Hadligspla for FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
2015 Lygby-Taarbæk Kommue Trykt på Rådhustrykkeriet Grafik Layout: Ole Lud Aderse, Iter Service INDHOLD Rotte - dyret der hverke ka eller skal udryddes 3 Fakta om rotter 6 Hurtig reaktio og samarbejde er øgle til succes 7 Rottebekæmpere på besøg 8 Bekæmpelse er gratis e del af ejedomsskatte 10 Status på Hadligspla 2013-2015 10 I hadligsplae for 2016-2018 er forebyggelse 14 vigtigere ed bekæmpelse Rottere skal blive i kloakkere 17 Bedre og billigere at forebygge 21 Tilsy på ejedomme, der er særligt udsat for rotter 23 Dialog, kotrol og samarbejde med de private 25 sikrigsordiger Grudejeres pligter 26 3
[Billede: Rotte på heg ] ROTTEN dyret der hverke ka eller skal udryddes Side Damark i 1907 fik si første lov om rotter, har kommuere haft asvaret for at bekæmpe rotter. Rottebekæmpelse betragtes som e samfudsopgave, fordi rotter ka overføre e lag række sygdomme til meesker (eksempelvis Weils syge) og vores husdyr. Desude ka de ødelægge både privat og offetlig ejedom og kloak, ligesom de med deres uri og ekskremeter ka foruree store mægder fødevarer, som dermed udgør e sudhedsrisiko. I bymæssige områder lever rotter primært i kloakkere, hvor der er rigeligt med vad og føde, og hvor de ka leve relativt uforstyrret. Så læge rottere bliver ede i kloakke, lægger vi ikke meget mærke til dem. Me fejl og brud på kloaksystemet er ofte grud til, at rotter i deres søge efter tørre redepladser graver sig ud af kloakke. Så har vi pludselig rotter løbede i have eller på loftet, og kommue må træde til med bekæmpelse. I mage år var målet, at rotter skulle udryddes. Det lykkedes ikke, og rotter har vist sig at være utroligt svære at komme til livs. Med tide er idsatse derfor skiftet fra udryddelse af rotter til bekæmpelse, og i de seere år er forebyggelse af rotter blevet stadig vigtigere. Det har side 1. jauar 2013 været et krav, at alle kommuer skulle lave e hadligspla for de kommuale rottebekæmpelse og at hadligsplae bliver revideret som miimum hvert tredje år. Dee hadligspla er Lygby-Taarbæk Kommues ade hadligspla for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Formålet med dee hadligspla er at gøre de kommuale rottebekæmpelse edu mere sylig ed hidtil. 5
Hurtig reaktio og samarbejde er øgle til succes FAKTA OM ROTTER At bekæmpere gør e aktiv idsats for at fide år- sage til rotteforekomste, og giver råd og vejled- ig til borgere om forebyggede tiltag Det er e ubehagelig oplevelse at få rotter. Rotter i vores boliger, forretiger eller i vores ære omgivelser gør os utrygge. Det er derfor vigtigt, at kommue leverer e hurtig og effektiv service til de borgere, der har fået rotter. I mage tilfælde er der også behov for beroligelse og vejledig. Det er ikke e myte rotter ka Hoppe lodret op til 75 cm. og vadret mere ed 1,2 meter Løfte op til 1,2 kg. At borgere, der har hevedt sig, bliver orieteret om bekæmpelse, da grudig iformatio er med til at give tryghed Gave i alt materiale, der er blødere ed jer Et hul svarede til størrelse af e 2-kroe er ok til at give Kravle op geem faldstammer adgag for e rotte Kravle op ad ru vægge fx af murste (me ikke glatte overflader) Lygby-Taarbæk Kommue har valgt at lade bekæmpelse udlicitere til et privat bekæmpelsesfirma, hvor et team af autoriserede medarbejdere står for de daglige bekæmpelse. Hvis der kostateres rotter (f.eks. idedørs eller i e fødevarevirksomhed) ude for ormal arbejdstid, ka borgere for ege regig - selv kotakte e autoriseret