ANVENDELSE AF RISIKOVURDERINGSMODEL TIL BESTEMMELSE AF OPRENSNINGSKRITERIUM

ANVENDELSE AF RISIKOVURDERINGSMODEL TIL BESTEMMELSE AF OPRENSNINGSKRITERIUM Seniorkonsulent Annette Pia Mortensen Fagchef Anders G. Christensen NIRAS A/S Akademiingeniør Jesper Elkjær tidligere Region Hovedstaden Fagleder Carsten Bagge Region Hovedstaden Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret 10. 11. marts 2009

RESUMÉ Det nødvendige oprensningskriterium ved implementering af ISTD oprensning på en forureningskilde med chlorerede opløsningsmidler er vurderet ved opstilling af en risikovurderingsmodel. Modellen inkluderer strømning og transport i såvel umættet og mættet zone og er anvendt til simulering af forskellige scenarier. Baseret på simuleringerne er det nødvendige oprensningskriterium, der overholder kvalitetskriteriet for det primære magasin, beregnet. Simuleringerne viser, at området hvor ISTD implementeres kan reduceres med ~1500 m 2 ift. det oprindelige afværgedesign, hvilket medfører en skønnet budgetbesparelse på ~15 mill. kr. Endvidere viser simuleringerne, at restforureningen i de underliggende lag vil medføre koncentrationer i det primære magasin over kvalitetskriteriet i en periode på ~30 år. INDLEDNING På MW Gjøes Vej i Reerslev, Hedehusene, har der i perioden fra 1956 til 1977 ligget et skind- og pelsrenseri, hvor der er benyttet tetrachlorethylen (PCE) og ekstraktionsbenzin. Rensevæskerne blev bortskaffet ved udhældning i kloak eller direkte på jorden. En kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler blev konstateret på lokaliteten i 2002. Kilden er placeret i et ~10 m tykt morænelersdække, hvorfra forureningen spredes til et underliggende umættet sandlag og videre til det sekundære grundvandsspejl og det underliggende primære kalkmagasin. Således har undersøgelser påvist, at forureningen har spredt sig 2,5 km nedstrøms til Danmarks største kildeplads, Solhøj Kildeplads. Omfattende forureningsundersøgelser er udført på lokaliteten med det formål at opnå en detaljeret beskrivelse af forureningens udbredelse. Undersøgelsen har påvist koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler på op til 360 mg/kg TS. Kildeområdet (koncentrationer >0,1 mg/kg TS) vurderes at have en udbredelse på ~5000 m 2, idet den samlede masse er vurderet til ~10 tons chlorerede opløsningsmidler. Københavns Amt og Region Hovedstaden har udført indeklimasikring af husene på lokaliteten samt igangsat oprensning af den umættede zone ved aktiv ventilering og afværgepumpning fra det sekundære magasin. Endelig er det planlagt at fjerne/mindske den terrænnære PCE kilde ved implementering af termisk oprensning (ISTD, In Situ Thermal Desorption), idet denne afværgemetode er velegnet overfor forurening i lerede aflejringer. FORMÅL Formålet med ISTD oprensningen på PCE kilden i moræneleret er at sikre, at forureningen ikke længere udgør en risiko for det primære magasin. Det betyder, at oprensningen af kilden skal være tilstrækkelig til, at fremtidig udvaskning fra en eventuel restforurening i moræneleret ikke resulterer i koncentrationer i det primære magasin over kvalitetskriteriet. Samtidig er det dog væsentligt at tage hensyn til forbrug af energi samt projektets økonomi ved implementeringen af ISTD. Med det formål at bestemme det optimale oprensningskriterium ved implementering af ISTD er der udarbejdet en risikovurdering for området. Risikovurderingen er udført ved at opstille

en 3D umættet zone model for området og udføre simulering af forskellige oprensningskriterier. Modellen er endvidere anvendt til at vurdere om den restforurening, der ikke fjernes ved ISTD, vil bidrage til en uacceptabel risiko for det primære magasin. AKTIVITETER Opsætning af model Modellen er opstillet i MODFLOW-SURFACT version 3.0 udviklet af Hydrogeologic Inc. /1/. MODFLOW-SURFACT er en overbygning til MODFLOW koden og inkluderer 3D strømning og transport i såvel umættet og mættet zone. Modellen simulerer strømning og transport af én aktiv fase, der inkluderer advektion, dispersion og diffusion, samt én passiv fase, der udelukkende inkluderer diffusion. I nærværende projekt er vandfasen den aktive fase, hvor der simuleres advektiv transport, og gasfasen er den passiv fase, hvor der simuleres diffusiv transport. Modellen er opstillet for et område på 3x4,5 km, idet modelområdet er drejet 23 i forhold til nord, således at modellens centerlinie svarer til den forventede strømningsretning mellem kildeområdet ved MW Gjøes Vej og Solhøj Kildeplads, se figur 1. Figur 1 Modelområde markeret med rød. Den geologiske model er baseret på tolkningspunkter fra NOVANA modellen suppleret med tolkningspunkter fra lokale undersøgelsesboringer. Efterfølgende er modellen simplificeret til en 4 lags model med en lagfølge på henholdsvis moræneler, sand, ler og kalk. Snit igennem den geologiske model fremgår af figur 2. Den overordnede cellestørrelse i modellen er valgt til 100x100 m, idet der centralt omkring kildeområdet er foretaget en finere diskretisering med cellestørrelser ned til 10x10 m. Vertikalt er modellen inddelt i 22 beregningslag. Denne fine vertikale diskretisering er nødvendig for at tage hensyn til de umættede forhold.

Figur 2 Tværsnit igennem den geologiske model. Potentialet i det primære magasin fastholdes langs modelranden svarende til et potentialekort udarbejdet for området. Potentialet viser, at der er frie forhold i kalken under kildeområdet og artesiske forhold ved Solhøj Kildeplads. Under kildeområdet er endvidere registreret et sekundært grundvandsspejl i bunden af sandlaget. Beregning af grundvandsstrømningen er udført stationært, idet der er anvendt en nettonedbør og modelteknisk evapotranspiration på 150 mm/år. Indvinding fra Solhøj Kildeplads og Reerslev Vandværk er inkluderet i modellen, idet der er anvendt middelværdier for den samlede oppumpning. Kalibrering af model Modellen er kalibreret ved at justere de hydrauliske parametre således, at målte og simulerede potentialer stemmer overens. Ved kalibreringen er de mættede hydrauliske ledningsevner for de enkelte geologiske lag justeret. Endvidere er der foretaget kalibrering af de umættede zoneparametre, dvs. umættet hydraulisk ledningsevne og retentionsparametre, for sandlaget. For de øvrige lag er anvendt standardværdier for de umættede zoneparametre. Den kalibrerede model simulerer et vandindhold som vist på figur 3. Af tværsnittet ses, at modellen simulerer de umættede forhold i sandlaget samt de frie forhold i kalken under kildeområdet. Endvidere simulerer modellen det sekundære grundvandsspejl i bunden af sandlaget, idet vandspejlets udbredelse stemmer fint overens med målinger fra boringer i området.

