Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp Nr. 1 Kapacitet Afsnit 3.2 Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling Anbefaling som formuleret en At Samarbejdsudvalget følger udviklingen i psykologernes omsætning jf. overenskomstens krav om øget minimumsomsætning med henblik på at sikre, at psykologkapaciteten anvendes til gavn for tilskudsberettigede patienter, og at ventetid til behandling bliver så kort som mulig. Løbende indsats i planperioden. At der løbende udarbejdes oversigter over omsætningen og udviklingen heri til forelæggelse i Samarbejdsudvalget med henblik på evt. opfølgning, samt til brug i kapacitetsplanlægning. 2 At kapaciteten revurderes, såfremt der sker væsentlige ændringer i nøgletallene for de beskrevne parametre 3 At psykologernes registrering og opdatering af ventetid på sundhed.dk følges og forbedres i planperioden. 5 3.4 Praksisformer Omfanget af formaliseret samarbejde mellem psykologer og samarbejde mellem psykologer og andre behandlergrupper kortlægges. 6 Ved tildeling af nye kapaciteter lægges der vægt på, at flere psykologer praktiserer i fællesskab med andre behandlere, og ved etablering af sundhedshuse og andre 4 At den hidtidige vejledning vedr. fordeling og flytning af kapacitet for psykologhjælp videreføres med opdatering i forhold til ændringer i Overenskomst om psykologhjælp. Nøgletal for de beskrevne parametre (afsnit 3.2.3) overvåges og ved væsentlige ændringer udarbejdes oplæg om betydningen for kapaciteten til drøftelse i Samarbejdsudvalget. Kapaciteten skal vurderes på ny ved fx overenskomstændringer for henvisningskriterier. Registreringen af ventetider følges. Implementeringsgruppen iværksætter indsatser, fx i nyhedsbreve og medlemsnyt afventer Praksys. Forslag til revideret vejledning til geografisk fordeling af kapacitet samt flytning forelægges Implementeringsgruppe og Samarbejdsudvalg i 2018. Vejledninger om fordeling og flytning opdateres i forbindelse med overenskomstændringer. Der laves en spørgeskemaundersøgelse der blandt andet skal kortlægge samarbejdsrelationer. Undersøgelsen sammenholdes med oplysninger fra yderregisteret og sundhed.dk. Løbende indsats. Det skal være en del af retningslinjerne for vurdering af ansøgninger om kapacitet, at prioritere praksisfællesskaber og sundhedshuse. I øvrigt følges den regionale vision for fælles sundhedshuse. 1
Afsnit 7 3.6 Tilgængelighed Anbefaling som formuleret en behandlerhuse i regionen indtænkes psykologpraksis, når relevant. At der arbejdes for at forbedre informationen til patienterne på praksisdeklarationen om fysisk, såvel som telefonisk og elektronisk tilgængelighed til psykologpraksis. Der er i 2017 gennemført en kampagne for mærkeordningen God Adgang og i 2018 skal der arbejdes med at opnå yderligere tilslutningen til ordningen. Vedr. information om elektronisk og telefonisk tilgængelighed, skal der via nyhedsbrev opfordres til at praksisdeklarationerne opdateres. 8 At der arbejdes for, at alle psykologpraksis lever op til overenskomstens bestemmelser om telefonisk tilgængelighed. 9 At det dokumenteres ved afslutningen af planperioden, hvilke fremskridt der er sket i psykologernes tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser. Der følges op på telefonisk tilgængelighedsundersøgelse fra 2016. Indledningsvist informeres via nyhedsbrev, hvorpå der følges op på registreringer og fx udsendes breve til praksis, der ikke oplyser telefontid eller som ved undersøgelsen viste sig ikke telefonisk tilgængelige. Der kan eventuelt følges op med en ny undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed ved planperiodens afslutning. Der kan ses på tilmeldinger til God Adgang og oplysninger på praksisdeklarationerne. 10 At samarbejdsudvalget løbende følger udviklingen i tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse gennem status for psykologernes tilmelding til og status i mærkeordningen God Adgang. 12 At der arbejdes for at understøtte, at elektronisk kommunikation med patienterne foregår sikkert. 11 At kendskabet til muligheden for elektronisk kommunikation med patienten udbredes. 2020- Se punkt 7 og 9. Der skal i nyhedsbrev opfordres til at implementering af sikker elektronisk tidsbestilling. Der indhentes viden om sikre kommunikationsformer fra andre behandlerområder, herunder hvilken adgang almen praksis har til kommunikation via e-boks, mhp. evt. udbredelse til andre praksisområder. 2
