DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 17.7.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Syd-Syd-samarbejde og trekantsamarbejde: muligheder og udfordringer for AVS-landene Medordførere: Elvis Mutiri wa Bashara (DRC) og Jean-Jacob Bicep DEL A: FORSLAG TIL BESLUTNING DR\1001280.doc APAP101.516/Av01-00
INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...3 FORSLAG TIL BESLUTNING...4 BEGRUNDELSE (offentliggøres særskilt) APAP101.516/Av01-00 2/7 DR\1001280.doc
PROTOKOLSIDE Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU gav på sit møde den 26. november 2012 sit Udvalg om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel tilladelse til at udarbejde en betænkning i henhold til forretningsordenens artikel 2, stk. 8, om Syd-Sydsamarbejde og trekantsamarbejde: muligheder og udfordringer for AVS-landene Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel udnævnte på sit møde den 21. marts 2013 Elvis Mutiri wa Bashara (DRC) som medordfører for AVS-landene og Jean-Jacob Bicep som medordfører for EU. Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel behandlede udkastet til betænkning på sine møder den [...]. På sidstnævnte møde vedtog Udvalget det medfølgende udkast til forslag til beslutning. Følgende var til stede under afstemningen:... Beslutningen blev fremlagt til vedtagelse den... DR\1001280.doc 3/7 APAP101.516/Av01-00
FORSLAG TIL BESLUTNING om Syd-Syd-samarbejde og trekantsamarbejde: muligheder og udfordringer for AVSlandene Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der forsamledes i [Addis-Abeba] den 25-27. november 2013, der henviser til forretningsordenens artikel 18, stk. 1, der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der blev undertegnet i Cotonou 1 den 23. juni 2000 (Cotonou-aftalen) og ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 2 og anden gang i Ouagadougou den 22. juni 2010 3, der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at "hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene, der henviser til den erklæring, der blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling i Budapest (maj 2011) på det fjerde forum på højt plan om bistandseffektivitet i Busan (Sydkorea) i 2011 4, der henviser til erklæringen fra det syvende topmøde mellem stats- og regeringschefer i Sipopo, navnlig artikel 18, hvori det kræves, at Syd-Syd-samarbejdet og trekantsamarbejdet gives særlig opmærksomhed, og at det tilstræbes at opnå bistandsuafhængighed 5, der henviser til Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde af 1. december 2011 6, der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og Accrahandlingsplanen af 4. september 2008 7, der henviser til konklusionerne af den 3 166. samling i Rådet for Den Europæiske Union (udenrigsanliggender/udvikling) den 14. maj 2012 med temaet "Forbedring af virkningen af "EU's udviklingspolitik: om en dagsorden for forandring" 8, 1 EUT L 317 af 15.12 2000, s. 3. 2 EFT L 287 af 28.10.2005, s. 4. 3 EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3. 4 EUT C 327 af 10.11.2011, s. 11. 5 http://www.acp.int/content/outcome-documents-7th-summit-acp-heads-state-and-government-and-96th-acpcouncil-ministers 6 http://www.oecd.org/fr/cad/efficacite/49650184.pdf 7 http://www.oecd.org/fr/cad/efficacite/34579826.pdf 8 http://consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/fr/foraff/130244.pdf APAP101.516/Av01-00 4/7 DR\1001280.doc
der henviser til meddelelsen fra FN's generalsekretær om et rammeværk med operative retningslinjer for FN's støtte til Syd-Syd-samarbejdet og til trekantssamarbejdet (SSC/17/3) af 12. april 2012 9, der henviser til rapporten fra AVS-landenes og Den Internationale Organisation af Frankofone Landes symposium om en forstærkning af syd-syd-samarbejdet og udfordringer og muligheder for AVS-gruppen 10, der henviser til slutdokumentet fra det stiftende møde om Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet, der blev afholdt den 5.-6. marts 2012 i Bruxelles 11, der henviser til konklusionerne fra den politiske dialog om trekantssamarbejde, som blev afholdt i Lissabon den 16.