DONG Energy Avedøreværket Hammerholmen 50 2750 Hvidovre maswm@dongenergy.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00117 Ref. JLH/JORIV MILJØGODKENDELSE For: Avedøreværket, Hammerholmen 50, 2750 Hvidovre Matrikel nr.: 244, Avedøre, Hvidovre CVR-nummer: 18-15-87-79 P-nummer: 1.001.442.404 Listepunkt nummer: G 101 Godkendelsen omfatter tidsbegrænset tilladelse til indfyring af kulflyveaske i hovedkedlen på Avedøreværkets blok 2 Dato: 27. maj 2008 Godkendt af Jørn L. Hansen Annonceres onsdag den 4. juni 2008 i Hvidovre Avis Klagefristen udløber onsdag den 2. juli 2008 kl. 16 Søgsmålsfristen udløber torsdag den 4. december 2008 Godkendelsen udløber den 31. december 2009
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning og ikke-teknisk resumé 3-4 2. Afgørelse og vilkår 5 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Indretning og drift 5 Luftforurening 5 Støj 6 Restprodukter 6 Journalføring og rapportering 6 3. Vurdering og bemærkninger 3.1 Begrundelse for afgørelse 7 3.2 Miljøteknisk vurdering 7-12 3.3 Udtalelser 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder 12 4. Forholdet til loven 4.1 Lovgrundlag 13 4.1.1 Miljøgodkendelsen 13 4.1.2 VVM-bekendtgørelsen 13 4.2 Retsbeskyttelse 13 4.3 Tilsyn med virksomheden 14 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning 14 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen 15 5. Bilag A) Miljøteknisk beskrivelse 16-20 B) Principskitse for tilsætning af kulflyveaske til hovedkedlen på AVV 2 21 C) Resultater af målinger af emissioner til luften med/uden tilsætning af kulflyveaske 22-25
3 1. INDLEDNING OG IKKE-TEKNISK RESUMÉ Avedøreværket er et kraftvarmeproducerende anlæg, som består af to hovedblokke, AVV 1 og AVV 2, idriftsat i henholdsvis 1991 og 2001, hvor sidstnævnte består af en hovedkedel på 805 MW (med fuelolie, naturgas og træpiller, eller en vilkårlig kombination heraf, som brændsel), et gasturbineanlæg (2 turbiner) med en indfyret effekt på 270 MW og et biomasseanlæg på 100 MW (med halm som brændsel). AVV 1 er et kulfyret værk med en indfyret effekt på 595 MW (fuelolie anvendes som støttebrændsel). Begge blokke er forsynet med et moderne røggasrensningssystem bestående af følgende anlæg: et deno-anlæg til fjernelse af kvælstofoxider, et elektrofilter til fjernelse af støv og et afsvovlingsanlæg til fjernelse af svovldioxid. Godkendelsen omfatter tilladelse til tidsbegrænset indfyring af kulflyveaske i hovedkedlen på AVV 2 sammen med brændslet, der benyttes i kedlen. Formålet med at indfyre kulflyveaske er bl.a. at undgå korrosion i kedlen som følge af indholdet af kalium i træpiller samt at formindske nedsættelse af effektiviteten af katalysatoren i røggasrensningsanlægget for kvælstofoxider. Endvidere vil støvudsendelsen (aerosoler) ved oliefyring kunne reduceres og korrosion i varmeveksleren før afsvovlingsanlægget undgås (i kombination med indblæsning af kalk før varmeveksleren). Godkendelsen er opfølgning på et 2 1/2-årigt forsøg med tilsætning af kulflyveaske, som Københavns Amt har miljøgodkendt i 2004 og 2005, og en tidsbegrænset godkendelse til indfyring af kulflyveaske, som Miljøcenter Roskilde meddelte den 3. oktober 2007. Godkendelsen er tidsbegrænset, fordi DONG planlægger en større omlægning af produktionen på Avedøreværket, herunder omlægning til andet brændsel i 2009. Kulflyveasken vil primært blive hentet fra andre af DONGs centrale kraftværker. En mindre mængde kulflyveaske fra AVV 1 forventes dog også anvendt. Når kulflyveaske fra AVV 1 generelt ikke er anvendelig til indfyring i AVV 2, skyldes det, at den anvendte kultype i AVV 1 indeholder stoffer (alkali), som gør, at flyveasken ikke kan anvendes i cementproduktionen. Dette ville også være tilfældet for den blandede flyveaske fra AVV 2, hvis der alene blev benyttet kulflyveaske fra AVV 1, idet langt størstedelen (ca. 80%) af flyveasken fra AVV 2 hidrører fra den indblæste kulflyveaske. Kulflyveaske indeholder spormængder af tungmetaller, der stammer fra kullet. Hovedparten af tungmetallerne vil binde sig til partikler og udskilles i støvrensningsanlægget på AVV 2, som består af et effektivt elektrofilter. AVV 2 er endvidere udstyret med et afsvovlingsanlæg, som også vil opfange partikler og dermed reducere støvudsendelsen til luften. Især kviksølv påkalder sig opmærksomhed ved indfyring af kulflyveaske, idet en del af kviksølvmængden optræder på gasform, som ikke kan udskilles i et almindeligt støvrensningsanlæg som et elektrofilter. Kviksølv på gasform skulle dog ifølge teorien kunne iltes i katalysatoren i røggasrensningsanlægget for kvælstofoxider og herefter udskilles i afsvovlingsanlægget. De nyeste målinger af emissionen af tungmetaller i 2007 har vist, at udskillelsen af kviksølv er mindre end forventet, idet kun ca. 25-50% af kviksølv blev udskilt i røggasrensningsanlægget, hvor en måling i januar 2006 havde vist en kviksølvfjernelse på op mod 90%. Udsendelsen af kviksølv er dog fortsat langt under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi og også under den skærpede grænseværdi, som Miljøcenter Roskilde forventer at fastsætte i en eventuel endelig godkendelse til indfyring af kulflyveaske.
