Landbrugskarakteristik for Samsø

Transkript

1 Landbrugskarakteristik for Samsø Mette V. Odgaard, Birger Faurholt Pedersen, Tommy Dalgaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 Generel beskrivelse af opgaven Geofysiske faktorer Jordbundsforhold Terræn Produktionsegnethed - geologiske faktorer Arealanvendelse Generel anvendelse Landbrugsfladen - markniveau Bedriftsniveau Efterafgrøder Gødning Historisk udvikling og arealanvendelse for Samsø Kommune Diskussion og videre databehov Brug af efterafgrøder Halm og andre bioressourcer Jordbearbejdning N, P og C balance samt pesticidforbrug Referencer Forsidefoto: kortforsyningen ( med bynavne påført af Mette V Odgaard. 2

3 1 Generel beskrivelse af opgaven Samsø har en geografisk central placering midt i Kattegat og tilhører Danmarks stører ører med et areal på 114 km 2. I 2017 var der ca indbyggere og 22 landsbyer, hvoraf Tranbjerg er den største med ca. 824 indbyggere. Biosamfund Samsø har en vision om at gøre Samsø til en modelø for cirkulær bioøkonomi. Der ønskes i denne forbindelse opgørelser for forskellige former for arealanvendelse på øen. I dette dokument gives en startkarakterisering af geofysiske faktorer og arealanvendelse, herunder generel anvendelse og dyrkning af jorden. Geofysiske faktorer er nok ikke så interessante på nuværende tidspunkt, men kan måske inkluderes i senere scenarie analyser i forhold til at definere områder egent til nye f.eks. varmekrævende produktioner. Der gives en eksempler på, hvad der er muligt at gøre med data. Data i dette dokument er for 2011 og 2016, og det er også muligt at producere for alle år imellem. Med denne rapport følger et appendix, der viser afgrødetekst, markareal, økologisk areal og areal der er deltid (Appendix 1). Fra de tabeller vi har produceret, kan man lave de ønskede aggregeringer og arealudregninger for markniveau for 2011 og 2016 og beregninger for fritidslandbrug, husdyrs- og handelsgødning og efterafgrøder på bedriftsniveau for 2011 og Endvidere kan mark og bedriftsniveau linkes sammen, så der kan laves flere udregninger på kryds af de to skalaer. Endvidere beskrives mulighederne for at analysere og udregne brug af halm, og effekter af jordbearbejdning, samt N, P og C balancer, samt opgørelser af restbiomasse, idet der arbejdes videre med disse elementer. 3

4 2 Geofysiske faktorer 2.1. Jordbundsforhold Jordbundsforhold er tidligere beskrevet for jordens a, b, c og d horisont (Adhikari et al., 2013). Her bruges opgørelser for jordens a horisont, som dækker over de første 20 cm af jordens overflade. Overordnet findes de mest sandede jorde i Danmark mod vest og de mere lerede jorde mod øst (Figur 1). Samsø ligger i den lerede del af Danmark (Figur 1) og er også domineret af fin lerblandet sandjorde (40,1 %) og fin sandblandet lerjorde (31,2%) (Tabel 1). Figur 1: Fordelingen af jorbundstyper på Samsø, 30,4 30,4 meter opløsning. 4

5 Tabel 1: Jordbundstypernes fordeling på Samsø vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Jordbundstype Areal (ha) Andel af totale areal (%) 1* - Grovsandet jord 714,28 6,4 2 - Finsandet jord 906,23 8,2 3 - Grov lerblandet sandjord 1133,57 10,2 4 - Fin lerblandet sandjord 4453,90 40,1 5 - Grov sandblandet lerjord 251,93 2,3 6 - Fin sandblandet lerjord 3469,57 31,2 7 -Lerjord 99,81 0,9 8 - Svær lerjord 0,00 0,0 9 - Meget svær lerjord 0,00 0, Siltjord 0,00 0, Humus 79,29 0,7 Total *Nr refererer til JB nummer. 5