13 Psykologpraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Afsnit 4.1 Patienten som aktiv samarbejdspart og lighed i sundhed Anbefaling som formuleret en At øget patient- og pårørendesamarbejde understøttes, så patienterne oplever at være en aktiv samarbejdspart i eget forløb. 14 At patienternes perspektiv løbende inddrages, når praksisplanen implementeres gennem konkrete indsatser 15 At der i planperioden fokuseres på at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. 16 4.2 Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen At der i planperioden arbejdes med udbredelse af sikker elektronisk kommunikation. 17 At udbrede kendskabet i almen praksis til vejledning om adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling samt henvisningskriterier, herunder følge omfanget af fejlhenvisninger. 18 At udbrede kendskab til startbreve blandt psykologer og praktiserende læger, herunder brug af korrespondancemeddelelser. 19 At understøtte og sikre, at fremsendelse af epikriser til almen praksis sker i henhold til overenskomsten. Der tages kontakt til PIU og KOPA vedr. input til hvordan patientinddragelse kan styrkes. Løbende indsats. Patientinddragelsesudvalget skal inddrages i implementeringen af praksisplanens er, hvor det er relevant. Styrelsen for patientsikkerhed har lavet materiale vedr. rapportering af UTH. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har lavet en plakat, der kan ophænges i venteværelser. Materialet er udsendt til alle praksis i 2017, men der skal i planperioden arbejdes på at øge fokus på materialet og dets anvendelse, i samarbejde med EKP. Indsats for at kommunikationen sker som sikker elektronisk kommunikation, dvs. som fx korrespondancemeddelelser i MedCom-standard. Se punkt 18 og 19 vedr. korrespondancemeddelelser, startbreve og epikriser. Der følges op på effekten af pjece om henvisning, ved at adressere omfanget af fejlhenvisninger i det spørgeskema der udsendes jf. punkt 5. Det skal afdækkes hvorvidt, der er problemer med opgørelsen af antal startbreve. Krav om startbrev formidles gennem nyhedsbrev. Epikriseprojektet videreføres og videreudvikles, bl.a. således at projektet fremover omfatter både mængde og kvalitet af epikriser. 3
Afsnit 20 At der afholdes fælles aktiviteter med henblik på at udvikle samarbejdet mellem almen praksis og psykologpraksis. 21 At decentrale lokale efteruddannelsesmøder med psykologer og praktiserende læger understøttes og faciliteres. Anbefaling som formuleret en - Samarbejde med almen praksis kan bl.a. tilrettelægges lokalt i mindre grupper. Der indhentes forslag til temaer for tværfaglige aktiviteter og efteruddannelse i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse blandt de praktiserende psykologer, og forslagene drøftes i Implementeringsgruppen. Herudover kan overvejes fælles kursusaktiviteter om relevante emner, og udbredelse af kendskab til psykologernes arbejde og metoder blandt praktiserende læger. Se punkt 20. 22 4.2.2 Samarbejde med speciallægepraksis samt børne- og ungdomspsykiatri og psykiatrien At det i planperioden undersøges, hvordan samarbejdet mellem praktiserende psykiatere og psykologer kan udvikles, herunder om praktiserende psykologer i højere grad kan bidrage til udførelse af test. 24 4.2.3 Samarbejde med kommunerne 25 4.2.4 Samarbejde med hospitaler At potentialet for kommunikation og samarbejde mellem psykologpraksis og kommuner afdækkes. Udbredelse af kendskabet til henvisningskriterier og mulighederne for behandling i psykologpraksis til relevante hospitalsafdelinger. 23 At der arrangeres fælles temadage for psykologer og psykiatere om kommunikation/information om fælles patienter, herunder generel videndeling om behandlingsmuligheder. - Der indledes dialog med repræsentanter for praktiserende psykiatere og det eventuelt udækkede behov for udførelse af test af børn og unge ved modtagelse hos praktiserende speciallæge i børne-ungdomspsykiatri afdækkes. Såfremt det vurderes relevant forberedes et forslag til pilotprojekt om test af børn og unge ved praktiserende psykologer, som led i den indledende behandling hos praktiserende psykiater. Afdækning af barrierer og evt. kompetenceudvikling skal ske i samarbejde med praktiserende psykiatere. Temadage kan fx omhandle patientgrupper som behandles af begge behandlergrupper, og tage udgangspunkt i konkrete cases der giver anledning til at drøfte behandlingsmuligheder og hvordan der kan kommunikeres og informeres mellem de involverede behandlere. 2018 Afdækning af samarbejdsrelationer med kommunerne, samt vurdering af behov for styrkelse af samarbejdet. Afdækningen kan dels ske gennem spørgeskemaundersøgelse blandt psykologerne. Der udarbejdes notat til samarbejdsudvalget. 2018 Pjecen vedr. henvisningskriterier tilpasses og udsendes til hospitalerne. Pjecen præsenteres på et fagligt møde på relevante hospitalsafdelinger. 4