4 Miljøcenter Roskilde anser røggasrensningssystemet på AVV 2 for i princippet at være bedst tilgængelig teknik til reduktion af udsendelsen af tungmetaller til luften, herunder kviksølv. Imidlertid har udskillelsesgraden ikke været helt så høj for forventet. Den laveste udskillelsesgrad er konstateret ved den lavest indfyrede mængde af kulflyveaske og dermed den laveste koncentration af kviksølv i røggassen før luftrensningssystemet. I henhold til den nyligt indgåede energipolitiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance åbnes mulighed for, at Avedøreværkets blok 2 kan omlægges til kulfyring. I lyset heraf vil Miljøcenter Roskilde ikke stille krav om, at Avedøreværket på nuværende tidspunkt skal undersøge muligheden for at rense yderligere for kviksølv, fx ved injektion af aktivt kul. Hvis AVV 2 mod forventning ikke omstilles til kulfyring, vil Miljøcenter Roskilde overveje at kræve installeret et kontinuert målesystem til registrering af emissionen af kviksølv til luften for herved at opnå et mere sikkert billede af størrelsen og variationen af kviksølvudsendelsen. Miljøcenteret giver herefter godkendelse til indfyring af kulflyveaske indtil 31. december 2009. Miljøcenteret fastsætter i godkendelsen krav om overholdelse af en grænseværdi for udsendelsen af støv, og krav om at alle røggasrensningssystemer skal være i drift, når der indfyres kulflyveaske. Overholdelse af grænseværdien for støv og kravet om, at alle røggasrensningsanlæg skal være i drift, vil i praksis sikre et lavt forureningsniveau med tungmetaller. Den maksimalt tilladte mængde af indfyret kulflyveaske reduceres i forhold til den i godkendelsen af 3. oktober 2007 tilladte mængde, nemlig fra max 12 tons/time til max 9 tons/time. I forsøgsperioden skal Avedøreværket lade foretage 2 målinger af emissionen af kviksølv til luften med tilhørende registrering af udskillelsesgraden i røggasrensningssystemet.
5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i bilag A C meddeler Miljøcenter Roskilde hermed en tidsbegrænset godkendelse til tilsætning af kulflyveaske i hovedkedlen på Avedøreværkets blok 2 (AVV 2). Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og på følgende vilkår: Indretning og drift 1. Kulflyveaske til AVV 2 skal transporteres i lukket pulvertransportbil. Udlevering fra værkets egne siloer af kulflyveaske, som skal benyttes på AVV 2, skal ske via tætsluttende slange mellem askesilo og transportbil eller ved anden støvtæt forbindelse. 2. Kulflyveaske skal transporteres i et lukket rørsystem fra pulvertransportbil til doseringssilo og herfra videre i et andet lukket rørsystem til fyrrummet. 3. Fortrængningsluft fra doseringssiloen skal renses i et filter og afkastes minimum 1 m over tag på siloen. 4. Tilsætning af kulflyveaske til brændslet må maksimalt udgøre 9 tons/time. 5. Tilsynsmyndigheden kan i 2009 forlange, at der installeres AMS-kontrol for kviksølv i røggaskanalen, hvis det viser sig, at AVV 2 ikke skal omstilles til kulfyring. Målestedets indretning og placering skal i givet fald være i overensstemmelse med retningslinjerne i kapitel 8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 (Luftvejledningen). Midlingstiden for eventuelle AMS-målinger skal være 1 time. Luftforurening 6. Ved tilsætning af kulflyveaske skal røggasserne renses i deno X -anlægget, elektrofilteret og afsvovlingsanlægget. 7. Følgende emissionsgrænseværdi skal overholdes ved tilsætning af kulflyveaske i forbindelse med anvendelse af træpiller og/eller fuelolie som brændsel: Totalt støv: 30 mg/normal m 3, tør røggas, ved 6% ilt 8. Emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 skal kontrolleres overholdt ved AMS-kontrol. Kriterier for overholdelse af emissionsgrænseværdien fremgår af vilkår 29 i miljøgodkendelsen af 29. januar 2002 af træpillefyring i hovedkedlen på AVV 2. 9. Støv i afkast fra doseringssilo, jf. vilkår 3, må ikke overstige 10 mg/normal m 3. 10. Tilsynsmyndigheden kan forlange, at der udføres præstationskontrol til dokumentation for overholdelse af emissionsgrænseværdien for støv fastsat i vilkår 9. Der kan maksimalt kræves udført præstationskontrol en gang om året.