rottebekæmper. Kommue skal orieteres bagefter, og kommue ka efter borgeres øske overtage bekæmpelse efterfølgede. Komme geem åbiger og sprækker ed til 2 cm i diameter Meesker tiltrækker rotter Rotter er afhægige af meesker - det er os, der giver rotte mad og steder at bo Er der ikke mad og steder at bo, er der ikke rotter Borgere ka, døget rudt, amelde rotter via selvbetjeig på kommues hjemmeside. Når der er ameldt rotter på e adresse, ka borgere forvete: At der reageres hurtigt på e ameldelse: Er rotte i beboelse, vil bekæmpere rykke ud samme dag el- ler seest dage efter - dog ku på hverdage. Alle a- dre ameldelser reageres der på seest to hverdage efterameldelse (lovkravet er seest ide for 8 dage) Bekæmpere registrerer, hvad ha iagttager og foretager sig på adresse, heruder om der udlægges gift eller opsættes fælder til bekæmpelse. Kommue ka følge bekæmpelse på de ekelte sag og få overblik over alle sager via systemet RotteWeb. Hvis det er ødvedigt, ka kommues admiistrative medarbejdere give hestilliger og påbud om rottesikrig. Forkert fuglefodrig tiltrækker rotter Høsehold tiltrækker ofte rotter Bekæmpelse af rotter ka tage tid, fordi rotte er mistæksom over for ye tig i des omgivelser 6 7
Rottebekæmpere på besøg Lee har sødag morge set e rotte ved fuglefoderbrættet i si have. Via kommues hjemmeside amelder hu rotte. Madag eftermiddag bliver hu riget op af rottebekæmpere, og de aftaler dag og tidspukt for has tilsy. Lee bliver bedt om at være til stede ved tilsyet for det tilfælde, at rottere skal bekæmpes med gift. Bekæmpere kommer på det aftalte tidspukt og geemgår have for spor af rotter. Bekæmpere fider tæt ved køkkeviduet et hul delvist gemt i et rosebed. Skelbrøde fides og der foretages e røgprøve. Efter få miutter kommer der røg op af hullet uder køkkeviduet. Bekæmpere kostaterer i øvrigt, at alt ser fit og ryddeligt ud, og at der ikke er umiddelbare fejl eller magler på hus og haveskur Der aftales et yt besøg med Lee, hvor giftkasse bl.a. skal tilses ved æste besøg ses det, at der er spist af gifte. Ved de efterfølgede to besøg er der ikke lægere aktivitet og ikke yderligere teg på rotter I de mellemliggede periode har Lee haft kotakt til forsikrigsselskabet og e autoriseret kloakmester har været på sage defekte på kloakke er u udbedret Derefter sker følgede Lee bliver bedt om at tage kotakt til sit forsikrigsselskab, så kloakke ka blive udersøgt og skade udbedret Bekæmpere sætter e giftstatio op ved haveskuret, som ligger tæt ved fuglefoderbrættet Lee bliver bedt om at stoppe fuglefodrige, mes bekæmpelse af de eller de rotter, der måtte være, står på Der er u gået ca. 3 uger efter ameldelse, og der har ikke været aktivitet af rotter de seeste 2 uger Bekæmpere iformerer Lee om, at bekæmpelse u er slut og giftstatioe fjeres Lee får at vide, hvorda hu ka fodre fugle, så risikoe for at tiltrække rotter bliver midst mulig Sage lukkes Ved hjælp af e røgprøve ka bekæmpere påvise, om der er brud på kloakke 8 9
Hvad koster bekæmpelse? Som grudejer i Lygby-Taarbæk Kommue betaler ma for de kommuale rottebekæmpelse via ejedomsskattebillette, hvor der opkræves et gebyr svarede til e adel af ejedomsværdie. Beløbet dækker udgifter til det private bekæmpelsesfirma samt de tilkyttede admiistrative opgaver, der varetages af forvaltige. Som borger eller virksomhed skal ma således ikke betale ekstra, hvis ma e dag får brug for hjælp til bekæmpelse af rotter på si ejedom. Området skal hvile i sig selv, og et evetuelt over- eller uderskud idreges