Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Relaterede dokumenter
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Tissø

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

Område 8 Lammefjorden

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugskarakteristik for Samsø

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 9 Svinninge Vejle

Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Nye idéer til bæredygtig. research alliance. anvendelse af kvælstof

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Særligt værdifulde landbrugsomra der Holbæk Kommune 2013

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Område 33 Elverdams Å

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

Kuperet skovnært landskab

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Grønne rekreative områder i Danmark

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Dokumentation Søoplande

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Hjælp til husdyrgodkendelser

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Ådale og lavbundsjorde

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Notat Tema: Ulighed Publiceret d

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Badevandsprofil Dyreborg Skov

Bjerringbro Oversigtskort over Bjerringbro Rød Lys blå Gul Mørk blå

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Regional udvikling i beskæftigelsen

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Kvalificeret buffer omkring byerne i Kolding Kommune

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Område 26 Undløse Nord

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø

Transkript:

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1

Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse af pilotområderne... 3 2. Aalborg syd - geografisk placering...... 4 2.1. Arealanvendelse. 5 2.2. Jordbundsforhold 8 2.3. Terræn.. 10 2.4. Hydrologi. 12 3. Referencer.... 13 2

1. Generel beskrivelse af pilotområderne til oversigtskort Det er vigtigt for alliancen at udvikle og teste løsninger i tæt samspil med en bred vifte af aktører fra forskellige dele af landet. Et vigtigt fokusfelt er Limfjordsområdet. Her vil alliancen arbejde i blandt andet Skive og Jammerbugt kommuner. Desuden vil alliancen arbejde med aktører fra Varde, Horsens og Odsherred kommuner. Alliancen har foreløbigt oprettet 7 pilotområder, der skal fungere som test cases, hvor forskere og aktører kan mødes og diskutere implementeringen af forskellige tiltag. Forskningsresultater og erfaringer fra disse områder kan senere anvendes på andre lokaliteter med lignende karakteristika. Det er derfor vigtigt at pilotområderne repræsenterer Danmarks forskellighed både i forhold til geografisk placering, arealanvendelse, geologi osv. Områdernes afgrænsning er basseret på vandoplandet og relaterer derved til en given fjord eller et vandløbssystem. Aktører fra andre dele af landet bliver løbende inddraget, så de forskellige forskningsområder kan udfoldes på optimal vis. Kort: Oversigtskort af pilotområderne. 3

2. Aalborg syd - geografisk placering Pilotområdet Aalborg syd har et areal på 4997 ha og tilhører Aalborg, Nibe og Rebild kommuner og er afgrænset af vandoplandet. Jordbunden er karakteriseret ved en klar overvægt af sandede jorde og terrænet er relativt kuperet bortset fra den flade nordlige spids af området. Den dominerende arealanvendelse er intensivt landbrug, og sammen med Hagens Møllebæk repræsenterer området det område med størst andel landbrug. Kort: Geografisk placering af pilotområdet Aalborg syd. 4

2.1. Arealanvendelse Den primære arealanvendelse i Aalborg syd er landbrug (78,8 %) efterfulgt af naturarealer uden for landbruget som skov, åben natur og vand (11,7 %) og urbane områder (8,4 %) (kort og tabel). Området repræsenterer derved sammen med Hagens Møllebæk og Lammefjord de pilotområder, der har den største andel landbrug (henholdsvis 82,8 % og 79,4 %) (figur). Arealanvendelsen er illustreret på kortet og i den tilhørende tabel for Aalborg syd nedenfor. Endvidere er arealanvendelsen for de 7 pilotområder illustreret samlet i figuren. Kort: Arealanvendelsen i pilotområdet Aalborg syd i 10 10 meter opløsning. 5

