Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen skal opfordre til, at man på skolerne drøfter og aftaler løsninger, der er realistiske og til at arbejde med i hverdagen, og skal med vedlagte uddybninger pege på nogle muligheder. Skolebestyrelsen kan beslutte overordnede principper for karakteren af forældresamarbejdet. Pædagogisk råd kan komme med råd om emnet. Men beslutningen om, hvordan opgaven skal løses, ligger i den sidste ende hos skolelederen. I sin beslutning skal skolelederen også forholde sig til folkeskolelovens bestemmelser, arbejdstidsaftalen og de økonomiske resurser, der er til rådighed. Kredsen skal i den forbindelse pege på, at opgaver, der ligger ud over den information/kommunikation, som det var forudsat ved arbejdstidsaftalens indgåelse, må betragtes som en ny opgave, der skal gives tid til, med mindre de nye informations- og kommunikations-former erstatter de hidtidige. Et krav om at der f.eks. skal sendes faste ugebreve til klassens forældre, ligger efter vores vurdering ud over hvad der tidsmæssigt kan rummes i klasselærerakkorden. Det vil tilsvarende være en opgave, som ikke kan rummes i den individuelle tid, hvis man pålægges, at give forældrene daglig skriftlig information om lektier. Venlig hilsen Leif Primdal/ Kredsformand Ole Skov Sagsbehandler Danmarks Lærerforening Østerbro 5 tlf. 97 51 14 90 kreds 143 7800 Skive fax. 97 51 14 07 e-mail: 143@dlf.org

Kommunikation mellem skole og hjem. Sammenfattende er det kredsens anbefaling at parterne drøfter og aftaler løsninger, der fremmer godt forældresamarbejde og udvikler skolen, - samt at der ikke bør formuleres bestemmelser, der pålægger lærerne at bruge tid på overinformation Hvad siger loven: Folkeskolelovens 13: Elever og forældre, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Kommentaren til 13 : Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen jf. 44 stk. 2. I 13 stk. 2 behandles evaluering. Folkeskolelovens 44 stk. 2: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1).2) samarbejde mellem skole og hjem, 3)underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) I 46 kommentaren hedder det om pædagogisk råd: Rådet har alene rådgivende funktion. Hvad siger arbejdstidsaftalen: Arbejdstidsaftalens 4 om individuel tid: samt henvendelser og besvarelse af sådanne fra forældre og elever udenfor arbejdstiden, finder sted i lærerens individuelle tid. Og i stk. 2 : Individuel tid tilrettelægges og administreres af læreren. Bemærkning til 4 stk. 2:Læreren administrerer selv tiden, og skolens leder kan ikke henvise eller pålægge læreren individuelle eller kollektive opgaver til løsning på en bestemt måde eller til et bestemt tidspunkt inden for den individuelle tid. Bilag 1, tilbagefaldsbestemmelser, 1 funktion som klasselærer:.timerne anses for medgået til bl.a. varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og den enkelte elevs forældre.( Der er enighed mellem KL og DLF, om at mødevirksomheden i klasselærerarbejdet ikke er afregnet i tilbagefaldsreglen). Kompetencen. Med baggrund i ovenstående må det slås fast, at hverken pædagogisk råd eller skolebestyrelsen kan fastsætte omfanget af opgaver i forældresamarbejdet. Skolebestyrelsen kan, som noget ganske naturligt fastsætte principper for forældre- samarbejde, og i den forbindelse pege på, hvordan kommunikationen foreslås at foregå. Men principper er overordnede. Det konkrete omfang besluttes et andet sted. Det er lederen, der har ansvaret for den konkrete udmøntning. Typisk sker det ved, at læreren, under hensyn til de udstukne principper og i sammenhæng med sin egen undervisningsplanlægning, informerer i tilstrækkeligt omfang.

