Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type "Ventileret" 2 9 mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 3 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 285 mm (2 x 1 + 45 mm) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 / kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder Nyt element; ingen reference til tidligere forsøgsrunder Lodret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not). Vandrette lægter pr. 600 mm. Planker til facadebeklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende. 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Elementet havde stålbølgebånd ud for vandrette lægter, hvilket begrænsede ventileringen. 3: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.
Snittegning og foto Side 2 af 8 Ude Stålbølgebånd Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 3, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt (i facadebeklædning og bag vindspærre). Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Bemærk forskellen på det nord- og sydvendte element hvad angår begyndende algevækst på træbeklædningen, efter godt fire års eksponering (figur 2). Se også [1] for en beskrivelse. Figur 2. Facadeelement 3 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.).
Side 3 af 8 Figur 3. Element 3 i den nordvendte facade, december 09. Under åbning af dampspærre (tv.), og vindspærre set indefra med stikbensmåler der viser % træfugt i trækonstruktionen (th.). Fugtmålinger Facadeelement 3 fugtindhold i de forskellige lag Figur 4 og 5 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 3 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant. Føleren i facadebeklædningen på den nordvendte facade var defekt. Fugtindhold v ægt % "Ventileret", lodret panel Element 3, Nord Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 3. Nordvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort) og bag vindspærre (lys violet), 0 mm fra elementets nederste kant. "Ventileret" element, med stålbølgebånd ud for vandrette lægter. Fugtføler i facadebeklædning (sort) var defekt.
Fugtindhold v ægt % Side 4 af 8 "Ventileret", lodret panel Element 3, Sy d Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 3. Sydvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort) og bag vindspærre (lys violet), 0 mm fra elementets nederste kant. "Ventileret" element, med stålbølgebånd ud for vandrette lægter. De seneste to vintre kunne ikke ses nogen forskel på fugtindholdet bag vindspærren og i facadebeklædningen på sydsiden. Fugtindholdet bag vindspærre og i facadebeklædning i element 3 var ikke kritisk. Sammenligning af facadeelementer tæthed af facadebeklædning I figur 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 1, 2 og 3 på den sydvendte facade. Der var ingen pålidelige data for element 3 i den nordvendte facade. Figur 7 og 8 viser på tilsvarende vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren i den nordvendte og sydvendte facade. Element 1 og 2 var opbygget på samme måde som element 3, dog var element 1 med ventileret klinklagt beklædning, element 2 med ventileret lodret panel og element 3 med "ventileret" lodret panel. Dampspærren i element 1 eller 2 blev modificeret i element 1 og 2 (s.d.), i efteråret 08. Fugtindhold v ægt % Ventileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Ventileret hulrum. Element 1 (sort, mm hulrum, klink), element 2 (pink, 12 mm hulrum, vandret panel) og element 3 (blå, 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 5 af 8 Ventileret, tæthed af facadebeklædning Nord, bag v indspærrre Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Ventileret hulrum. Element 1 (sort, mm hulrum, klink), element 2 (pink, 12 mm hulrum, vandret panel) og element 3 (blå, 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % Ventileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, bag v indspærrre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Ventileret hulrum. Element 1 (sort, mm hulrum, klink), element 2 (pink, 12 mm hulrum, vandret panel) og element 3 (blå, 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. I de sydvendte elementer kunne der ikke ses nogen effekt af tætheden på fugtindholdet i facadebeklædningen (figur 6), i det mindste ikke de to seneste vintre. Derimod havde beklædningens tæthed en vis betydning for forholdene bag vindspærren, hvor fugtindholdet var lavest i elementet med den klinklagte beklædning. Forskellen var særlig tydelig i de sydvendte elementer (figur 8). Sammenligning af facadeelementer lodret panel I figur 9 til 11 sammenlignes fugtindholdet i element 3 og 13. Begge havde lodret panel som facadebeklædning, men hvor element 3 var "uventileret", med stålbølgebånd ud for vandrette lægter, var element 13 uden hulrum (kompakt). Der var ingen pålidelige data for element 3 i facadebeklædning mod nord.
Fugtindhold v ægt % Side 6 af 8 Lodret panel, v entileret/kompakt Sy d, i facadebeklædning Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Lodret panel. Element 3 (sort, "ventileret", 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter) og element 13 (pink, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % Lodret panel, v entileret/kompakt Nord, bag v indspærre Figur. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Lodret panel. Element 3 (sort, "ventileret", 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter) og element 13 (pink, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 7 af 8 Lodret panel, v entileret/kompakt Sy d, bag v indspærre Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Lodret panel. Element 3 (sort, "ventileret", 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter) og element 13 (pink, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Der ses ingen forskel i fugtindhold mellem de to elementer, hverken i facadebeklædningen eller bag vindspærren. Bag vindspærren er fugtindholdet lavere på syd- end på nordsiden, og perioden med et relativt højt fugtniveau er mærkbart kortere. Skimmelsvampevækst Figur 12 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i sydfacaden henhold til [2]. I nordfacaden gav beregningerne ingen værdier forskellig fra nul. Fugtføleren i facadebeklædningen var defekt og har derfor ikke har leveret input til beregningerne. Bag vindspærren var fugtindholdet ikke kritisk i forhold til skimmelsvampevækst (figur 3). 6 M-index 5 4 3 2 1 0 Figur 12. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 3. Sydvendt facade. I facadebeklædningen (sort). Bag vindspærren var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 5 viser figur 12, at der var et højt fugtindhold i facadebeklædningen den første vinter, hvorved M-index nærmede sig 3, svarende til at der skulle være synlig skimmelsvampevækst på op til % af overfladen, inden væksten aftog igen og senere gik helt i stå. Inspektion af
facadeelementer sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Side 8 af 8 Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.