Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme
Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009 Der er ikke påvist en ny sygdomsårsag, der giver diarré Ingen rød tråd i behandling
Introduktion Veldrevne besætninger Uafhængig af sundhedsstatus Uafhængig af staldsystem og foderanlæg
Diagnoser, grise 0-5 dage 2008 Laboratorium for Svinesygdomme 5% 8% Klemt Sult Diarré Forstoppelse Blodforgiftning Lungebetændelse Sodekzem Andet 79%
Erfaringer med spædgrisediarré Systematik i undersøgelse Laboratorieundersøgelser Gennemgang af foder Søernes velbefindende
Erfaringer med spædgrisediarré Sund fornuft God pasning af søer og de nyfødte pattegrise Råmælk Varme
Case 1
Case 1 1.400 søer Salg af 7 kg s grise Besætningen overtages af ny ejer, der begynder at udskifte de gamle søer
Case 1 30% 1. lægs søer Diarréudbrud starter i løbet af 2 uger Antibiotika uden effekt på diarré Dødelighed stiger hurtigt fra 10% til 24%
Case 1 50% af kuldene har diarré 50-100% af grisene i hvert kuld rammes Diarré på 3. levedøgn, men ses ned til 1. levedøgn
Case 1 10 pattegrise til laboratorieundersøgelse
Case 1 Obduktion Pæne grise Maver fyldt med mælk Vandigt tarmindhold
Case 1 Laboratorieundersøgelser Negative for sygdomsfremkaldende E. coli Massiv forekomst af Tarmbrand, type A Negativ for almindelig Tarmbrand, type C Positiv for Rotavirus
Tiltag case 1 Søerne vaccineres mod Tarmbrand type A Fokus på pasning af søer og grise i de første døgn efter faring Elektrolyt tildeling til grisene kan holde dødeligheden nede Dødeligheden er faldet
Case 2
Case 2 Besætning med 1700 søer Produktion af 7kg s grise Konventionel Eget tillæg af polte Vådfoder i farestald
Efter høst 2008 opstår problem med pattegrisediarré Case 2
Case 2 Medicinering af søer med antibiotika Smertestillende medicin af alle søer Behandling af alle grise mod diarré Foderkonsulent laver løbende optimeringer af foder Diverse hjælpestoffer og vacciner
USK-pattegris, 30 grise i 1. leveuge
Case 2 Diagnoser, 30 grise, 0-4 dage Antal grise 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Undervægtige Sult Tarmbetændelse Klemt Andet
Case 2
Case 2
Case 2 Aldersforløbet af sult- og diarré-grise 120 Procent døde grise 100 80 60 40 20 Sult Tarmbetændelse 0 1 2 3 4 Alder i dage
Case 2
Konklusion laboratorium Ingen fund af tarmsygdomme Sult Søerne malker dårligt
Case 2 Fund af PRRS DK Meget lidt PRRS klinik Flere omløbere Enkelte kastninger Alle søer vaccineres imod PRRS Diarré forsvinder efter 3 måneder
Case 3
Case 3 Besætning med 600 søer Sektionerede farestalde Tørfoder Klimastalde på anden ejendom Indkøbte polte Fravænner 30 32 grise pr. årsso
Case 3 Klinisk undersøgelse Pæne grise, der får diarré Diarré forekommer hos både gylte- og sokuld Obduktioner: Mavesække fyldt med mælk USK-gris på laboratoriet
Case 3 Diagnoser fordelt efter alder, 43 grise Antal grise 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0-4 dage 5-10 dage Undervægtige Klemt Sult Tarmbetændelse Blodforgiftning Andet
Grisenes størrelse Antal grise 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Undervægtig, under 800 gram Under middel Normal
Mavens fyldningsgrad, sammenlignet med grisens størrelse, 1-2 dage Antal grise 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Undervægtig Under middel Normal Fuld mavesæk Tom mavesæk
Laboratoriets konklusion Ingen fund af sygdomsfremkaldende bakterier Ingen sultgrise Over 50% af de døde grise er undervægtige
Besætningsdyrlægens konklusion 15,4 levendefødte grise pr. kuld Ingen sygdomme hos søerne Normalt antal gylte Sofoder Ingen effekt af ændringer i sofodring Nedsat proteinniveau Bedre kvalitet råvarer Øget hygiejne
Grisene Betydning for diarré
Grisene Størrelse Per Sangild, KU-Life
Fødselsvægt 800 g fødselsvægt: 50 % dødelighed 1100 g fødselsvægt: 20 % dødelighed Per Sangild
0 Temperaturfald 30 minutter efter fødsel -1 Grader -2-3 -4-5 < 800 1000 < 1200 1400 < 1600 1800 > 2000 > 2200 Fødselsvægt, gram Efter Hoy, 2002
800 gram Overlever Temperaturfald Tab af sukkerdepoter
800 gram Temperaturfald Overlever Tarmen tager skade
Normal tarm Beskadiget tarm - kulde Per Sangild
Dårlig optagelse af næringsstoffer og væske Bakterierne får bedre vækstbetingelser Per Sangild
800 gram Temperaturfald Overlever Tarmen tager skade Diarré
Grisene Mælk nok Betydning for diarré
Mælk nok? Omkring fødsel vokser tarmen meget hurtigt i forhold til resten af kroppen Tarmens vægt fordobles på de 3 første levedage Tværsnit af normal tarm Per Sangild, KU-Life
Mælk nok? Sult: Ikke energi og protein til tarmens hurtige vækst
Normal tarm Beskadiget tarm - sult Per Sangild
Mælk nok? Nedsat tarmfunktion giver diarre Grisen vil få en unormal tarmflora
Grisene Mælk nok Råmælk Betydning for diarré
Råmælk 800 g fødselsvægt: 70 min til de får mælk første gang 1100 g fødselsvægt: 40 min til de får mælk første gang Per Sangild, KU-Life
Råmælksantistoffer, efter faring Råmælksantistoffer, koncentration 200 150 100 50 0 0 3 6 12 Timer efter faring
Spædgrisediarre i forhold til faringslængde Diarré-kuld Ikke diarré-besætninger
Grise, der har været udsat for: Kulde Sult Dårlig råmælkskvalitet Stiller større krav til pasning - og især de små
Case 3 Tiltag i besætningen Den bedste farestaldspasser passer grisene i det første levedøgn
Konklusion 1. Systematik af diarréundersøgelser 2. Sund fornuft 3. God pasning af soen og de nyfødte pattegrise