6 2.2. Terræn Med en højde varierende fra -1,06 til 61,12 meter over havets overflade (Figur 2), og en terrænhældning fra 0-21,32 grader (Figur 3) repræsenterer Samsø et meget varieret terræn, der er overvejende lavt og fladt men med enkelte højtliggende og kuperede områder specielt på øens nordlige del (Figurer 2b og 3b). Figur 2: Højde i Danmark (a) og på Samsø (b) i meter opløsning. 6

7 Figur 3: Hældning af terrænet i Danmark (a) og på Samsø (b) i meter opløsning. 7

8 2.3. Produktionsegnethed - geologiske faktorer På baggrund af ovenstående datasæt og geologiske kort kan produktionstyperne og områderne opdeles i forskellige klasser af egnethed, dels for jordbrugsproduktion, og dels ift. miljø, natur og klima. 3 Arealanvendelse 3.1. Generel anvendelse Den primære arealanvendelse på Samsø er landbrug (66,44%) hvoraf 60,58% er intensiv dyrkelse af jorden (Tabel 2) efterfulgt af naturarealer uden for landbruget som åben natur, skov og vand (i alt 20,99 %) og urbane områder (10,93%) (figur 5 og tabel 2). Samsø repræsenterer derved en ø med en relativt stor naturandel. De store naturarealer (skov og åben natur) ligger b.la. på landtangen (Stavns Fjord) og på nordsamsø, områder der også er repræsenteret af sandede jorde (Figur 1), et relativt fladt (Figur 2) og lavt terræn (Figur 3) samt høj vådhed (Figur 4). 8

9 Figur 5: Arealanvendelsen på Samsø, meter opløsning. 9

10 Tabel 2: Arealanvendelsen på Samsø vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Arealanvendelse Areal (ha) Andel af totale areal (%) Andel af totale areal (%) Landbrug 66,44 Intensiv 6942,59 60,58 Ekstensiv 336,85 2,94 Udefineret 334,92 2,92 Urbane områder 10,93 Bebyggelse 612,97 5,35 Vej 538,27 4,70 Rekreativ etc. 101,28 0,88 Skov 7,62 Løvfældende 5,70 0,05 Nål 3,12 0,03 Udefineret 863,93 7,54 Vand 1,49 Sø 58,30 0,51 Å 25,04 0,22 Vådområde 9,12 0,08 Mose 78,34 0,68 Åben natur uden for landbruget 11,88 Våd eng 70,25 0,61 Kyst eng 190,45 1,66 Hede 209,30 1,83 Overdrev 755,28 6,59 Sandklit 62,88 0,55 Kyst strand 73,18 0,64 Anden anvendelse 1,64 Ressource ekstrahering 7,23 0,06 Klippe 0,00 0,00 Anden udnyttelse 180,98 1,58 Total

11 3.2. Landbrugsfladen - markniveau Beregninger i dette afsnit er fortaget på baggrund af afgrødeinddelinger leveret af Samsø (Tabel 3 TextAggregeret ). Tabel 3: Aggregeringsoversigt over Afgrøderne på samsø. Gælder for både 2011 og AfgrødeText Jordbær Ærter Hestebønner Vinterraps Vårraps Vårbyg Vårhvede Havre Majs til høst ved modenhed Vårhvede, brødhvede Vinterbyg Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Vinterrug Stauderug Hybridrug Triticale Vintertriticale Andre kornarter, efterårssået Blandinger af korn, spelt, enkorn og emmer, andre blandinger af afgrøder Vårhvede, helsæd Spinatfrø Rødbede Løg Læggekartofler Stivelseskartofler Spisekartofler Kartofler, andre Broccoli Hvidkål Rosenkål Rødkål Rajgræs, alm., frø Hundegræsfrø Rødsvingelfrø Fåresvingel Engrapgræsfrø (marktype) Kløverfrø Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Aggregering TextAggregeret 12 Jordbaer 11 Aerter 11 Aerter 10 Rasp 10 Rasp 8 Spinatfroe 7 Roedbede 6 Loeg 5 Kartofler 5 Kartofler 5 Kartofler 5 Kartofler 4 Kaal 4 Kaal 4 Kaal 4 Kaal 3 Industrifroe 3 Industrifroe 3 Industrifroe 3 Industrifroe 3 Industrifroe 11

