VORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri
Indhold Forord 4 7 Ny start 9 Aktiv tilgang 10 Fællesskab 10 Trivsel og tryghed 13 Fagligt fundament 15 1. Sammen med borgeren 15 Et ligeværdigt samarbejde 15 Fleksible indsatser 16 Inddragelse af pårørende og peers 16 2. Vidensbaserede indsatser og kvalitet 16 Høj faglig kvalitet i indsatserne 16 Løbende refleksion 17 3. Koordinerede indsatser 20 Koordineret støtte og tværsektorielt samarbejde 20 Omstilling af socialpsykiatrien 22 Beboer på Tranehavegård 3
Forord København skal være en by, hvor alle borgere har mulighed for at skabe sig et godt liv uanset deres fysiske, mentale og sociale udgangspunkt. Det skal vores socialpsykiatri være med til at understøtte. Vi skal sikre, at køben havnere med psykisk sygdom mødes af den samme høje kvalitet alle steder i social psykiatrien. Derfor skal vi også stå på et stærkt fagligt fundament og have en fælles forståelse af, hvordan vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende. I grundfortællingen for den københavnske socialpsykiatri som du sidder med nu er det faglige fundament og betydningen af recovery og rehabilitering beskrevet. en er det papir, som fremadrettet sætter retningen for vores socialpsykiatri. Den beskriver, hvordan vi skal (sam)arbejde for at tilrettelægge indsatser af høj kvalitet. en er blevet til på baggrund af en lang række input fra borgere, medarbejdere, ledere og andre interessenter på det socialpsykiatriske område. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for det store engagement, der har været omkring udarbejdelsen af grundfortællingen. Vi vil også gerne sige tak for alle de meget kvalificerede input. Vi glæder os til, at vi sammen skal gøre den københavnske socialpsykiatri endnu bedre. Rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Jan Jensen, borgercenterchef Mikkel Boje, direktør Målgruppen for grundfortællingen er alle os, der arbejder med socialpsykiatrien. Det vil sige medarbejdere og ledere på tværs af udfører- og myndig hedsområdet, men også medarbejdere og ledere i administrationen og direktionen. en viser desuden borgere, pårørende og samarbejdspartnere på tværs af forskellige sektorer, hvordan vi arbejder i den københavnske socialpsykiatri. En grundfortælling øger selvfølgelig ikke kvaliteten alene. Derfor er den også en del af en større omstilling af socialpsykiatrien, som du kan læse mere om på bagerste side. en suppleres desuden af en uddannelse i recovery og rehabilitering og en faglig guide, der beskriver, hvordan recoveryorienteret og rehabiliterende arbejde kan gøres i praksis. Du kan læse mere om uddannelsen og den faglige guide på KKintra. Knud Andersen, borgercenterchef Alberte Bryld Burgaard, borgercenterchef Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2017 Nina Eg Hansen, administrerende direktør Tak til peers fra Team Mod på Livet og beboere på Thorupgården og Tranehavegård for at stille op til fotos. 4 5
Vendepunktet i min recovery var, da jeg mødte en medarbejder, der for alvor så mig. Cindy Lund Nielsen, 37 år Vi ved fra forskning, at alle kan komme sig helt eller delvist af psykisk sygdom. Det er derfor også udgangspunktet for vores arbejde i den københavnske socialpsykiatri, hvor vores kerneopgave er at støtte borgerne i deres recoveryprocesser. Vi arbejder for, at alle københavnere med psykisk sygdom kan leve værdige, meningsfulde og selvstændige hverdagsliv. Det er det, recovery handler om. Recovery er en individuel og personlig udviklingsproces, som den enkelte selv definerer. Mennesker kommer sig nemlig af psykisk sygdom på mange forskellige måder. Det er forskelligt fra person til person, om man kommer sig helt eller delvist, ligesom det er forskelligt, hvor lang tid det tager at komme sig. Nogle får færre symptomer på