Region Midtjylland Sundhed 31. juli 2017 /ANBROE Refer til møde i Akutstyregruppen 29. juni 2017 kl. 08:00 i F1, Regionshuset i Viborg
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Udgående og Rådgivende 1 2 Akutmedicinsk speciale 6 3 Fælles opfølgning på mål 8 4 Definition, Belægning, Regionalt målbillede 10
1 1-30-100-5-17 1. Udgående og Rådgivende Administriv Akutprogramgruppe indstiller, akutstyregruppen godkender vedlagte forslag til principper akutstyregruppen Akutstyregruppen træffer beslutning om den videre regionale proces i forhold til, hvordan rådgivning fra hospitaler til kommuner konkret kan udmøntes, herunder hvornår der anvendes én indgang (ét telefonnummer) til hospitalet, og hvornår der tages kontakt direkte til den afdeling/det ambulorium, der har haft kontakt til borgeren akutstyregruppen forholder sig til indstillingerne til Sundhedsstyregruppen, herunder ikke mindst indstillingerne vedrørende: eventuelle kommentarer (herunder kommentarer fra Akutfagligt Råd) oversendes til Fællessekretariet beslutning om regionsdækkende minimumsområder for udgående og/eller rådgivende funktioner, fx geriri og palliion nedsættelse af en ad hoc arbejdsgruppe til udarbejde forslag til regionsdækkende gerieri, der i de kommende år kan sikre telefonrådgivning og evt. telemedicinsk udgående funktion til dele af regionen, der i dag ikke er dækket forslag om initiiver i forhold til udstrække principperne til også gælde udgående funktioner fra regionspsykirien Sagsfremstilling Den nionale handlingsplan "Styrket indss for den ældre medicinske pient" sætter, ligesom Sundhedsaftalen 2015-18, fokus på det sammenhængende pientforløb. Udvikling af udgående og rådgivende funktioner er prioriterede indsser i både den nionale handlingsplan og sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen nedste på den baggrund en arbejdsgruppe om udgående og rådgivende funktioner den 16. januar 2017. Gruppen bestod af en mindre kreds af repræsentanter fra almen praksis, region og kommuner. Gruppens opgave var udarbejde overordnede rammer og principper for den videre udmøntning og koordinering af udvalgte indsser i handlingsplanen. Gruppenhavde særligt fokus på samspillet mellem de forskellige indsser i region, kommuner og almen praksis i borgerens hjem eller nærmiljø. Det fælles omdrejningspunkt for gruppens arbejde var samspillet om og med borgere, der behandles hjemme. De regionale medlemmer af arbejdsgruppen var: Inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital (regional medformand) Tove Kristensen, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Midt
2 Ida Gøtke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest Cherine Hauerslev Foss, gerier, Aarhus Universitetshospital Thomas Hahn, ledende overlæge medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Horsens Helene Bech Rosenbrandt, specialkonsulent, Sundhedsplanlægning Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde, og der foreligger forslag til fælles principper for den videre udvikling af udgående og rådgivende funktioner. Udgangspunktet for arbejdet har været pienter med somisk sygdom, men principperne kan med fordel udbredes til også gælde i forhold til funktioner, der retter sig mod pienter med psykisk sygdom. Arbejdsgruppens afrapportering er vedlagt som bilag. Akutstyregruppen, der har udpeget de regionale medlemmer i arbejdsgruppen, får hermed lejlighed til kommentere resultet, inden forelæggelse for Sundhedsstyregruppen på møde i august. Forslaget har været til skriftlig høring i Akutfagligt Råd. Kommentarer fra Akutfagligt Råd eftersendes mandag den 26. juni. Overordnet set understreger arbejdsgruppen, der ønskes en bevægelse