derfor i gebyret det efterfølgede år. I 2015 steg gebyret bladt adet for at dække egagsudgifter på cirka e millio kroer til de lovpligtige opsætig af rottespærrer på kommuale istitutioer. Samtidig blev det besluttet at sætte gebyret op med 0,009 for at styrke idsatse med forebyggelse og bekæmpelse af rotter, jævfør hadligspla for 2013-2015. Gebyret var i 2015 på 0,0392 af ejedomsværdie, det vil sige for e ejedomsværdi på 3 mio. kr. var gebyret på 117,60 kr. Status på Hadligspla 2013-2015 I 2012 kom e y bekedtgørelse på rotteområdet, som medførte e række ye krav og regler til de kommuale rottebekæmpelse. Et af de ye krav var, at kommue skulle lave e hadligspla for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. I forbidelse med udarbejdelse af de første hadligspla for åree 2013-2015 måtte kommue kostatere, at der ku var e begræset vide om forekomste af rotter i Lygby-Taarbæk Kommue. Udgagspuktet for plae var derfor at skabe et bedre overblik og et grudlag for bedre at kue målrette iitiativere i de efterfølgede - dvs. ærværede - hadligspla. Af resultater opået i plaperiode ka særligt æves Der blev geemført udbud af rottebekæmpelse i 2014. I de forbidelse blev der lagt kræfter i at få lavet e detaljeret kravspecifikatio, som dels stillede mere præcise krav til kvalitete af bekæmpelse og dels præciserede ydelse for at muliggøre e bedre kvali tetssikrig fra kommues side. Der har været et særligt fokus på at forbedre de digitale registrerig og afrapporterig af bekæmperes tilsy. Det har givet kommue e bedre idsigt i, hvad bekæmpere observerer og foretager sig på e ejedom i forbidelse med e rottesag. Ligeledes har det ført til flere og bedre data, som giver mulighed for at lave statistik over for eksempel, hvad der forårsager rottetilhold. De admiistrative medarbejdere i forvaltige har deltaget i kurser og etværk samt geemført Naturstyrelses autorisatioskursus i rottebekæmpelse. Opkvalificerige har medført, at forvaltige har fået bedre forudsætiger for at følge de praktiske bekæmpelse samt arbejde med udviklig og ye iitiativer på området. Der er udarbejdet retigslijer for arbejdsgage itert i forvaltige, heruder sitflader i forhold til bekæmpelsesfirmaet, Lygby-Taarbæk Forsyig og kommues vejvæse. Procedurer for opfølgig og hådhævelse er fastlagt for at sikre esartethed og struktur i hådterige af sagere. Samme med bladt adet brevskabeloer for hestilliger og påbud bidrager dette til at effektivisere arbejdsgage og hådhævelse. De ye bekedtgørelse stillede krav om opsætig af rottespærrer på de kommualt ejede istitutioer (skoler, skolefritidsordiger, børehaver, vuggestuer og plejehjem) med det formål at forhidre rotter i at træge id via kloakke. Ved udgage af 2015 vil der være opsat rottespærrer på ca. 90 istitutioer i Lygby-Taarbæk Kommue. Fokus i plaperiode 2013-2015 har især været på opbygig af vide i forvaltige, kosekvet opfølgig og hådhævelse over for grudejere med rottetilhold samt opfølgig og kotrol med bekæmpelsesfirmaet. 10 11