Den kalibrerede model vurderes således at beskrive de hydrauliske forhold i området tilfredsstillende. Kildeområde Solhøj Kildeplads Figur 3 Simuleret vandindhold vist dels i et tværsnit igennem modellen (øverst) og dels i bunden af sandlaget (nederst). Mætningsgraden er angivet ved farveskalaen, idet fuldt mættede forhold er angivet ved farven hvid. Modelsimuleringer Med den kalibrerede strømningsmodel er der udført simulering af følgende 3 scenarier: 1. Simulering af nuværende forureningssituation 2. Simulering af forskellige oprensningskriterier 3. Simulering af restforurening

Den nuværende forureningssituation er simuleret dels med henblik på at verificere modellen i forhold til målte forureningsdata og dels for at opnå en startsituation for de efterfølgende simuleringer af restforureningen. Ved forureningsundersøgelsen er PCE kilden i moræneleret kortlagt og kontureret i koncentrationer af henholdsvis 0,1 mg/kg; 1 mg/kg; 10 mg/kg og >25 mg/kg. Samme fordeling er anvendt i modellen, idet kildekoncentrationen her er angivet som en konstant porevandskoncentration. Omregningen fra jordkoncentration til porevandskoncentration er udført ved to forskellige metoder. Dels er anvendt en konservativ metode, hvor det antages, at der er fri fase PCE i hele området med jordkoncentration >25 mg/kg, svarende til en porevandskoncentration på 240 mg/l (PCEs vandopløselighed). Dels en mindre konservativ beregningsmetode hvor der anvendes mindre porevandskoncentrationer. For de to metoder bliver den samlede forureningsflux fra moræneleret til den underliggende umættede zone henholdsvis 34,6 kg/år og 14,4 kg/år. Modelsimuleringer med de to beregningsmetoder er sammenlignet med den målte forureningssituation. Simulering af ISTD oprensningen er inddelt i to forskellige scenarier. Først simuleres bidraget fra en restforurening placeret i moræneleret, svarende til at hele PCE kilden ikke fjernes. Der udføres simuleringer med tre forskellige forureningsfluxe på henholdsvis 2,2 kg/år; 0,5 kg/år og 0,07 kg/år. Ved simuleringerne tages der ikke hensyn til den restforurening, som allerede har spredt sig til de underliggende sand- og lerlag og kalkmagasin, og som ikke fjernes ved ISTD oprensningen. Simuleringerne anvendes til at vurdere hvilket oprensningskriterium, der skal anvendes ved implementering af ISTD, for at sikre at kvalitetskriteriet i det primære magasin ikke overskrides. Efterfølgende simuleres bidraget fra den restforurening, som allerede har spredt sig til de underliggende lag (sand, ler og kalk), og som ikke fjernes ved ISTD oprensningen. Her tages der ikke hensyn til et eventuelt fortsat bidrag fra en kilde i moræneleret. Udgangssituationen for denne simulering er den nuværende forureningssituation simuleret i de pågældende lag. Simuleringerne anvendes til at vurdere, om supplerende afværgetiltag overfor restforureningen er nødvendige for at sikre grundvandskvaliteten. Resultatet af simuleringerne er vurderet dels ud fra forskellige koncentrationsplot, dels ud fra simulerede gennembrudskurver i fiktive observationsboringer. I nærværende præsentation er udelukkende inkluderet resultater fra en observationsboring placeret umiddelbart opstrøms Solhøj Kildeplads, der repræsenterer koncentrationen i det primære magasin ved kildepladsen. RESULTATER Simulering af nuværende forureningssituation Simuleringer med de to forskellige metoder til beregning af porevandskoncentration viser, at den mindst konservative metode (svarende til en forureningsflux på 14,4 kg/år) giver resultater, der stemmer bedst overens med den faktiske målte forureningssituation. Forureningsspredningen efter 30 år, svarende til forureningens gennemsnitlige alder, er vist i figur 4 for henholdsvis det sekundære magasin i bunden af sandlaget og det primære kalkmagasin.

Figur 4 Simuleret forureningsspredning i det sekundære magasin (øverst) og det primære magasin (nederst) efter 30 år ved en flux på 14,4 kg/år. Grønne celler angiver umættede forhold. Simuleringen stemmer fint overens med de målte data og viser, hvorledes forureningen først spredes ved diffusion i den umættede zone og dernæst ved advektiv transport i det sekundære og primære magasin. I det primære magasin ses en påvirkning ved kildepladsen på ~4 μg/l. Simulering af forskellige oprensningskriterier Der er udført simulering af tre forskellige oprensningskriterier svarende til en samlet flux fra moræneleret på henholdsvis 2,2 kg/år; 0,5 kg/år og 0,07 kg/år. Simuleret koncentration i det primære magasin umiddelbart opstrøms Solhøj Kildeplads er vist i figur 5. Resultaterne viser, at ved en reduktion af fluxen til 2,2 kg/år vil koncentrationsniveauet i det primære magasin ved Solhøj Kildeplads være ~1 μg/l efter 50 år. Reduceres fluxen yderligere vil koncentrationen være <1 μg/l. Fluxen fra moræneleret efter oprensning med ISTD skal således være <2,2 kg/år for at sikre det primære magasin.

2.0 Koncentration [µg/l] 1.5 1.0 0.5 Flux 2,2 kg/år Flux 0,5 kg/år Flux 0,07 kg/år 0.0 0 10 20 30 40 50 Tid [år] Figur 5 Simuleret koncentrationsudvikling i det primære magasin i observationsboringen opstrøms Solhøj Kildeplads. Den samlede forureningsflux for forskellige oprensningskriterier er beregnet, idet den konservative beregningsmetode af porevandskoncentrationen er anvendt for at give øget sikkerhed. Beregninger viser, at reduceres kildeområdet afgrænset af 10 mg/kg konturen (i alt 1320 m 2 ) til 1 mg/kg bliver den samlede forureningsflux fra moræneleret 1,2 kg/år. Oprenses det samme område helt ned til 0,1 mg/kg bliver forureningsfluxen 0,7 kg/år. Begge oprensningskriterier medfører således en forureningsflux mindre end de simulerede 2,2 kg/år og vil derfor resultere i koncentrationer i det primære magasin <1 μg/l. Det oprindelige afværgedesign antog, at området afgrænset af 1 mg/kg konturen (i alt 2830 m 2 ) skulle reduceres til 0,1 mg/kg. Dette oprensningskriterium ville medfører en flux på 0,2 kg/år fra moræneleret og dermed en koncentration i det primære magasin betydeligt under 1 μg/l. Ved kun at oprense området afgrænset af 10 mg/kg reduceres området, hvor ISTD skal implementeres, således med ~1500 m 2 ift. det oprindelig design. Dette giver en samlet budgetbesparelse på ~15 mill. kr. Simulering af restforurening Der er udført simulering af den restforurening, som allerede har spredt sig til de underliggende lag, og som derfor ikke påvirkes af ISTD oprensningen. Formålet med simuleringen er at undersøge, om denne restforurening vil udgøre en risiko for det primære magasin. Ved simuleringen er der ikke taget højde for den forurening, der allerede er fjernet ved ventilation og afværgepumpning. Simuleringen af koncentrationsudviklingen i det sekundære magasin viser, at restforureningen i den umættede zone spredes til et stort areal grundet diffusion. Denne spredning betyder imidlertid også, at der sker en kraftig fortynding. I figur 6 er koncentrationsprofilet i det sekundære magasin vist 50 år efter fjernelse af kilden.