psykisk sygdom efter en kortere periode, mens andre lærer at mestre deres symptomer over en længere årrække. Nogle kommer sig så meget, at de igen kan leve et hverdagsliv, hvor de på egen hånd indgår i arbejde, uddannelse og aktivt fritidsliv. Andre kommer sig mindre og har behov for støtte til at leve det hverdagsliv, de ønsker. Når vi støtter borgerne i at komme sig, gør vi det gennem rehabiliterende ind satser. Det er borgernes behov og ønsker, der er styrende for rehabiliteringen. Borgerne er erfaringseksperter, og vi er fageksperter, som støtter borgerne i at få et hverdagsliv på egne præmisser. I vores rehabiliterende indsatser lægger vi derfor vægt på at udvikle ligeværdige samarbejds relationer med borgerne. Vi har et helhedsorienteret blik på borgernes psykiske, sociale og fysiske situation, og vi anerkender deres drømme og støtter dem i at styrke deres håb, selvbestemmelse og muligheder. Det gør vi med afsæt i et fælles fagligt fundament, så borgerne altid kan forvente indsatser, der er baseret på viden, kvalitet og koordinering. GRUNDFORTÆLLING Alle kan komme sig helt eller delvist af psykisk sygdom. I den køben havnske socialpsykiatri støtter vi borgerne i at komme sig, så de kan leve værdige, meningsfulde og selvstændige hverdagsliv. Det gør vi med afsæt i et fælles fagligt fundament, der understøtter, at vi arbejder vidensbaseret, koordineret og sammen med borgerne. en lægger sig op af definitioner og viden om recovery og rehabilitering fra Marselisborg centeret og Socialstyrelsen. 7
RECOVERY Recovery betyder at komme sig. Det er en individuel og personlig udviklingsproces, som man selv definerer. Recovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan som personerne selv definer er det, med eller uden symptomer og problemer, som kan komme og gå. Mike Slade m.fl.: 2008 Recoveryprocessen tager udgangspunkt i den enkelte borgers oplevelser og har fokus på håb, selvbestemmelse og muligheder. Det er centralt for forståelsen af recovery, at det er borgeren, der er eksperten på eget hverdagsliv, behov og ønsker. Recovery er ikke nødvendigvis ensbetydende med at blive symptomfri og få en hverdag helt uden psykisk sygdom. Målet er at komme videre i livet og (gen)finde sit ståsted, så man på trods af psykisk sygdom kan leve et værdigt, meningsfuldt og selvstændigt hverdagsliv. Det, der virkede for mig i min recoveryproces, var at komme ud af huset og få kontakten til mit netværk igen. Beboer på Thorupgården Ny start I København er opgaven med at understøtte borgeres recoveryprocesser særlig. Det er den, fordi den københavnske socialpsykiatri er landets største. Vi har en bred vifte af tilbud til en bred gruppe af borgere, der har brug for mange forskellige former for støtte. Det giver os nogle særlige muligheder for eksempelvis specialisering og samarbejde med civilsamfundet, men det giver os også nogle udfordringer. De rehabiliterende indsatser skal tilrettelægges og koordineres på tværs af en stor organisation, hvor der nemt kan opstå mange forskellige forståelser af og praksisser omkring recovery og rehabilitering. Recovery og rehabilitering er ikke nye begreber i den københavnske socialpsykiatri. Vi har arbejdet med dem i mange år, men vi skal blive meget bedre til det. Det er vigtigt, at vi har en fælles forståelse af, hvad det vil sige at arbejde recoveryorienteret og rehabiliterende, og vi skal alle være klar over, hvad det betyder i vores daglige arbejde. Uden den fælles forståelse er det vanskeligt at koordinere og skabe sammenhængende indsatser for borgerne. Målet er, at borgerne alle steder i den københavnske socialpsykiatri møder tilgange og indsatser, der bygger på et fælles fagligt fundament, som understøtter et vidensbaseret og koordineret arbejde, der altid foregår i samarbejde med dem selv. Det