Nye tider for rottebekæmpelse Rammere for de kommuale rottebekæmpelse udvikler sig hele tide og sætter ye betigelser for det daglige arbejde. Side det seeste udbud af rottebekæmpelse i Lygby-Taarbæk Kommue er der kommet e række stramiger i forhold til, hvorda ma må bruge gift til at bekæmpe rotter. I februar 2015 udsedte Miljøstyrelse e y vejledig om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, der stiller større krav til bekæmpelse på de ekelte ejedom. Skærpede regler for brug af gift Det er for eksempel blevet et krav, at grudejer eller e ade perso er til stede på ejedomme, år bekæmpere udlægger gift, at gifte ku må beyttes i umiddelbar ærhed af bebyggelse og at bekæmpere skal idsamle evetuelle døde rotter to gage ugetligt, år der avedes gift. Disse forhold betyder, at rottebekæmpere skal bruge væsetligt mere tid per ameldelse og dermed at bekæmpelse bliver dyrere. I ogle tilfælde vil kravet om ærhed til bebyggelse betyde, at det ikke er muligt at bekæmpe rotter med gift. De skærpede krav til gifte skyldes primært, at der er et behov for at beskytte miljøet og de vilde rovpattedyr og rovfugle, som vil kue æde evetuelle forgiftede rotter (og mus). Hvad er rottegift? Der fides forskellige typer af rottegifte Som udgagspukt avedes de mildeste form for gift af hesy til miljøet Alle rottegifte er atikoagulater, der hæmmer blodets eve til at størke. Rotte dør derfor af idre blødiger mosegrise eller helt adre forhold. Selvom det ikke altid er rotter, så vil ameldere altid få et besøg af rottebekæmpere, som afgør, om der er tale om rotter. Det er svært at vurdere, om der er flere rotter, eller om det stigede atal ameldelser også er et udtryk for e større opmærksomhed og e midre tolerace over for rotter. De øgede opmærksomhed vurderes ku at være positiv, da det alee er ved hjælp af hevedelser fra borgere, at årsage til et rotteproblem ka fides og løses. Rotte dør først 4 til 6 dage efter, at de har spist af gifte Af sikkerhedsmæssige årsager må rottegift ku udlægges i lukkede foderstatioer Der avedes ikke atikoagulater til bekæmpelse af rotter i beboelse, fordi rottere ka lægge sig til at dø på utilgægelige steder med voldsomme lugtgeer til følge Gift må ikke udleveres til borgere Atal ameldelser 2011-2015 (atal for 2015 er estimeret) Atallet af ameldelser stiger I de seere år har atallet af ameldelser været svagt stigede. Årsage kedes ikke, me mage ameldelser (15 %) viser sig ikke at vedrøre rotter, me i stedet for eksempel mus, I de kommede plaperiode skal rottebekæmpelse i udbud ige, og i de forbidelse skal der tages højde for oveævte ye krav og betigelser samt det stigede atal ameldelser. Det må forvetes, at bekæmpelse bliver mere tidskrævede og dermed dyrere. 12 13
Som optakt til udbuddet vil forvaltige foretage e grudig evaluerig af de uværede bekæmpelsesidsats og lægge op til e beslutig om, hvilket serviceiveau der øskes samt hvilke krav der skal stilles til kvalitete af de praktiske udførelse. Samtidig vil kommue se på mulighede for at midske bruge af gift og for eksempel i større omfag beytte fælder placeret i fældekasser udedørs. Dette både af hesy til miljøet og for at afprøve ye metoder til effektiv bekæmpelse set i lyset af de ye restriktioer. MÅLSÆTNINGER Med hadligsplae for 2016-2018 øsker Lygby-Taarbæk Kommue at have fokus på målrettet forebyggelse af rotter, og vores målsætiger skal afspejle vores idsats de kommede tre år: I hadligsplae for 2016-2018 er forebyggelse vigtigere ed bekæmpelse I de kommede plaperiode er der udvalgt fire områder, hvor forvaltige i samarbejde med forskellige aktører ser et behov for at gøre e ekstra idsats. Hadligsplae og des udvalgte områder skal ses som et supplemet til de eksisterede kommuale rottebekæmpelse, som allerede i dag lever op til lovgiviges krav såvel som til de af kommue fastsatte kvalitetskrav. At gøre det sværere for rottere at komme ud af kloakkere At gøre det sværere for rottere at etablere sig i vores omgivelser At gøre borgere til aktive medspillere i forebyggelse af rotteproblemer