Figur 6 Simuleret koncentrationsudbredelse i det sekundære magasin efter 50 år pga restforureningen. I det primære magasin opstrøms Solhøj Kildeplads simuleres en koncentrationsudvikling som vist på figur 7. Restforureningen vil således medføre en koncentration over kvalitetskriteriet for grundvand (>1 μg/l) i en periode på ~35 år efter ISTD oprensningen. Forureningsniveauet vil toppe efter ~10 år og først efter ~35 år vil koncentrationsniveauet være < 1 μg/l. 6 5 Koncentration [µg/l] 4 3 2 Restforurening 1 0 0 10 20 30 40 50 Tid [år] Figur 7 Simuleret koncentrationsudvikling af restforurening i det primære magasin ved Solhøj Kildeplads. DISKUSSION Det samlede forureningsbidrag efter udførelsen af ISTD vil bestå af to bidrag: 1. Bidrag fra den restforurening, der efterlades i moræneleret efter udførsel af ISTD. Dette bidrag afhænger af det valgte oprensningskriterium. 2. Bidrag fra den restforurening, der efterlades i det underliggende sand- og lerlag og kalkmagasin, og som ikke fjernes ved ISTD. Dette bidrag vil afhænge af effekten af de afværgetiltag, der allerede er udført på lokaliteten.

Simuleringerne viser, at ved at udføre ISTD oprensning på området afgrænset af 10 mg/kg konturen, vil restforureningen i moræneleret bidrage med en koncentration <1 μg/l i det primære magasin. Restforureningen, der efterlades i de underliggende lag, vil imidlertid i en årrække efter udførelsen af ISTD oprensningen bidrage betydeligt til koncentrationsniveauet i såvel det sekundære og primære magasin. Forureningen vil spredes i det sekundære magasin til et stort område, men vil også blive betydelig fortyndet. Simuleringen viser, at koncentrationsniveauet i det primære magasin vil være <1 μg/l efter ~35 år. Den eksakte tidsperiode vil dog afhænge af de afværgeforanstaltninger, der allerede er udført på lokaliteten, og som ikke er medtaget i simuleringerne. Supplerende afværgetiltag overfor denne restforurening må dog forventes i en længere periode. KONKLUSION Der er opstillet en risikovurderingsmodel til simulering af effekten af ISTD oprensning på en forureningskilde med chlorerede opløsningsmidler. Med modellen er det nødvendige oprensningskriterium simuleret og dermed størrelsen af det område, hvor ISTD skal implementeres. Sammenlignet med det oprindelige design er arealet, hvor ISTD implementeres, reduceret med ~1500 m 2. Denne reduktion betyder en samlet budgetbesparelse på ~15 mill. kr. Simuleringerne viser, at den restforurening, som allerede har spredt sig til de underliggende lag og derfor ikke fjernes i forbindelse med ISTD oprensningen, vil udgøre en risiko for det primære magasin i en periode på ~35 år. Supplerende simuleringer planlægges udført til vurdering af den bedste supplerende afværgestrategi ift. denne restforurening. Den præsenterede risikovurderingsmodel simulerer strømning og transport i såvel den umættede og mættede zone og inkluderer således den spredning, der foregår i den umættede zone pga. diffusion. Tilsvarende resultat kunne ikke være opnået med en traditionel grundvandsmodel eller en mere simpel 1D umættet zone model. REFERENCER /1/ Modflow-Surfact Software (Version 3.0). Overview: Installation, registration, and running procedures. Hydrogeologic, Inc. VA, USA.

PROJEKTERINGSPARAMETRE FOR AFVÆRGE Fagleder Mads Georg Møller Afdelingsleder Jens Peter Nielsen Projektleder Jakob Skovsgaard Rasmussen Rambøll Danmark Projektleder Christian Andersen Videncenter for Jordforurening Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret 10. 11. marts 2009

RESUMÉ Videncenter for Jordforurening har i 2007 udgivet et afværgekatalog omfattende en beskrivelse af 22 afværgemetoder. Nærværende projekt er en udvidelse af dette katalog. I projektet er der opstillet en matrix over sammenhængen mellem forskellige projekteringsparametre og afværgemetoder. I matrix er hver enkelt projekteringsparameter kategoriseret som essentiel, sekundær eller uden betydning i forhold til afværgemetoderne. Projekteringsparametrene er beskrevet på op til tre undersøgelsesniveauer (kategori 1, 2 og 3), idet der er udarbejdet metodebeskrivelser og arbejdssedler for bestemmelse af hver projekteringsparameter for hver kategori. Projektet skal medvirke til, at projekteringsparametre kan undersøges bedre og tidligere i projektforløbet, således at der i forureningsundersøgelser skabes en bedre sammenkobling mellem undersøgelsesfasen og afværgefasen. INDLEDNING OG BAGGRUND Forureningsundersøgelser er traditionelt fokuseret på en afklaring af grundens forureningsmæssige historie, og der er derfor i et undersøgelsesforløb et naturligt bagudrettet fokus. Dette har den konsekvens, at der sjældent tænkes en mulig fremtidig afværgeforanstaltning ind i selve undersøgelsesfasen. For at kunne foretage de rigtige prioriteringer af grunde til afværge og de rigtige beslutninger omkring valg af afværgemetode, skal der på beslutningstidspunktet foreligge en række data - kendt som projekteringsparametre. Hvis projekteringsparametrene ikke er indsamlet, når sagen overgår fra undersøgelsesfasen til afværgefasen, vil det være nødvendigt at gennemføre supplerende undersøgelser, alene med det formål at indsamle disse projekteringsparametre. Såfremt de relevante projekteringsparametre ikke indsamles risikeres det, at udbudsmaterialet for afværge bliver udarbejdet i forhold til en uhensigtsmæssig afværgemetode. Det er derfor vigtigt at tænke undersøgelsen af projekteringsparametre ind på et tidligere tidspunkt i undersøgelsesforløbet - fra opstart af undersøgelse til implementeret afværge. Dette vil optimere undersøgelsesforløbet og potentielt skære et led af sagsbehandlingen, og hermed betyde en økonomisk besparelse for bygherren. Rambøll har sammen med Videncenter for Jordforurening igangsat et udviklingsprojekt, der skal indgå som et supplement til det eksisterende Afværgekatalog /ref. 1/. Projektet er ledet af VJ, med repræsentation af alle 5 regioner og Oliebranchens Miljøpulje (OM) i en styregruppe. Rambøll er projektleder, mens de 8 rådgivende firmaer Orbicon, DMR, DGE, COWI, Krüger, Grontmij-Carl Bro, NIRAS og GEO deltager som underrådgivere i projektet. Projektet er igangværende og forventes færdig august 2009. I projektet udarbejdes der en beskrivelse af indsamlingen af projekteringsparametre på tre forskellige niveauer, hvilket giver mulighed for, at projekteringsparametrene kan bestemmes på et simpelt niveau inden for en rimelig tid og økonomi tidligt i undersøgelsesforløbet, samt at parametrene løbende kan bestemmes mere detaljeret og præcist, såfremt parametrene vurderes at have afgørende betydning for undersøgelsen og en eventuel afværge.