er nemlig det, der er essensen af rehabilitering. Vi skal ikke længere gøre noget for borgerne, vi skal gøre det med dem. Vi skal turde stille krav til borger - ne, de skal kunne stille krav til os, og vi skal understøtte dem i at bruge deres ressourcer på måder, der hjælper dem på vej i deres recoveryprocesser. SPROG Med et fælles fagligt fundament følger et fælles sprog. Vores måde at tale sammen på påvirker, hvordan vi forstår verden. Derfor skal vi gøre op med sprogbrug, der klientgør borgerne. Formuleringer som vores borgere og han er psykisk syg er oftest uhensigtsmæssige. Borgerne er deres egne, og en psykisk sygdom er noget, man har, og ikke noget, man er. På den anden side skal vi også respektere, at nogle borgere har en stærk identitet i netop deres sygdom. Vi skal give plads til forskelligheder, men må aldrig diskriminere og stigmatis ere med vores sprogbrug. 8 9
Vi skaber rum for personlig forandring, mens borgerne sætter retningen for forandringen. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er begrænsninger i vores daglige arbejde. Det er der. Lovgivning og organisatoriske ressourcer er eksempler på rammer, vi må forholde os til, når vi sammen med borgerene forsøger at finde de mest optimale løsninger. På trods af begrænsningerne skal den københavnske socialpsykiatri være et sted, hvor vi sammen med borgerne ser muligheder, som vi i fællesskab bygger videre på. Aktiv tilgang Selvom recovery er en individuel og personlig proces, betyder det ikke, at vi fralægger os ansvar og overlader borgere med psykisk sygdom til sig selv. Vi har en omsorgspligt, som sætter rammer for, hvad vi kan være med til at støtte som en del af borgernes recoveryprocesser. Vi ser ikke passivt til, hvis en borger får det dårligere, men samarbejder aktivt med borgeren om, hvordan han eller hun får det bedre. Vores rehabiliterende indsatser bygger altid på borgernes ønsker og behov, men i samarbejdet med borgeren kan der opstå dilemmaer. Vi kan have bekymringer for noget i en borgers tilværelse, som borgeren ikke selv ser. Når vi er bekymrede, har vi en pligt til at reagere også selvom borgeren ikke altid er enig. I sådanne tilfælde samarbejder vi aktivt med borgeren og tager ikke beslutninger uden om borgeren. Vi afviser ikke en borgers ønsker, fordi vi ikke er enige med dem. I stedet snakker vi om muligheder med borgeren og insisterer på borgernes potentialer. Vi presser ikke en borger til noget, som han eller hun ikke har lyst til, men vi bliver ved med at tilbyde hjælp og støtte, indtil vi sammen har fundet en løsning. Det er sådan, vi bedst løfter vores omsorgspligt. Fællesskab Recoveryprocessen er individuel og personlig. Borgerne må dog ikke opleve at stå alene, for en vigtig del af recovery er at indgå i fællesskaber og aktiviteter, som giver mening for den enkelte. Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom er i risiko for at opleve ensomhed og eksklusion, og at dét at indgå i sociale relationer kan være en vigtig del af recoveryprocessen. Når vi støtter borgerne i at indgå i fællesskaber og aktiviteter, støtter vi dem også i at få deres ressourcer, ønsker og drømme bragt i spil. Hvad der opleves som meningsfulde fællesskaber og aktiviteter afhænger af den enkelte borger og hans eller hendes ønsker og behov. For nogle er det et job eller et særligt beskæftigelsestilbud, mens det for andre er at være frivillig i et socialt tilbud eller rollemodel for andre, der ikke er lige så langt i deres recoveryproces, som de selv er. Derudover er det for nogle beboere på socialpsykiatriske botilbud vigtigt at indgå i fællesskaber uden for botilbuddet, mens det for andre er helt uoverskueligt. I deres tilfælde er meningsfulde fællesskaber inden for botilbuddets rammer løsningen. REHABILITERING Rehabilitering kan beskrives som rammen om borgerens recoveryproces. Det handler om at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats sammen med borgeren. