Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6



Relaterede dokumenter
Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7

Aarhus Ø - Vejbroer til Ø1, Ø2 og Ø3 på Pier 4 - Etape 8

Aarhus Ø - Etape 5, diverse anlægsarbejder

Bilag 4 Detaljeret beskrivelse af Rekreativ forbindelse Nord

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Nu bliver Aarhus Ø, en ø

Z-Huset, Aarhus Ø - videreførelse af projekt

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 8. november 2013.

Indstilling. Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse. 1.

Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818

Byggemodning af område til boliger på Elevvej, Lisbjerg

Indstilling. Aarhus Ø Bassin Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 21.

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017

Byggemodning og salg af parcelhusgrunde og hus ved Lergravvej i Trige

Indstilling. Anlægsbevilling. De Bynære Havnearealer. Etablering af Kystsikring samt 1. etape af byggemodning af Pier 4

Udstykning og byggemodning af tre parcelhusgrunde ved Asmusgårdsvej i Elsted i overensstemmelse med lokalplan 771.

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvidelse af fjernvarmeforsyning til Aarhus Ø. Anlægsbevilling til udbygning af varmeforsyningen til Aarhus Ø.

Indstilling. Lp 902, byggemodning og salg til erhverv i Skæring. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Arealudvikling Aarhus

Lokalplan 974, Boliger Aarhus Ø - Forslag

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Grundsalg i samt salgspriser i 2016

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder

Tilpasning af skolerne til klub i FU-regi for 4. klasse

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Indstilling Aarhus Kommune Byggemodning af område til boliger i Sabro (lokalplan 904) MTM-TOV/Anlæg og Drift/Byggemodning 1.

Færdiggørelse af helhedsløsningen på Langagerskolen

Indstilling. Bedre fysiske rammer for børn og unge i Tranbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 25.

Budgetprocedure for budget

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost mag4@aarhus.dk

1. Resume Indstillingen har til formål at sikre muligheden for at kunne etablere ramper fra Ormslevvej/Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen.

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

Helhedsplan for Virupskolen og FU Hjortshøj

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø

Etablering af havnebad i Bassin 7, Aarhus Ø

Sydhavnskvarteret: Udviklingsplan og udbud af køberetter

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober Aarhus Kommune

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus"

Indstilling. Flytning af Center For Misbrugsbehandling fra Valdemarsgade 18 til Sumatravej 3, 8000 Aarhus C. 1. Resume

1. Resume I Trige etableres en helhedsløsning for Børn og Unges tilbud til skole, SFO og fritidsklub.

Indstilling. Anlægstilskud til renovering af bro ved Fiskeri-, Træskibs- 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice

Lokalplan 1061, Generationernes Hus, Aarhus Ø - Forslag

I 2017 fremsendes en orientering til byrådet om sejlsportscenterets målsætninger, aktiviteter og driftsmæssige grundlag.

Fysisk helhedsløsning for Samsøgades Skole

Indstilling. Lokaleudbygning og modernisering på Mårslet Skole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge

Indstilling. Anlæg af kloak i kolonihaver og tillæg til lejekontrakt. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening

Salg af Dalgas Avenue 12 til international skole

Denne indstilling indeholder et forslag til disponering af RULL-midler, midler til faglokaler samt indtægter ved salg af ejendomme.

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Transkript:

Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. juni 2015 Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6 Anlægsbevilling til anlægsarbejder i forbindelse med etablering af Rekreativ forbindelse Nord mellem Nørreportkrydset og Hjortholmsvej. 1. Resume Nærværende indstilling omfatter anlægsarbejder i forbindelse med etablering af Rekreativ forbindelse Nord som en del af den fortsatte udvikling af Aarhus Ø i området mellem Nørreportkrydset og Hjortholmsvej. På baggrund af Dispositionsplan for de nordlige områder og Delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer søges anlægsbevilling til kommunale byggemodningsarbejder som en del af de salgsforberedende anlægsarbejder i relation til Aarhus Ø. Anlægsarbejderne omfatter etablering af den rekreative forbindelse mellem Nørreportkrydset og Hjortholmsvej i form af kanal og bassin, sti- og cykelforbindelse, vej- og stibroer, vejanlæg og afledte ledningsarbejder. Endvidere omfatter anlægsarbejderne en tæt koordinering med Letbanen med henblik på at få skabt sammenhæng mellem Midtbyen og Aarhus Ø i forbindelse med etablering af Letbanens første etape. Anlægsarbejderne er ligeledes tæt koordineret med AffaldVarme Aarhus projekt for fremføring af transmissionsledninger og etablering af vekslerstation på Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 1 af 10