Foruden en tidligere indsamling af projekteringsparametre er det vigtigt, at parametrene indsamles efter en almindeligt anerkendt standard, og en væsentlig del af projektet er derfor etablering af en de facto dansk standard baseret på best practice. Projekteringsparametre bestemt efter denne standard skal kunne accepteres af myndigheder, rådgivere og entreprenører. I nedenstående figur 1 er det overordnet vist, hvordan projekteringsparametrene skal sikre en bedre overgang fra undersøgelsesfasen til afværgefasen. Velbeskrevne paradigmer for undersøgelser VJ - Afværgekatalog V1 V2 Omfattende Af værge Undersøgelse af projekteringsparametre på tre niveauer Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 VJ Projekt; Håndbog med paradigmaer for udvælgelse og undersøgelse af projekteringsparametre Figur 1 Indsamling af projekteringsparametre i et undersøgelsesforløb med fokus på at opnå en bedre kobling mellem undersøgelsesfasen og afværgefasen VISION OG FORMÅL MED PROJEKTET Nærværende projekt skal indgå som et appendiks til Afværgekataloget /1/. Projektet er opbygget, så det på et senere tidspunkt vil være muligt, at projekteringsparametrene lægges ind i både matrix og database i det net-baserede afværgekatalog, således at den nuværende screening af potentielle afværgemetoder også foretages på baggrund af en vurdering af de bestemte projekteringsparametre. Visionen med projektet er defineret som: At tilvejebringe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, for planlægning og udbud af undersøgelser med henblik på udvælgelse og etablering af optimale afværgeløsninger. Projektets formål er: at tilvejebringe en dansk best practice for bestemmelse af projekteringsparametre til udvælgelse og projektering af afværge

at bestemmelse af projekteringsparametre i højere grad udføres allerede som en del af de indledende eller afgrænsende undersøgelser at højne sandsynligheden for succes på den enkelte afværge at forbedre grundlaget for en korrekt prisbaseret prioritering af projekter til afværge at forbedre muligheden for overdragelse af undersøgelser/afværge i hele projektforløbet både mellem konsulenter og mellem sagsbehandlere internt i regionerne Der er i projektet defineret følgende målgrupper: Medarbejdere i regionerne, der beskæftiger sig med indledende og videregående forureningsundersøgelser, afværgetiltag og prioritering Rådgivere og entreprenører Professionelle aktører, der optræder som bygherre inden for forurenet jord og grundvand som f.eks. OM, store developere, olieselskaber etc. En sagsbehandler skal med det opdaterede Afværgekatalog i hånden, løbende kunne afklare muligheder for anvendelse af potentielle afværgemetoder, ved at bestemme de projekteringsparametre, der er afgørende for om metoderne kan give succes på den enkelte lokalitet. Sagsbehandleren har endvidere med kataloget sikret sig, at de indsamlede data lever op til branchens best practice, hvilket vil betyde, at skift mellem rådgivere og fra rådgiver til entreprenør, ikke automatisk udløser krav om supplerende undersøgelser. De indsamlede projekteringsparametre kan løbende anvendes til udelukkelse af afværgemetoder, således at fokus tidligt i undersøgelsesforløbet kan rettes mod de afværgemetoder, der med størst sandsynlighed vil kunne sikre opfyldelse af målet med afværgen. For rådgivere og entreprenører skal kataloget være et opslagsværk og en reference for god kvalitet i det udførte arbejde, mens kataloget for den professionelle bygherre skal sikre en større kvalitet og sammenhæng, i det arbejde bygherren får udført. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Projektets hovedprodukter er: Identifikation af vigtige projekteringsparametre for udvalgte afværgemetoder Udarbejdelse af metodebeskrivelser og arbejdssedler for bestemmelse af udvalgte projekteringsparametre Skematisk sammenstilling af afværgemetoder, vigtige projekteringsparametre og metode til bestemmelse af disse Ovenstående materiale indarbejdes samlet i et appendiks til Afværgekataloget /ref. 1/.

Matrix Metodebeskrivelser og arbejdssedler Projekteringsparametre Nr. Afværgemetoder og kategorier Parameter betegn. Metode 1 Metode 2 1 X 2 X X X 3 X x 4 X X 5 x 6 x x x x 7 x X x 8 X X X 9 X x 10 X X 11 x 12 x x x 13 x X 14 X 15 X X X x 16 X x 17 X X 18 x 19 x x x x 20 X 21 X X X 22 X x 23 X X 24 x 25 x X x 26 X X X 27 X x Metode 3 Osv. Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Metodebeskrivelser for hver parameter på 3 niveauer (Kategori 1,2, og 3) Metode beskrivelse Metode KATEGORI beskrivelse 1 Metode KATEGORI beskrivelse 2 KATEGORI 3 Arbejdssedler for hver parameter på 3 niveauer (Kategori 1,2, og 3) Arbejdsseddel Arbejds- KATEGORI seddel 1 Arbejds- KATEGORI seddel 2 KATEGORI 3 Figur 2 Grundelementer i projektet og sammenhæng mellem matrix, metodebeskrivelser og arbejdssedler I ovenstående figur 2 er grundelementerne i projektet vist, og i det følgende er elementerne og arbejdsprocessen for projektet beskrevet. Udvælgelse af afværgemetoder Det er i projektet valgt at beskrive væsentlige projekteringsparametre for nedenstående 8 afværgemetoder. Metoderne er udvalgt efter Styregruppens ønske om at få beskrevet projekteringsparametre for de mest anvendte afværgemetoder i Danmark først. 1. Afværgeoppumpning (Pump & Treat) 2. Afgravning/opboring 3. Termisk opvarmning (ISTD) 4. Flerfaseekstraktion 5. Kemisk Oxidation 6. Stimuleret nedbrydning (SRD) 7. Ventilering (passiv og aktiv) 8. Naturlig nedbrydning Udpegning, beskrivelse og kvalitetssikring af de vigtige projekteringsparametre for de 8 udvalgte afværgemetoder er foretaget af de tidligere nævnte 8 underrådgivere. Det betyder, at de metodebeskrivelser og arbejdssedler der udarbejdes i projektet for de enkelte parametre, vil have en kvalitet, der udgør en generelt accepteret best practice inden for den danske rådgiver- og entreprenørbranche.