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabili tering baseres på borgerens hele livssitua tion, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. MarselisborgCentrets Hvidbog, 2004 En rehabiliteringsindsats tager altid udgangspunkt i et ligeværdigt samarbejde, hvor fagfolk aktivt lytter og sammen med borgeren finder frem til meningsfulde mål og handlemuligheder. Når det lykkes, bliver indsatsen individuel og personlig. Vejen mod målene kan bestå af mange mindre tidsafgrænsede elementer, der tilsammen skal bidrage til borgerens recoveryproces. 10 11
FEM FAKTORER DER GØR EN POSITIV FORSKEL FOR RECOVERY 1. FORBUNDETHED: At opleve gensidige sociale relationer, at få social støtte af ligesindede, professionelle og netværk, at høre til i sociale fællesskaber. 2. HÅB OG FREMTIDSOPTIMISME: At tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for og kunne se muligheder for forandring, at være i relationer som giver håb og at have drømme for fremtiden. 3. IDENTITET: At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigmatisering. 4. MENING: At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser, som de psykiske vanskeligheder har udsat én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og kræver derfor, at der er plads til mange typer svar. På grund af den store forskellighed blandt de borgere, som bruger den københavnske socialpsykiatri, er det nødvendigt, at vi sikrer adgang til mange forskellige typer af fællesskab og aktiviteter. Det vigtige er, at vi støtter borgerne i at indgå i fællesskaber, der er meningsfulde for dem, og at vi altid finder frem til aktiviteter sammen med dem. Trivsel og tryghed Trivsel og tryghed er afgørende for kvaliteten af vores rehabiliterende indsatser. Den københavnske socialpsykiatri skal derfor være et sted, hvor det er rart og trygt at være. Medarbejdere, der trives i arbejdet, har bedre forudsætninger for at støtte borgerne i deres recoveryprocesser. Et godt arbejdsmiljø betyder også, at vi har overskud til at møde borgerne på en inddragende måde, og det øger deres trivsel. Vi ved, at inddragelse af og samarbejde med borgerne mindsker forekomsten af trusler og vold. Konflikter opstår ofte, når borgerne oplever, at der træffes beslutninger uden om dem. Vi skal tale med borgerne om trusler og vold og sammen lære af de voldsomme episoder, der kan forekomme. Vores forebyggende arbejde skal baseres på inddragelse, kommunikation, gode relationer og fælles refleksion. Det skal det, fordi det er væsentlige elementer i recoveryorienteret og rehabiliterende arbejde. Du kan læse mere om vores faglige tilgange til forebyggelse og håndtering af trusler og vold i Socialforvaltningens inspirationsguide til forvaltningens tilbud, fra januar 2017. Find den på KKintra. 5. EMPOWERMENT: At genvinde magten over eget liv, finde styrke til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring. www.socialstyrelsen.dk, 2017 Jeg drømmer om at komme til at bo i et opgangsfællesskab eller et hus og at få noget uddannelse. Lotte Jensen-Agerkilde, 48 år, Tranehavegård 12 13
Fagligt fundament Frivilligt arbejde var startskuddet til min rejse væk fra et liv med psykisk sygdom. Troels Bay, 56 år Den københavnske socialpsykiatri skal bygge på et fagligt fundament, der sikrer, at vi har en fælles forståelse af, hvad det vil sige at arbejde recoveryorienteret og rehabiliterende. Borgerne skal møde den samme høje kvalitet på tværs af hele socialpsykiatrien. Det faglige fundament kan beskrives under tre overskrifter: 1. Sammen med borgeren 2. Videns baserede indsatser og kvalitet 3. Koordi nerede indsatser. 