fra fysisk udgående funktioner mod telemedicinsk udgående funktioner og rådgivning, hvor dette er/bliver muligt. Denne bevægelse forudsætter udvikling af kommunikionen mellem sektorerne, herunder tilgængelig specialistrådgivning og vejledning fra hospitaler til kommuner og almen praksis. Bevægelsen understøttes også af den løbende teknologiske udvikling og den løbende oprustning på kompetencer, som allerede sker i kommunerne en kompetenceudvikling som hospitalerne løbende skal bidrage til. Vedrørende udgående funktioner beskriver arbejdsgruppen følgende principper: 1. Et tilbud målrettet borgere med særlige behov Udgående funktioner skal målrettes borgere, som har brug for et hospitalstilbud i forhold til udredning og/eller behandling, men hvor det komme på hospitalet vil være en unødig belastning. Udgående funktioner skal særligt have fokus på borgere med komplicerede forløb, med multisygdom, nedste kognitive funktioner samt borgere med psykosociale problemstillinger. En udgående funktion skal forebygge, disse borgeres sygdom forværres og bidrage til, indlæggelse kan undgås samt skabe gode overgange og kontinuitet i borgerens forløb. 2. Vi skal bruge det rette specialiseringsniveau Sammen skal vi bruge ressourcerne omkring en borger rigtigt. Udgående funktioner skal tilrettelægges således, tilbuddet foregår på det rette specialiseringsniveau, og dermed ud fra hvad der er behandlingsmæssigt og omkostningsmæssigt nødvendigt (LEON-princippet). Det betyder også, behandlingen kun skal være udgående i de tilfælde, hvor der er behov for, hospitalerne varetager opgaver tæt på borgerne, som kommunerne og almen praksis ikke selv skal have/har kompetencer til varetage. Vi skal afstemme indsserne i hjemmet med borgeren, og ikke sætte parallelle forløb i gang. 3. Vi skal være tilgængelige for borgerne på nye måder ved gøre brug af ny teknologi Udgående funktioner kan have forskellige former. Der kan være tale om fysisk udgående funktioner, hvor personale fra hospitalet behandler borgeren i hjemmet. Eller telemedicinsk udgående funktioner, hvor behandlingen i hjemmet udføres af kommunalt sundhedspersonale sammen med hospitalets personale, der deltager via telefon, video eller andre teknologier. Anvendelse af robot/videoudstyr betyder fx, en hospitalslæge i dag kan tage på besøg hos sin pient ved hjælp af en
3 robot i samarbejde med kommunal sygeplejerske. Vi skal tage ny teknologi i brug og udbrede de gode løsninger. 4. Vi udvikler i et tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektor Udgående funktioner, som har sammenhæng til indsser i almen praksis og kommuner, skal udvikles i et tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren og med klare aftaler om bl.a. visitionskriterier, kommunikion, kompetencer og behandlingsansvar. Borgerne skal være trygge og opleve, der bliver taget hånd om deres samlede forløb. Alle borgere skal have adgang til udredning og behandling. Men rammerne kan variere og skal løbende tilpasses lokale forhold omkring det enkelte hospital. Der skal være plads til lokal innovion og udvikling af indssen. Nye indsser skal evalueres, så viden kan deles, og de gode løsninger spredes. 5. Vi udvikler hinandens og borgerens - kompetencer Hospitalerne skal via de udgående funktioner ikke løse opgaver, der kan løses af kommuner og almen praksis. I stedet er der behov for forts udvikle samspillet mellem hospital, kommuner og almen praksis og opruste på rådgivning, kompetenceudvikling, relioner og tilgængelighed. De udgående funktioner bør derfor, hvor det er relevant, tjene et rådgivende og kompetenceudviklende formål. Det betyder, de udgående funktioner også kan have en superviserende eller undervisende funktion, og der fx indgår medarbejderrotion eller delestillinger. Kompetenceudvikling går begge veje dvs. både fra hospital til kommuner og almen praksis og mods. Den undervisende funktion kan også være for borgeren, således borgere og pårørende indgår som en aktiv part i eget forløb. 