Definition af projekteringsparametre I projektet er der i alt indsamlet 63 væsentlige parametre i forhold til de 8 udvalgte afværgemetoder. Det er valgt at opdele parametre for design af afværgeforanstaltninger i følgende tre parametertyper, således at der herefter er: 27 Projekteringsparametre 10 Undersøgelsesparametre 26 Afledte og beregnede parametre Projekteringsparametre er defineret som fysiske, biologiske eller kemiske parametre, der grundlæggende skal kunne måles i en defineret enhed (SI-enhed) eller en størrelsesorden. Bestemmelse af projekteringsparametre bruges til afklaring af, hvilken form for afværgemetoder, der er mulig og giver væsentlige oplysninger, der bruges til dimensionering af afværgemetoderne. Projekteringsparametrene bestemmes normalt ikke automatisk i et traditionelt undersøgelsesforløb. Metoden til bestemmelse af en projekteringsparameter er ikke lokalitetseller metodeafhængig. Metoden til bestemmelse af parameteren vil således kunne anvendes generelt i alle undersøgelser på alle lokaliteter. Undersøgelsesparametre er parametre, der almindeligvis bestemmes i en god forureningsundersøgelse, som det for eksempel beskrevet i ref. /2/. Afledte og beregnede parametre er parametre, som kan udregnes eller vurderes ud fra de bestemte projekteringsparametre, undersøgelsesparametre og viden om specifikke afværgemetoder. Afledte eller beregnede parametre vil normalt altid kunne bestemmes ved skrivebordet. Undersøgelsesparametre og afledte/beregnede parametre er ikke behandlet yderligere i dette projekt. Metodebeskrivelser og arbejdssedler Metoderne til indsamling af projekteringsparametre, kan strække sig fra simple målinger udført i forbindelse med forureningsundersøgelser, til udførsel af laboratorietests eller pilottest med avanceret udstyr. Der er derfor behov for at opdele indsamlingen af de forskel-lige parametre i 3 forskellige kategorier, gradueret med baggrund i omfang, økonomi og krav til kompetence og specialudstyr som vist i tabel 1. En parameterundersøgelse på kategori 1 er en simpel måling for at få en indikation af en parameter, mens en kategori 2 undersøgelse er en mere omfattende test, og endelig er en kategori 3 undersøgelse af en parameter, der er en avanceret undersøgelse, der kræver særligt udstyr og specialkompetence.

Kategori for projekteringsparameter Økonomi Beskrivelse 1 < 5.000 kr. De simple test, der kan udføres som en del af almindeligt feltarbejde under en forureningsundersøgelse 2 5.- 30.000 kr. En test der kræver særligt udstyr, kompetence og måske 1-2 dages feltarbejde 3 > 30.000 kr. Den avancerede test eller pilotoprensning der kræver tid, avanceret udstyr og stor kompetence Tabel 1 Opdeling af bestemmelse af en projekteringsparameter i tre kategorier Om en undersøgelse af en projekteringsparameter hører til i en kategori 1, 2 eller 3, baseres alene på udførelsen af én undersøgelse af den pågældende parameter, og ikke summen af flere af de samme undersøgelser af den pågældende parameter på den samme lokalitet. I de tilfælde, hvor projekteringsparametrene inden for en kategori kan bestemmes med mere end en undersøgelsesmetodik, er der i projektet kun foretaget en beskrivelse af den undersøgelsesmetodik, der vurderes bedst egnet eller alternativt er billigst at udføre. Formålet med opdeling i tre kategorier er at give mulighed for, at projekteringsparametrene kan bestemmes på et simpelt niveau inden for en rimelig tid og økonomi tidligt i undersøgelsesforløbet, samt at parametrene løbende kan bestemmes mere detaljeret og præcist, såfremt parametrene vurderes at have afgørende betydning for undersøgelsen og en eventuel afværge. For hver projekteringsparameter er der udarbejdet en metodebeskrivelse og en arbejdsseddel, der beskriver, hvorledes parameteren bedst bestemmes. Hvor parameteren kan bestemmes i flere kategorier, er der udarbejdet separate metodebeskrivelser og arbejdssedler for hver kategori. Både metodebeskrivelse og arbejdsseddel er udformet, så de direkte kan anvendes i felten af feltfolk, uden at de er specialister inden for afværge. Metodebeskrivelserne indeholder de nødvendige beskrivelser og tegninger for korrekt indsamling af parameteren, og der er angivet vejledning i indsamling og håndtering af data. Arbejdssedler er udformet, så de i logisk form sikrer registrering af alle relevante data. I de tilfælde, hvor det kan være relevant at udføre flere af de samme undersøgelser for at bestemme en projekteringsparameter på en given lokalitet, er dette anført i vejledningen og på arbejdssedlen, idet der er opstillet en række spørgsmål, som brugeren af vejledningen skal tage stilling til, for bedre at kunne vurdere antallet af undersøgelser. Opstilling af matrix med projekteringsparametre, afværgemetoder og kategorier: I omstående tabel 2, er vist første udkast til matrix for projekteringsparametre, afværgemetoder og kategorier. I matrixen er angivet 27 projekteringsparametre, der er vurderet som afgørende projekteringsparametre for de 8 afværgemetoder. Matrix vil løbende kunne suppleres med nye projekteringsparametre og nye afværgemetoder.