1. Sammen med borgeren Vores indsatser til københavnere med psykisk sygdom skal tilrettelægges ud fra borgernes ønsker og behov og ikke bare ud fra det, som vi mener, er det rigtige. Ved at planlægge sammen med borgerne opnår vi individuelt tilpassede indsatser med fokus på deres muligheder. Det giver borgerne en aktiv rolle i egne recoveryprocesser og bringer deres ressourcer i spil. Et ligeværdigt samarbejde De rehabiliterende indsatser tager udgangspunkt i borgernes hverdagsliv, fordi det er i hverdagen, at borgerne oplever, hvordan indsatserne påvirker deres tilværelse. Borgerne er erfaringseksperter, mens vi er fageksperter. Netop derfor skal vi samarbejde ligeværdigt med borgerne med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Det gælder uanset, om det handler om beboeren på et botilbud, der synes, at nye sociale relationer er vigtigere end sundhed, eller borgeren i egen bolig, der ønsker støtte til at gennemføre en uddannelse. Det er helt afgørende, at vi har gode relationskompetencer, særligt over for borgere, som har svært ved at ytre sig. Når vi planlægger rehabiliteringsindsatserne, skal vi altid gøre det i dialog med borgerne. I praksis betyder det, at vi gennem en aktiv tilgang hele tiden prøver at forstå borgernes perspektiv også selvom vi til tider kan have svært ved det. Vi skal lytte og anerkende, at borgerne er eksperter i egne behov, og vi skal holde fast i håbet og støtte borgerne i at opnå egne mål og drømme. På den måde undgår vi at træffe beslutninger om borgerne uden om dem. Sammen med den enkelte borger skal vi altså finde ud af, hvad der skal til for, at han eller hun kan leve et værdigt, meningsfuldt og selvstændigt hverdagsliv. SAMMEN MED BORGEREN BETYDER: At vi tilrettelægger de rehabiliterende indsatser i ligeværdige samarbejder med borgerne, hvor vi altid tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. 15
Fleksible indsatser Når vi støtter borgerne i deres recoveryprocesser, er det vigtigt, at vi husker, at ingen borgere er ens. Vi skal bruge vores vifte af tilbud kreativt, så borgerne oplever, at rehabiliteringsindsatserne er tilpasset deres ønsker og behov. Samtidig handler det også om løbende at forventningsafstemme med borgerne og have en dialog om, hvordan vi kan rumme deres ønsker inden for de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer, vi arbejder under. Inddragelse af pårørende og peers Psykisk sygdom rammer ikke kun den enkelte, men har også stor betydning for de pårørende omkring borgerene. Vi skal derfor huske, at samarbejde med alle de relevante personer i borgernes liv. Gennem sådanne samarbejder kan vi også være med til at styrke den enkelte borgers netværk. Pårørende spiller betydningsfulde roller i borgernes recoveryprocesser. De pårørende indgår ofte i hele processen og kan derfor være en støtte, der bidrager til en stabil hverdag for borgerne. Det kan være med til at forhindre tilbagefald og skabe positive forandringer hos borgerne. De pårørende er altså en vigtig ressource, men det kræver en løbende forventningsafstemning at inddrage dem i rehabiliteringsindsatsen, ligesom inddragelsen altid skal ske i overensstemmelse med borgernes ønsker. Det er også vigtigt, at vi understøtter borgerne i at bakke hinanden op og indgå i gensidige fællesskaber. Gennem peer-to-peer-kontakt kan borgere, der er kommet sig helt eller delvist af deres psykiske sygdom eller har lært at mestre den, støtte andre borgere i det samme. Peers er dermed også en vigtig ressource i rehabiliteringsindsatserne. 