Aarhus Ø med henblik på at sikre varmeforsyningen til området. Anlægsudgiften på 276,8 mio. kr. (2015-priser) udmøntes fra afsatte reserver under De Bynære Havnearealer. Etableringen af Bernhardt Jensens Boulevard forudsætter en fremrykket overtagelse af dele af De Bynære Havnearealer, jf. indstillingen De Bynære Havnearealer - Fremrykket overtagelse af arealer, som behandles på den lukkede dagsorden sideløbende med denne indstilling. I forhold til tidligere viser det seneste skøn en fordyrelse i kommunens byggemodningsudgifter på De Bynære Havnearealer. Ligeledes er det nødvendigt at fremrykke en del af byggemodningen. Alt andet lige presser det den samlede økonomi for De Bynære Havnearealer. Dog ligger der i økonomien for De Bynære Havnearealer udgifter til at etablere kanalen langs Fiskerivej i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Udgifterne til kanalen kan ses som en buffer for den samlede økonomi. En beslutning om, hvorvidt kanalen etableres bør derfor først tages, når projektet De Bynære Havnearealer er tættere på sin afslutning, og der dermed er mere klarhed over den samlede projektøkonomi. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet godkender igangsætning af projektering og udførelse af ovennævnte anlægsarbejder. At 2) Byrådet giver en projekterings- og anlægsbevilling i perioden 2015-2017 på i alt 282,2 mio. kr. til udførelse af de nævnte anlægsarbejder. Det tilhørende rådighedsbeløb på 276,8 mio. kr. finansieres som det fremgår af afsnittet om konsekvenser for ressourcer. 3. Baggrund Som en naturlig konsekvens af den løbende salgsaktivitet på Aarhus Ø hos Teknik og Miljø, pålægges Aarhus Kommune en række byggemodningsforpligtelser, som Teknik og Miljø søger at opfylde. Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 2 af 10

Nærværende indstilling omhandler anlægsprojekter, som udspringer af den positive udvikling, som Teknik og Miljø har haft med salg af byggefelter i Aarhus Ø. Projekterne er endvidere karakteriseret ved stor grad af gensidig afhængighed og behov for samspil og tæt koordinering med øvrige parter, såsom Letbanen og AffaldVarme Aarhus. Med afsæt i delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer (nu benævnt Aarhus Ø) anbefaler Teknik og Miljø at igangsætte projektering og anlæg af en række nye anlægsarbejder som led i den kommunale byggemodning. Den rekreative forbindelse har til formål dels at forbinde Midtbyen, de nye byområder, havnen og bugten og dels at skabe forbindelse mellem de forskellige nye byområder og attraktioner. Som hovedprincip består forbindelsen af en sti for fodgængere, en cykelsti og en beplantningszone, som forløber parallelt med en kanal. I nærværende projekt kommer dertil stibroer, en vejbro samt et nyt vejanlæg. Det bemærkes, at der sideløbende med denne indstilling vil blive fremsendt indstilling fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø vedr. fremrykket overtagelse af de nødvendige arealer. 4. Effekt Byggemodningen af området, der afgrænses af Nørreportkrydset, Dagmar Petersens Gade, Hjortholmsvej og Kystvejen, er en del af Dispositionsplanen for de nordlige områder og indgår som sådan i den samlede plan for området. Når Aarhus Ø er færdigudviklet, vil der være plads til 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser. Byggemodningen er en nødvendighed for opfyldelse af Aarhus Kommunes forpligtelser overfor fremtidige grundejere på Aarhus Ø, jævnfør Teknik og Miljøs salgsvilkår. Byggemodningen har ligeledes en tids- og udførelsesmæssig afhængighed af Letbanens 1. etape på strækningen mellem Nørreport og Østbanegården. Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 3 af 10