26 Afsnit Anbefaling som formuleret en 4.3 Sundhed.dk At psykologpraksis kendskab til sundhed.dk øges. Der informeres løbende via nyhedsbreve. 27 Kvalitetsudvikling 5.1 Rammer for kvalitetsudvikling At det nationale arbejde i regi af overenskomstens parter vedr. kvalitetsudvikling i psykologpraksis følges med henblik på at sikre regional implementering Udviklingen følges. 28 5.2 Udvikling af Den danske kvalitetsmodel for psykologpraksis 29 5.3 Implementering af kliniske retningslinjer At der arbejdes systematisk med implementering af elementerne i DDKM i det tempo og det omfang modellen udvikles og indgår i overenskomsten. At kliniske retningslinjer og regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen implementeres/udbredes 30 At det i planperioden afdækkes, om udvalgte patientgrupper kan have gavn af mere ensartede behandlingsforløb Udviklingen følges med henblik på evt. understøttelse af implementeringen. Der skal udpeges relevante kliniske retningslinjer og udviklingen af nye retningslinjer følges med henblik på at vurdere om der er elementer i disse, som bør implementeres. Implementering kan understøttes med nyhedsbreve, temadage og undervisning. Der skal igangsættes et pilotprojekt, der skal afdække hvilke patienter, det kunne fx være personer ramt af kræft eller hjerneskade, der kan have gavn af ensartede forløb. 31 5.4 Patientsikkerhed At der i planperioden arbejdes for at udbrede kendskabet til indrapporteringen af utilsigtede hændelser blandt de praktiserende psykologer Der skal udarbejdes cases på UTH. Samt udbrede kendskabet til indrapportering i samarbejde med Enhed for kvalitet og patientoplevelser. Herunder hvordan der kan skabes læring ud fra de indrapporterede hændelser. 32 At der i planperioden gennemføres et udviklingsprojekt i psykologklinikkerne om indrapportering og læring af utilsigtede hændelser - 2020 Efter udarbejdelse af cases skal der iværksættes en indsats om rapportering og brug af UTH. 5
Afsnit 33 5.5 Efteruddannelse og kompetenceløft Anbefaling som formuleret en At systematisk efteruddannelse implementeres i det tempo, det udrulles nationalt. Der er nedsat en arbejdsgruppe i Danske Regioner om efteruddannelse for praktiserende psykologer med repræsentation fra Region Hovedstaden (ETU repræsentant). Arbejdet med systematisk efteruddannelse følges og der tages stilling til evt. yderlige behov. 34 At der afholdes efteruddannelsesaktiviteter, som understøtter samarbejdet omkring øget kommunikation med relevante samarbejdsparter. 35 At understøtte efteruddannelse og kompetenceløft for psykologerne ved afholdelse af relevant efteruddannelse. 36 At der etableres tværfaglige lokale efteruddannelsesgrupper, der mødes om relevante faglige emner samt kommunikation og samarbejde. - Se punkt 20, 22 og 23. Der udsendes, jf. punkt 5, spørgeskema til de praktiserende psykologer, hvori der kan angives forslag til temaer for monofaglig såvel som tværfaglig efteruddannelse. Mulige temaer drøftes herefter i implementeringsgruppen. Se punkt 20. 37 5.6 Gruppebehandling At kendskabet til overenskomstens mulighed for gruppebehandling udbredes og understøttes Afdækning af hvilke patientgrupper der er mest relevante, samt hvordan grupperne skal organiseres og hvordan patienterne skal inviteres ind, for at få størst muligt udbytte af gruppebehandling. Erfaringer fra forløb med gruppebehandling indsamles og beskrives. Eventuelt iværksættes forsøgsforløb, såfremt der ikke kan findes relevante erfaringer. Resultater og erfaringer samles til vejledende beskrivelser omkring gruppebehandling og formidles via nyhedsbreve m.v. At praksiskonsulenten fortsat bidrager til kvalitetsudvikling og efteruddannelse. 38 5.7 Praksiskonsulentens rolle i kvalitetsudviklingen Praksiskonsulenten skal fortsat bidrage til implementeringen af praksisplanen, gennem understøttelse af kvalitetsudviklingsprojekter og ved at arrangere temamøder m.m. om relevante diagnoser og behandlingsmuligheder, herunder samarbejde med andre behandlergrupper. 6