-17. maj 2013 af OECD og den portugisiske regering 12, der henviser til slutdokumentet fra Nairobi, der blev vedtaget af FN's konference på højt plan om Syd-Syd-samarbejdet 13, der henviser til rapporten fra det fælles møde for bestyrelserne for UNDP/UNFPA/UNOPS, UNICEF, UN Women og WFP af 23. februar 2013 i New York, som sigtede mod at drage nytte af Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet 14, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde 15, der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der henviser til rapporten fra Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel om Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet, A. der henviser til, at det første årti af det 21. århundrede var præget af den hurtige økonomiske vækst i de nye store vækstlande (Kina, Indien, Brasilien, Argentina, Indonesien, Sydafrika etc.), der i stigende grad gør sig gældende som centrale aktører i udviklingen, idet de ifølge OECD's skøn stod for næsten 50 % af det globale bruttonationalprodukt i 2010 mod 36 % for et årti siden; B. der henviser til, at AVS-landene i denne forbindelse og i betragtning af udfordringerne ved udvikling i stadigt højere grad har engageret sig i logikken bag Syd-Sydpartnerskabet, som ikke kun omfatter finansstrømme, men også erfaringsudveksling, teknologioverførsel, præferenceadgang til markeder og en mere solidarisk samhandel; C. der henviser til, at AVS-landene i stigende grad har overvejet nye strategier for målene om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling på et mere regionalt plan og ved hjælp af horisontale partnerskaber; 9 http://ssc.undp.org/content/dam/ssc/documents/hlc%20reports/framework%20of%20operational%20guideli nes_all%20languages/ssc%2017_3f.pdf 10 Endelig rapport (2011) af 4.5.2011. 11 Slutdokument (2012) af 20.3.12. 12 http://www.oecd.org/dac/dac-global-relations/dialogue-triangular-cooperation.htm 13 A/RES/64/222 A-RES-64-222f.doc 14 http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/executive%20board/2013/english/b-11712e-2013- JBM-Leveraging%20South-South%20cooperation%20and%20triangular%20cooperation.pdf 15 COM(2011) 840 final af 7.12.2011 DR\1001280.doc 5/7 APAP101.516/Av01-00
D. der henviser til, at trekantssamarbejde er en Syd-Syd-samarbejdsproces, der støttes af et nordligt land og adskiller sig fra simple tekniske samarbejdsprogrammer, fordi hver enkelt aktør definerer sit bidrag i overensstemmelse med egne komparative fordele og derved påtager sig en del af ansvaret for resultaterne på udviklingsområdet; E. der henviser til, at de direkte udenlandske investeringer (FDI) mellem udviklingslandene nåede op på 16 % af verdens samlede FDI i 2010 (svarende til ca. 210 mia. USD) mod 187 mia. USD i 2008. F. der henviser til, tallene for Syd-Syd-udviklingssamarbejde ifølge rapporten fra FN's generalsekretær er steget hastigt og nået op på 16,2 mia. USD i 2008, hvilket udgør en stigning på 63 % i sammenligning med 2006; 1. mener, at Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet skaber nye rum og åbner nye samarbejdsmuligheder, der gør det muligt for vækstlandene i Syd at tilbyde de mindst udviklede lande at drage nytte af deres succeser og tilbyde dem udviklingsstøtte, 2. bemærker, at vækstlandene (Kina, Indien, Brasilien, Tyrkiet, Marokko og landene i den Arabisk-Persiske Golf) investerer kraftigt i AVS-landene og gradvist bør påtage sige en fremtrædende rolle med henblik på at håndtere grundlæggende internationale problemer, der spænder lige fra økonomisk opsving til fødevaresikkerhed og klimaændringer; 3. erkender, at AVS-landene er i en situation, hvor de har fået teknisk og konkret kendskab til deres territorium, som skyldes den geografiske nærhed og voksende geografiske komplementaritet, selv om der stadig er handelsmæssige skævheder, hvilket Kina og Afrika er et eksempel på; 4. beklager, at strukturen i de handelsmæssige udvekslinger mellem AVS-landene og de nye vækstøkonomier ikke har været genstand for kvalitative ændringer, idet AVSlandene fortsat er kilde til basisvarer og råstoffer, der