En leder kan med udgangspunkt i ledelsesretten gå ind og mere konkret beslutte, at informationen skal have en bestemt karakter eller være af et bestemt omfang. Denne beslutning skal selvfølgelig være afbalanceret med de resurser, skolen har til rådighed. Pålægges læreren en ny form for kommunikation i et omfang, der væsentligt afviger fra hidtidig praksis, må det efter kredsens vurdering være en opgave, der skal gives tid til, med mindre der er tale om en omlægning, hvor andre opgaver forsvinder. Skriftlig kommunikation. Standpunktsbøger og kontaktbøger har været en fast del af skolens arbejde i mange år. I de senere år er det mange steder udvidet med nyhedsbreve og årsaktivitetsplaner. Praksis er forskellig fra skole til skole og fra lærer til lærer. På mange skoler drøftes om informationen skal have et vist ens præg og omfang. Det er der ikke noget i vejen for, hvis man samtidig respekterer, at udgangspunktet også er, at man respekterer lærernes forskellige pædagogiske praksis og metodefrihed. Der vil også naturligt være forskelligt informationsbehov efter årgang. En årsaktivitetsplan for klassen kan være helt naturligt. Mange lærere vil også i dag finde det helt naturligt i oversigtsform at udlevere den faglige årsplan for faget, men det er måske et spørgsmål, hvor mange forældre der har reel interesse i at se årsplaner for hvert eneste lille fag. Ønsker man derudover løbende skriftlig information om, hvad der rører sig i klassen, og der derfor skal udsendes nyhedsbreve, vil det typisk være en teamopgave, hvor der i tildelingen af tid til teamet er taget højde for denne opgave. Jo oftere man ønsker disse breve, jo mere tid, bør der afsættes, og måske afhængig af klassetrin. Området er derfor aftalestof mellem skoleleder og tillidsrepræsentant. Kredsen mener under ingen omstændigheder at en klasselærer inden for sin klasselærertid kan pålægges at indsamle oplysninger til og skrive ugebreve til forældrene. Telefonkommunikation. Som det fremgår af aftalen om individuel tid, er der her afregnet for kontakt med hjemmet uden for skolen. I langt de fleste tilfælde foregår det stort set problemfrit, eller kun med små-irritationer. Men i enkelte tilfælde bliver ansatte kimet ned om aftener og i weekends, og det er ikke meningen. Her kan det være nødvendigt, at lærerne/børnehaveklasselederne sætter rammer for forældrenes henvendelser. Den individuelle tid er primært en forberedelsestid, og denne opgave med forældrekontakt, skal derfor kun fylde en mindre del. Hvis det ikke kan reguleres af den enkelte, kan det være nødvendigt, at skolen i SU/MED systemet aftaler retningslinier for, hvordan der meldes ud til forældrene om brug af telefon. For en god ordens skyld skal det præciseres, at en ansat ikke kan forpligtes til at være hjemme og til rådighed for besvarelse af telefonopkald på et bestemt tidspunkt.

Vedr. elektronisk kommunikation mellem forældre og lærere via skolens hjemmeside. Mange skoler arbejder for øjeblikket med planer om intranet med mulighed for indbyrdes kommunikation mellem skolens personale, elever og forældre. Det behøver ikke blive til en ekstra opgave, idet kommunikation med forældre måske kan blive enklere måde at give meddelelser end den gamle seddel i tasken, ligesom antallet af telefonhenvendelser kan begrænses. Det forudsætter dog, at alle forældre er på nettet. Men det er vigtigt, at man ikke med den elektroniske kommunikation skaber forventning om, at læreren er til rådighed døgnet rundt. (Nedenstående er en gengivelse af et DLF-svar til en anden kreds) Generelt: Med skolernes hjemmeside er der åbnet for yderligere en måde at kommunikere på. Hvordan en skole ledelsen og lærerne ønsker at anvende denne mulighed systematisk med dens fordele og dens ulemper, bør ske på baggrund af drøftelser med henblik på at nå frem til retningslinier. Det er vigtigt i den fælles holdningsdiskussion ud over hvilke muligheder den elektroniske kommunikation indeholder også at få en fælles forståelse af, hvad der en dens begrænsning eller sagt med andre ord, hvad den ikke egner sig til. Den enkelte lærer skal gøre sig klart, at der ikke er tale om en uformel chatten. Læreren optræder ikke under nogen omstændigheder som privat person, han/hun er en del af kommunikationen i kraft af sin ansættelse som lærer. Det betyder, at de regler, værdighedskriterier, tavshedspligt oa. der gælder for en lærer, også gælder for den elektroniske kommunikation. Når en lærer kommunikerer via e-mail med en forældre, skal vedkommende specielt være opmærksom på at svare ligesom vedkommende ellers ville have gjort, hvis det havde været en skriftlig forespørgsel f.eks. via en meddelelsesbog e. lign.. E-mailen vil kunne indgå f.eks. som et dokument i en forældreklage over en lærers undervisning. Også i dag er det sådan, at en lærer skal vide, hvordan man forholder sig. Hvis en forælder eksempelvis en dag ringer op og giver udtryk for utilfredshed med undervisningen, henviser man forælderen til at rette henvendelse til skolens leder eller hvilke andre regler har man for det? Principielt er der ingen ændringer, fordi kommunikation ændres fra en telefonsamtale til en e-mail. Vedr. forældrekontakt via nettet. Spontane henvendelser fra forældre og elever. Det fremgår af lærerarbejdstidsaftalen, at henvendelser og besvarelse af sådanne fra forældre og elever uden (foreningens fremhævning) for arbejdspladsen, er tidsmæssigt afregnet i lærerens individuelle tid. Det er lærerne selv (foreningens fremhævning) der administrerer tiden, og skolens leder kan ikke henvise eller pålægge lærere individuelle eller kollektive opgaver til løsning på en bestemt måde eller et bestemt tidspunkt inden for den individuelle tid, jf. bemærkningerne til aftalen.

