1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.



Relaterede dokumenter
Alfabetisk nøgle til kranium

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

Nervesystemet. introduktion

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

Analgesiformer og injektionsteknik

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole.

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

17. Mandag Kredsløbet del 2

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Store og lille kredsløb

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Repetetion af 1. semester

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

Introduktion - Basal anatomi

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd :44:11

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

Hjernen og nervesystemet

Studiespørgsmål til hud og sanser

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Studiespørgsmål til nervesystemet

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

Os temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Studiespørgsmål til nervesystemet

Sanseorganer. Asma Bashir, læge

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia)

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

Transkript:

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke? a) kernerne kan være skålformede b) kernerne ligger midt i cellerne c) lumen er lille d) cytoplasma er mørk e) cytoplasma er ofte skumagtigt 3. På farvebillede og tegning til højre ses a) næsten udelukkende fast uorganiseret bindevæv b) store mængder fast organiseret bindevæv c) talrige tværskårne og længdeskårne glatte muskelceller d) fibrocartilago e) næsten udelukkende løst bindevæv 4. På tegning og supplerende farvebillede a) viser (5) forhornede epitelceller uden kerne b) ses epidermis c) er grænsen mellem epitel og bindevæv uskarp d) viser (4) den yderste grænse for hårkarrene e) fortsætter fine nervetråde gennem hele laget (5) til overfladen 5. Sinusoider a) regulerer den perifere modstand i karsystemet b) består af lymfatisk væv c) findes i alle lymfeknuder d) er kapillærer med stor diameter e) optræder i leveren 6. Om den største celle på farvebilledet til højre gælder, at a) kernen er en lille mørk plet b) Nissl s substans mangler i udspringskeglen c) den største dendrit afgår fra udspringskeglen d) nucleolus ligger ekscentrisk i kernen e) neurofibrillerne er meget tydelige 7. For emeljeorganet gælder, at a) stratum reticulare består af reticulumceller b) indre emaljeepitel består af prismatiske celler c) ydre emaljeepitel dannes af stjerneformede celler d) stratum intermedium skiller emaljeorganet fra tandpapillen e) kapillærerne danner net i alle emaljeorganets lag 8. Når tandkronen er brudt frem og ses i mundhulen, er dens frie overflade beklædt med a) epitelfæste b) reducerede emaljeorgan c) emaljehinden d) epitelceller fra mundhulen e) Serres perler 9. Fælles for rodhinde og pulpa er at begge a) indeholder uforkalket grundsubstans b) indeholder cementoblaster c) indeholder proprioceptive nervetråde d) dannes af bindevævet i tandsækken e) først færdigdannes efter frembruddet 10. Primære tænder a) afslutter deres mineralisering efter fødslen b) bryder frem fra 3 6 år c) udvikles alle fra epitelknopper på vestibularlisten d) viser sig i mundhulen før roden er færdigdannet e) mangler cement

11. I orbita ligger fossa sacci lacrimalis a) lateralt i loftet b) medialt i loftet c) fortil i medialvæggen d) medialt i bunden e) fortil i lateralvæggen 12. Fælles for fissura orbitalis inferior og fissura orbitalis superior er, at begge a) åbner sig i fossa cranii media b) står i direkte forbindelse med fossa cranii anterior c) ligger i forvæggen af fossa pterygopalatina d) fører til orbita e) er spalter i forvæggen af fossa infratemporalis 13. Facies infratemporalis maxillae a) danner forvæg i fossa pterygopalatina b) er bagfladen af corpus maxillae c) afgrænses af margo infraorbitalis d) bærer foramen infraorbitale e) danner suturforbindelse med arcus zygomaticus 14. Fra cavitas nasi er der direkte forbindelse til a) orbita b) fossa infratemporalis c) regio parotidea d) spatium lateropharyngeum e) fossa cranii media 15. Linea terminalis er a) forrest del af hoftebenskammen b) nedre kant af symfysen c) korsbenets sidekant d) grænsen mellem store og lille bækken e) bækkenbundens tilhæftningslinie til bækkenet 16. Fælles for atlas og axis er, at begge a) har torntap b) har tværtappe c) mangler hvirvellegeme d) dennaer ægte led med os occipitale e) har et hul I tværtappene 17. Om sternum gælder, at a) manubrium udelukkende består af brusk b) incisura jugularis findes på corpus sterni c) corpus sterni danner ledforbindelse med clavicula d) processus xiohoideus forbinder manubrium sterni med corpus sterni e) det har direkte forbindelse med de syv øverste ribben i hver side 18. Om membrana synovialis gælder, at den a) er en del af ledkapslen b) mangler i omslagsfolderne c) strækker sig fra periost på den ene knogle til periost på den anden d) er beklædt med mesotelceller mod ledhulen e) er beklædt bindevævsceller mod ledhulen 19. Kæbeleddet har a) overalt store omslagsfolder dannet af membrana synovialis b) en meget stram fibrøs kapsel c) en meniscus articularis d) ledbrusk, der består af fibrocartilago e) ligamentforstærkning lateralt i den fibrøse kapsel 20. Leddene mellem hvirvellegemerne omfatter a) glideled b) synchondroser c) hængselled d) ægte led e) syndesmoser