12 Udnyttet græs vandboring Perm. græs med meget lavt udbytte Perm. græs med lavt udbytte Perm. græs med normalt udbytte Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Perm. græs under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år Perm. græs over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år Perm. græs uden kløver omlagt mindst hvert 5. år Kløver- og lucernegræs underr 50 % kløver (omdrift) Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift) Græs uden kløver (omdrift) Græs og kløvergræs uden norm Græs/kløvergræs under 50 % kløver med meget lavt udbytteniveau Græs/kløvergræs under 50 % kløver med meget lavt udbytteniveau Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) Perm. græs, ø-s Asier 1 GraeskarMfl Courgette, squash 1 GraeskarMfl Mandelgræskar 1 GraeskarMfl Centnergræskar 1 GraeskarMfl Græskar 1 GraeskarMfl Solsikke 0 UdenKategori Osv 128 afgrødekategorier. De resterende afgrøder der ikke er vist i tabellen er defineret som UdenKategori 12

13 Græs produktion foregår mest på den nordlige del af samsø, men ellers er afgrødetypearealerne på Samsø relativt spredte (Fig. 6). Konventionelt dyrket korn er suverænt den mest dominerende afgrøde efterfuldt af græs og kartofler i 2011 og 2016 både for fuldtids og deltidsavlere (Fig. 6, tabel 4). De fleste konventionelt dyrkede afgrødetyper har et faldende areal fra 2011 til 2016 bortset fra græs og korn, der er stigende (Tabel 4). Det totale økologiske areal er stigende for både fuldtids og deltidsproducenter, og dette kan tilskrives den store stigning i produktion af økologisk græs og korn. Ærter blev ikke produceret i 2011 men findes på markfalden i 2016 både konventionelt og økologisk dyrket. Arealer der er dyrket af deltidsøkologer er stigende inden for alle afgrødetyper (Tabel 4). Konventionelt dyrkede græskar mfl. dækkede et relativt lille areal på Samsø i 2011 (93,93 ha, Tabel 5), men øen stod til gengæld for 61,65% af Danmarks produktion (Tabel 5). I 2016 er dette faldet til 22,96% men nok ikke pga. et stort fald i græskar produktionerne på Samsø, men nærmere en øget produktion i resten af landet. Til sammenligning er 1,66% af Danmarks konventionelt dyrkede kartofler produceret på Samsø og 0,25% af den Danske økologiske produktion i 2016 (Tabel 5). Konventionelt dyrket rødbede og kål kan også fremhæves som værende vigtige bidragere til den samlede danske produktion med henholdsvist 17,04% og 8,79% af den danske produktion (Tabel 5). I 2011 var den økologiske rødbedeproduktion 14,52% af landets samlede produktion og denne var faldet til 0,43% i Dette skydels mest et fald i produktionen på Samsø, hvilket også var faldende for konventionelt dyrkede rødbeder fra 2011 til 2016 (Tabel 5). 13

14 Figur 6: Kort over aggregerede afgrødetyper (Afgrødeinddelinger er basseret på tabel 3), økologi og fritid (2011 og 2016) 14