2. Vidensbaserede indsatser og kvalitet Vores indsatser skal altid være vidensbaserede, så vi sikrer, at de bygger på tilgange, der er virkningsfulde for borgernes recoveryprocesser. Høj faglig kvalitet i indsatserne Borgere i den københavnske socialpsykiatri skal mødes af fagligt dygtige og kompetente medarbejdere, der fungerer som deres allierede i recoveryprocessen. Alle medarbejdere skal stå på et fagligt fundament, som består af en fælles forståelse af recovery og rehabilitering, og af hvordan vi arbejder med det. Vi bidrager hver især med vores egen faglighed, men for at sikre, at vi alle arbejder i samme retning, er det nødvendigt, at vi også står på et fælles fagligt fundament. Derfor skal alle nuværende og kommende medarbejdere og ledere på en særlig uddannelse i recovery og rehabilitering. Den fælles uddannelse skal sikre, at alle medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien har den samme forståelse af recovery og rehabilitering, selvom vi har forskellige specialiserede fagligheder. På alle vores socialpsykiatriske tilbud arbejder vi løbende på at opbygge en kultur, som giver plads til vidensbaseret arbejde og høj faglig kvalitet. Det indebærer, at vi kender og er dygtige til at bruge relevante metoder og tilgange på fleksible og kreative måder, at vi løbende sparrer med hinanden, og at der er mulighed for at arbejde med viden i dagligdagen. Et godt læringsmilljø i hverdagen bidrager til, at vi lærer af mødet med borgerne og udvikler vores praksis. Vi skal desuden være gode til at kende vores egne faglige begrænsninger og inddrage andre fagligheder i rehabiliteringsindsatserne, når det er relevant. Sådan sikrer vi, at den enkelte indsats er tilpasset borgerens behov mest muligt. Løbende refleksion Det gode samarbejde mellem os og borgerne kræver en god kontakt og relation. Derfor er det vigtigt, at vi i dialog med kolleger og borgere reflekterer over vores faglige rolle og professionelle relation til borgerne. Fremover skal vi beskrive vores faglige refleksioner og handlinger med det fagsprog, der knytter sig til recovery og rehabilitering. Vi skal være bevidste om, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi skal være dygtige til at bruge recoveryorienterede metoder og tilgange. Vi skal bruge dem fleksibelt og vi skal altid orientere os mod det, der giver mest mening i den enkelte situation. Det kræver mulighed for refleksion, sparring og feedback i hverdagen. På den måde støtter vi bedst hinanden i at kombinere vores faglighed og viden om metoder med de erfaringer, som vi løbende gør os i vores arbejde. VIDENSBASEREDE INDSATSER OG KVALITET BETYDER: At vi på baggrund af en fælles forståelse af recovery og rehabilitering arbejder vidensbaseret og fleksibelt med at støtte borgerne i deres recoveryprocesser. Det betyder også, at vi løbende reflekterer over vores faglige rolle og professionelle relation til borgerne. Beboer på Tranehavegård 16 17
Nu, hvor jeg bruger mine egne erfaringer som peer har jeg fundet et sted, hvor der også er plads til mig. Og hvor jeg kan være med til at skabe plads til andre. Heidi Lindtoft Christiansen, 37 år METODER OG TILGANGE I praksis arbejder vi allerede med flere forskellige vidensbaserede metoder og tilgange, der understøtter recovery. Det er vigtigt, at vi løbende samler op og deler vores erfaringer omkring arbejdet, så de kan sættes i spil på tværs af hele den københavnske socialpsykiatri. Fremover vil vi særligt have fokus på fire metoder og tilgange, som er virksomme i forhold til recovery: Åben Dialog Motiverende samtaler (MI) Low Arousal Feedback Informed Treatment (FIT) Der findes også andre metoder og tilgange, der understøtter borgernes recoveryprocesser. Dem skal vi også have kendskab til og bruge, ligesom vi skal være opmærksomme på, at deltagelse i meningsfulde fællesskaber og aktiviteter også er recoveryunderstøttende. At være frivillig blandt andre psykisk sårbare giver mig et åndehul, hvor der er plads til, at livet er kringlet. Carsten Lundsgaard Sloth Hansen, 38 år 19
