Nu bliver Aarhus Ø, en ø

Transkript

1 Nu bliver Aarhus Ø, en ø Frem mod 2020 bliver Aarhus Ø nærmest en helt ny by i byen. En ny og levende bydel med både boliger, erhverv og rekreative områder i byen. En bydel, som er tæt på centrum, og som forbindes mod nord og syd via en rekreativ forbindelse for både cyklister og fodgængere. Med baggrunden i en konkurrence om den nye havnefront Med pejlemærket: en vision for Aarhus, der som pejlemærke har: Aarhus - en god by for alle og en by i bevægelse. Visionen udtrykker, det vi sætter pris på, det vi gerne vil bevare, og det vi gerne vil udvikle i byen og i dens rum. Historien bag Med baggrund i en konkurrence om den nye havnefront vedtog Aarhus Byråd i 2003 en Helhedsplan For De Bynære Havnearealer. Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. Helhedsplanen er ikke en endelig plan, men en ramme for den måde, Aarhus Kommune gerne vil ud området på. Planen beskriver de grundprincipper, som den nye bydel skal afspejle og understøtte. Udviklingen af bydelen er således en dynamisk proces, hvor vi lægger vægt på, at planer også tilgodeser de faktiske forhold og behov. Allerede nu kan vi se de første ændringer. Den tidligere containerterminal er ved at blive en ny bydel med mulighed for at bo, arbejde, uddanne og udfolde sig. Derfor er havneområdet et nyt og vigtigt sted i byen.

2 Den rekreative forbindelse Rekreativ forbindelse fra Risskoven i nord til Marselisbergskoven i syd indgår som et vigtigt element i helhedsplanen. Den rekreative forbindelse består af en sti for fodgængere og cyklister, som forbinder de to skove, og samtidig markerer den oprindelige kystlinje. Flere steder løber kanaler parallelt med stien. Vi har allerede nu etableret dele af den rekreative forbindelse for eksempel ved Det centrale havnebyrum, som er kystvejsstrækningen fra Navitas i nord til Dokk1 i syd. Rekreativ forbindelse Nord Vi går snart i gang med at etablere etapen: Rekreativ forbindelse Nord., som delvist løber på strækningen fra Navitas til Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (FTL-havnen). Denne etape består af en stiforbindelse og en kanal, som løber langs Grenåbanen. Kanalen leder hen til et nyt rekreativt havnebassin med et trappeanlæg ved Hjortholmsvej. Som en del af etapen bliver der nu forbindelse fra Hjortholmsvej til Bernhardt Jensens Boulevard, og nye sti- og vejbroer vil gøre det lettere for bløde trafikanter at komme ud på Aarhus Ø. I øjeblikket er vi i fuld gang med anlægsprojekterne, og vi forventer, at vi kan være færdige med denne del af Aarhus Ø-projektet i 2017.

3 Bydesign og æstetik De visuelle værktøjer med et grønt og et blåt spor, er kendt fra hele udbygningen af havneområderne, videreføres i projektet Rekreativ forbindelse Nord. Det grønne spor er beplantningen langs med promenaden, som består af træer og buske. Her vil der også være bænke og opholdssteder, som byder velkommen til byens borgere og gæster. Det blå spor skaber vi ved at videreføre kanalen fra Nørreport-krydset til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen (FTL). Samtidigt anlægger vi et større havnebassin med et trappeanlæg. Også her skaber vi et grønt og blåt byrum for alle - med mulighed for at grille, dyppe tæerne i vandet og nyde stemningen. Her vil vi anvende samme æstetiske linje for inventar og materialer, som vi kender det i dag fra området omkring Navitas. Belysningen udfører vi i flere lag. Første lag er den offentlige belysning, en grundbelysning som kommer ovenfra fra armaturer på lysmaster. Det andet lag er lys, som markerer for eksempel promenader, kajkanter, gangbroer, pladser og bassiner. Denne belysning er lavt placeret.

4 Promenadestrækning Vi anlægger en promenade, som giver plads til alle til fods og på cykel. Fra gangbroer kan man nemt komme videre ud på Aarhus Ø. Vi åbner en cykeltunnel, som fører under Nørreportkrydset og får forbindelse til det nye cykelog gangareal via en rampe. Den dobbeltrettede cykelsti giver god fremkommelighed i sikre og trygge rammer. Fodgængere vil dog fortsat skulle færdes i plan med det nuværende Nørreportkryds. I hele projektet anlægges brede cykelstier og fortove for at skabe gode og trygge forbindelser for gående og cyklende

5 Kanal og havnebassin med trappeanlæg Den nye kanal kommer til at løbe fra Nørreport-krydset til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen i nord. Kanalen er sammenhængende med resten af de øvrige nye kanaler og bassiner langs havnefronten og Aarhus Ø, og giver rige muligheder for aktiviteter på vandet. Med etableringen af kanalen kan cyklister, gående og mindre både færdes side om side på strækningen. Mindre både vil kunne benytte kanalen og muligheden for at komme fra det centrale havnebassin ved Navitas til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen i nord.

