtiden.

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

TALEPUNKT. Indledning

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Transkript:

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris M. van Beest (AU) Lotte Kindt-Larsen (AU/DTU) Francois Bastardie (DTU) Valerio Bartolino (SLU) Bifangst af fisk og havpattedyr: En global udfordring Komoroske & Lewison (25) Front Mar Sci 1

Begrænsning af bifangst: - Akustiske alarmer (pingers) - Lukning af områder for fiskeri - Øge synligheden af nettene Ecomare Begrænsning af bifangst ved at lukke områder for fiskeri: - Kan give god mening, da reduceret fiskeri burde begrænse mængden af bifangst. - Selvom der er begrænset belæg for at metoden virker... (O Keefe et al 213)... biver den allerede nu brugt mange net-fiskerier i Nordamerika. 2

Begrænsning af bifangst vha. pingere: - Eksperimenter viser, at det virker (Kraus et al. 1997; Trippel et al. 1999; Gearin et al. 2; Palka et al. 28; Larsen & Eigaard 214) - Intet tyder på at fangstraterne bliver påvirket (Trippel et al. 1999; Gearin et al. 2; Culik et al. 21; Carlström et al. 22; Larsen & Eigaard 214) - Pingere er påbudt ved lov i mange net-fiskerier i Europa og Nordamerika. Begrænsning af bifangst af marsvin i Gulf of Maine: - Bliver betragtet som en ægte succeshistorie... Lukning af område for fiskeri Antal marsvin Start på brug af pingere Maksimal forsvalig bifangst Read. (213 ) Endang Species Res 3

Begrænsning af bifangst af marsvin i Gulf of Maine:... men: 1) Høje bifangst-rater falder sammen med høje landinger af torsk 2) Ingen nye tal for marsvinebestandens størrelse (General Accountability Office 28), hvilket gør det svært at fastsætte forsvarlig bifangstrate Geijer & Read (213) Biol Cons Brug af undervandsstøj (pingere) til at beskytte havpattedyr? OceanCare 4

Mulige indirekte effekter af pingere: - Undervandsstøj påvirker dyrenes adfærd og kan skræmme dem væk fra et område - Marsvin har behov for højt indtag af føde - Pingere kan muligvis gøre det sværere for marsvin at finde tilstrækkeligt med føde og i sidste ende påvirke bestandens størrelse Skræmmeeffekt Energetisk omkostning Dårligere kondition og overlevelse Behov for simulationsmodeller til forudsigelse af bestandseffekter: Fordele ved simulationsmodeller: - Ingen sammenblanding af forskellige effekter - Bestandsstørrelsen er kendt - Kombinationer af forskellige metoder til begrænsning af bifangst kan testes 5

S De indre danske farvande: - Bifangsten af marsvin er ca. 1.2 % per år. - Pingere er ikke noget lovkrav - Der er ikke udpeget lukkede områder Formålet med studiet: - at udvikle en model til forudsigelse af, hvordan marsvinebestanden i de indre danske farvande bliver påvirket, hvis man forsøger at begrænse bifangsten med pingere og/eller lukkede områder. Individ-baseret modellering: - Simulation af de enkelte dyrs bevægelsesmønstre - Inkluderer fødsel, diegivning, død mv. - Energetik - Dyrenes respons på undervandsstøj Chance for overlevelse (S..2.4.6.8 p ) 1. 1 e xe x=.2 x=.4 x=.8 Simulerede fin-skala bevægelsesmønstre 5 1 15 2 Energiniveau E (E p ) 6

Brug af nedgarn i de indre danske farvande - Svenske fartøjer (kendt) - Danske fartøjer (delvis kendt) - Tyske fartøjer (ukendt) Pingeres skræmmeeffekt: - Felteksperiment (Lotte Kindt-Larsens ph.d.) - Pattern Oriented Modelling 7

Placering af nedgarn og pingere samt kalibrering af bifangstrate Scenarie for lukning af fiskeri Udvælgelse af område 1) Marsvinetæthed (Edrén et al 21) 2) Mængden af nedgarnsfiskeri (dette studie). 3) Relative risiko for bifangst To lukkede områder (hver på 1 5 km 2 ) i områder med største risiko for bifangst og i perioder hvor dyrene er energetisk stressede. Fiskerierne fra de lukkede områder blev fordelt til andre områder for at opretholde samme effort. 8