Grafe til højre viser, hvad der er årsag til rottetilhold i Lygby-Taarbæk Kommue. Hver fjerde gag, der ameldes rotter, ka årsage relateres direkte til e defekt kloak. I 36 % af sagere ka årsage ikke fastslås, idet der blot er tale om e ekeltståede observatio af e rotte e såkaldt strejfer. I mage tilfælde vil strejfrotter også stamme fra kloakke, me da rotter ka bevæge sig over store afstade, er det svært at lokalisere de defekt, som har givet aledig til de omstrejfede rotte. Der ka også være tale om mus eller mosegrise, som fejlagtigt er blevet ameldt som rotter. I 21 % af sagere er problemet relateret til oget, ma som borgere emt ka gøre oget ved: Utætte affaldsstativer, fuglefodrig, høsehold eller usikrede bygiger med for eksempel huller i sokkel, åbetståede kælderviduer, utætte døre eller adet. Her er der tale om, at strejfrotter fider et godt sted at spise eller i værste fald e vej id i bolige. I forlægelse af bladt adre disse kostateriger har kommue i dee hadligsplaperiode valgt at gøre e ekstra idsats på følgede områder: 1 Forebyggelse og bekæmpelse af og mod kloakrotter 2 Iformatio til borgere om at forebygge rotter Derudover vil kommue være særligt opmærksom på ejedomme, som typisk getage gage tiltrækker rotter som følge af de aktivitet, der foregår. Det ka for eksempel være hesteejedomme, hvor det ka være svært at holde rottere fra døre. Et adet område i fokus er de bekæmpelse, Årsager til rotteameldelser i Lygby-Taarbæk Kommue i 2015 som foretages i de private sikrigsordiger. Her har kommue fortsat det overordede asvar for bekæmpelse og er asvarlig for, at krav til avedelse af gift bliver overholdt. De øvrige områder i fokus er: 3 Ejedomme som er særligt udsatte for rotter 4 Dialog, kotrol og samarbejde med de private sikrigsordiger 14 15
FOKUSOMRÅDE 1 Rottere skal blive i kloakkere Kommuere er ikke forpligtigede til at bekæmpe rotter i kloakkere. Idtil 2010 bekæmpede kommue ligesom de fleste adre kommuer rotter i det offetlige kloaksystem ved at hæge giftblokke ed i brødee e gag om året. Forskig har imidlertid vist, at de form for bekæmpelse ku giver e midlertidig edgag i atallet af rotter i kloakke. De lagsigtede løsig består i hurtige udbedriger af de kloaklediger, der er defekte, evetuelt fulgt op med sikrig ved hjælp af e rottespærre. Rottespærrer ka opsættes af grudejer på de private stiklediger, så disse afskærmes fra idtrægede rotter fra hovedkloakke. Lygby-Taarbæk Kommue fortsætter arbejdet med at kræve hurtig udbedrig af defekte kloaklediger, og vil med adre tiltag (se bl.a. fokusområde Bedre og billigere at forebygge ) øge opmærksomhede hos kommues borgere om fordelee ved at have styr på ege kloaklediger. Der er bladt adet lavet e blaket, som grudejer får udleveret ved kostateret kloakbrud, og som skal uderskrives af et autoriseret kloakfirma som dokumetatio for det udførte arbejde. Procedurere har vist sig effektive, og kommue vil derfor fastholde fokus og praksis på området Kommue har et samarbejde med Lygby-Taarbæk Forsyig med hesy til gesidig uderretig, år der opstår rotteproblemer som følge af kloakdefekter. Ligesom kommue er Lygby-Taarbæk Forsyig heller ikke forpligtiget til at bekæmpe rotter i kloakke. Forsyige har dog ivesteret i e række elektroiske fælder, som ka avedes til giftfri bekæmpelse af kloakrotter. Hvad er e elektroisk fælde? E tør sadfagsbrød tyder på e defekt, der ka give fri passage for rotter til tag og loft Affaldsstativer ka udgøre e fødekilde for rotter Aktiviteter Uder sidste plaperiode fik kommue udarbejdet procedurer for opfølgig og hådhævelse i sager, hvor der er kostateret kloakdefekter. Kommue har haft fokus på: 1 Påvisig af defekter, 2 Krav om udbedrig, 3 Overholdelse af tidsfrister samt 4 Opfølgig på efterlevelse af krav. De elektroiske fælder ka opsættes i kloakke. Når rottes bevægelse og kropsvarme registreres via sesorer, skydes e række dræbede spyd med stor kraft ed og kækker rygsøjle på rotte. Spyddee trækkes herefter op, og de døde rotte skylles ud med spildevadet. 16 17
