Nyt forsvar Indledning Danmarks sikkerhedspolitiske situation har ændret sig gevaldigt henover de seneste år. Vi er gået fra en tid, hvor behovet for et konventionelt territorialt forsvar i en vis grad var bortfaldet til i dag, hvor vi må anerkende, at suverænitetshåndhævelse af Rigsfællesskabets farvande og landarealer uden tvivl er Forsvarets fornemmeste opgave. Truslen fra øst skal ikke blæses ud af proportioner, men ikke desto mindre skal Ruslands aggressive adfærd overfor NATO-forsvarsalliancen tages alvorligt, især set i lyset af Danmarks strategiske beliggenhed. Ruslands doktrin af hybrid-krigsførelse kræver både, tid, innovation og midler. Tilmed betyder den stigende interesse i de arktiske egne også, at det danske forsvar må afsætte yderligere ressourcer til overvågning og patruljering i de grønlandske farvande og generelt holde mere vågent øje med disse områder. Mange af de primære trusler imod det danske samfund skal dog findes ude i verden. Dette inkluderer blandt andet international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, samt skrøbelige og sammenbrudte stater. Den nye tids trusler imødegås bedst gennem forebyggelse, samt en effektiv indsats for at fremme global udvikling, en international retsorden med fælles regler og en stærk international retshåndhævelse, som kommer alle til gavn. Men Forsvaret er på mange måder stadig bundet op af forældede forordninger, tænkemåder og arbejdsopgaver. Radikal Ungdom ønsker at frigøre ressourcer og nytænke Forsvaret til det nye årtusindes geopolitiske udfordringer. Med ovenstående in mente mener Radikal Ungdom, at Forsvaret må tænkes helt ud af boksen og ind i en ny tid med nye udfordringer. En ny ma de at tænke politik og forsvar En national sikkerhedsstrategi Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om ma lsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteringer i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at køre pa et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA. Det samme kan siges om de vidt forskellige opfattelser af forma let med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er ogsa i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder ogsa, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en a ben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark sta r over for, samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement har. Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken. Folketinget skal udarbejde en national sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik.
Sikkerhedsstrategien skal bør udarbejdes i et tværministerielt samarbejde mellem Udenrigs-, Udviklings-, Forsvars- og Klimaministeriet. Sikkerhedsstrategien skal løbende vendes i Folketingets Forsvarsudvalg og mindst en gang årligt præsenteres for det øvrige Folketing i Folketingssalen. Der i samarbejde mellem Forsvarschefen, ledelsen af de syv stabe samt landets ledende forsvars- og sikkerhedspolitiske eksperter bør foretages en sikkerhedspolitisk granskning på samme måde, som der i 2015 blev foretaget en udenrigspolitisk granskning. Granskningen har til formål at kortlægge Danmarks sikkerhedspolitiske kapaciteter og muligheder inden for den kommende årrække. Et nytænkende forsvar Den moderne tids forsvarsopgaver sætter krav til en ny ma de at tænke forsvar pa. Fortidens massive hære af værnepligtige og konventionel krigsførelse truer ikke længere Danmarks nationale sikkerhed. I dag arbejder forsvaret med mere avancerede og specifikke opgaver i sammenhæng med nye fænomener som hybrid-warfare. Vi har derfor brug for mere modernisering, specialisering og decentralisering i forsvaret samt en øget mulighed for fleksibilitet. Derfor mener Radikal Ungdom at: Den Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) bør have mulighed for at oprette midlertidige kommandoer til opgaver, der kræver et samarbejde pa tværs af værnene. Der bør oprettes et specifikt cyber-værn, som har til formål at styrke det danske forsvar imod internationale cyber-terrorister og diverse trusler, som danske servere og dansk, online infrastruktur måtte blive udsat for. Det er allervigtigst, at det nye cyber-værn opererer under skarp kontrol fra blandt andet Datatilsynet, så danske borgeres privatliv ikke krænkes. Desuden bør Danmark tilslutte sig NATO s fælles enhed for bekæmpelse af cyber-angreb, der på sigt bør styrkes, så det nationale cyberværn kan udfases. Privatisering Privatisering af militære ydelser er et omra de med behov for, at der pa det politiske niveau tages principiel stilling til, hvor langt vi vil ga. Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvilke opgaver vi er parate til at privatisere, og hvilke vi ikke er. Der er allerede fra politisk hold taget grundlæggende stilling til privatiseringsspørgsma let idet visse ydelser især indenfor transport og forplejning allerede er blevet udliciteret. I stedet for at tage stilling til spørgsma let om yderligere privatisering fra sag til sag, ma der fastsættes retningslinjer fra politikernes side. Radikal Ungdom mener at: Der skal udarbejdes et sæt detaljerede, praktiske retningslinjer for privatisering af militære ydelser på baggrund af retningslinjerne opstillet i Montreux-papiret [1]. Retningslinjerne skal udarbejdes i samarbejde mellem Forsvarsministeriet og Værnfælles Forsvarskommando. Privatisering ikke er løsningen til at overkomme personalemanglen i det danske forsvar Direkte kamphandlinger aldrig ma privatiseres Militære opgaver i risikozoner ikke skal privatiseres, da alt mandskab skal kunne deltage i kamphandlinger, hvis det bliver nødvendigt
Et professionelt Forsvar I nyere tid har værnepligten været en integreret del af Forsvaret af to a rsager. For det første var det indtil den Kolde Krigs afslutning nødvendigt at kunne mobilisere et stort antal va benføre mænd til at modsta en udefrakommende invasion. For det andet ansa s værnepligten for at være et en demokratisk borgers pligt. Ligeledes har Hjemmeværnet efter 2. Verdenskrig givet den almindelige dansker mulighed for at yde en indsats til nationens forsvar. Adskillige forsvarsforlig har dog efterha nden efterladt værnepligten i en sa afpillet form, at den ma siges at være ha n imod de unge, der ikke undslipper tvangsudskrivningen. Hjemmeværnet er i modsætning til værnepligten baseret pa frivillighed, men koster alligevel de danske skatteydere op mod 500 mio. kr. om a ret. Fælles for begge institutioner er, at de reelt ikke kan indpasses som brugbare militære redskaber i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Værnepligten skal afskaffes, men der fortsat skal udsendes brev til både mænd og kvinder vedrørende muligheden for at deltage i Forsvarets Dag. Forsvarets Dag skal i modsætning til i dag fungere som et frivilligt tilvalg fremfor et tvunget fremmøde, og skal i højere grad have fokus på at skabe oplysning om værneret og forskellige karrieremuligheder inden for Forsvaret Den nationale sikkerhedsstrategi, udarbejdet af Folketinget, bør sikre et professionelt Forsvar, som er rettet mod løsningen af internationale opgaver i samarbejde med vores allierede. Grundstammen i forsvaret skal besta af kontraktansat personel suppleret med frivillige pa ra dighedskontrakter Hjemmeværnet skal afvæbnes og omdannes til et civilt beredskab, der kan assistere det almindelige beredskab i katastrofesituationer og ved større begivenheder Der i en overgangsperiode skal oprettes en ordning, der giver særligt egnede hjemmeværnsfolk mulighed for at blive optaget i det professionelle Forsvar pa fleksible vilka r Et attraktivt Forsvar Et professionelt Forsvar rettet mod internationale opgaver skal være attraktivt for unge af flere forskellige a rsager. Afskaffelsen af værnepligten vil medføre, at potentielle soldater ikke længere kan sluses direkte fra grundforløbet og ind pa faste kontrakter, og faktorer som løn og uddannelse gør samtidig, at tilskyndelsen til at søge ind til Forsvaret kan blive mindre, hvis ikke Forsvaret matcher de forhold, det omkringliggende samfund og det private erhvervsliv kan tilbyde. Desuden har udsendelsen til konfliktzoner og den geografiske placering af Forsvarets enheder stor betydning for nuværende soldaters og specialisters ønske om at blive hos eller forlade Forsvaret. Disse problemstillinger skal løses, hvis det skal være muligt at opretholde en stærk og vedvarende international udsendelse af danske soldater. Personer med en civil uddannelse skal kunne tage en kortere militær suppleringsuddannelse for derefter at kunne indga i militære funktioner i Forsvaret CU'en [2] for tjenestegørende skal fastholdes. Der skal desuden lægges større fokus pa at tilrettelægge dele af den militære uddannelse sa ledes, at den giver merit for et tilsvarende niveau i det civile uddannelsessystem
Fælles geografiske udgangspunkter for de danske enheder skal tilstræbes, sa ledes at man undga r at flytte for meget rundt pa ansatte og deres familier Hviletiden mellem udsendelser skal opretholdes og for særligt farlige missioner forlænges En del af et attraktivt forsvar er ogsa, at Danmark skal blive bedre til at forebygge og behandle psykiske lidelser blandt soldater. Der er ikke noget forkert eller mærkeligt i at soldater fa r psykiske lidelser, og det er sikkert umuligt helt at undga, da soldaterne befinder sig i farlige situationer. Radikal Ungdom mener dog, at man kan forebygge og behandle bedre end man gør. Vi foresla r: At alle soldater screenes af en psykolog inden udsendelse [3] At alle udsendte soldater kortvarigt skal indlogeres på en