6. Udgående funktioner skal bygge på eller generere evidensbaseret viden Etablering og udvikling af udgående funktioner skal bygge på tilgængelig viden eller være med til generere ny viden. Der findes i øjeblikket meget få konkrete evalueringer af udgående funktioner. Der er brug for styrke viden og tværsektoriel forskning om de udgående funktioner hvordan tilrettelægges tilbuddene bedst med størst mulig effekt for borgerne. I dette arbejde skal der så vidt muligt inddrages effektmål releret til både borgeren, faglig kvalitet og økonomi samt tages afsæt i de fælles nionale mål for sundhedsvæsenet. I forhold til Rådgivning er der enighed om, Rådgivende funktioner skal bidrage til borgeren så vidt muligt kan opretholde sit almindelige hverdagsliv og funktionsniveau. Det sker blandt andet ved forebygge indlæggelser, reducere indlæggelsestid og forhindre unødige genindlæggelser borgeren oplever kontinuitet og gode overgange i sit forløb borgeren får mulighed for udredning, behandling og pleje i det nære, hvor dette kan varetages af praktiserende læge og kommunalt sundhedspersonale i og omkring borgerens hjem kompetencer bruges fleksibelt på tværs af hospital, kommune og almen praksis til gavn for den enkelte borger og det samlede forbrug af ressourcer. Afrapporteringen indeholderopsummering af kommuners og almen praksis overordnede ønsker til rådgivning. Samtidig lægges op til, Akutstyregruppen får ansvar for udvikling af en konkret model, der kan sikre adgang til døgndækkende rådgivning på en enkel måde, herunder hvornår der anvendes én indgang (ét telefonnummer) til hospitalet, og
4 hvornår der tages kontakt direkte til den afdeling/det ambulorium, der har haft kontakt til borgeren Arbejdsgruppen har følgende anbefalinger: At det indstilles til Sundhedsstyregruppen 6. september 2017 godkende dette not og beslutte, hvordan der arbejdes med udmøntning af principper for udgående funktioner og rådgivning: Herunder: o At der i den enkelte klynge med afsæt i principperne foretages en gennemgang af eksisterende udgående funktioner med fokus på, om der er funktioner, der med fordel kan omlægges eller videreudvikles. Resultet forelægges for Sundhedsstyregruppen den 24. november 2017. o At der med afsæt i klyngernes tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen den 24. november 2017 identificeres evt. områder, hvor det vil være relevant udarbejde samarbejdsaftaler under sundhedsaftalen eller på anden vis koordinere den videre udvikling. At der træffes beslutning om regionsdækkende minimumsområder for udgående og/eller rådgivende funktioner, fx geriri og palliion. At det besluttes nedsætte en ad hoc arbejdsgruppe til udarbejde forslag til regionsdækkende gerieri, der i de kommende år kan sikre telefonrådgivning og evt. telemedicinsk udgående funktion til dele af regionen, der i dag ikke er dækket. At der udarbejdes en samarbejdsaftale om telefonrådgivning til kommunalt personale. Aftalen evalueres efter 1 år. At der indledes en dialog med de relevante parter i forhold til, principperne også kan bringes i spil i forhold til udgående funktioner fra regionspsykirien. At der igangsættes udmøntning af indsser i Praksisplan for almen praksis, der understøtter planens mål om, ' almen praksis bidrager til forebygge akutte pientforløb igennem en styrket indss i såvel nærmiljøet som i almen praksis' NB: De to bilag der