Tabel: Arealanvendelsen i Aalborg syd vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Arealanvendelse Areal (ha) Andel af totale areal (%) Andel af totale areal (%) Landbrug 78,8 Intensiv 3754 75,1 Ekstensiv 128 2,6 Udefineret 57 1,1 Urbane områder 8,4 Bebyggelse 209 4,2 Vej 199 4,0 Rekreativ etc. 9 0,2 Skov 5,8 Løvfældende 28 0,6 Nål 170 3,4 Udefineret 92 1,8 Vand 1,2 Sø 8 0,2 Å 12 0,2 Vådområde 7 0,1 Mose 33 0,7 Åben natur uden for landbruget 4,7 Våd eng 105 2,1 Kyst eng 12 0,2 Hede 31 0,6 Overdrev 89 1,8 Sandklit 0 0,0 Kyst strand 0 0,0 Anden anvendelse 1,0 Ressource ekstrahering 2 0,0 Klippe 0 0,0 Anden udnyttelse 52 1,0 Total 4997 100 100 6

Andel af areal i % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Arealanvendelse Åben natur uden for landbruget Vand Skov Urbane områder Landbrug Figur: Arealanvendelsen i de 7 pilotområder beskrevet som andel areal af det totale areal i procent. Pilotområderne er listet efter % landbrug. 7

2.2. Jordbundsforhold Overordnet findes de mest sandede jorde i Danmark mod vest, og de mere lerede jorde mod øst (kort 1). Aalborg syd ligger placeret i Nordjylland og er domineret af de sandede jorde (98,1 %). (kort 2 og Tabel). Jordbundstyperne for pilotområdet er illustreret på kort 2 og i den tilhørende tabel nedenfor. Kort 1: Jordbundstyper i Danmark. 8

Kort 2: Fordelingen af jorbundstyper i pilotområdet Aalborg syd i 30,4 30,4 meter opløsning. Tabel: Jordbundstypernes fordeling i Aalborg syd vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Jordbundstype Areal (ha) Andel af totale areal (%) Grovsandet jord 355 7,1 Finsandet jord 3300 66,0 Grov lerblandet sandjord 2 0,0 Fin lerblandet sandjord 1117 22,4 Grov sandblandet lerjord 0 0,0 Fin sandblandet lerjord 3 0,1 Lerjord 0 0,0 Svær lerjord 0 0,0 Meget svær lerjord 0 0,0 Siltjord 0 0,0 Humus 219 4,4 Total 4996 100 9

2.3. Terræn Aalborg har en højde varierende fra 0,4 til 105 meter over havets overflade (kort 1), og en terrænhældning fra 0-13,9 grader (kort 2). Terrænet er meget varierende bortset fra den flade nordlige spids af området. Kort 1: Højde i Danmark (a) og ved pilotområdet Aalborg syd (b) i 48 48 meter opløsning. 10

Kort 2: Hældning af terrænet i Danmark (a) og ved pilotområdet Aalborg syd (b) i 48 48 meter opløsning. 11

2.4. Hydrologi Vådhed er her illustreret med det topografiske vådheds-index. Vådhedsindekset beregner hvor meget vand et punkt i terrænet potentielt har mulighed for at modtage (oplandets størrelse) og sætter det i forhold til punktets evne til at tømme sig selv (terræn-hældningen). Derved får man kort sagt et indeks, der udtrykker punktets evne til at akkumulere vand. Dette baserer sig alene på punktets placering i terrænet og terrænets form, men inddrager ikke andre faktorer såsom jordbundens beskaffenhed, faktisk nedbør etc. Pilotområdet er afgrænset af områdets vandløbssystem. Kort: Topografisk vådheds-index i Danmark (a) og ved pilotområdet Aalborg syd (b) i 48 48 meter opløsning. 12

3. Referencer Adhikari, K., Kheir, R. B., Greve, M. B., Bøcher, P.K., Malone, B. P., Minasny, B., McBratney, A. B., Greve, M. H. 2013. High-resolution 3-D mapping of soil texture in Denmark. Soil Science Society of Amarica Journal. 77(3): 860-876. Beven, K. J., Calver, A., and Morris, E. M. 1979. A physically-based, variable contributing area model of basin hydrology. Hydrological Sciences Bulletin 24: 43 69. Levin, G., Jepsen, M.R. & Blemmer, M. 2012. Basemap, Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 47 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 11 http://www.dmu.dk/pub/tr11.pdf Shan, J. and Toth C. K, 2009. Topographic laser ranging and scanning. USA. Wilson, J. P. and Gallant, J. C. (Eds.). 2000. Terrain Analysis, Principles and Applications. John Wiley & Sons, Inc. New York. 13