6 Ved Hjortholmsvej løber kanalen ud i et havnebassin. Her bliver der anlagt et trappeanlæg, som kan blive et rekreativt område for byens borgere. Mellem trappens trin bliver der plantet træer og buske for at give et grønt modspil til det blå bassin. Trappeanlægget går helt ned til vandkanten og giver dermed borgere mulighed for at grille, dyppe tæerne i vandet og nyde stemningen med udsigt til de sejlende på vej gennem kanalen. Trappeanlægget bliver bygget op omkring en rampe, hvilket også gør området tilgængeligt for barnevogne og kørestolsbrugere. Sti- og vejbroer Fremkommelighed for fodgængere og cyklister mellem Aarhus Ø og Den rekreative Forbindelse er prioriteret højt i projektet. Derfor bliver der bygget to stibroer på tværs af kanalen, som udelukkende er for de bløde trafikanter. I dag er der allerede lignende stibroer på strækningen, og byggestilen fra disse videreføres for at give et ensartet udtryk langs hele strækningen. Der vil også blive anlagt en ny vejbro, som skal føre Hjortholmsvej over kanalen. Også cyklister og gående kan krydse kanalen via vejbroen. Hjortholmsvej Hjortholmsvej bliver både forlænget og udvidet som en del af Rekreativ forbindelse Nord. Vejen forlænges mod øst og bliver forbundet med Bernhardt Jensens Boulevard. Samtidig bliver Hjortholmsvej bredere. Samlet set betyder forbedringerne på Hjortholmsvej, at det bliver væsentligt nemmere for alle trafikanter at komme til og fra Aarhus Ø For at skabe sammenhæng mellem by og vand nedlægger vi også bomanlægget ved Hjortholmsvej og sammenlægger signalanlæggene på Skovvejen tilt signalanlæg.

7 Bernhardt Jensens Boulevard Bernhardt Jensens Boulevard anlægges fra Nørreportkrydset til Jette Tikøbs Plads. Med den nye Bernhardt Jensens Boulevard skabes mere sammenhængende vejsystem på Aarhus Ø. Der forberedes til Letbanens 2. etape.

8 Fiskeri- Træskib- Lystbådehavnen For at skabe sammenhæng med resten af de øvrige nye kanaler og bassiner langs havnefronten og Aarhus Ø, bliver kanalen tilsluttet i Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen. Når vi forbinder kanalen til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen, forbedrer vi også de omkringliggende arealer. Havnekajen fra Hjortholmsvej mod nord skal renoveres, og i samme forbindelse udvides en del af kajområdet for at give bedre plads til gangareal og eventuelt cafemiljø. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Sport og Fritid i Aarhus Kommune. Ledningsarbejder I forbindelse med etablering af anlægsprojektet er det nødvendigt, at omlægge mange af de eksisterende forsyningsledninger, der er placeret i og omkring Hjortholmsvej. Det et kompleks puslespil at flytte, anlægge og koordinere nye forsyningsledninger og samtidigt skabe plads til anlægsprojektet Rekreativ forbindelse Nord, når der på samme tid skal være forsyninger og adgang til Aarhus Ø. Derfor er det nødvendigt at omlægge ledninger af flere omgange. De første ledningsomlægninger vil starte i efteråret I det færdige projekt vil forsyningsledningerne være placeret under veje, cykelsti og fortovsarealer. Vi fører fjernvarmeledninger og drikkevand under vejbroen og kanalen ved Hjortholmsvej, mens kabler bliver ført gennem brodækket i tomrør. Letbanen Letbanen vil køre parallelt med kystvejsstrækningen hvor Grenåbanen hidtil har kørt. Der bliver mulighed for at stige på Letbanen fra Østbanetorvet. Fra Nørreport-krydset til Hjortholmsvej viderefører vi den faste belægning mellem skinnerne. På denne måde åbner vi op for adgangen mellem by og havn. Omlægningen giver også mulighed for at, cyklister og fodgængere nemt kan komme på tværs af banen. Ved Østbanetorvet skaber vi forbindelse til perronarealet med et nyt trappeanlæg og ramper. AffaldVarme I Aarhus Midtby og på Aarhus Ø finder der en rivende byudvikling sted, i disse år. Det betyder, at varmebehovet i de to områder vokser støt. Som supplement til den eksisterende varmeforsyning til området, er der placeret en mindre, oliefyret varmecentral på Aarhus Ø. Denne sikrer, at der er tilstrækkelig varmekapacitet til stede også på årets allerkoldeste døgn.