Scenarier, som blev undersøgt: Scenarie-navn Nedgarn Bifangst (% /år) Pingere Lukkede områder Baseline Nej Nej Nej Bifangst som idag Ja 1.19 Nej Nej Bifangst worst case Ja 5.2 Nej Nej Kun med pingere Ja Ja Nej Lukkede områder og bifangst som idag Ja.84 Nej Ja Lukkede områder og bifangst worst case Ja 3.7 Nej Ja Pingere og lukkede områder Ja Ja Ja Bifangst sat til % /år baseret på literatur om AQUAMark1 pinger (Larsen and Eigaard 214). Bifangst kalibreret. Bifanstrate baseret på modeloutput. 7 25 6 Population size (N agents) 2 15 Annual by-catch rate (%) 5 4 3 2 1 1 Baseline 1 2 3 4 1 2 3 4 Modelleret bestandsstørrelse uden bifangst eller pingere (bærekapacitet) 9

7 25 6 Population size (N agents) 2 15 Annual by-catch rate (%) 5 4 3 2 1 1 Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case 1 2 3 4 1 2 3 4 1.2 % bifangst giver 6.5% fald i bestandsstørrelse (Bifangst som idag) 5. % bifangst giver 28.% fald i bestandsstørrelse (Bifangst - worst case) 7 25 6 Population size (N agents) 2 15 Annual by-catch rate (%) 5 4 3 2 1 Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case Pinger use only 1 1 2 3 4 1 2 3 4 Et scenarie kun med pingere medfører 15% fald i bestandsstørrelsen i forhold til scenariet hvor bifangsten er som i dag. 1

INTRODUKTION RESULTATER METODER KONKLUSIONER 7 6 Annual by-catch rate (%) Population size (N agents) 25 2 15 Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case Pinger use only Time-area closures and bycatch contemporary Time-area closures and bycatch worst-case 1 1 2 3 5 4 3 2 1 4 1 2 3 4 Lukkede områder medfører en stigning i bestanden på 3% i forhold til scenariet med bifangst som i dag, og medførte bifangst-rate på.84% pr. År. INTRODUKTION RESULTATER METODER KONKLUSIONER 7 6 Annual by-catch rate (%) Population size (N agents) 25 2 15 Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case Pinger use only Time-area closures and bycatch contemporary Time-area closures and bycatch worst-case Pinger use and time-area closures 1 1 2 3 5 4 3 2 1 4 1 2 3 4 Lukkede områder kombineret med pingere medførte en populationsstørrelse som i baseline-scenariet dvs. uden bifangst. Kombineret med lukkede områder har pingere en positiv effekt. 11

Take home messages: 1) Begrænsning af bifangst af marsvin kræver sandsynligvis en kombination af forskellige forvaltningstiltag. - Pingere alene ser ud til at skade bestanden, i hvert fald hvis pingere bruges i forbindelse med samtlige nedgarn. 2) Modellen understøtter i det store hele resultaterne fra Gulf of Maine. - De bedste resultater blev opnået, når pingere blev kombineret med lukning af områder for fiskeri. 3) Yderligere scenarier er nødvendige for at identificere den optimale forvaltningsstrategi. - fx for udvælgelse af områder hvor pingeres skal bruges, lukkede områder af forskellig størrelse, adaptive management mv. Begrænsninger af studiet: Resultaterne er baseret på en række forudsætninger: 1) Effekten af pingere på marsvins adfærd er baseret på et relativt lille studie. 2) Den rumlige fordeling af nedgarn er I øjeblikket ukendt for de fleste mindre danske fartøjer samt for alle tyske fartøjer. 3) Tilvænning til støj fra pingere er ikke inkluderet I modellen, da der både er studier som tyder på at det finder sted (Cox et al. 24, Kyhn et al. 215) og at det ikke gør det (Palka et al. 28, Carretta and Barlow 211) 12

INTRODUCTION METHODS RESULTS & DISCUSSION CONCLUSIONS Bycatch contemporary Bycatch worst-case 13

INTRODUCTION METHODS RESULTS & DISCUSSION CONCLUSIONS Bycatch contemporary with closures Bycatch worst-case with closures 14