6 Præstationskontrollen aftales med tilsynsmyndigheden under hensyntagen til driftsbetingelserne under indblæsning af kulflyveaske. 11. Der skal udføres præstationskontrol for tungmetallerne: Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb en gang i løbet af 2008 og en gang i løbet af 2009. Måleresultaterne skal angives i enheden µg/normal m 3, tør røggas ved 10% ilt. Udskillelsesgraden 1 for kviksølv ved præstationsmålingerne skal bestemmes. Præstationskontrollen skal omfatte minimum 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. Målerapport skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at præstationskontrollen er udført. Støj 12. Støjgrænserne for Avedøreværket er fastsat i vilkår 30 i miljøgodkendelsen af 18. marts 1998 af AVV 2. Støjgrænserne gælder også for aktiviteterne i forbindelse med transport og indfyring af kulflyveaske m.m. Restprodukter 13. Bundaske og flyveaske skal opsamles i hver sin silo og holdes adskilt. 14. Flyveaske (blandingsaske) fra hovedkedlen på AVV 2 skal genanvendes, hvis det er teknisk/kommercielt muligt. 15. Bundaske skal så vidt muligt genanvendes. Journalføring og rapportering 16. Virksomheden skal føre journal indeholdende oplysninger om tilsætning af kulflyveaske og driftsforhold i forbindelse med indfyring af kulflyveaske, herunder sammensætningen af den indfyrede kulflyveaske. 17. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte supplerende egenkontrolvilkår, hvis der installeres AMS-udstyr for kviksølv. Godkendelsen er tidsbegrænset til 31. december 2009. 1 Ved udskillelsesgraden forstås den mængde kviksølv, der fjernes i røggasrensningssystemet i forhold til den mængde kviksølv, der tilføres kedlen med flyveaske og brændsel.
7 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelsen De seneste målinger af emissionen af kviksølv til luften i forbindelse med indfyring af kulflyveaske i hovedkedlen på AVV 2 har vist et højere emissionsniveau end ventet (lavere udskillelsesgrad i røggasrensningssystemet). De målte emissioner af kviksølv i december 2007 er dog en faktor 50 under Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi på 0,1 mg/normal m 3. Det påregnes, at AVV 2 omlægges til kulfyring i løbet af ca. 1 år, hvorefter indfyring af kulflyveaske forventes stoppet. Miljøcenter Roskilde kan derfor godkende, at der indtil 31. december 2009 fortsat kan tilsættes kulflyveaske sammen med brændslet i hovedkedlen på Avedøreværkets blok 2. Hvis AVV 2 mod forventning ikke omstilles til kulfyring, og indblæsning af kulflyveaske må påregnes at skulle fortsætte i årene fremover, vil Miljøcenter Roskilde overveje at kræve installeret et kontinuert målesystem til registrering af emissionen af kviksølv til luften. Krav herom kan i givet fald stilles i løbet af 2009. 3.2 Miljøteknisk vurdering Avedøreværket er omfattet af listepunkt G 101 i bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Listepunktet er (i)- mærket. Da Miljøcenter Roskilde vurderer, at en tidsbegrænset indfyring af kulflyveaske ikke indebærer en negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø, har ansøgningen ikke være annonceret i henhold til 11, stk. 1, i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed 2. Formålet med tilsætning af kulflyveaske er primært at neutralisere de negative effekter af kaliumklorid i træpiller. Kaliumklorid medfører korrosion i kedlen og nedsat effekt af NO X - rensningen i denox-anlægget (SCR-anlægget). Korrosion i kedlen har betydet, at kapaciteten af anlægget (den indfyrede effekt) har måttet reduceres, og damptemperaturen nedsættes med reduceret el-virkningsgrad til følge. Ved tilsætning af kulflyveaske kan dannelsen af svovlsyreaerosoler ved oliefyring desuden undgås, hvorved korrosionen i GAFO`en (gas/gas varmeveksleren før afsvovlingsanlægget) elimineres (i sammenhæng med indblæsning af kalk), og partikelemissionen reduceres væsentligt. Endvidere kan flyveasken genanvendes, idet flyveasken ikke længere skal klassificeres som farligt affald (på grund af indholdet af nikkel). 3.2.1 Luftforurening Indledningsvis bemærkes, at emissionen af kviksølv (Hg) til luften i Danmark er faldet meget i perioden efter 1990 (ca. 70%). Den samlede emission af kviksølv var i 2004 ca. 1.060 kg, fordelt med 570 kg på energifremstilling, 240 kg på produktion og byggeri samt 250 kg på andre sektorer. Den største kilde til udslip til luften er affaldsforbrændingsanlæg efterfulgt af kulkraft- 2 Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006.