omtales i afrapporteringen er ikke færdige, og derfor ikke vedlagt dette punkt Beslutning Inge Pia Christensen orienterede om processen, der har været rigtig god. Hun præsenterede derefter anbefalinger med videre fra gruppen. Overordnet set tiltrådte Akutstyregruppen principperne. Dog med et par forbehold i forhold til teksten i hhv meskrivekse af målgrupen, og teksten i princip nr. 3, vedrørende ny teknologi. Akutstyregruppenn har således følgende forbehold i forhold til teksten vedrørende målgruppe. I den eksisterende tekst står der: "Målgruppen for fysisk udgående funktioner er:
5 borgere, der har behov for specialiseret udredning og behandling og hvor tilstanden ventes væsentligt forværret af en indlæggelse eller transport til ambulant besøg" Akutstyregruppen henstiller til Fællessekretariet der arbejdes med spoget, så det ikke fremstår så bastant, det formodes pienternes tilstand kan forværres ved indlæggelse. Et muligt alternivt forslag kunne være: Målgruppen for fysisk udgående funktioner er: borgere, der har behov for specialiseret udredning og behandling og hvis tilstand ventes væsentligt forværret af transport til ambulant behandling eller indlæggelse eller hvor pientens tilstand er så uds, alene det blive uds for det miljøskift en indlæggelse indebærer, vil udgøre en sikkerhedsrisiko " Akutstyregruppen har også kommentaerer til formuleringen af princip nr.3: "3. Vi skal være tilgængelige for borgerne på nye måder ved gøre brug af ny teknologi Udgående funktioner kan have forskellige former. Der kan være tale om fysisk udgående funktioner, hvor personale fra hospitalet behandler borgeren i hjemmet. Eller telemedicinsk udgående funktioner, hvor behandlingen i hjemmet udføres af kommunalt sundhedspersonale sammen med hospitalets personale, der deltager via telefon, video eller andre teknologier. Anvendelse af robot/videoudstyr betyder fx, en hospitalslæge i dag kan tage på besøg hos sin pient ved hjælp af en robot i samarbejde med kommunal sygeplejerske. Vi skal tage ny teknologi i brug og udbrede de gode løsninger." Her er det især følgende sætning Akutstyregruppen er forbeholden overfor: "Anvendelse af robot/videoudstyr betyder fx, en hospitalslæge i dag kan tage på besøg hos sin pient ved hjælp af en robot i samarbejde med kommunal sygeplejerske." Akutstyregruppen er på baggrund af tidligere erfaringer bekymret for, vi med den konkrete formulering får stemt forventningerne for højt. Akutstyregruppen foreslår eksemplet slettes i teksten. 3. princip ville derefter kunne se således ud: "Udgående funktioner kan have forskellige former. Der kan være tale om fysisk udgående funktioner, hvor personale fra hospitalet behandler borgeren i hjemmet. Eller telemedicinsk udgående funktioner, hvor behandlingen i hjemmet udføres af kommunalt sundhedspersonale sammen med hospitalets personale, der deltager via telefon, video eller andre teknologier. Vi skal tage ny teknologi i brug og udbrede de gode løsninger" Akutstyregruppen indstiller der alene arbejde med en regionsdækkende løsning vedrørende geriri, idet det er vurderingen, der allerede i dag findes findes gode palliive tilbud alle steder i regionen. Akutstyregruppen gør opmærksom på, der er en oplagt snitflade imellem det igangværende arbejde med organisering af opfølgning på Telekol og det arbejde, der skal igangsættes omkring telefonrådgivning af kommunerne og Regionsdækkende løsninger for Geriri. Akutstyregruppen opfordrer til, Sundhedsstyregruppen sikrer, organisering af forskellige typer af opfølgning/rådgivning tænkes sammen, inden der træffes varige beslutninger omkring organisering af de forskellige indsser (Telekol, Geriri, telefonrådgivning mv).