I matrixen er der foretaget en kort beskrivelse af parameteren, og der er angivet, hvilke afværgemetoder parameteren er relevant overfor, samt hvilke kategorier parameteren kan bestemmes på. Der er endvidere foretaget en vurdering af parameterens væsentlighed i forhold til den enkelte afværgemetode i form af en klassificering af, om parameteren udgør en essentiel parameter (bør bestemmes), eller om parameteren er en sekundær projekteringsparameter (kan med fordel bestemmes). Der er i første omgang udvalgt 13 af de 27 projekteringsparametre, hvortil der er udarbejdet metodebeskrivelser og arbejdssedler. For de resterende 14 projekteringsparametre, hvor der i første omgang ikke udarbejdes metodebeskrivelser og arbejdssedler, er der foretaget en kort beskrivelse af hver af parametrene. Nr Parameter betegnelse Måles i enhed Metode Beskrivelse Afværgepumpning P&T Afgravning og opboring Termisk (ISTD og damp) Flerfase ekstraktion Kemisk oxidation/reduktion Stimuleret nedbrydning (SRD) Ventilering (aktiv og passiv) Naturlig nedbrydning Kategori Afværgemetoder X 1 Nedbrydningsrate, umættet zone mg stof/d kg Laboratorie / Undersøge hvor stor en mikrobiel aktivitet, der er i den umættede zone X X Feltforsøg 2 Nedbrydningsrate, mættet zone mg stof/d kg Laboratorie / Undersøge hvor stor en mikrobiel aktivitet, der er i den mættede zone (bestemmes evt. på baggrund af X X X Feltforsøg compound-specific isotope analysis (CSIA), batch/kolonne (lab), biotraps, fuldskala monitering, push-pull test) (T) X 3 Retardation (R) Forhold Laboratorie / Stofhastighed i forrhold til vandhastighed (bestemmes evt. på baggrund af organisk stof (fom/foc), X X Feltforsøg adsorptionsisoterm (lab), kolonneforsøg (lab)) (P) X 4 Transmissivitet/Hydrauliske ledningsevne m²/sek og m/s Feltforsøg Undersøge den hydrauliske ledningsevne i mættet zone. (Estimat fra kornkurve (d10), Slug test, X X X X X X Pumpetest/prøvepumpning, tracerforsøg) (P) 5 Magasinkoefficient Feltforsøg Mængden af vandafgivelse ved trykfald X (p) 6 Lækagekoefficient l/s Feltforsøg Vandafgivelse fra oven- (og underliggende) mindre permeable lag X (P) 7 Strømninghastighed af fri fase Feltforsøg Det skal undersøges hvor hurtigt den fri fase strømmer til boringerne (bestemmes evt. på baggrund af en X baildown test eller som mere komplekse testsforløb) 8 Influensradius for donor/oxidationsmiddel m Feltforsøg Bestemmelse af influens radius for den tilsatte donor/oxidationsmiddel X X 9 Permeabilitet umættet zone (horisontal m² Feltforsøg Undersøge luftgennemstrømning i umættet zone. (Trinvis varieret prøvepumpning til fastlæggelse af X X X X X og vertikal) flowkarakteristik for et ventilationsdræn- eller boring) 10 Hydraulisk ledningsevne umættet zone m²/sek Feltforsøg Porevandshastighed (umættet zone). (bestemmes evt. på baggrund af estimat fra N, Estimat(ks) fra fraktion af X X ler, Estimat fra retentionskurve, Måling i lab.) 11 Jordens styrke kn/m² / friktionsvinkel Feltforsøg Måling med vingeforsøg eller lignende X X 1 2 3 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 12 Fysiske egenskaber af fri fase Viskositet Laboratorie Densitet, viscositet, flygtighed og opløselighed X 13 Jordens naturlige vandindhold % Laboratorie Bestemmelse af naturligt vandindhold X X X X X 14 Jordens indhold af organisk materiale % Laboratorie / Måling af det organiske indhold i jorden X X X X X X X Feltforsøg (P) 15 Redoxforhold umættet zone Specifikke enheder Analyselaboratorium Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovbrinte og metan i jordluft for vurdering af redox forhold. X X X X x x x x x x x x 16 Redoxforhold mættet zone Specifikke enheder Analyselaboratorium Bestemmelse af ilt, nitrat, jern (II), sulfat, metan, ph (buffer kapacitet), redoxpotentiale mv. i vand (og evt. X X X X X jord) for vurdering af redox forhold. (T) 17 Kvælstof og Fosfor Mg/kg Analyselaboratorium Sediment og/eller grundvand - basis for biomassevækst X X X (T) 18 NOD Specifikke enheder Analyselaboratorium Bestemmelse af jordens oxidationsforbrug (TOC, BOD, COD) X X x x x x x 19 Isotopfraktionering Forhold Special laboratorie Fraktionering af stabile isotoper C13/C12 kan dokumentere i hvilken grad der forekommer naturlig nedbrydning. X X x x 20 Specifikke nedbrydere Antal og art Special laboratorie Kvantificering af specifikke bakterier som vides at nedbryde forureningskomponenter såvel som nedbrydningsprodukter. Sediment og/eller grundvand X (T) X X x x 21 Geokemi/Carbonatsystemts parametre mg/l, ph Analyselaboratorium Boringskontrol inkl. carbonatsystem mv. med henblik på at evaluere udfældninger X X X X x x 22 Jordens densitet kg/m³ Analyselaboratorium X X x 23 Frigivelse af metaller mm. mg/l Laboratorieforsøg Forsøg med oxidationens indvirkning på udvaskning af metaller (frigivelse), koncentrationer 24 Strømningsfordeling i mættet zone % Feltforsøg/Flowlog Højpermeable intervaller i sandlag kan medføre problemer med vandindtrængning X (P) X X X X X x x x x 25 Differenstryk Pa Feltforsøg/Datalogger Undersøgelse af differenstrykvariationer i jordluften (umættet zone) i forhold til atmosfæren X x x 26 Kornstørrelse Laboratorie Kornfordelingskurve X X x x 27 Ethen og Ethan mg/l Laboratorie Laboratorieanalyse på vandprøve X X x Parameter hvor der er udarbejdet metodebeskriveler og arbejdssedler i dette projekt. For de øvrige parametre er udarbejdet en kort beskrivelse X Essentiel projekteringsparameter - bør bestemmes X Sekundær projekteringsparameter - kan med fordel bestemmes Tabel 2 Første udkast til samlet matrix med projekteringsparametre, afværgemetoder og kategorier PERSPEKTIVERING Nærværende projekt har givet ideer til følgende videre arbejder: Afholdelse af temadag for rådgivere og myndighedspersoner med henblik på at vinde accept og anvendelse af metodik, arbejdssedler og metodebeskrivelser

Indarbejdelse i VJs net-baserede afværgekatalog Udarbejdelse af metodebeskrivelser og arbejdssedler for de resterende 14 projekteringsparametre Udvidelse af matrix for projekteringsparametrene, så den kommer til at indeholde samtlige kendte afværgemetoder Løbende supplering af matrix med nye relevante projekteringsparametre LITTERATUR /1/ Afværgekatalog, Videncenter for Jordforurening, Teknik og Administration, Nr. 4 2007. /2/ Checklister ved undersøgelser, Videncenter for Jordforurening, Teknik og Administration, Nr. 1 2007.