8 værker (nogle hundrede kg). Ved tilsætning af kulflyveaske kan emissionen af tungmetaller fra AVV 2 øges i forhold til fyring med ren fuelolie. De fleste tungmetaller vil fordampe i forbrændingsprocessen og senere kondensere på overfladen af partikler, der primært udskilles som flyveaske i elektrofilteret og dernæst opfanges i afsvovlingsanlægget. Bedst tilgængelig teknik til reduktion af tungmetaller er i denne sammenhæng i første række et velfungerende, effektivt elektrofilter eller posefilter. Kviksølv har dog et højt damptryk ved de typiske driftstemperaturer i støvfilteret, hvorved udskillelsen af kviksølv sammen med partikler kan variere en del. Kviksølv bør kunne oxideres af SCRanlæggets katalysator, hvorefter gasformig Hg + og Hg ++ kan udskilles i det våde afsvovlingsanlæg. Hg ++ vil forekomme på opløst form i afsvovlingsanlægget og udskilles i slammet fra spildevandsrensningen (filtergips), mens Hg + typisk vil binde sig til partikler og udskilles med produktgipsen. Ifølge bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, der indeholder bestemmelser, som gennemfører IPPC-direktivet 3, må godkendelsesmyndigheden ikke meddele miljøgodkendelse, medmindre virksomheden bl.a. har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (bekendtgørelsens 13, nr. 1). Inden for rammerne af IPPC-direktivet er EU-Kommissionen ansvarlig for - i samarbejde med medlemsstaterne og de berørte industrisektorer samt grønne organisationer - at udarbejde såkaldte BREF-dokumenter (Reference Document on Best Available Techniques), der indeholder en beskrivelse af teknikker m.m., som anses for at være bedst tilgængelig teknik, og angivelse af de hermed associerede emissionsniveauer. For store fyringsanlæg blev det endelige BREF-dokument udsendt i juli 2006. I henhold til BREF-dokumentet for store fyringsanlæg kan der ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik i almindelighed opnås en reduktion 4 af emissionen af kviksølv på 90% fra kulfyrede værker ved hjælp af et SCR-anlæg i kombination med posefilter/elektrofilter og afsvovlingsanlæg. Indholdet af kviksølv i kulflyveaske er ca. 0,3 0,6 mg Hg/kg flyveaske, svarende til en koncentration på ca. 5 10 μg Hg/normal m 3 i den (rå) røggas ved indfyring af 12 tons kulflyveaske pr. time. Ved præstationskontrollen i januar 2006 blev der målt en koncentration af kviksølv på 0,86-1 μg Hg/normal m 3 i skorstenen (dvs. efter røggasrensningssystemet), jf. tabel C3 i bilag C, hvilket svarer til en reduktion af kviksølv på ca. 80-90% (emission ca. 5,2 kg/år). I februar 2007 blev der ved præstationskontrollen målt en koncentration på 2,8 4,2 μg Hg/normal m 3 i skorstenen, jf. tabel C4 i bilag C, hvilket svarer til en reduktion af kviksølv på ca. 54% (emission ca. 18 kg/år). Den forøgede emission af kviksølv i 2007 sammenholdt med 2006 var overraskende, idet der i sommeren 2006 blev indsat et ekstra katalysatorlag i SCR-anlægget. Herved burde oxidationen af kviksølv på dampform øges og dermed effektivitet af den våde afsvovlingsproces. Angivelsen af de opnåede reduktioner af kviksølv i 2006 og februar 2007 tog ikke højde for eventuel indfyring af kviksølv sammen med fuelolie. Der kan endvidere være en vis usikkerhed om reduktionsprocenterne, da der ikke foreligger oplysninger om kviksølvindholdet i de kultyper, som har givet anledning til kulflyveasken, der blev indfyret i AVV 2 på de tidspunkter, hvor præ- 3 Rådets direktiv 96/61 af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. 4 Ved reduktion af kviksølv forstås den andel af kviksølv, der tilsættes forbrændingsprocessen sammen med kulflyveasken og olie, og som ikke udsendes til luften.
9 stationskontrollerne er blevet udført. Det kan her tilføjes, at kviksølvindholdet i kul kan variere med mere end en faktor 10 (0,02 0,32 mg Hg/kg kul). Det skønnes, at indholdet af kviksølv i fuelolie har medført et ekstra input af kviksølv på 10-20%, hvorfor ovennævnte konklusioner om udskillelsesgraden for kviksølv næppe vil blive påvirket afgørende pga. af usikkerhed om kviksølvindholdet i kulflyveaske og i fuelolie. Der er i december 2007 foretaget fornyede målinger af emissionen af bl.a. kviksølv ved fyring med fuelolie samtidig med indblæsning af henholdsvis 6 tons flyveaske pr. time og 12 tons flyveaske pr. time. Den målte koncentration af kviksølv var henholdsvis 1,5 μg Hg/normal m 3 (ved indblæsning af 6 tons flyveaske pr. time) og 2 μg Hg/normal m 3 (ved indblæsning af 12 tons flyveaske pr. time). På grundlag af en massebalance er udskillelsesgraden for kviksølv beregnet til henholdsvis 25% og 42% (med indregning af kviksølv i fuelolie). Sammenholdt med målingen i januar 2006 er det værd at bemærke, at koncentrationen af kviksølv 5 i den urensede røggas var lavere 2,5 5 μg Hg/normal m 3. De lavere udskillelsesgrader ved de sidste målinger kan således muligvis skyldes en lavere koncentration af Hg i den urensede røggas. Ved præstationskontrol i 2003 (2 målinger) blev der ved ren oliefyring målt en emission af kviksølv på 0,7 1,7 μg Hg/normal m 3 i skorstenen (~ 4,5 10,7 kg/år). Præstationskontrol udført i 2004 2007 i forbindelse med tilsætning af kulflyveaske har generelt vist en forhøjet emission af kviksølv (til et niveau på ~ 12 15 kg/år). Den samlede emission af øvrige aktuelle tungmetaller (nikkel, bly, vanadium, chrom og kobber) er mindre efter tilsætning af kulflyveaske end ved ren oliefyring og på et meget lavt niveau, som er uden miljømæssig betydning. Sammenfattende finder Miljøcenteret, at den på AVV 2 anvendte røggasrensningsteknik bestående af en kombination af et SCR-anlæg, et elektrofilter og et vådt afsvovlingsanlæg i princippet må anses for at være bedst tilgængelig teknik til reduktion af emissionen af kviksølv stammende fra kulflyveasken og i overensstemmelse med anbefalingerne i BREF-dokumentet for store fyringsanlæg. Det kan muligvis ikke lade sig gøre at opnå en Hg-reduktion på det ønskede niveauet omkring 90%, specielt hvis koncentrationen af kviksølv i den indfyrede kulflyveaske er lav. Emissionskoncentrationen af kviksølv er dog fortsat lav og under den påtænkte emissionsgrænseværdi, jf. nedenfor. Hvis AVV 2 mod forventning ikke omstilles til kulfyring, og indblæsning af kulflyveaske må påregnes at skulle fortsætte i årene fremover, vil Miljøcenter Roskilde i løbet af 2009 overveje at kræve installeret et kontinuert målesystem til registrering af emissionen af kviksølv til luften for at få et mere detaljeret billede af sammenhængen mellem mængden af kviksølv, der indblæses med kulflyveasken (og fuelolie) og de målte emissioner, samt af sammenhængen mellem de registrerede emissioner af kviksølv og driftsbetingelserne for kedlen og røggasrensningssystemet. Miljøcenteret forventer i en eventuel godkendelse til permanent indfyring af kulflyveaske at fastsætte emissionsgrænseværdier til luft for tungmetaller i niveauerne: Hg: Cd: Σ (Ni, V, Cr, Cu og Pb): 5 μg/normal m 3, tør røggas ved 10% ilt 5 μg/normal m 3, tør røggas ved 10% ilt 25 μg/normal m 3, tør røggas ved 10% ilt De to sidste målinger i december 2007 af emissionen af tungmetaller ved tilsætning af henholdsvis 6 tons flyveaske/time og 12 tons flyveaske/time har begge vist, at de påtænkte emissi- 5 Her også kun angivet mængden af kviksølv hidrørende fra flyveaske.