9 Men det er kun en midlertidig løsning. I overensstemmelse med Aarhus Kommunes klimamål om CO2-neutral varme udskiftes den midlertidige varmecentral med en blivende og bæredygtig løsning. Konkret anlægges der en transmissionsledning fra Langelandsgade til et nyt energianlæg på hjørnet af Dagmar Petersens Gade og Hjortholmsvej. Vi forventer, at ledningen er klar til drift ved udgangen af Energianlægget på Aarhus Ø skal udover et traditionelt veksleranlæg også indeholde: En varmepumpe, som henter varmen i Aarhus bugt En modtagestation for affaldssug til Aarhus Ø Fælles anlæg for kabelejere i stedet for kabelhytter spredt ud over Aarhus Ø Varme fra havvand En varmepumpe i energianlægget skal bidrage til en bæredygtig omstilling i fjernvarmen, hvor varmen kommer fra mange forskellige energikilder. Energianlægget skal drage fordel af sin beliggenhed tæt på Aarhus-bugten og udnytte energi fra havvand. Den skal supplere varmen, når elprisen er lav og ventes at kunne producere 4 MWh varme for hver MWh el, den selv bruger. Varmepumpen er et innovations- og udviklingsprojekt, for det er nyt med en stor varmepumpe i et centralt kraftvarmeområde, og teknologien med at lave varme ved hjælp af havvand er også ny. Det lokale Johnson Controls og Teknologisk Institut har udviklet en pumpe, der kører på damp i første trin og på ammoniak i andet trin. Varmepumpen er interessant for dansk fjernvarmes eksportfremstød i udlandet, og der ventes mange inden- og udenlandske besøgende til energianlægget. Bygningen skal bruges Energianlægget bliver en bygning i samspil med omgivelserne. Det ligger tæt på den kommende rekreative sti fra Marselisborg Skovene i syd til Risskov i nord og tæt på den højprofilerede arkitektur på Aarhus Ø. Det stiller krav til bygningens udformning, og AffaldVarme Aarhus vil gå i dialog med interessenter om, hvordan bygningens ydre og arealerne omkring den kan blive et aktiv for Aarhus Ø. Bygningens indre vil udover varmepumpe og varmeveksler også indeholde en terminal for et affaldssugesystem og et teknikrum til el- og teleforsyning. Ændrede trafikforhold Med den nye cykeltunnel under Nørreport-krydset skaber vi trygge og sikre rammer for cyklister. Herved åbner vi op for, at cyklister kan komme fra Marselisskoven i syd til Risskoven i nord i et særskilt stiforløb. Vi har gentænkt cykeltrafikken ved Mejlgade, så cyklister nu ledes af Molsgade til et nyt signalreguleret kryds, for at krydse Kystvejen og skabe forbindelse til Rekreativ forbindelse Nord og Aarhus Ø. Molsgade bliver omlagt til en cykelgade med ensrettet trafik mod Kystvejen for bilister. Det betyder, at adgangen for bilister fra Kystvejen ind ad Molsgade, lukkes. Det betyder at bilister på sigt i stedet skal benytte Knudrisgade for at komme til området. Kystpromenaden bliver lukket for gennemkørsel til Hjortholmsvej.