kaserne efter hjemkomst for at skabe en rolig overgang fra krigszone til civilsamfund. Soldaten må dog maksimalt tilbageholdes i én måned mod hans eller hendes vilje, medmindre psykiatrien finder det yderst uansvarligt at lukke personen ud i det danske civilsamfund Flere penge til psykiatrien og kommuner med kaserner skal have særligt fokus pa soldater At tilbyde en særlig hjælp til børnefamilier hvor moderen eller faderen er udsendt ba de psykologisk, men ogsa til det praktiske At de danske veteranhjem implementerer en formel kanal for brugere og frivillige, der ønsker indflydelse på veteranhjemmet. Dette kunne f.eks. være en bruger- og frivillighedsrepræsentant i bestyrelsen på veteranhjemmet. At der skal være bedre muligheder for at modtage statslig og kommunal støtte til forskellige projekter med fokus på at styrke det sociale fællesskab blandt veteraner eller til opbygningen af støttegrupper, hvor veteraner kan mødes og søge hjælp hos hinanden. Et specialiseret Forsvar NATOs langvarige eksistens har bevist, at forsvarsalliancen er et vedholdende og stabilt samarbejde. Med troen på, at NATO fortsætter med at være en stærk, tæt og pålidelig forsvarsalliance, åbnes muligheden for, at medlemslandene kan påbegynde dybdegående specialisering inden for områder, hvor de besidder særlige kompetencer. En sådan specialisering vil være med til at styrke og øge kvaliteten af den kollektive sikkerhed, nedbringe omkostninger og afslutningsvist gøre NATO til et endnu tættere og endnu stærkere samarbejde. Den danske regering skal arbejde for en omfattende national rolle-, pulje- og kapacitetsspecialisering inden for rammerne af NATO og selv være foregangsland i denne udvikling Forsvaret skal specialisere sig inden for to områder. Det ene af disse områder bør fokusere på en specialisering inden for diverse teknologier og typer materiel, der kan styrke Søværnets overvågning og suverænitetshåndhævelse af Rigsfællesskabets farvande. Det andet område bør omhandle en specialisering inden for skabelsen af lette, fleksible og mobile landenheder
Et internationalt Forsvar Danmarks speciale skal overordnet set være deltagelse i internationale konfliktforebyggende, fredsskabende og fredsbevarende missioner. Men løsningen af den slags opgaver forudsætter, at vi er i stand til at opbygge et beredskab, der kan opretholde Danmarks deltagelse i internationale missioner over længere tid og samtidig sa vidt muligt støtte op om nye operationer. Idet operationerne ofte vil komme til at forega i omra der langt fra Danmark og over store geografiske afstande med ufremkommeligt terræn, stiller det store krav til det danske Forsvar. Danmark, som et trin pa vejen til det fuldt integrerede europæiske forsvar, skal indga i et nordisk samarbejde med Sverige og Norge inden for luftva benet og søværnet, der omfatter ba de indkøb, drift og operationer. Derudover bør militærøvelser i højere grad udføres i fællesskab mellem de tre lande Forsvaret skal opbygge kapacitet til at have 2500 mand i beredskab af gangen, sa ledes at der hurtigt kan opstilles og udsendes styrker til nye operationer Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene for fremtidens Forsvar Danmarks halva rlige bidrag til NATO s Response Force skal øges, sa ledes at flere danske enheder løbende inddrages og trænes Danmark skal arbejde for oprettelse af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse, med den nu nedlagte SHIRBRIG-styrke som forbillede, til ra dighed for hurtig og effektiv udsendelse inden for rammen af FN s United Nations Standby Arrangement System De konflikter, som det danske Forsvar vil skulle bidrage til at løse, vil tit være præget af helt anderledes sprog, kultur og normer, fattigdom og manglende udvikling samt militante grupperinger blandt de lokale. Der vil i høj grad forega en kamp om hjerter og sind, der er nødvendig at vinde, hvis den danske tilstedeværelse, fx i Afghanistan, skal være en succes. Samarbejdet mellem Forsvarsakademiet og de humanistiske og samfundsfaglige afdelinger pa de danske universiteter skal øges for at sikre opbygningen af sproglig og kulturel viden i Forsvaret Udsendte i Forsvaret skal have en grundig indførsel i sprog og praktisk kulturforsta else inden afrejsen Brugen af diplomatiske forbindelser skal udbygges og danske diplomater skal spille en større rolle i Danmarks internationale engagement At den civile-militære indsats for genopbygning i konfliktzoner skal opprioriteres gennem afsættelse af øgede ressourcer til CIMIC-uddannelsen [5] i forsvaret og skabelsen af flere danske CIMIC-enheder At der som supplement til CIMIC-enhederne skal oprettes et tættere samarbejde med humanitære organisationer, der kan rykke ind sammen med fortropperne og levere konkrete forandringer fra første færd i en given konflikt Et europæisk Forsvar Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark sta r uden for et samarbejdsomra de, der ellers er i overensstemmelse med de danske traditioner for internationalt engagement og konfliktløsning. Da en folkeafstemning om forsvarsforbeholdene har lange udsigter, ser det