21. M. mylohyoideus a) ligger i direkte kontakt med mm. genioglossi b) danner grænse mellem den overfladiske og dybe del af mundbunden c) har direkte relation til både gl. sublingualis og gl. submandibularis d) omskedes af lamina superficialis fasciae cervicalis e) danner adskillelse mellem lymfenodi submentales og lymfenodi submandibulares 22. Fælles for m. temporalis og m. pterygoideus medialis er, at begge a) hæfter sig på processus coronoideus mandibulae b) har en kraftig fascie c) udspringer fra fascien, der dækker dem d) fungerer som lukkemuskler e) er vifteformede 23. M. mentalis a) hæfter sig i huden b) er en underlæbemuskel c) innerveres af en gren fra n. alveolaris inferior d) indgår i dannelsen af m. orbicularis oris e) ligger i subcutis 24. M. pterygoideus lateralis a) er en lukkemuskel b) hæfter sig på indsiden af mandibula nær angulus c) udspringer fra fossa pterygoidea d) udspringer fra facies infratemporalis alae majoris e) er rettet skråt bagud og lateralt 25. Fælles for m. buccinator og m. levator anguli oris er, at begge a) hører til læbernes muskler b) bidrager til dannelsen af m. orbicularis oris c) hæfter sig i læbernes hud med de fleste fibre d) hører til mundens overfladiske muskler e) udspringer med talrige fibre fra modiolus 26. Lamina superficialis fasciae cervicalis omskeder a) venter posterior m. digastrici og m. stylohyoideus b) m. sternocleidomastoideus og m. trapezius c) venter anterior m. digastrici og gl. submandibularis d) platysma og skjoldbruskkirtlen e) m. sternohyoideus og m. omohyoideus 27. Den superficielle del af regio sublingualis omfatter a) mm. mylohyoidei b) mm. geniohyoidei c) slimhinden på tungens underside d) slimhinden i mundbunden e) området mellem slimhinden og mm. mylohyoidei 28. Både fossa infratemporalis og fossa pterygopalatina står i direkte forbindelse med a) cavitas nasi b) fossa cranii media c) orbita d) kæbehulen e) regio temporalis 29. I både fossa infratemporalis og regio parotidea findes a) a. maxillaris b) n. facialis c) n. auriculotemporalis d) a. carotis externa e) n. lingualis 30. I regio parotidea findes a) n. glossopharyngeus b) n. facialis c) n. mandibularis d) n. auriculotemporalis e) n. lingualis