15 Tabel 4: Markdata fra 2011 og Fuldtid og deltid (på bedriftsniveau) fordelt på konventionelt og økologisk landbrug fro hver aggregerede afgrødekategorier. Afgrødekategori Konventionel ha Økologisk ha Konventionel ha Økologisk ha Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid 1_GraeskarMfl 90,98 2,41 0,00 0,54 84,38 1,34 0,00 1,27 2_Graes 906,97 103,28 15,61 11,28 967,24 103,53 18,33 63,95 3_Industrifroe 223,83 0,00 38,21 0,00 220,62 0,00 6,48 0,00 4_Kaal 69,32 4,32 3,90 0,00 65,55 4,44 2,76 0,69 5_Kartofler ,49 22,98 0,00 690,69 70,21 1,89 2,31 6_Loeg 149,92 0,00 3,45 0,00 108,22 0,50 0,00 1,13 7_Roedbede 57,61 0,00 7,43 0,00 53,57 0,00 0,00 0,53 8_Spinatfroe 63,85 0, ,85 5, _Korn 3137,18 307,99 71,96 13, ,77 286,04 250,11 21,37 10_Rasp 446,11 36,13 5,45 0,00 352,6 37,61 3,07 0,00 11_Aerter ,07 0,00 7,21 0,00 12_Jordbaer 49,12 1,09 0,70 0,00 53,8 0,00 0,00 0,39 0_UdenKategori 1270,5 143,29 58,78 18,39 767,95 43,20 53,27 30,36 I alt 7260,39 671,00 228,47 43, ,31 551,90 343,12 122,00 Røde tal indikerer et fald fra 2011 til 2016 (uden UdenKategori ) Fede tal indikerer de tre største tal i hver kolonne (uden UdenKategori ) Tabel 5: Markdata fra 2011 og Arealer af aggregerede afgrødetyper og økologi og sammenligning med landsværdier samlekategori Antal marker Samsø areal ha DK areal ha Andel af DK Øko-samsø Øko-DK Andel_Samsø 0_UdenKategori , ,24% 57, ,13% 1_GraeskarMfl 38 93, ,65% 0, ,67% 2_Graes , ,28% ,06% 3_Industrifroe , ,58% 38, ,18% 4_Kaal 28 77, ,93% 3, ,73% 5_Kartofler , ,14% 22, ,48% 6_Loeg , ,44% 3, ,22% 7_Roedbede 15 65, ,72% 7, ,52% 8_Spinatfroe 11 63, ,39% ,00% 9_Korn , ,24% 85, ,19% 10_Rasp , ,33% 5, ,87% 11_Aerter ,02 0,00% ,00% 12_Jordbaer 26 50, ,49 4,43% 0,7 70 1,00% I alt , ,30% 272, ,15% 15

16 samlekategori Antal marker Samsø areal ha DK areal ha Andel af DK Øko_samsø Øko_DK Andel_Samsø 0_UdenKategori , ,16% 50, ,10% 1_GraeskarMfl ,96% 1, ,39% 2_Graes , ,24% 92, ,09% 3_Industrifroe , ,46% 6, ,60% 4_Kaal 29 73, ,79% 3, ,94% 5_Kartofler , ,66% 4, ,25% 6_Loeg , ,30% 1, ,49% 7_Roedbede 14 54, ,04% 0, ,43% 8_Spinatfroe 10 63, ,08% ,00% 9_Korn , ,30% 294, ,47% 10_Rasp , ,24% 3, ,15% 11_Aerter 10 36, ,24% 7, ,12% 12_Jordbaer 22 54, ,57% 0, ,54% I alt , ,31% 464, ,21% 3.3. Bedriftsniveau Efterafgrøder Information om brug af efterafgrøder på samsø findes på bedriftsniveau (Fig. 7ab). Arealet af efterafgrøder er steget fra 2011 til 2018 (Tabel 6). Stigningen er generel i hele regionen (Fig. 7ab), og der er flest bedrifter der benytter 1-10% af deres areal til efterafgrøder i 2011, hvorimod dette er steget til 10-20% af arealet på bedriften i 2016 (Fig. 8). 16