6 Akutstyregruppen vil på et af sine kommende møde (september 2017) dagsordenssætte organisering af Telekol og snitflade til Udgående og Rådgivende indsser, med henblik på inputs til Sundhedsstyregruppen. Vedrørende Henvendelsesveje i forhold til rådgivning, vil dette skulle behandles i den kommende arbejdsgruppe. I det omfang arbejdsgruppen vurderer der er behov for ens regler i regionen, vil beslutning om dette kunne træffes i Akutstyregruppen efter indstilling fra arbejdsgruppen. Som udgangspunkt vurderer Akutstyregruppen dog, det vil være mest hensigtmæssigt, hvis de konkrete aftaler om henvendelsesveje fastlægges i klyngerne. Dog med den tilføjelse, hospitalsvisitionerne skal altid kunne fungere som back-up, og altså kende og kunne omstille til de lokale numre. Akutstyregruppen principgodkendte indstillingen om, principperne udstrækkes til ogå omfte psykirien. På den baggrund opfordres til, not og principper sendes til Psykirien med henblik på mulighed for knytte kommentarer til principperne i forbindelse md forelæggelse for sundhedsstyregruppen. Akutstyregruppen opfordrer til, der i regi af fællessekretariet arbejdes med begreberne Udgående og Rådgivende, idet begge begreber har en forudbestemt begrænset forståelse, som besværliggør dialogen om løsninger, der placerer sig mellem det fysisk udgående, og den rent (ansvarsfrie) rådgivning. Bilag Afrapportering udgående funktioner 190617 Principper for udgående funktioner (figur) Kommentarer fra Akutfagligt Råd til arbejdsg 1-30-100-5-17 2. Akutmedicinsk speciale Administriv Akutprogramgruppe indstiller, Akutstyregruppen tager hul på overvejelser i forbindelse med planlægning i forbindelse med etablering af et nyt speciale i akutmedicin Akutstyregruppen overvejer eventuelle inputs til det kommende temamøde i Akutfagligt Råd 17. august Sagsfremstilling
7 Beslutning om etablering af et nyt speciale i Akutmedicin betyder vi snart skal i gang med vores egen planlægning. Samtidig skal vi forts forsøge påvirke den nionale proces i forhold til merit og uddannelsesdimensionering og indhold. En række spørgsmål presser sig på. Fra Sundhedsstyrelsens indstilling til sundhedsministeren er der således følgende spørgsmål vedrørende den kommende proces vi lokalt kommer til forholde os til: Oprettelsen af uddannelsesforløb mhp. uddanne meritvurderede læger til speciallæger i akutmedicin. Oprettelse af introduktionsforløb i perioden 2018-2020 og eventuelt et antal hoveduddannelsesforløb inden for Dimensioneringsplanen 2018-2020. Fastlæggelse af et antal introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i Dimensioneringsplanen 2021-2025. Oprettelse af hoveduddannelsesforløb i de tre videreuddannelsesregioner med uddannelsesprogrammer Derudover skal vi også tage stilling til igangværende og planlagte forløb i kombiuddannelser og i samarbejde med Sverige. Og vi skal overveje kommunikions- og rekrutteringsstregi på området. Det bliver således vigtigt med et hurtigt og tydeligt signal om vi forventer alle vores akutlæger kan merit-vurderes. Derudover skal vi overveje hvordan vi nionalt og lokalt kan sikre styrkelse af pædirisk og psykirisk indhold i uddannelsesforløbene. Endelig kan det overvejes om vi gennem Danske Regioner kan rejse spørgsmålet om finansiering af merit-forløb - de er typisk dyre fordi de indebærer, speciallæger tages ud af vagten. Input til den videre proces sættes på dagsordenen på et temamøde i Akutfagligt Råd 17. august, og input herfra planlægges præsenteret i Akutsyregruppen på mødet i september (evt. august, men der planlægges med præsention af rapport om psykiriske pienter i akutafdelingen?). Der lægges op til en indledende snak om den kommende proces i Region