Kommue vil i de kommede plaperiode samarbejde med forsyige om at få udersøgt mulighedere for e miljøbevidst og målrettet bekæmpelse af rotter i kloakke ved brug af elektroiske fælder og gift. Formålet vil være at miimere de geer, som ka forårsages af kloakrotter. I forbidelse med reoverig af de offetlige kloak, presses rottere ofte ud i de private kloakker. Det skal udersøges, om og hvorda der ka geemføres e målrettet bekæmpelse forud for reoverig af de offetlige ledigsdel med det formål at midske atallet af rotter, som presses ud i de private lediger Der ka lejlighedsvis være områder, som er stærkt plaget af kloakrotter på grud af e eller flere defekte kloakker. Det skal udersøges, om e målrettet og systematisk bekæmpelse af kloakrotter i områder med særlig mage kloakrelaterede rotteameldelser ka have e positiv effekt på atallet af rotter ude for kloakke, og dermed medvirke til færre ameldelser af rotter i området Kommue vil i samarbejde med Lygby-Taarbæk Forsyig og kommues bekæmpelsesfirma udvælge et eller flere områder med særlig mage kloakrelaterede rotteameldelser. Udersøgelse skal give grudlag for at vurdere, om der skal foretages bekæmpelse af rotter i kloakke. Der vil særligt blive set på effekt i forhold til idsats og økoomi, samt hvor læge der er e effekt af de foretage bekæmpelse. Cirka 20-30 gage om året er e ameldelse om rotter årsag til, at et brud på de offetlige kloak opdages og repareres Ved udgage af 2015 vil der som følge af lovkrav være sat rottespærrer op i kloakke på cirka 90 kommuale skoler, plejehjem og dagistitutioer 19
Rotter i kloakke - er de et problem? Ja, især år de er kommet ud af kloakke Cirka hver fjerde ameldelse i Lygby-Taarbæk Kommue har direkte relatio til defekte kloakker Bekæmpelse af kloakrotter er ikke e varig løsig De bedste forebyggelse mod rotter fra kloakke er at have itakte kloakker Vær som privat grudejer opmærksom på Rottere lever for e stor dels vedkommede i de private stiklediger FOKUSOMRÅDE 2 Bedre og billigere at forebygge Det er e ubehagelig oplevelse at have rotter i og omkrig si bolig, me de ekelte borger ka lagt he ad veje sikre sig mod dee oplevelse. Nøgleordet er forebyggelse. Borgere, der amelder rotter, vil via de direkte kotakt med bekæmpere blive vejledt i rottesikrig og udbedrig af forhold, som ka skabe tilhold for rotter. Kommue beytter sig af si ege hjemmeside til iformatio om rotter, me dee iformatio ses primært af borgere, der allerede har problemet tæt på. I Lygby-Taarbæk Kommue vil ma også gere å ud med iformatio og vejledig til borgere, som edu ikke har haft problemer med rotter. Der er et særligt behov for at iformere og vejlede om Formålet med iformatio og vejledig er At skabe tryghed for borgere og erhvervsliv i forhold til rotter At gøre de ekelte borger opmærksom på si ege rolle i forhold til rotter og dermed øge de frivillige forebyggelse Det er de ekelte grudejer, som selv skal sikre, at ege ledig er itakt Vedligeholdelse af ege kloakker E itakt privat ledig ka