Endvidere skal projektet koordineres tæt som følge af konstruktionsmæssige afhængigheder med AffaldVarme Aarhus udbygning af varmeforsyningen til Aarhus Ø, herunder fremføring af transmissionsledninger i Hjortholmsvej og etablering af vekslerstation på Aarhus Ø. 5. Ydelse Projekt beskrivelse for Rekreativ forbindelse Nord Et væsentligt element i helhedsplanen er etableringen af en rekreativ forbindelse fra nord til syd. Den rekreative forbindelse består af en sti for fodgængere og cyklister, som forbinder de to skove Risskov og Marselisborg, og som samtidigt markerer den oprindelige kystlinje. Flere steder løber kanaler og spejlbassiner parallelt med stien. Dele af den rekreative forbindelse er allerede nu etableret. Forbindelsen kan ses flere steder på strækningen fra Navitas til Dokk1. Ved Filmbyen kan ses et spejlbassin, som er en del af den rekreative forbindelse. Med henvisning til den positive udvikling, som Teknik og Miljø har haft med salg af byggefelter på Aarhus Ø, og med afsæt i Delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer, anbefaler Teknik og Miljø at igangsætte projektering og anlæg af en række anlægsarbejder, som led i den kommunale byggemodning af området. De vigtigste anlægsarbejder er: Etablering af kanal og bassin langs Grenaabanen Etablering af en sti for fodgængere, en cykelsti og en beplantningszone Etablering af vej- og stibroer Færdiggørelse af Hjortholmsvej Kanalforbindelse til Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen Nedlæggelse af bomanlæg ved Østbanegården Nedrivning af Sømandshjemmet Nedlæggelse af dækningsgrav Flytning af bronzeskulpturen Sømanden Flytning af mindesten for Borgmester Jacob Jensen Flytning af Havnens Perle Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 4 af 10

I bilag 4 er der redegjort nærmere for de enkelte arbejder. Tidsplan For at forberede for anlægsarbejdet foretages midlertidige ledningsarbejder samt undersøgelse for geotekniske hindringer. Dette arbejde planlægges med opstart i primo oktober 2015. Anlægsarbejderne for Rekreativ forbindelse Nord planlægges med opstart primo 2016 og færdiggørelse medio 2017. Anlægsarbejderne er tæt tilknyttet til Aarhus Letbanes sporspærring fra efteråret 2016. 6. Organisering Arbejder organiseres af Center for Byens Anvendelse med inddragelse af Letbanen, ledningsejere og forsyningsselskaber i fornødent omfang. Der vil forekomme gener for områdets brugere i forbindelse med anlægsarbejdets gennemførelse, bl.a. som følge af, at Hjortholmsvejs tilslutning til Kystvejen lukkes i en periode. Gener i forbindelse med anlægsarbejderne søges minimeret bl.a. ved at etablere en midlertidig omlægning af Hjortholmsvej hen over trailerpladsen, således at trafikforbindelsen mellem Dagmar Petersens Gade og Fiskerivej opretholdes. Projektet vil have stor bevågenhed blandt både trafikanter, borgere og erhvervsinteressenter, hvorfor der holdes et højt informationsniveau omkring projektets udvikling og trafikomlægninger. I overensstemmelse med Aarhusmodellen for borgerinddragelse nedsættes der følgegrupper. Information til og dialog med alle relevante interessenter er en essentiel del af projektet. Både i den nuværende planlægningsperiode og mens anlægsarbejderne står på, kommunikeres der så bredt som muligt, dog med særligt fokus på trafikanter, borgere og erhvervslivet i de berørte områder. Information om projektet foregår hovedsagelig gennem kommunens hjemmeside (se her) og andre medier, ved Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 5 af 10