ikke ud til at Danmarks mulighed for at deltage i en fælles sikkerhedspolitik i EU (FUSP/ESPD) ændrer sig foreløbig. Alligevel mener Radikal Ungdom, at: Der skal oprettes en fælles europæisk indsatsstyrke med fredsbevarende og fredsskabende fokus. Styrken skal ikke være en angrebsstyrke. Den europæiske indsatsstyrke skal være en sta ende styrke, og de enkelte landes bidrag til den fælles europæisk indsatsstyrke skal afhænge af landets størrelse. Den europæiske indsatsstyrke skal realiseres ved hjælp af en fælles kommandostruktur, fælles materielindkøb, fælles træning og forøgelse af det europæiske forsvarsbudget. En fælleskommando pa det operative niveau er nødvendig for koordineringen, men den skal stadig være underlagt en politisk overbygning. Det er for Radikal Ungdom vigtigt, at FUSP-samarbejdet bliver et supplement til NATO, sa ledes at man i Europa ikke ender med to konkurrerende militære strukturer. Et humanitært Forsvar Radikal Ungdom ønsker at omdanne Forsvarets internationale engagement til en langt mere humanitært fokuseret indsats, end hvad den er i dag. Den efterfølgende indsats for at genopbygge sammenbrudte stater eller stabilisere skrøbelige samfund efter en militær intervention er mindst ligeså vigtig, som interventionen i sig selv. En ting er det medmenneskelige aspekt i at hjælpe med genopbyggelsen af lokalsamfund i lande, hvor vi og vore allierede engagerer sig militært. En anden ting er, at det er langsigtet sikkerhedspolitik, som bekæmper opstanden af vakuum, hvorfra terrororganisationer kan udføre angreb på vores egen nation og andre NATO-medlemslande. Derfor mener Radikal Ungdom, at Den militære kapacitetsopbygning og humanitære indsats, som dele af Forsvaret i dag beskæftiger sig med, skal styrkes og udvides. Som led i dette skal soldater, der ønsker at blive udsendt, gennemgå et ekstra uddannelsesforløb med fokus på kulturforståelse, genopbygningsprocesser og udførelsen af forskellige typer humanitært arbejde. Udsendelsen af personel fra Beredskabsstyrelsen skal i langt højere grad anvendes, og skal udgøre stammen i ovennævnte genopbygningsindsatser. Beredskabsstyrelsen er specialiseret i at begå sig i og understøtte genopbyggelsen af civilsamfund, der har været udsat for diverse former for katastrofer. Derfor er det logisk at benytte sig af deres kompetencer i Forsvarets humanitære indsats. Forsvarets Freds- og Stabiliseringensfond bør tilføres et beløb svarende til 0,1% af BNP. Disse midler skal medvirke til at understøtte ovennævnte kapacitetsopbygning og dybere integrere dansk udviklingsarbejde i de internationale operationer, som danske styrker deltager i. Danmark i langt højere grad skal bidrage med styrker til FN s fredsbevarende missioner rundt omkring i verden. Målsætningen bør være at bidrage med mindst 200 soldater årligt. Der generelt skal være et stærkere samarbejde mellem Udviklingsministeriet og Forsvarsministeriet. [1] Henviser til Montreux Document on Pertinent International Legal Obligations and Good Practices for States related to Operations of Private Military and Security Companies during Armed Conflict", et dokument udviklet efter initiativ af den svejtsiske regering og Røde Kors Internationale Komite i samarbejde med eksperter fra 17 lande. Dokumentet bekræfter
staters pligt til at sikre, at private militære virksomheder og sikkerhedsfirmaer, der opererer i væbnede konflikter, agerer i overensstemmelse med international humanitær lovgivning og menneskerettighedslovgivning. Dokumentet lister ogsa omkring 70 anbefalinger, der stammer fra god praksis. [2] CU, eller Civil Uddannelse, er en ordning, hvor tjenestegørende personel efter 18 ma neders tjeneste optjener 1 uges betalt uddannelse pr. ma neds tjeneste. [3] I Tyskland og Holland har denne procedure medført færre psykiske lidelser, da potentielle syge bliver frasorteret inden udsendelse [4] En del af problemet er at soldaters lidelser ikke bliver opdaget og i den militære mandeverden ga r soldaterne ofte ikke selv til psykolog. Et forsøg har vist at ved at være pa en kaserne efter endt mission, bliver tilfældene opdaget. [5] CIMIC star for Civilian Military Cooperation og er ogsa kendt pa dansk som civilt-militært samarbejde. Det er et vidtspændende begreb, der beskriver den militære funktion hvor den fungerende styrkechef interagerer og samarbejder med civile myndigheder og lokale befolkninger i missionsomra der. Ændret på Hovedbestyrelsesmøde 5 d. 16-19. juni 2018