med fordel afskærmes ved istallatio af rottespærre i de private skelbrød Alt arbejde på de private kloakledig skal udføres af autoriseret kloakmester Geerel reholdelse Fuglefodrig ude rotter Dyre- og høsehold ude rotter Private sikrigsordiger Et foderbræt skal placeres frit, og alle foderrester skal fjeres ide skumrig Aktiviteter I plaperiode 2013-2015 har kommue trykt iformatiosfoldere med gode råd og retigslijer for fuglefodrig, høse- og dyrehold. Disse ligger på kommues hjemmeside og udleveres efter behov af bekæmpelsesfirmaet til de ekelte borger. 20 21
Iformatioe år ku sjældet ud til borgere, som ikke aktivt søger iformatio, og det giver et behov for at være proaktiv i kommue, hvis forebyggelse af rotter skal å ud til dem, der edu ikke har problemer med rotter. Kommue vil arbejde med at lave målrettet iformatio, som ka bruges i bestemte situatioer eller midre geografiske områder. Det ka for eksempel være At bruge de lokale medier i større omfag ed i dag Ejedomme med dyrehold byder på rigelige fødemuligheder og skjulesteder på marker, i stalde og lader Bedre iformatio og kampager på kommues hjemmeside Iformatiosmateriale til uddelig i midre geografiske områder med rotteproblemer Målrettet og evetuelt postomdelt iformatio om for eksempel vedligeholdelse af borgeres ege kloakker Foredrag om forebyggelse og bekæmpelse af rotter især for have- og ytteforeiger, grudejerforeiger, boligforeiger og ligede. FOKUSOMRÅDE 3 Tilsy på ejedomme, der er særligt udsat for rotter På ogle ejedomme ka det være særligt svært at udgå rotter. Det gælder for eksempel ejedomme med e eller flere former for dyrehold. Grude til, at rotter har gode muligheder for at slå sig ed her er, at de ofte både ka fide et relativt uforstyrret sted at bo og samtidig i kraft af dyrefoder har em adgag til føde. Lygby-Taarbæk Kommue øsker e øget opmærksomhed omkrig disse ejedomme, hvor der ved ekstra tilsysbesøg er fokus på at hjælpe de ekelte grudejer med forebyggelse, så rotteres levemuligheder fjeres eller reduceres mest muligt. Aktiviteter Lygby-Taarbæk Kommue vil fortsat prioritere ét årligt tilsy af alle ejedomme i ladzoe samt ejedomme med dyrehold beliggede i byzoe. Geem varslig af tilsy på udvalgte ejedomme er målet, at flere grudejere er til stede i forbidelse med tilsyet, så det bliver muligt at få e dialog omkrig sikrig og rehold af bygiger og omgivelser. Samme med grudejere ka bekæmpere foretage e geemgag af bygiger, stalde med videre og komme med råd og vejledig om forebyggelse af rotter. Kommue vil seere udersøge, om idsatse fører til færre rotteameldelser og om forbruget af gift i de berørte områder og/eller ejedomme falder. Det er lovkrav, at alle ejedomme i ladzoe samt ejedomme med dyrehold i byzoe skal besøges miimum hvert adet år for at fide ejedomme med rotteproblemer. I hadligsplae for 2013-2015 blev det besluttet at udvide dette til besøg e gag om året. Begrudelse er for det første, at der er tale om et lille atal ejedomme (ca. 170 ejedomme), for det adet at ejedomme i ladzoe, især ejedomme med dyrehold, rummer gode leveforhold for rotter og for det tredje, at ladzoe i Lygby-Taarbæk Kommue ligger i tæt tilkytig til de tætbebyggede byzoe. Kommue vil prioritere, at Fastholde de årlige tilsysbesøg på alle ejedomme i ladzoe samt dyrehold i byzoe Geemgå bygiger og give råd og vejledig om forebyggelse af rotteproblemer til grudejer i forbidelse med tilsyet Udvide atallet af tilsysbesøg på de ejedomme, hvor det vurderes hesigtsmæssigt Have tidlig bekæmpelse i fokus, således at bekæmpelses omfag og giftforbrug reduceres 22 23