Midtjylland. Herunder mulighed for påvirke dagsordenen for det kommende møde i Akutfagligt Råd. Beslutning Akutstyregruppen tog på mødet de første indledende drøftelser af lokale konsekvenser af beslutning om etablering af et nyt speciale i akutmedicin. Akutstyregruppen pegede på behovet for Sundhedsuddannelser involveres i kommende sagsfremstillinger på området, da det er dem der sammen med det Regionale Råd for lægers videreuddannelse kommer til være ansvarlige for de konkrete initiiver vedrørende det nye speciale. Sundhedsuddannelser er allerede inviteret (og har takket ja) til deltage i det kommende temamøde i Akutfagligt Råd. På mødet skal Akutfagligt Råd reflektere over konsekvenser og initiiver i forbindelse med beslutning om etablering af et speciale i akutmedicin, og komme med indstillinger og inputs til kommende behand-
8 ling af området i Akutstyregruppe, RUR-akut og Det regionale Råd for lægers videreuddannelse. Lone Winther Jensen deltager også i mødet. Akutstyregruppen diskuterede regionens overordnede holdning til mulighed for deltage i kommende merit-ordninger i forhold til speciale i Akutmedicin. Det er på baggrund af diskussionen Akutstyregruppens indstilling, speciallæger der i dag er ans i akutafdelingerne, og som selv har ønske om det, bør have mulighed for deltage i et meritforløb, med henblik på opnå godkendelse som speciallæger i akutmedicin. Det samme bør også gælde nyanste speciallæger i akutafdelingerne der supplerer deres grundspeciale med fagområdeuddannelsen, i den overgangsperiode hvor der forts er behov for nyansætte speciallæger fra andre specialer i akutafdelingerne. Samtidig er det væsentligt for Akutstyregruppen understrege, det bliver frivilligt for speciallæger med fagområdeoverbygning, om de ønsker lægge kræfter i opnå merit, og dermed få dobbelt speciallægeuddannelse. Akutstyregruppen diskuterede også konsekvenserne for henholdsvis uddannelse af akutlæger i Sverige, og de modeller der hidtil er forsøgt med kombinionsforløb. Her er det Akutstyregruppens umiddelbare indstilling, der med udsigt til opstart af nye introduktionsforløb i akutmedicin, ikke skal opstartes flere nye/ikke allerede planlagte alternive grunduddannelsesforløb. Samtidig er det Akutstyregruppens opftelse, der forts vil være behov for oprettelse af forløb på Fagområdeuddannelsen. Per Sabroe gjorde opmærksom på, Præhospitalet gerne vil med i betragning, når det kommende uddannelsesforløb for speciallæger i akutmedicin planlægges, fordi han vurderer det vil give en god forståelse for den samlede akutte organision og pientgruppe. Sagen vedrørende initiiver og konsekvenser som følge af et kommende speciale i Akutmedicin sættes på dagsorden i Akutstyregruppen igen efter sommerferien. Bilag Vurdering af et speciale i akutmedicin i Danmark Sundhedsstyrelsens indstilling nyt speciale 1-30-100-5-17 3. Fælles opfølgning på mål Administriv Akutprogramgruppe indstiller, Akutstyregruppen beslutter hvordan og hvornår den vil involveres i opfølgning på mål og indsser i forbindelse med det nye målbillede
9 Sagsfremstilling Region Midtjyllands nye målbillede spiller en meget central rolle i regionens nye styringsparadigme. Ansvar for tværgående opfølgning på de enkelte indikorer er placeret i forskellige stregiske fora. Akutstyregruppen har direkte ansvar for indikorerne vedrørende Belægning Akutte genindlæggelser inden 30 dage Akutte indlæggelser pr KOL/Diabetespient Forebyggelige indlæggelser af ældre Kvalitetsdabase vedrørende akutte pientforløb: Tid til Speciallæge Derudover har akutstyregruppen forpligtet sig på interessere sig for indikorerne fra Kvalitetsdabasen vedrærende Hoftenære frakturer: Andel pienter med hoftenære