IDEKATALOG FOR UDVÆLGELSE AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF INDEKLIMA I NYBYGGERI Civilingeniør Marianna I. E. Pedersen Region Hovedstaden Projektleder Christian Buck COWI A/S Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret 10. 11. marts 2009

RESUMÉ Region Hovedstaden og COWI har i et samarbejde foretaget en overordnet vurdering af forskellige byggetekniske foranstaltningers egnethed til vedvarende sikring af indeklima i nybyggeri på forurenede lokaliteter. Formålet har været at bidrage til en fælles forståelse for, hvilke overvejelser der bør foretages i valget af en byggeteknisk foranstaltning. Overordnet er det vurderet, at passive foranstaltninger som udgangspunkt er mest egnede ved nybyggeri af parcel-/rækkehus. Ved nybyggeri af boligblokke er det overordnet vurderet, at både passive og aktive foranstaltninger som udgangspunkt er egnede. Det fremhæves, at en korrekt sag altid skal underkastes en konkret vurdering. INDLEDNING Ifølge jordforureningsloven skal der gives en såkaldt 8-tilladelse, når der på en kortlagt ejendom skal udføres bygge-/anlægsarbejde, eller hvis arealanvendelsen ændres til følsom arealanvendelse. Et projekt, der vedrører nybyggeri på en kortlagt ejendom, kan resultere i, at der i en 8-tilladelse må stilles krav til, at der etableres byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima. Den byggetekniske foranstaltning vælges som udgangspunkt først, hvis det ikke er muligt at afværge en risiko i forhold til indeklimaet ved at fjerne forureningen eller ved at bygge uden for det forurenede område. Ofte vil bygherre, miljørådgivere og myndigheder have forskellige synsvinkler på, hvorvidt en given byggeteknisk foranstaltning er egnet. Derfor har Region Hovedstaden og COWI i et samarbejde vurderet egnetheden af forskellige byggetekniske foranstaltninger ud fra principielle betragtninger. Det overordnede formål med arbejdet har været at bidrage til, at der hos myndigheder, miljørådgivere og bygherrer bliver skabt en fælles forståelse for, hvilke overvejelser, der bør foretages i forbindelse med valget af en byggeteknisk foranstaltning. I forlængelse heraf gøres der opmærksom på, at valg af en byggeteknisk foranstaltning altid skal underkastes en konkret vurdering i hver enkelt sag. Region Hovedstaden og COWI fralægger sig derfor ansvar for de skitserede foranstaltningers funktionalitet i konkrete sager. I denne artikel er en del af vurderingerne vedrørende de forskellige byggetekniske foranstaltninger beskrevet. Først er fremgangsmåden for vurderingerne samt forudsætningerne herfor beskrevet. FREMGANGSMÅDE FOR VURDERING SAMT FORUDSÆTNINGER Udgangspunktet for vurderingerne har været en liste over de mest anvendte byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima ved nybyggeri. De byggetekniske foranstaltninger er ud fra principielle betragtninger indbyrdes blevet vurderet i forhold til 2 typer byggerier: Et nybyggeri af et parcel-/rækkehus på henholdsvis en svag og en kraftig forurenet lokalitet. Et nybyggeri af en boligblok på henholdsvis en svag og en kraftig forurenet lokalitet.

En svag forurening er defineret som en forurening, hvor risikoberegninger viser en mindre overskridelse af kriteriet for følsom arealanvendelse, og hvor usikkerheden på beregningerne kommer den fremtidige beboer til gavn, altså et forsigtighedsprincip. En kraftig forurening er defineret som en forurening, hvor beregninger viser en klar overskridelse af kriteriet for følsom arealanvendelse. I vurderingerne af foranstaltningernes egnethed er der forudsat følgende: Jord- og/eller grundvandsforureninger er oprenset i det omfang, det er muligt og krævet af myndighederne. Overvejelser omkring bygningens placering og dens anvendelse er foretaget, således der så vidt muligt ikke bygges ovenpå forureningen. Der foreligger et godt kendskab til forureningerne (herunder komponenter, egenskaber, koncentrationer, omfang etc.). Forholdene for den byggetekniske foranstaltning er optimale (geologiske forhold, grundvandsstand etc.) Beregninger dokumenterer, at den byggetekniske foranstaltning til sikring af indeklima nedbringer afdampningen til under afdampningskriterium Gældende normer, regler og love inden for byggeområdet med hensyn til f.eks. udformning, materialer og tilslutninger er overholdt. Udover at ovenstående forudsætninger skal være på plads ved valget af en afværgeforanstaltning, er det vigtigt at foranstaltningen er robust. Robustheden er det, der sikrer, at den byggetekniske foranstaltning til stadighed opretholder sin funktionalitet. Robustheden kan dække over en række aspekter, såsom krav til drift og vedligeholdelse, fremtidige ændringer i boligen eller andre hændelser, der kan medføre, at effektiviteten af foranstaltningen mindskes. RESULTATER De foranstaltninger, der er foretaget vurderinger på, er angivet i tabel 1 og de overordnede principper for de byggetekniske foranstaltninger er angivet i tabel 2. Tabel 1 De byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima, som der i samarbejdet er blevet vurderet Passive foranstaltninger Bygning på pæle Krybekælder over/under jord passiv ventileret Dobbeltdæk passiv ventileret P-kælder passiv ventileret Dræn (1-strengsystem) i kapillærbrydende lag passiv ventileret Dræn (2-strengssystem) i kapillærbrydende lag passiv ventileret Membran Aktive foranstaltninger Krybekælder over/under jord aktiv ventileret Dobbeltdæk aktiv ventileret P-kælder aktiv ventileret Dræn (1-strengsystem) i kapillærbrydende lag aktiv ventileret Dræn (2-strengssystem) i kapillærbrydende lag aktiv ventileret

Tabel 2 De overordnede principper for de byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima. Foranstaltninger Bygning på pæle Krybekælder over/under jord De overordnede principper af de byggetekniske foranstaltninger Pælebyggeri, der har en sådan udformning, at bygningen løftes fri af terrænet, således at der er mulighed for et tilstrækkeligt luftskifte under bygningen. En krybekælder er et mindre hulrum mellem gulvkonstruktionen og jordoverfladen eller et bunddække med ringe beskyttelse. En krybekælder over jord kan etableres med ventilerede rum ved at isætte riste i yderfundamentet. Hvis krybekælderen etableres under jord, kan ventileringen af kælderen ske ved f.eks. at etablere et luftindtag via svanehals i terræn og et afkast over tag. Der må ikke forekomme gennemgående skilleflader af hensyn til spredningsveje. Dobbeltdæk Gulvkonstruktion, hvor der etableres et terrændæk og et overliggende gulvdæk med mindre hulrum imellem. Hulrummet mellem de to terrændæk ventileres enten passivt eller aktivt. Der må ikke forekomme gennemgående skilleflader af hensyn til spredningsveje. P-kælder Dræn (1-strengsystem) i kapillærbrydende lag Dræn (2-strengssystem) i kapillærbrydende lag Membran En parkeringskælder under en bygning, der etableres med aktiv eller passiv ventilering. Der skal etableres en ventileret mellemgang mellem kælder og beboelsesdel, for at hindre den forurenede luft i at komme op i overliggende beboelse(r). Mellemgangen skal være aflukket.. Et 1-strengssystem består af et kapillærbrydende lag under gulv, hvori der er lagt et dræn. Drænet udluftes f.eks. via en eller flere svanehalse i terræn. Et 2-strengssystem består af et kapillærbrydende lag under gulv, hvori der er lagt to separate dræn. Drænene udluftes ved, at der trækkes luft ind under bygning via det ene dræn, og udluftes gennem det andet. En membran består af et ugennemtrængeligt lag af f.eks. plastik eller ler, som etableres under den planlagte bygning for at forhindre en afdampning til indeklima. Plastmembraner kan også monteres oven på eller i gulvkonstruktionen. Vurdering af byggetekniske foranstaltninger til nybyggeri af parcel-/ rækkehuse For parcel-/rækkehuse er det overordnet vurderet, at de passive løsninger generelt er bedre egnet end de aktive løsninger, idet de passive løsninger har en minimal drift og vedligeholdelse i forhold til de aktive løsninger. Begrundelsen for denne vurdering er, at det er usikkert, hvorvidt den enkelte grundejer vil kunne opfylde de krav, der er til drift og vedligeholdelse af en aktiv løsning, samt hvorvidt vedligeholdelsesinstrukser bliver givet videre ved fraflytninger.