Mage virksomheder, der hådterer fødevarer, vælger at have e privat sikrigsordig FOKUSOMRÅDE 4 Dialog, kotrol og samarbejde med de private sikrigsordiger E privat sikrigsordig er e frivillig aftale, som et bekæmpelsesfirma ka idgå med e grudejer, typisk et boligselskab, et supermarked eller e restaurat. Formålet med e privat sikrigsordig er primært at forebygge idtrægig af rotter og dermed reducere risikoe for, at e virksomhed må lukke midlertidigt på grud af rotter (og/eller mus). I modsætig til kommues råderum over for de ekelte borger og virksomhed, ka bekæmpelsesfirmaere i højere grad tilbyde kude forebyggelse, ide rottere har idfudet sig. af rotter, avedelse af gift i hehold til rottebekedtgørelses resistesstrategi og retigslijere for giftmidleres avedelse. Aktiviteter I hadligsplae 2013-2015 havde kommue valgt at skabe sig et overblik over sikrigsordiger i kommue og sikre, at bekæmpelsesfirmaere overholder deres pligt til at amelde og idberette. De erfariger, som kommue har gjort sig i de forbidelse, er medvirkede til, at kommue fortsat vil have fokus på at sikre, at bekæmpelse i de private sikrigsordiger lever op til lovgiviges krav. De private bekæmpelsesfirmaer har pligt til at iformere kommue om idgåelse og ophør af sikrigsordiger samt om deres samlede giftforbrug. Ligeledes skal kommue løbede iformeres om evetuel forekomst af rotter i de ekelte sikrigsordiger, så kommue ka have overblik over rottetilholdet i hele kommue. De private bekæmpelsesfirmaer har med e sikrigsordig således overtaget forpligtigelse til at bekæmpe rotter og vejlede om forebyggede tiltag hos de ekelte grudejer. Det er imidlertid stadig kommues pligt at sikre e effektiv rottebekæmpelse, ligesom kommue har pligt til at sikre, at lovgivige overholdes i de private sikrigsordiger. Her tækes især på ameldepligte, år der idgås og opsiges sikrigsordiger, ameldepligte ved forekomst Der er et fortsat behov for at øge vide om, hvor der er idgået private sikrigsordiger i kommue Geem stikprøver vil kommue udersøge, om bekæmpelsesfirmaere overholder reglere for brug afgift og om der geemføres de lovpligtige bygigsgeemgage. Kommue øsker e positiv dialog med bekæmpelsesfirmaere for at skabe øget samarbejde og udvekslig af iformatioer og vide. Det er kommuesholdig, at e positiv dialog alt adet lige vil være til gav for bekæmpelse og ikke midst for forebyggelse af rotter. 24 25
GRUNDEJERENS PLIGTER Teg på rotter skal ameldes til kommue (www.ltk.dk/rotter) Grudejer har pligt til at rottesikre og reholde si ejedom: Affaldsstativer skal være sikret mod rotter Udgå rod på ejedomme Vetilatiosriste i sokkel og mur skal være itakte Viduer og døre skal slutte tæt i kældre skal viduer holdes lukkede, år lokalet ikke beyttes, eller viduet sikres med et (maskevidde midre ed 2 cm) Kloak og afløb skal være tætte Høsegårde, kaibure og ligede skal være rottesikre Fuglefodrig i begræset omfag - ige foder på jorde Ige forarbejdede madvarer eller kød i kompostbeholdere Ige brædestabler eller adre materialer op ad husmure Ydermure, sokler og tage skal være itakte Tjek samlebrøde med jæve mellemrum: Grus eller jord i bude tyder på e defekt Huller i jorde ude opgravet jord eller sammesuke fliser ka være teg på kloakbrud Faldstammeudluftig skal være forsyet med vakuumvetil og metalet Tagedløb skal udmude uder rist eller dæksel Afløbsriste skal være hele og fastskruede 26
TA AR BÆK KO M TE R PL CEN AN NE LYN MU GB Y- FO R MILJØ O G