lårbrud der er set af ortopædkirurgisk speciallæge inden for 4 timer Andel pienter med hoftenære lårbrud der efter operionen mobiliseres inden for 24 timer Vedrørende indikoren om Belægning, er den regionale fælles indss på Sikkert Pientflow tiltænkt en central rolle i foredringsarbejdet. Vedrørende Forebyggelige indlæggelser er dette aftalt som et fælles indssområde med kommunerne, og planlægning og udmøntning af konkrete initiiver er tænkt forankret i klyngerne. Der foreligger endnu ikke da vedrørende Tid til speciallæge, men Akutfagligtråd vil være et nurligt organ for løbende opfølgning og forslag om eventuelle fælles indssområder. Der er ikke lavet aftaler om indsser eller udvikling af særlige da vedrørende Akutte genindlæggelser og Akutte indlæggelser per KOL/Diabetespient. Den overordnede regionale opfølgning på sker fire gange om året. Processen starter tidligt - afrapportering til regionsrådet i juni måned blev indledt med en mail til hospitalsledelserne den 18. april. Heraf fremgik bl.a., hvert enkelt hospital skriftligt skulle redegøre for arbejdet med Speciallæge med i front på akutafdelingerne. Der har ikke efterfølgende været lejlighed til se det fælles meriale, inden det er udsendt til regionsrådet. Akutstyregruppen har heller ikke sammn forholdt sig til indikorerne, hverken før eller efter forelæggelse for regionsrådet. Akutstyregruppen har heller ikke fast kadence/ramme for, hvordan der følges op på resulter og indsser i Sikkert Pientflow. Beslutning Akutstyregruppen diskuterede egen rolle i forbindelse med Sikkert pientflow. Gruppen besluttede sætte opfølgning på dagsordenen cirka hvert halve år. Opfølgningen forventes komme til bestå af en skriftlig tilbagemelding, præsention af dameriale, og en kort mundtlig runde vedrørende sus på de enkelte hospitaler. I den forbindelse besluttedes det rette henvendelse til BI-enheden vedrørende udarbejdelse af en samlet rapport (udgangspunkt i det dameriale der allerde er udviklet). Udviklings- og rådgivningsgruppen vedrørende Sikkert Pientflow får i første omgang opgaven som "bestillere" og medudviklere af rapporten i samarbejde med BI-enheden.
10 I forhold til den generelle opfølgning på de mål, Akutstyregruppen har ansvar for, besluttedes det, den halvårlige rapport til regionsrådet sættes på dagsordenen i Akutstyregruppen når den er offentliggjort, med henblik på refleksion over udviklingen, og diskussion af, om der er behov for fælles eller lokale initiiver. Samtidig er der en generel opftelse af, der er en stigning i antal akutte indlæggelser. Akutstyregruppen efterlyste i den sammenhæng da på området: Hvad kan vi sige om hvem der bliver akut indlagt og hvem der bliver genindlagt? Sundhedsplanlægning følger op, eventuelt i samarbejde med BI-enheden. I forhold til forebyggelige indlæggelser, vil opgaven med udvikling af og opfølgning på konkrete initiaiver i første omgang blive forankret i klyngerne. Helt konkret pegede Akutstyregruppen dog på en problemstilling omkring KOL-pienterne, der hyppigt indlægges. Oplevelsen er, en række indlæggelser er begrundet i utryghed. Akutstyregruppen er enige om, der er behov for særlig opmærksomhed på, og tilbud til, denne gruppe af pienter. Akutstyrgruppen vil derfor foreslå, der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, der kan se på udvikling af særlige tilbud til denne gruppe. Gruppen foreslås sammens med en regional og en kommunal formand, med sekretarismæssig forankring i Fællessekretariet. Det foreslås der tages udgangspunkt i de gode erfaringer fra arbejdet med Udgående og rådgivende tilbud, og rammen for arbejdet sættes til tre møder. Akutstyregruppen besluttede spørge Hanne Sveistrup Demant (der ikke