Tabel 3 Vurderinger af de byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima ved nybyggeri af parcel- /rækkehus. Generelt er det vurderet, at de aktive foranstaltninger er uegnede løsninger ved parcel-/rækkehus. Foranstaltning Ved svag forurening Ved kraftig forurening Betragtninger omkring robusthed Bygning på pæle Egnet Egnet Robustheden er stor, idet der vil forekomme et stort luftskifte under bygningen uden at drift, og vedligeholdelse er en nødvendighed. Ventileret dobbeltdæk Egnet Mindre egnet Der kan være tvivl omkring (passiv) foranstaltningens robusthed, idet en grundejer kan dække indtag/afkast i fundamentet til, hvis der f.eks. er fodkoldt i bygningen. Ventileret krybekælder over/under jord (passiv) Ventileret P- kælder (passiv) Dræn 1-strengssystem (passiv) Dræn 2-strengssystem Egnet/mindre egnet Uegnet Se betragtningerne for ventileret dobbeltdæk. Uegnet Uegnet Foranstaltningen har en lille robusthed, idet der er en sandsynlighed for, at der bliver foretaget en ændring af arealanvendelsen til f.eks. et ekstra værelse til beboelse. Andre ombygninger i huset kan yderligere medføre, at der kan forekomme mulige spredningskorridorer fra kælderareal til beboelsesdel. Mindre egnet Uegnet, Se betragtningerne for ventileret dobbeltdæk. Egnet Mindre egnet Se betragtningerne for ventileret dobbeltdæk. (passiv) Membran Uegnet Uegnet Membranen har en lille robusthed. Der er mange hændelser, der vil kunne medføre, at membranens tæthed brydes, som f.eks. hvis der sker en ombygning og membranen brydes ved rørlægninger, eller hvis en lermembran udtørrer, og leret derved revner. Supplerende bemærkninger Svag forurening: Foranstaltningen kan som udgangspunkt accepteres på trods af tvivl omkring robusthed Kraftig forurening: Der skal foretages en grundig overvejelse vedrørende sikring af robusthed Svag forurening: Foranstaltningen kan som udgangspunkt accepteres på trods af tvivl omkring robusthed Kraftig forurening: Teknisk set er foranstaltningen vurderet uegnet på lokaliteter med kraftig forurening, og alternativ løsning bør vælges. Se supplerende bemærkninger for ventileret krybekælder Se supplerende bemærkninger for ventileret dobbeltdæk. En membran kan anvendes i kombination med en anden foranstaltning, idet den i visse tilfælde vil kunne give en forsinket effekt af afdampningen til indeklimaet. Membranen skal dog ikke indgå i de samlede beregninger. Vurdering af byggeteknisk foranstaltninger til nybyggeri af boligblokke For boligblokke er det vurderet, at mange af de aktive løsninger er egnede, hvis den elektriske del af anlægget kan kobles sammen med boligblokkens øvrige ventileringssystem, og de to ventileringssystemer i øvrigt er adskilte. Ved sammenkoblingen vil driftsikkerheden øges, idet anlægget ikke kan slås fra, uden at det vil blive bemærket. Det er i vurderingen forudsat, at

boligblokkene er af en sådan størrelse, at der er en viceværtfunktion til at varetage vedligeholdelsen af de byggetekniske foranstaltninger. I modsætning til parcel-/rækkehuse er det for boligblokke derfor vurderet, at en række aktive foranstaltning kan anvendes grundet en øget driftsikkerhed, og dermed forøget robusthed. Tabel 4 Vurderinger af de byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima ved nybyggeri af boligblokke. Foranstaltning Ved svag forurening Ved kraftig forurening Betragtninger omkring robusthed Bygning på pæle Egnet Egnet Robustheden er stor, idet der vil forekomme et stort luftskifte under bygningen uden at drift og vedligeholdelse er en nødvendighed. Ventileret dobbeltdæk Egnet Egnet/mindre Robustheden af foranstaltningen er (aktiv egnet stor, ud fra den forudsætning, at der og/eller passiv) i ejendommen er en viceværtfunktion, som varetager drift og Ventileret krybekælder over/under jord (aktiv og/eller passiv) Ventileret P- kælder (aktiv og/eller passiv) Dræn 1-strengssystem (aktiv og/eller passiv) Dræn 2-strengssystem (aktiv og/eller passiv) Egnet/mindre egnet Egnet/mindre egnet vedligeholdelsen. Se betragtningerne omkring robusthed for ventileret dobbeltdæk. Egnet Egnet Foranstaltningen har en stor robusthed. En P-kælder i en boligblok, må forventes forblive P-kælder. Endvidere er der altid i nybyggeri, sørget for ventilering selvom der ikke er et forureningsproblem. Mindre egnet Egnet Uegnet Egnet/mindre egnet Se desuden betragtningerne for ventileret dobbeltdæk Se betragtningerne for ventileret dobbeltdæk. Se betragtningerne for ventileret dobbeltdæk. Membran Uegnet Uegnet Membranen har en lille robusthed. Der er mange hændelser, der vil kunne medføre, at membranens tæthed brydes, som f.eks. hvis der sker en ombygning og membranen brydes ved rørlægninger, eller hvis en lermembran udtørrer, og leret derved revner. Supplerende bemærkninger En aktiv løsning er den mest egnede løsning på kraftig forurenede ejendomme. Ventileret krybekælder over jord vurderes at være mere egnet end ventileret krybekælder under jord. Se supplerende bemærkninger under ventileret dobbeltdæk Kraftig forurening: Teknisk set er foranstaltningen vurderet uegnet på lokaliteter med kraftig forurening, og alternativ løsning bør vælges. Se supplerende bemærkninger under ventileret dobbeltdæk En aktiv løsning er den mest egnede løsning på kraftig forurenede ejendomme. En membran kan anvendes i kombination med en anden foranstaltning, idet den i visse tilfælde vil kunne give en forsinket effekt af afdampningen til indeklimaet. Membranen skal dog ikke indgå i de samlede beregninger.