10 onsgrænseværdier kan overholdes, endda bortset fra kviksølv men stor margen. I denne tidsbegrænsede godkendelse fastsættes alene vilkår om overholdelse af en emissionsgrænseværdi for totalt støv på 30 mg/normal m 3 (tør røggas ved 6% ilt), samt krav om at alle røggasrensningsanlæg (deno X -anlæg, elektrofilter og afsvovlingsanlæg) skal være i drift ved tilsætning af kulflyveaske. Emissionsgrænseværdien for støv skal overholdes ved AMS-kontrol. Emissionsgrænseværdien for totalt støv svarer til grænseværdien for nye fyringsanlæg i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg og har som nævnt ovenfor bl.a. til formål at begrænse den generelle udledning af tungmetaller til luften (de kondenserbare tungmetaller, som udgør den overvejende del af tungmetallerne). Ved præstationskontrollerne i december 2007 blev der med AMS-måleudstyret registreret emissioner støv på 4 5 mg/normal m 3, altså langt under emissionsgrænseværdien og på det niveau man i almindelighed kan forvente for et anlæg som AVV 2. DONG har i brev af 20. september 2007 oplyst, at flyveaskedoseringen fortsætter ca. 1 time efter, at indfyring af svovlholdig fuelolie er standset, og værket er overgået til fyring med ren naturgas. Afsvovlingsanlægget by-passes inden for få minutter efter, at askedoseringen er ophørt. Støvemissionen falder herefter fra 8 10 mg/normal m 3 til ca. 2 mg/normal m 3 løbet af ca. 10 min. Miljøcentret bemærker hertil, at emissionsgrænseværdien for støv, der fastsættes i denne afgørelse, gælder i de perioder, hvor der indfyres kulflyveaske med træpiller og olie som brændsel. Dette omfatter ikke det tidsrum, hvor der fortsat indfyres kulflyveaske, efter at der er skiftet til naturgas som brændsel. I dette tidsrum gælder emissionsgrænseværdien for naturgas i vilkår 9 i godkendelsen af 29. januar 2002 til træpillefyring i hovedkedlen på AVV 2 (5 mg/normal m 3 ). Selv om støvkoncentrationen i tidsrummet fra indfyring af naturgas påbegyndes til 10 min efter, at afsvovlingsanlægget er koblet ud, er 8 10 mg/normal m 3, bør emissionsgrænseværdien ved fyring med naturgas kunne overholdes med god margen, idet grænseværdien gælder for gennemsnittet af støvkoncentrationen over en kalendermåned (samt for 97% - fraktilen af 48-timers middelværdier over et kalenderår). Det kan tilføjes, at der ikke bør være støvemission ved ren naturgasfyring. Det bemærkes, at denne afgørelse er ændret i forhold til godkendelsen af 3. oktober 2007 med hensyn til det tidspunkt, hvor emissionsgrænseværdierne for naturgas gælder. I den nye forsøgsperiode skal der udføres præstationskontrol for tungmetaller en gang i 2008 og en gang i 2009. Præstationskontrollen skal omfatte minimum 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. Hvis der senere installeres AMS-udstyr for kviksølv, vil egenkontrollen blive justeret, så der skal rapporteres om de luftformige emissioner af kviksølv på linje med rapporteringen i dag om resultaterne af de kontinuerte målinger for støv, NOx og SO 2. 3.2.2 Indretning og drift I forlængelse af de krav, som Københavns Amt stillede til transport af henholdsvis kulflyveaske til AVV 2 og blandingsaske fra AVV 2, og i lyset af det siden etablerede system for transport af blandingsaske, vil Miljøcentret fastsætte vilkår om, at kulflyveaske skal transporteres i lukkede silobiler på værkets område, og at kulflyveasken skal transporteres til kedlen i et lukket system, hvorfra overskudsluft til det fri (fortrængningsluft) skal afkastes gennem et posefilter. Støvemissionen fra dette filter må ikke overstige 10 mg/normal m 3. Blandingsasken fra hovedkedlen på AVV 2 skal transporteres til askesilo i et lukket system. Udlevering af flyve-
11 aske/blandingsaske fra askesilo til pulvertransportbil skal ske gennem en tætsluttende slange el. lign, der forhindrer støvudslip. Flyveasken fra AVV 2 (blandingsasken) og bundasken fra AVV 2 skal opsamles og opbevares i separate siloer af hensyn til muligheden for genanvendelse af flyveasken. 3.2.3 Genanvendelse af restprodukter Ved forsøget med tilsætning af kulflyveaske blev produktion og kvalitet af gipsen ikke påvirket. Gipsen kan derfor fortsat afsættes til produktion af gipsplader eller anvendes i cementproduktionen. DONG har oplyst, at det typiske kul-mix på AVV 1 giver en flyveaske med et relativt højt indhold af natrium og kalium. Dette hindrer flyveaskens anvendelse i cement. Hele produktionen af kulflyveaske fra AVV 1 kan imidlertid afsættes til betonproduktion. Af samme grund kan flyveaske fra AVV 2 ikke genanvendes i cement, hvis den primært er fremkommet ved indfyring af flyveaske fra AVV 1. Derfor hentes størstedelen af flyveasken til AVV 2 på et af DONGs øvrige kulfyrede værker, hvor der produceres flyveaske, som er velegnet til cementfremstilling. En mindre del af den genindfyrede flyveaske kan dog stadig komme fra AVV 1, idet DONG tilstræber at reducere transporten af flyveaske gennem landet. Trippleasken (kul-, olie- og træpilleflyveaske), som produceres på AVV 2 i forbindelse med indblæsning af kulflyveaske kan afsættes til cementindustrien på lige fod med almindelig kulflyveaske. Miljøcenter Roskilde fastsætter