17 Figur 7: Bedriftsdata for 2011 og Andel Efterafgrødeareal/bedrift ha fra 2011 (a) og 2016 (b). Fordeling af bedrifterne på samsø fra 2011 (c). Der er i bedrifter i alt. Det er ikke muligt at adskille farverne 100 %, men kortet viser at arealer tilhørende en bedrift ligger spredt. Tabel 6: Regionale værdier for Samsø for ton N og P fra handelsgødning og husdyrsgødning samt efterafgrødeareal i ha År Handelsgødning t Husdyrsgødning t N P N P Efterafgrøder ha ,48 72,77 330,99 64,15 537, ,19 * 224,56 * 869,24 *) P for 2016 er ikke klar endnu. 17

18 Figur 8: Antal bedrifter der anvender efterafgrøder inddelt som procent af bedriftens areal for 2011 (blå) og 2016 (orange) i % Gødning Der bruges generelt mere handelsgødning end husdyrsgødning på Samsø både for N og P (Tabel 6), og for N er denne forskel er størst i 2016, da brugen af handelsgødning stiger og husgødning falder fra 2011 til 2016 (Tabel 6). Det rumlige mønster af fordelt N viser dog at nogle bedrifter bruger mere husdyrgødning end handelsgødning (Fig. 9ab). Dette gælder f.eks. den sydlige del og flaskehalsen. Det skyldes nok afgrødetypen, der her er korn og græs (Fig. 6). Dette gælder også for P (Fig. 9cd) Forbruget af N-kunstgødning og N-husdyrsgødning nærmer sig hinanden fra 2011 til 2016 til kgn/ha (sammenlign Figurer 9ab og 10ab). 18

19 Figur 9: Gødning af nitrogen (N) og fosfor (P) på bedriftsniveau. Nogle bedrifter har også arealer liggende på fastlandet. Hvis forskellen er stører end 10ha kommer bedriften ikke med på kortet. 19

20 Figur 10: Gødning af nitrogen (N) bedriftsniveau. Data for fosfor (P) er endnu ikke beregnet for Nogle bedrifter har også arealer liggende på fastlandet. Hvis forskellen er stører end 10ha kommer bedriften ikke med på kortet. 20

21 4 Historisk udvikling og arealanvendelse for Samsø Kommune I forbindelse med forarbejdet til det nye Trap Danmark værk for Samsø Kommune er følgende fordeling på arealanvendelsesklasser opgjort for 2011: Figur 11. Og udviklingen i landbrugets struktur og arealanvendelse er opgjort som følger: Figur 12 21

22 Tabel 7. Landbrugets arealanvendelse i Samsø Kommune (bearbejdet efter totaltællingerne fra Danmarks Statistik 1980, 1989, 1999 og 2010). Hektar (%) Samlet dyrket areal (excl. brak) Heraf: Areal med korn i alt Vinterhvede Vårhvede Rug Vinterbyg Vårbyg Havre triticale og andet korn til modenhed Areal med bælgsæd til modenhed i alt Areal med rodfrugter i alt Kartofler i alt Læggekartofler kartofler til mel Spisekartofler Sukkerroer til fabrik Foderroer Areal med industrifrø i alt vinterraps ikke non-food vinteraps (non-food) vårraps (ikke non-food) vårraps (non-food) anden industrifrø Areal med frø til udsæd i alt Areal med græs og grøntfoder i omdrift i alt lucerne majs til opfodring korn til ensilering helsæd bælgsæd fodermarvkål oa grøntfoder græs og kløvermark i omdriften ikke brak Gartneriprodukter i alt heraf frilandsgrøntsager heraf ærter til konserves Øvrige arealer i alt Græsarealer udenfor omdriften i alt heraf brak med græs Væksthusareal i alt Braklægning i alt