3. Koordinerede indsatser Borgere med psykisk sygdom er en sammensat målgruppe med sammensatte og skiftende behov. Derfor er det særligt vigtigt at sikre, at den enkelte borger oplever en fleksibel, sammenhængende og koordineret støtte, der tager udgangspunkt i hans eller hendes samlede livssituation. Koordineret støtte og tværsektorielt samarbejde Borgere i rehabiliteringsforløb vil ofte møde mange medarbejdere, der repræsenterer forskellige fagligheder, forvaltninger og sektorer. Det er vigtigt, at alle samarbejder om at nå borgernes mål og tager ansvar for den samlede rehabiliteringsindsats og ikke kun de dele af indsatsen, som de selv deltager i. Sagsbehandlere, kontaktpersoner og andre tovholdere har en afgørende betydning for, at borgerne oplever en koordineret helstøbt indsats. En koordineret støtte forudsætter, at vi har et bredt blik på de forskellige fagligheder, tilbud og indsatser, der kan gavne den enkelte borger. Vi skal derfor samarbejde fleksibelt på tværs af områder, sektorer og fagligheder for at få rehabiliteringsindsatserne til at glide. I praksis betyder det for eksempel, at vi sørger for tæt koordinering mellem myndigheds- og udførerområdet, så vi sammen kan støtte borgerne i at sætte og nå mål. Mange borgere modtager en beskæftigelses- eller psykiatrisk behandlingsindsats sideløbende med en social indsats. Der er derfor behov for klare aftaler om, hvem der har ansvaret for hvad, og hvornår ansvaret skifter, så den enkelte borger aldrig falder imellem to stole. Her skal vi blandt andet have særligt fokus på samarbejdet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og behandlingspsykiatrien Endeligt skal vi samarbejde med civilsamfundet, fordi borgerne her kan få noget andet og mere end det, vi har i vores egne tilbud. Ved at samarbejde med eksempelvis frivillige foreninger samt tilbud og borgere i lokalmiljøet kan vi hjælpe med at bygge bro til fællesskaber uden for socialpsykiatrien. For en del borgere er vi den primære kontakt i hverdagen. Dem skal vi i særlig grad støtte i at indgå i nye meningsfulde fællesskaber. KOORDINEREDE INDSATSER BETYDER: At vi tager udgangspunkt i borgernes samlede livssituation i vores rehabiliterende arbejde og koordinerer, at relevante fagligheder og tilbud involveres, selvom de går på tværs af forvaltninger og sektorer. Lisbeth Fog, beboer på Thorupgården 20
Omstilling af socialpsykiatrien I Københavns Kommune er vi i gang med en større omstilling af socialpsykiatrien. I omstillingen arbejdes der blandt andet med socialpsykiatriens faglige ramme og kvalitet. En fælles grundfortælling er en central del af dette arbejde. Omstillingen har også fokus på specialisering, modernisering, forøget kapacitet, kompetenceudvikling og fleksibel bostøt te. Dertil kommer et fokus på trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere i de socialpsykiatriske tilbud. Målet med omstillingen er at skabe trygge udviklings- og bomiljøer, der fungerer som gode rammer for borgernes recoveryprocesser og understøtter, at borgerne kan have værdige, meningsfulde og selvstændige hverdagsliv. Planen for omstillingen revideres løbende i takt med, at mål og indsatser udvikles og implementeres. PLAN FOR OMSTILLING AF SOCIALPSYKIATRIEN Planen består af en række forskellige fokusområder: Fælles fagligt fundament med fokus på recovery og rehabilitering Kompetence udvikling og faglig kvalitet Trivsel og tryghed for medarbejdere og borgere Specialiserede tilbud og indsatser Fleksibel bostøtte til borgere i egen bolig Flere midlertidige botilbudspladser Modernisering af botilbud Du kan læse mere om omstillingsplanen for socialpsykiatrien i Oplæg til omstilling af socialpsykiatrien 2017-2025. Find den på KKintra. Lisbeth Fog fra Thorupgården. 22 23
Københavns Kommune Socialforvaltningen Center for Politik, 2017 Fotos af Philip Ørneborg og Petter Åttingsberg