krav om, at flyveasken skal genanvendes, hvis det er teknisk muligt. Miljøcenteret henviser her til 13, stk. 3, nr. 4, i godkendelsesbekendtgørelsen, hvorefter godkendelsesmyndigheden skal sikre sig, at en (i)-mærket virksomhed som Avedøreværket indrettes og drives på en måde, så bl.a. mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet, hvis affaldsfrembringelse ikke kan undgås. Bundasken har hidtil været sendt til Kommunekemi og deponeret på Klintholm eller deponeret i eget depot. Det er endnu ikke lykkedes for DONG at genanvende bundasken, men afsætningsmuligheden undersøges fortsat med henblik på afklaring i 3. kvartal 2008. Miljøcenteret forventer i en eventuel godkendelse til permanent indfyring af kulflyveaske at fastsætte vilkår om, at DONG en gang årligt skal redegøre for mængderne af restprodukter, som er genanvendt eller deponeret, opdelt på bundaske og flyveaske. Hvis det ikke har været muligt at genanvende restprodukterne, skal redegørelsen indeholde en begrundelse herfor og planer for øget genanvendelse af disse restprodukter. AVV 1 og AVV 2 har fælles rensningsanlæg for spildevand fra afsvovlingsanlæggene. Efter at gips er siet fra, fjernes partikler og tungmetaller i rensningsanlægget, før spildevandet afledes til det kommunale kloaksystem. Det slam, der dannes i forbindelse med rensning af spildevandet for partikler og tungmetaller, kaldes ofte for filtergips, idet hovedparten af slammet er medrevet gips. Filtergips recirkuleres i dag til kedlen i blok 1 og brændes sammen med kullene. Miljøcenteret vil eventuelt vurdere indfyring af filtergips i forbindelse med revurdering af godkendelsen af fællesanlæg m.m. på Avedøreværket. Der er i øvrigt tale om en fælles problemstilling for kulfyrede kraftværker udstyret med vådt afsvovlingsanlæg, og flere af disse værker indfyrer da også filtergips i dag.
12 3.2.4 Deaktivering af katalysator Det er vigtigt, at katalysatoren i SCR-anlægget er effektiv med hensyn til oxidation af kviksølv, således at kviksølv i dampfase kan omdannes til en form, som kan absorberes i det våde afsvovlingsanlæg. De hidtidige forsøg har ikke gjort det muligt at vurdere, om deaktiveringshastigheden er blevet reduceret ved tilsætning af kulflyveaske i forbindelse med fyring med træpiller. Miljøcenteret forventer derfor i en eventuel godkendelse til permanent indfyring af kulflyveaske at stille vilkår om, at DONG årligt skal redegøre for reaktivitetsaktiviteten af katalysatoren i SCR-anlægget (deaktiveringshastigheden), og at DONG på denne baggrund skal vurdere behovet for udskiftning/supplering af katalysatorlag. 3.3 Udtalelser Miljøcenter Roskilde har den 9. maj 2008 sendt et udkast til afgørelse i høring hos DONG og Hvidovre Kommune. Der er ikke modtaget kommentarer til udkastet. 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag 4.1.1 Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Godkendelsen gives som et tillæg til miljøgodkendelsen af 18. marts 1998 af Avedøreværkets blok 2, som ændret af Miljøstyrelsen i afgørelse af 15. april 1999, og tillæg til miljøgodkendelsen af 29. januar 2002 til indfyring af træpiller i hovedkedlen på AVV 2. Ansøgningen og udkast til godkendelse har ikke været offentliggjort, da midlertidig indfyring af kulflyveaske ikke anses for at være en væsentlig ændring, som kan have negativ og betydelig indvirkning på mennesker og miljø, jf. 11, stk. 3, i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. 4.1.2 VVM-bekendtgørelsen Avedøreværket er opført på bilag 1, punkt 2, i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Indblæsning af kulflyveaske medfører ingen forøgelse af den indfyrede effekt. Ændringen af driften af hovedkedlen er derfor ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 38. Miljøcenter Roskilde vurderer, at tidsbegrænset indfyring af flyveaske sammen med brændslet ikke vil være til skade for miljøet (jf. indledningen til afgørelsen) med de forureningsbegrænsende foranstaltninger, der er gennemført på Avedøreværkets blok 2. Den forøgede udledning af kviksølv forventes at ligge inden for de variationer, der kan forventes i kviksølvudsendelsen fra Avedøreværket som følge af varierende indhold af kviksølv i kul. Der er derfor
13 ikke foretaget en screening af indvirkningen på miljøet ved indfyring af kulflyveaske (jf. bilag 2, punkt 14, i VVM-bekendtgørelsen). 4.2 Retsbeskyttelse Godkendelsen er tidsbegrænset og udløber 31. december 2009. 4.3 Tilsyn med virksomheden Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret i Hvidovre Avis onsdag den 4. juni 2008 og kan ses på Miljøcenterets hjemmeside: www.ros.mim.dk. Miljøgodkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnes af: ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde eller på e-mail: post@ros.mim.dk. Klagen skal være modtaget senest onsdag den 2. juli 2008 kl. 16.00. Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med miljøgodkendelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Et eventuelt søgsmål om miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen, dvs. senest den 4. december 2008. 4.4.1 Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen.