23 Tabel 8. Husdyrholdets fordeling i Samsø Kommune (Bearbejdet efter totaltællingerne fra Danmarks Statistik 1980, 1989, 1999 og 2010). Dyreenheder og % er beregnet ud fra 1999-normen for100 kg N i husdyrgødning per dyreenhed. Antal husdyr (%) Dyreenheder, husdyr i alt (excl pelsdyr) Heste Kvæg i alt Tyre og studekalve < ½ år Tyre og studekalve ½-1 år Tyre og studekalve 1-2 år Tyre og studekalve >2 år Kviekalve <½ år Kviekalve ½-1 år Kvier 1-2 år Kvier >2 år Malkekøer Ammekøer Svin i alt Avlsorner Gang drægtige søer Andre drægtige søer Diegivende søer Goldsøer Udsættersøer og orner til slagtning Sopolte >50 kg til avl Smågrise <20 kg Svin kg Slagtesvin >50 kg Får Moderfår Høns i alt Haner >½ år Høner >½år Kyllinger til tillæg Slagtekyllinger Kalkuner Ænder Gæs Geder Modergeder Pelsdyr

24 5 Diskussion og videre databehov I forbindelse med det kommende arbejde med scenarier for fremtidig jordbrug og biomasseproduktion på Samsø, og effekt på miljø, natur og klima, arbejdes med følgende elementer: 5.1 Brug af efterafgrøder Relationerne Efterafgrøder mark og Gødning mark er pt. ikke umiddelbart mulige at linke sammen i de eksisterende databaser. Efterafgrøder er et areal for en bedrift, og det er ikke til at vide, hvilken mark der bliver brugt til formålet. Det samme gælder gødning. Men der kan laves totalopgørelser på bedriftsniveau. 5.2 Halm og andre bioressourcer Der kan estimeres hvor meget halm der nedmuldes, afbrændes, anvendes til strøelse i husdyrproduktionen. Af halmforbrug anvendes årligt ca tons i Tranebjerg, 1650 tons i Ballen og 750 tons i Onsbjerg, som er de tre halmfyrede værker. Desuden kan øvrige biomasser vurderes, for til anvendelse i det planlagte double loop biogasværk på Samsø: Tabel 9. Estmeret Biomasse input i form af tørstof to den gule og den grønne linje af det planlagte Samsø Biogas dobbelt-loop anlæg. Biomass Yellow line Green line Dry Matter per year (tonnes) Pig manure Cattle manure Deep litter Straw Vegetable waste Hay from grass seeds Catch crop silage Secondary quality straw Trolleborg sewage Nature grass/hey Total Der arbejdes på en opdatering af den hidtidige opgørelse af biomasser på kommuneniveau i Danmark. Her ud fra kan rest biomassen på arealerne opgøres og hermed ressource for biogasproduktionen/organisk gødning til at fortrænge handelsgødning. 24

25 5.3 Jordbearbejdning Det er relevant at opgøre omfanget af efterårspløjning, forårspløjning, andel reduceret jordbearbejdning. 5.4 N, P og C balance samt pesticidforbrug Det er muligt at uploade geografien for Samsø til CT-Tools. Outputtet fra programmet er derefter hvad man ønsker for den region, man har uploadet - i dette tilfælde Samsø. Det kan f.eks. være N og P balancer for en specifik bedrift (se appendix). Det kræver personlig indtastning at få N og P balancer for hver af de ca. 90 bedrifter. Det kan vi gøre, hvis det ønskes. Når NLESS5 er klar kan N balancer også udregnes på markniveau. Fra CT-tools kan man også udtrække pesticidforbrug på regionsplan. Vi kan undersøge om det er muligt at få på bedriftsniveau. 6 Referencer Adhikari, K., Kheir, R. B., Greve, M. B., Bøcher, P.K., Malone, B. P., Minasny, B., McBratney, A. B., Greve, M. H High-resolution 3-D mapping of soil texture in Denmark. Soil Science Society of Amarica Journal. 77(3): Levin, G., Jepsen, M.R. & Blemmer, M Basemap, Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 47 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No Shan, J. and Toth C. K, Topographic laser ranging and scanning. USA. Wilson, J. P. and Gallant, J. C. (Eds.) Terrain Analysis, Principles and Applications. John Wiley & Sons, Inc. New York. 25