31. I spatium lateropharyngeum findes a) n. vagus, n. phrenicus og truncus sympaticus b) n. maxillaries og n. facialis c) gl. parotidea d) venter posterior m. digastrici e) v. retromandibularis 32. Mediastinum a) begrænses lateralt af lungehinderne b) når opadtil til apertura thoracis superior c) svarer udelukkende til hjertepose og hjerte d) indeholder gl. thyroidea e) er identisk med hele brysthulen 33. Om læberne gælder, at a) prolabium er beklædt med tynd slimhinde b) huden er løst bundet c) philtrum er en vertikal fure d) musklerne ligger i tela submucosa e) slimhinden er stramt bundet 34. Isthmus faucium a) er åbningen bagest i mundhulen b) begrænses lateralt af de bageste ganebuer c) er identisk med fauces d) danner grænse mellem cavitas oris propria og pars oralis pharyngis e) omfatter tonsillae palatinae 35. Lamina muscularis mucosae er en del af slimhinden i a) tungen b) palatum molle c) kinden d) pharynx e) oesophagus 36. Caruncula sublingualis a) findes i vestibulum oris b) ligger på hver side af frenulum labii inferioris c) er udmundingssted for hele gl. sublingualis d) er en slimhindeforhøjning i sulcus alveololingualis e) er uparret og ligger i midtlinien 37. Fælles for papillae filiformes og papillae fungiformes er, at begge a) har smagsløg b) ligger på dorsum linguae c) ses som røde prikker d) har form som tråde e) udelukkende har mekanisk betydning 38. Fælles for m. levator veli palatini og m. tensor veli palatini er, at begge a) udspringer fra basis cranii externa b) er med til at danne aponeurosis palatina c) hæfter sig til hamulus pterygoideus d) innereveres af vagustråde e) går gennem den øverste muskelfrie del af svælgrørets væg 39. Fælles for gaster og duodenum er, at begge a) hører til spatium peritoneale b) altid har krøs efter fødslen c) mangler villi intestinales d) præges af længdegående folder e) sender blod til v. portae 40. Følgende udsagn kan accepteres for mavesækken a) tunica muscularis er særlig veludviklet i cardia b) tela submucosa indeholder talrige rørformede kirtler c) lamina muscularis mucosae danner en kraftig ringmuskel omkring pylorus d) lamina epithelialis består udelukkende af secernerende celler e) dækceller og hovedceller findes i kirtlerne i corpus gastrici

41. Til sinus paranasales hører a) sibensceller b) cellulae ethmoidales c) cellulae mastoideae d) sella turcica e) cavitas tympanica 42. Lungerne er a) sprøde b) elastiske c) seje d) fint lobulerede e) beliggende i mediastinum medium 43. Foran venstre nyre ligger a) hepar b) pancreas c) gaster d) duodenum e) aorta abdominalis 44. I prostata findes a) urinrør b) blærehals c) urinledere d) ejakulationskanaler e) sædledere 45. Fra crista neuralis udvikles a) basalplade b) alarplade c) autonome ganglier d) sensitive ganglier e) neuriterne til tværstribet muskulatur 46. se MC 2015 Tractus spinothalamicus anterior a) har trofisk centrum for andet neuron i baghorn b) krydser midtlinien i medulla oblongata c) har trofisk centrum for tredje neuron i gyrus postcentralis d) fører temperaturindtryk e) fører smerteindtryk 47. se MC 2015 48. Liquor cerebrospinalis produceres i a) lateralventriklernes forhorn b) lateralventriklernes baghorn c) aqueductus mesencephali d) lateralventriklernes underhorn e) tredie ventrikel 49. Følgende udsagn kan accepteres a) spatium epidurale indeholder veneplexer b) spatium subarachnoideum indeholder fedt c) ggl. Spinale indeholder pseudounipolare nerveceller d) et rygmarvssegment omfatter to par rygmarvsnerver e) rygmarven ender ved anden vertebra sacralis 50. Ufrivillige bevægelser optræder især ved lidelser i a) limbiske system b) hypothalamus c) extrapyramidale system d) pyramidebanerne e) gyrus præcentralis