14 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen DONG Energy, jorpj@dongenergy.dk DONG Energy, larwa@dongenergy.dk Embedslægeinstitutionen Hovedstaden, Borups Allé 177, Blok D-E, 4. sal, 2400 København NV, hvs@sst.dk Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, hvidovre@hvidovre.dk Københavns Kommune, Center for Miljø, Kalvebod Brygge 45, postboks 259, 1502 København V, miljoe@tmf.kk.dk Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre, rk@rk.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten post@sportsfiskerforbundet.dk NOAH, Nørrebrogade 39, 1. tv., 2200 København N, noah@noah.dk Greenpeace, Bredgade 20, Baghuset 4. sal, 1260 København K, info@nordic.greenpeace.org Københavnernes Miljøforening, Syriensvej 28, 2300 Københavns S Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk
15 Bilag A: Miljøteknisk beskrivelse DONG Energy Power A/S, Avedøreværket (herefter DONG) har den 25. april 2008 ansøgt om godkendelse til ny tidsbegrænset indfyring af kulflyveaske i hovedkedlen på Avedøreværkets blok 2, når den nuværende tidsbegrænsede godkendelse til at indfyre kulflyveaske som forsøg udløber den 1. maj 2008. Ansøgningen er bilagt en miljøteknisk beskrivelse, som med visse omrokeringer og lettere bearbejdning er gengivet i dette bilag A. A.1 Avedøreværkets blok 2 Avedøreværkets blok 2 består af en hovedkedel (hvor brændslet er træpiller, naturgas og fuelolie eller en vilkårlig kombination af disse brændsler), en halmfyret kedel tilsluttet samme dampskinne som hovedkedlen og et gasturbineanlæg (2 anlæg), hvor røggassen fra afgaskedlerne anvendes til opvarmning af fødevand til hovedkedlen. Røggassen fra hovedkedlen renses for NO X i en 2 lags, high-dust SCR-katalysator, dernæst for partikler (flyveaske) i et 3-kammer elektrostatisk filter og endelig for SO 2 i en våd skrubber, hvor der tilsættes en slurry af kalksten. Der er en varmeveksler (LUFO) efter SCR-anlægget, som afkøler røggassen og opvarmer forbrændingsluften, og endnu en varmeveksler før afsvovlingsanlægget, som afkøler røggassen og opvarmer den rensede luft, før luften afkastes gennem skorstenen. A.1.1 Planlægningsmæssige bestemmelser Avedøreværket er omfattet af lokalplan 506 for Avedøreværket og tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1995-2005 for Hvidovre Kommune. A.1.2 Ulemper ved fyring med træpiller i hovedkedlen på Avedøreværkets blok 2 Ved fyring med træpiller opstod der korrosion i kedlen og deaktivering af SCR-katalysatoren. Årsagen var et højt indhold af kaliumklorid i asken i træpiller. Da problemet kunne afhjælpes ved tilsætning af et finkornet aluminiumholdigt materiale (hvorpå kalium adsorberes), ønskede den daværende ejer af Avedøreværket, Energi E2, at lave forsøg med tilsætning af kulflyveaske (indeholdende aluminiumsilikat), som værket i forvejen producerede på Avedøreværkets blok 1 og andre af selskabet ejede centrale kraftværker. Ved fyring med fuelolie opstod der desuden belægninger af vanadium på overfladen af kedlens overhederrør, hvilket forårsagede en omdannelse af SO 2 til SO 3, som i gas/gas varmeveksleren før afsvovlingsanlægget udkondenseredes som små svovlsyreaerosoler, der ikke i tilstrækkelig grad kunne opfanges i afsvovlingsanlægget. Dette resulterede i øget emission af partikler (støv). Ved tilsætning af kulflyveaske forventedes koncentrationen af vanadium at blive reduceret til et ubetydeligt niveau med en reduktion af emissionen af svovlsyreaerosoler til følge. Forsøget skulle også afklare, om der opstod en forøget emission af tungmetaller til luften ved tilsætning af kulflyveaske til brændslet, og om den blandede flyveaske kunne genanvendes (til cementfremstilling).