Med henvendelser og besvarelser uden for arbejdspladsen menes der udelukkende spontane henvendelser. Eksempelvis telefonopringninger fra forældre eller samtaler, når læreren tilfældigt møder forældrene samt spontane henvendelser via e-mail. Det er lærerens afgørelse, hvornår en henvendelse ikke længere er spontan, men skal henvises til besvarelse som led i skolens forældrekontakt eller som en elevsamtale. Vedr. systematisk anvendelse af nettet som led i skolens kommunikation med forældre og elever. Hvis en skole ønsker systematisk efter bestemte retningslinier at anvende den elektroniske kommunikation mellem forældre og lærere (klasselærer og/eller faglærer) skal SU/MED drøfte sig frem til en fælles holdning jf. ovenstående, der resulterer i en retningslinie/flere retningslinier. Retningslinien/retningslinierne bør beskrive opgaven, eksempelvis hvem der skal svare på e-mails, hvad der kan afvises/skal sendes videre til skolens leder, skal der være svarfrister osv. Når der er aftalt en retningslinie, skal tillidsrepræsentanten/kredsen aftale vilkårene (tid og/eller løn) for dette i lighed med andre konkret besluttede opgaver vedrørende kommunikationen med forældre og/eller elever. For god ordens skyld skal foreningen oplyse, at ingen lærer er forpligtet til at have en pc er, ej heller at stille et lokale i hjemmet til rådighed, ej heller selv at betale strøm o.lign. Arbejdsgiveren har forpligtelsen til at sikre rimelige muligheder for, at læreren i forbindelse med arbejdet på skolen kan svare på e-mails i overensstemmelse med retningslinierne. -- Kredsens anbefaling er, at lærere ikke bør forpligtes til at oplyse privat e-mailadresse. Alle lærere har en skolekom e-mailadresse, som jo er en arbejdsadresse, og det må være den, der bruges. Ligeledes må det være klart, at en mail sendt til en lærer kun kan forventes åbnet, når man er på sin arbejdsplads på skolen. Endvidere skal man være opmærksom på at e-mailadresser, telefonnumre, billede og andre personlige oplysninger ikke må bringes på f.eks. hjemmesider uden medarbejderens skriftlige tilladelse. Den lettere måde at sende information på, skal ikke bruges til at overinformere. Det vil f.eks. være et meningsløst krav, hvis lektier skal oplyses elektronisk. Dels vil det være med til at gøre eleverne mindre ansvarlige for egne lektier, dels er lektier ikke ens for hver enkelt elev, dels vil det være en tidsrøvende opgave, dagligt at sende den slags oplysninger i alle fag. Mundtlig information Det har på de fleste skoler været kutyme, at der holdes mindst et klasseforældremøde og to samtaler om året. De sidste års sparerunder har også ramt dette område, til skade for det gode forældresamarbejde. Det er kredsens anbefaling, at der altid deltager mindst to af teamets lærere i et klasseforældremøde.

Folkeskolelovens bestemmelse om regelmæssig underretning betyder efter gældende praksis mindst to gange årligt. Det betyder, at de steder, hvor der ikke sendes skriftlige meddelelsesbøger hjem, skal der mindst holdes to samtaler. Man kan ikke reducere til en samtale af sparehensyn. Derimod kan antallet af deltagere ved hver samtale begrænses, hvad der til gengæld stiller nye krav til resurserne til koordinering og dermed teamsamarbejdet.