afholdelse af følgegruppemøder og informationsmøder, udsendelse af informationsbreve til berørte beboere, ejendoms- og erhvervsinteressenter samt via informationsskilte. Der vil blive informeret omkring projektets fremdrift samt trafikomlægninger. I linket kan ses en animationsfilm af projektet. 7. Ressourcer De samlede forventede udgifter til gennemførelse af de beskrevne projekterings- og anlægsopgaver opdeles på nedenstående udgiftsposter, idet det bemærkes, at der kan ske forskydninger imellem de enkelte poster. Udgiftsposterne nedenfor er opgjort i 2015-priser. Anlægsbevillingen (bilag 3) skal opgøres i løbende priser, hvilket giver en udgiftsbevilling på 282,2 mio. kr. 2015-priser, millioner kr. Årstal Pos Udgiftspost 2015 2016 2017 Total 1. Projektering + skitse projektering. 18,7 18,7 2. Nedrivning af Sømandshjem mm. 11,7 11,7 3. Kanal og bassin 50,0 50,0 4. Rekreativ forbindelse 33,6 22,4 56,0 5. Vej- og stibroer samt cykelrampe 9,6 9,5 19,1 6. Hjortholmsvej, inkl. midlertidig trafikomlægning 19,7 13,2 32,9 7. Kanalforbindelse til FTL-havnen 22,7 22,7 8. Nedlæggelse af bomanlæg ved Østbanegården 5,0 5,0 9. Byggeledelse, fagtilsyn og teknisk rådgivning 1,0 11,2 6,5 18,7 10. Kommunikation, arrangementer (indvielse mm) 0,15 0,5 0,35 1,0 11. All-risk forsikring 1,0 1,0 12. Uforudsigelige udgifter/markedsregulering 20% 30,5 9,5 40,0 Samlet udgift 19,85 195,5 61,45 276,8 Bevillingsmæssige konsekvenser: En del af anlægsarbejderne sker i Fiskeri-, Træskibs og Lystbådehavnen, som administreres af Sport- og Fritid. Sport- og Fritid finansierer ca. 9,3 mio. kr. af anlægsudgiften, mens resten finansieres af De Bynære Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 6 af 10

Havnearealer. Heraf finansierer Sport- og Fritid nu ca. 6,8 mio. kr., mens de resterende 2,5 mio. kr. finansieres af midler som Sport- og Fritid ellers skulle have haft ved forventet regnskab til arbejder i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen, jf. beslutning ved regnskab 2015. Det resterende rådighedsbeløb på ca. 268,4 mio. kr. finansieres af afsatte reserver under De Bynære Havnearealer. På byggemodningsreserven resterer der i perioden 2015-2018 et beløb på ca. 106,6 mio. kr. Herudover er der i 2018 ca. 93,7 mio. kr. på en opsamlingsreserve. Opsamlingsreserven er afsat med henblik på udgiftsfinansiering. Efter udmøntning af disse to reserver mangler der rådighedsbeløbsfinansiering på ca. 69,5 mio. kr. Under De Bynære Havnearealer er afsat en reserve til refusion til evt. refusion til grundkøberne, såfremt de geotekniske forhold viser sig at være dårligere end forudsat. Reserven afsættes i forbindelse med grundsalgene, da kommunen via de indgåede salgsaftaler er forpligtiget til (op til et vist niveau) at refundere grundkøberne eventuelle merudgifter som følge af geotekniske forhold. I perioden 2015-2018 er der i alt afsat ca. 143 mio. kr. på denne reserve. Erfaringerne fra de tidligere salg viser, at der ikke refunderes alle de afsatte beløb. På den baggrund foreslås det, at rådighedsbeløbet på de 69,5 mio. kr. finansieres fra denne reserve. I det omfang der alligevel skulle blive behov for en højere refusion, vil midlerne hertil skulle findes indenfor økonomien for De Bynære Havnearealer. Samlet økonomi for De Bynære Havnearealer I forhold til tidligere viser det seneste skøn en fordyrelse i kommunens byggemodningsudgifter på De Bynære Havnearealer. Baggrunden for fordyrelsen er blandt andet en ændret anlægstakt samt nye udgifter efter en dialog med Letbaneselskabet. Ligeledes er det nødvendigt at fremrykke en del af byggemodningen. Anlægsarbejderne kan samtidig give en merværdi til området, der eventuelt Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 7 af 10