havde mulighed for deltage i mødet), om hun vil påtage sig rollen som regional medformand. I øvrigt foreslås gruppen sammensættes med faglige repræsentanter fra alle fem hospitaler (herunder en deltager med erfaring fra projekt Flexible indlæggelser i Silkeborg), ledelsesmæssig og faglig repræsention fra kommunerne, repræsention fra almen praksis, og repræsention fra det Lungemedicinske specialeråd. Arbejdsgruppen skal også sikre tæt samarbejde med Telekol-projektet. Sundhedsplanlægning retter henvendelse til Fællessekretariet om opgaven. Bilag Punkt_26_Bilag_1_Ledelsesberetninger_1_kvartal_2017. 1-30-100-5-17 4. Definition, Belægning, Regionalt målbillede Administriv Akutprogramgruppe indstiller, Akutstyregruppen godkender, den nionale belægningsindikor der måler andel pienter i overbelægning i medicinsk i Region Midtjylland suplleres med et tal for antal pienter i overbelægning for alle indlagte Sagsfremstilling
11 Én af de indikorer der indgår i Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet er belægning. Den nionale definition på indikoren har været forsinket men er blevet fastlagt sent i foråret. Indikoren måler andel pienter i overbelægning på medicinsk blok kl.23. Denne nionale indikor rummer imidlertid nogle uhensigtsmæssigheder hvorfor den lægges op til drøftelse i Akutstyregruppen med henblik på træffe beslutning om hvorvidt vi i Region Midtjylland skal adoptere den nionale definition eller om der skal laves en regional definition. Rådgivnings- og udviklingsgruppen for Sikkert Pientflow og BIMS (BI Midt Samarbejdet) har drøftet indikoren med henblik på komme med inputs og anbefaling til behandlingen i Akutstyregruppen. De to grupper bemærker for det første, det ikke er meningsfyldt, indikoren udelukkende forholder sig til medicinsk blok. Derudover bemærkes, den nionale indikor kan give et skævt billede af overbelægningen da den er meget følsom ift. pientvolumen. Ti pienter i overbelægning vil således give en langt større andel på en afdeling med 30 pienter ift. en afdeling med 150 pienter. Dette betyder, man skal være yderst varsom med sammenligne resulter på tværs af hospitaler, afdelinger og afsnit. Rådgivnings- og udviklingsgruppen og BIMS anbefaler på baggrund af ovenstående, vi regionalt opgør antallet af pienter i overbelægning fremfor andel pienter i overbelægning og tallet opgøres for alle indlagte fremfor kun for medicinsk blok. Det vurderes dog, andelen bør opgøres i parentes da det samme antal pienter i overbelægning kan være udtryk for et større eller mindre problem alt efter pientvolumen. F.eks. vil ti pienter i overbelægning alt andet lige være udtryk for en større udfordring på en afdeling med 30 pienter sammenlignet med en afdeling på 150. For sikre retvisende da vedrørende belægning, er der dog behov for, der sker ændringer i hospitalernes muligheder for registrere ændringer i disponible senge henover døgnet. Hvis der i den anledning bliver behov for ekstraordinær prioritering af midler eller programmeringskraft, vil sagen blive rejst i Akutstyregruppen med en konkret indstilling. Beslutning Akutstyregruppen tilsluttede sig principielt, den nionale indikor suppleres med et regionalt nøgletal, der dels medtager alle (eller næsten alle) afdelinger, dels præsenterer både de eksakte tal og en procentvis andel. Akutstyregruppen anbefaler dog, der ses på, om der er afdelinger (f.eks. neonal), der ikke skal indgå i opgørelsen. Akutstyregruppen gør opmærksom på, der vil være behov for forklaring af tallene. Akutstyregruppen gav principiel opbakning til søge nødvendige initiiver i forhold til forbedre registreringsmulighederne fremmet. Ved behov sættes sagen på det kommende møde i akutstyregruppen.