10 Trafikomlægninger Det er en udfordring at udføre et stort anlægsarbejde i et område, hvor der er beboelse, erhverv og stor folkelig aktivitet, som skal fungere, samtidigt med at vi bygger med både støj-, støvgener og pladsmangel til følge. Anlægsarbejdet har i perioder stor indvirkning på trafikforholdene i området. Det er vigtigt for os, at projektet generer trafikken mindst muligt. Det betyder, at vi så vidt muligt holder alle veje åbne eller sikre omkørselsmuligheder i hele anlægsperioden. For projekterne på Aarhus Ø er dette også tilfældet, da de eksisterende veje Kystvejen og Skovejen, fra Nørreport krydset til Hjortholmsvej krydset bliver berørt. Dette vil få betydning for både trafikanter, cyklister og gående, på selve vejstrækningen, men også for de tilstødende sideveje på strækningen. Generne vil variere igennem anlægsperioden, og der vil gennem perioden være lokale afspærringer, kørebaneindsnævringer og vejlukninger med omkørsel til følge. Når vi arbejder på Aarhus Ø, vil det give mere trafik da der i perioder også vil være arbejdskørsel af varierende størrelse. Når vi realisere projektet, er der to større trafikale indgreb, som kommer til at berøre den nuværende trafik: Lukning af Hjortholmsvej Når vi bygger den nye vejbro ved Hjortholmsvej, bliver det nødvendigt at lukke Hjortholmsvej fra Fiskerivej til Dagmar Petersens Gade. I perioden bliver der anlagt en midlertidig vej, som sikrer trafikforhold som i dag. Lukning af Skovvejen Når vi arbejder med fjernvarmeledninger, ledninger til regn og spildevand og kabler i krydsene Skovvejen/Østbanetorvet og Skovvejen/Hjortholmsvej, er det nødvendigt at lukke krydsene i op til otte uger. Dette vil ske henover sommeren Der vil blive henvist til omkørselsveje. Kommunikation og information Anlægsarbejdet har snitflader til mange interessenter Center for Byudvikling og Mobilitet, Sport og Fritid, Aarhus Havn, Aarhus Letbane, Ledningsejere, BaneDanmark og øvrige anlægsarbejder. Det har derfor været nødvendigt med et omfattende koordinering- og planlægningsarbejde for at sikre fremdrift for projekterne og enighed om anlægslogistik, arbejdsarealer, ejerforhold og ikke mindst trafikafvikling. Der har i hele planlægningsperioden været stort fokus på at planlægge projekternes udførelse med mindst mulig gene for tredjepart. Når vi arbejder i et tæt bebygget område med mange aktiviteter og meget trafik, kan det ikke undgås, at det kan mærkes, at vi forbedrer infrastrukturen og skaber en ny bydel. For at mindske generne mest muligt har vi stort fokus på overholdelse af tidsplaner og aftaler.

11 Projektet vil have stor bevågenhed blandt både trafikanter, borgere og erhvervsinteressenter, og derfor vil der været et højt informationsniveau omkring projekternes udvikling og trafikomlægninger. I overensstemmelse med Aarhus-modellen for borgerinddragelse bliver der nedsat følgegrupper. En følgegruppe defineres af, at personer i følgegruppen altid er sikret information omkring anlægsarbejder, og den langsigtede planlægning. Information til og dialog med alle relevante interessenter er en essentiel del af projektet. Både i den nuværende planlægningsperiode, og mens anlægsarbejderne står på, kommunikeres så bredt som muligt, dog med særligt fokus på trafikanter, borgere og erhvervslivet i de berørte områder. Information om projektet foregår hovedsagelig gennem kommunens hjemmeside og andre medier, ved afholdelse af følgegruppemøder og informationsmøder, udsendelse af informationsbreve til berørte beboere, ejendoms- og erhvervsinteressenter samt via informationsskilte. På hjemmesiden kan alle tilmelde sig vores nyhedsside, og få leveret informationer der er relevante for den enkelte. Flytning af Havnens Perle Havnens Perle skal flyttes i juni 2016, da den ligger, hvor der skal graves ud til og etableres spuns og havnekaj til den nye kanal. Det forventes, at bygningen kan flyttes til en ny lokalitet på havneområdet. Flytning af Sømanden Sømanden er en bronzeskulptur som blev rejst på Europaplads i 1952 til minde om danske søfolk, som mistede livet under 2. Verdenskrig. Ved Å-åbningen blev den flyttet til en midlertidig plads ved siden af Havnens Perle. Det er aftalt, at Sømanden bliver flyttet til pladsen ved Dokk1, så han vil stå og kigge ud til havneindsejlingen - en placering, som Aarhus Marineforening har udtrykt tilfredshed med. Flytning af mindesten for Borgmester Jacob Jensen Ved siden af Sømanden er der en mindesten for Borgmester Jacob Jensen. Der er fundet en ny placering til denne sten ved Borgmester Jacob Jensens Gade ved Botanisk Have. Nedrivning af Sømandshjemmet, Sverigesgade 1 Sømandshjemmet er eksproprieret og fjernes i forbindelse med letbanens sporspærring i sensommeren Det er nødvendigt at fjerne Sømandshjemmet for at skabe plads til den nye kanal, den rekreative stiforbindelse med cykelsti og fodgængerareal og cykeltunnellen under Nørreport krydset.

12 Nedlæggelse af betondækningsgrav I forbindelse med rydning for anlægsarbejdet fjernes også den eksisterende betondækningsgrav. AFI Marine Bygningen der indeholder AFI Marine på sydlige hjørne af eksisterende Hjortholmsvej vil også blive fjernet. Søsporten Bygningen bliver bevaret i sin helhed, dog bliver til- og frakørselsforhold og parkeringsforhold, ændret. Tidsplan