kan medføre en forøget pris for byggeretterne på Aarhus Ø. Alt andet lige presser det den samlede økonomi for De Bynære Havnearealer. Dog ligger der i økonomien for De Bynære Havnearealer udgifter til at etablere kanalen langs Fiskerivej i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Udgifterne til kanalen kan ses som en buffer for den samlede økonomi. En beslutning om, hvorvidt kanalen etableres bør derfor først tages, når projektet De Bynære Havnearealer er tættere på sin afslutning, og der dermed er mere klarhed over den samlede projektøkonomi. Byrådet vil i tråd med sædvanlig praksis få en opdatering af den samlede økonomi for De Bynære Havnearealer i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab ultimo året. Byggemodningen forventes ikke at påvirke den samlede miljøbelastning af området. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Økonomioverslag Bilag 2: T-15-235-005 Bevillingsskema Bilag 3: AB-15-235-004 Anlægsbevilling Bilag 4: Detaljeret gennemgang af projektet Tidligere beslutninger 2. februar 2005 vedtog Byrådet en indstilling vedrørende en aftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus Havn om kommunens overtagelse af De Bynære Havnearealer. Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 8 af 10

21. juni 2006 godkendte Byrådet indstilling om udbud af dele af Pier 4. Dette indebar, at udbud af den yderste ø og det yderste byggefelt langs Boulevarden på Pier 4 blev gennemført i 2006, mens udbud af den næstyderste ø og det næstyderste byggefelt langs Boulevarden blev gennemført i 2007. 21. juni 2006 har Byrådet endvidere godkendt en ændret overtagelsestakt af arealer fra Aarhus Havn. 27. juni 2007 vedtog Byrådet anlægsbevilling vedrørende etablering af kystsikring af Pier 4 og 1. etape af byggemodning af Pier 4, hvilket blandt andet omfattede ombygning af krydsene ved Skolebakken/Skibbrogade og Nørreport, med tilhørende bro og tunnel samt etablering af Dagmar Petersens Gade. 4. november 2009 vedtog Byrådet projekteringsbevilling vedrørende Den Sekundære Vejadgang. 26. maj 2010 vedtog Byrådet anlægsbevilling vedrørende Den Sekundære Vejadgang. 26. maj 2010 vedtog Byrådet anlægsbevilling til salgsfremmende tiltag, hvilket blandt andet omfattede etablering af første etape af Bernhard Jensens Boulevard, bugtpromenadebroer på Pier 4, delstrækning af bugtpromenade og delvis etablering af kanal langs Z-Huset. 12. januar 2011 vedtog Byrådet anlægsbevilling vedrørende byggemodning af Pier 2. 9. november 2011 vedtog Byrådet tildeling af option til etapevis opførelse af erhvervsbyggeri på Pier 4, Ø2. 15. august 2012 vedtog Byrådet anlægsbevilling til 4. etape, Pier 4 på De Bynære Havnearealer. 5. november 2014 vedtog Byrådet anlægsbevilling til 5. etape, Aarhus Ø. Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 9 af 10

Center for Byens Anvendelse Tlf.: 89 40 44 00 E-post: byensanvendelse@aarhus.dk Sags nr.: 13/042360 Lix: 45 Sagsbehandler: Helle Svantemann Tlf.: 29 20 85 17 E-post: hesv@aarhus.dk Aarhus Ø, Rekreative forbindelse Nord side 10 af 10