51. Dobbeltsyn kan optræde ved læsion af nervus a) opticus b) ophthalmicus c) nasociliaris d) oculomotorius e) abducens 52. N. facialis ødelægges under foramen stylomastoideum. De mimiske muskler er lammede sammen med a) venter anterior m. digastrici og m. mylohyoideus b) m. levator veli palatini og m. tensor veli palatine c) m. genioglossus og m. geniohyoideus d) m. tensor tympani e) venter posterior m. digastrici og m. stylohyoideus 53. Alle tre trigeminusgrene a) perforerer dura b) indeholder motoriske nervetråde c) fører sensitive nervetråde d) passerer gennem spatium lateropharyngeum e) kan identificeres som adskilte grene på forfladen af pons 54. N. vagus innerverer a) de fleste af ganens og svælgets muskler b) de fleste af tungens muskler c) alle strubehovedets muskler d) alle de infrahyoide muskler e) m. sternocleidomastoideus og m. trapezius 55. Plexus cervicalis innerverer a) huden i hele regio temporalis b) diafragma oris c) m. geniohyideus d) huden i hele regio parotideomasseterica e) huden i hele regio buccalis 56. Fælles for n. femoralis og n. ischiadicus er, at begge a) dannes af rami posteriores af spinalnerverne b) følger lårets bagside c) er grene fra plexus sacralis d) afgår fra plexus lumbalis e) tilsammen udgør underekstremitetens hovednerver 57. N. glossopharyngeus a) innerverer de fleste tungemuskler b) indeholder talrige smagstråde c) løber gennem fossa infratemporalis d) innerverer slimhinden på pars postsulcalis e) bruger m. styloglossus som ledemuskel 58. Om hornhinden i øjet gælder, at den a) mangler nerver i epitelet b) er beklædt med et forhornet pladeepitel c) indeholder canalis Schlemmi d) mangler kar e) indeholder et tykt lag organiseret bindevæv 59. Til mellemøret hører a) meatus acusticus externus b) det Eustachiske rør c) canalis semicircularis lateralis d) m. tensor tympani e) vestibulum 60. De membranøse buegange a) har samme diameter som de benede b) indeholder hver en macula c) indeholder sanseceller med lange hår d) har betydning for opfattelsen af lyde e) er fyldt med endolymfe

61. Fælles for det runde og ovale vindue er, at begge a) lukkes af stigbøjlen b) ligger i bagvæggen af trommehulen c) ligger mellem det indre øre og mellemøret d) gennemstrømmes af væske e) er direkte forbindelser mellem buegange og trommehule. 62. Fælles for hjertets forkamre er, at de begge a) modtager vener b) er forsynet med lommeklapper ved karindmundingerne c) modtager afiltet blod d) afsender iltet blod e) er forsynet med chordae tendineae 63. A. carotis externa a) løber udelukkende i spatium lateropharyngeum b) løber gennem apertura externa canalis caroticus c) afgiver sine endegrene i spatium lateropharyngeum d) ender i fossa infratemporalis e) afsender a. lingualis. 64. A. carotis interna a) er eneste arterie til hjernen b) har sidegrene på halsen c) løber gennem foramen magnum d) ender i fossa cranii anterior e) omgives af sinus cavernosus 65. Et blodlegme, der fra arcus aortae skal til fossa pterygopalatina, vil bl.a. følge a) a. carotis interna b) a. facialis c) a. maxillaris d) a. temporalis superficialis e) a. ophthalmica 66. Sinus transversus a) fortsætter i sinus sigmoideus b) ligger i fossa cranii media c) modtager tilløb direkte fra sinus sagittalis superior d) er en del af sinus rectus e) modtager tilløb direkte fra sinus cavernosus 67. Ductus thoracicus a) begynder i spatium retroperitoneale b) løber gennem mediastinum medium c) tømmer sig i vener på overgangen mellem mediastinum inferius og superius d) følger columna vertebralis e) modtager tilløb fra hele kroppen og alle fire ekstremiteter 68. Paraksiale mesoderm danner a) rygmarv b) muskelanlæg c) hinder og knogle om rygmarven d) urinveje e) coelom 69. Neuralrøret dannes af a) amnion b) entoderm c) primær mesoderm d) sekundær mesoderm e) ektoderm 70. I treblærestadiet findes der primær mesoderm på a) indsiden af trofoblastlaget b) udsiden af trofoblastlaget c) indsiden af blommesækken d) udsiden af blommesækken e) indsiden af amnionhulen