tjener til at nære den industrielle vækst i andre lande; opfordrer indtrængende disse lande til at vise deres kapacitet til at fremme nye former for mekanismer til udvikling og mobilisering af midler, således at de økonomiske forbindelser med de nye vækstlande støtter en strukturel spredning af økonomien; 5. opfordrer således EU til at støtte et Syd-Syd-udviklingssamarbejde, som er fuldstændigt i overensstemmelse med principperne om gensidig fordel og lighed, under hensyntagen til de eksisterende ubalancer mellem de to parter i partnerskaberne; 6. støtter udviklingen af innovativ finansiering, især med indførelsen af en CO2-afgift baseret på princippet om, at forureneren betaler, som indtægtskilde for de mindst udviklede lande (LDC), idet de nye vækstlande ofte er store forurenere som følge af deres industrialisering; 7. opfordrer alle berørte aktører til at fremme styrkelsen af AVS-landenes kapaciteter på langt sigt ved gennemførelse af trekantssamarbejdet, der udnytter de komparative fordele og komplementariteten mellem de forskellige udviklingsaktører og samler landene om det fælles mål om udryddelse af fattigdom på verdensplan og fremme af bæredygtig udvikling; 8. erkender, at stillet over for den ringe mobilisering af indenlandske ressourcer og det faldende omfang af udviklingsbistand udgør finansieringsløsninger for Syd-Syd- APAP101.516/Av01-00 6/7 DR\1001280.doc
samarbejde en "saltvandsindsprøjtning" for mange AVS-lande, der er konfronteret med et enormt finansieringsbehov. beklager dog, at finansieringerne kendetegnes af en stærk koncentration både hvad angår sektorer, som naturressourcer, og modtagerlande; 9. understreger behovet for at styrke landenes kapacitet for at fastlægge udarbejdelse og anvendelse af lovgivning i en solidarisk udvikling, som garanterer respekten for menneskerettigheder, social retfærdighed, lige behandling, demokrati og respekt for miljøet; 10. mener, at AVS-landene skal være i stand til at håndtere de miljømæssige udfordringer såsom klimaændringer, energi og miljø, navnlig ved hjælp af finansiering til udnyttelse af naturressourcer, som skal ske på en bæredygtig måde; 11. foreslår, at det globale partnerskab om effektivt udviklingssamarbejde kan fungere som forum for partnere, der deler de samme principper og hvis forpligtelser er defineret korrekt, med henblik på at opnå konkrete resultater, ved at udnytte de komparative fordele og komplementaritet og ved at forbedre gennemsigtigheden for så vidt angår udgifter, modtagere og de lokale og regionale aktørers ansvar i denne proces; 12. understreger, at de traditionelle donorer fortsat er de største ydere af bistand til AVSlandene og til handelspartnerne, idet EU og medlemsstaterne har bekræftet de forpligtelser, de indgik om at bidrage med op til 0,7 % af deres bruttonationalindkomst for at fremskynde realiseringen af årtusindudviklingsmålene for 2015 og derefter; 13. tilskynder til dannelse af partnerskaber på specifikke områder og for specifikke foranstaltninger for bedre at kunne påvirke internationale beslutninger; opfordrer de berørte aktører til at overveje bæredygtigheden af disse nye samarbejdsformer under hensyntagen til det centrale spørgsmål om overførsel af viden og teknologi og af grænseoverskridende miljøbeskyttelse; 14. er af den opfattelse, at de nye former for territorial integration kræver, at udviklingsprojekterne overføres til de lokale og regionale aktører, og at dette princip bør indføres som en betingelse for støtteberettigelse for projekter, der ansøger om udviklingsbistand; 15. insisterer på nødvendigheden af, at forskning og innovation gives en central rolle, og at der i international sammenhæng forhandles om ordninger, der fremmer forskning i udviklingsøjemed; 16. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til AVS-EU-Ministerrådet, Europa- Parlamentet, Europa-Kommissionen, formanden for Rådet for Den Europæiske Union, Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, de regionale og nationale parlamenter samt AVS-staternes regionale organisationer. DR\1001280.doc 7/7 APAP101.516/Av01-00