16 A.3 System for indblæsning af kulflyveaske Indblæsning af kulflyveaske indebærer ikke bygnings- eller anlægsmæssige udvidelser. En principskitse for håndtering af kulflyveaske og indfyring heraf samt transport og bortskaffelse af blandingsaske er vist i bilag B. Flyveasken bliver overført med pulver-transportbil og blæst ind i kedlen sammen med forbrændingsluft/recirkulationsluft via en mellemsilo. Overskudsluft fra mellemsiloen renses i et posefilter. Blandingsasken, som udskilles i elektrofilteret på AVV 2, sendes til askesiloen via lukket askesendesystem, hvorfra asken med pulverbil transporteres til udskibning fra havnesilo på et andet kraftværk. A.4 Indvirkning på hovedkedlen af blæsning af kulflyveaske Forsøgene viste, at det var muligt at hæve damptemperaturen med 20 C til 560 C, hvilket øger virkningsgraden og reducerer brændselsforbruget med 1,2%. Forsøg med korrosionssonder viste en ubetydelig ændring af korrosionen ved metaltemperaturer op til 620 C (svarende til en damptemperatur på 560 C). Endvidere viste kontrolmålinger af godstykkelsen på kedlens overhedere moderate reduktioner af godstykkelsen. I 2008 er udført yderligere forsøg med korrosionssonder med henblik på at hæve damptemperaturen yderligere 20 C. Forsøgsresultat forventes 3. kvartal 2008. Hvis det er muligt at hæve damptemperaturen med yderligere 20 C, spares igen yderligere 1,2 % af brændselsforbruget. Forsøg har tillige vist, at luftforvarmeren (LUFO) ikke skal skylles så ofte som tidligere pga. tilstopning, og at asken kan håndteres i askesendesystemet, hvorved håndteringen af farligt affald minimeres/undgås med forbedret arbejdsmiljø til følge. Kompensatorerne i friskluftkanalerne blev tidligere ødelagt af syreholdig olieaske, der kom ind i kanalerne via LUFOEN. Det har vist sig, at kulflyveasken på længere sigt har en gavnlig virkning på det problem, da asken nu er langt mindre syreholdig. Korrosion i gasforvarmer (GAVO) er endvidere reduceret væsentligt (også som følge af kalkdosering før GAFO). Elfilterets levetid er forlænget betydeligt, da der ikke opstår fedtede svovlbelægninger og rustansamlinger, når der tilsættes kulflyveaske. Det er for tidligt at vurdere, om deaktiveringshastigheden af katalysatorelementerne i denoxanlægget er blevet væsentlig reduceret ved tilsætning af kulflyveaske. Elementerne blev indsat ved revisionen i 2006, og aktiviteten af katalysatorelementerne falder altid en del i begyndelsen. Katalysatorlagene forventes udskiftet i forbindelse med næste revision. Herefter vil det være muligt at følge deaktiveringen. A.5 Art og forbrug af råstoffer Kulflyveaske, der anvendes som additiv, er et restprodukt, som i forvejen er tilgængelig hos DONG. Der er således ikke tale om et yderligere råstofforbrug. Kulflyveaske fra Asnæsværket og Stigsnæsværket, evt. iblandet kulflyveaske fra Avedøreværkets blok 1, forventes anvendt. Kulflyveaske fra blok 1 kan ikke anvendes alene, da asken ikke kan overholde de kemiske krav til cementfremstilling (krav om lavt indhold af alkali). DONG vurderer, at den mindst mulige tilsætning af kulflyveaske er 9 tons/time, for at flyveasken fra AVV 2 kan genanvendes. 16
17 A.5.1 Mulighederne for at anvende alternativer til kulflyveaske I forbindelse med gennemførelse af forsøg med tilsætning af kulflyveaske blev andre alternativer undersøgt. I princippet kan anvendes magnesiumhydroxid eller lermineraler (fx bentonit) i stedet for kulflyveaske. Magnesiumhydroxid kan primært afhjælpe korrosion i GAFOén på grund af svovlsyre i forbindelse med oliefyring. Additivet vil skulle doseres efter deno X -anlæg (før LUFO) og kan således ikke afhjælpe korrosionsproblemer i kedel samt forgiftning af katalysator i deno X -anlæg. På grund af korrosion i fyrrum og kedel vil virkningsgraden ikke kunne øges ved at hæve damptemperaturen. Flyveasken vil fortsat skulle kategoriseres som farligt affald (pga. nikkelindhold), da der kun vil skulle doseres mindre mængder af magnesiumhydroxid. Tilstopning af LUFO vil i nogen grad kunne formindskes ved at dosere magnesiumhydroxid. Da flyveasken fortsat skulle klassificeres som farligt affald, vil flyveasken ikke kunne genanvendes, men skulle deponeres. Tilsætning af magnesiumhydroxid vil ikke på samme måde som kulflyveaske kunne reducere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Der vil også være anlægsomkostninger til etablering af opbevarings- og doseringsudstyr. Bentonit er et lermineral med et højt indhold af aluminiumsilikater. DONG vurderer umiddelbart, at bentonitten er sammenlignelig med kulflyveasken og vil have samme positive effekt på de enkelte anlægsdele. Det må derfor også forventes, at bentonitten i lighed med kulflyveasken vil kunne reducere SO 3 -dannelsen og dermed den målte partikelemission. Anvendelse af bentonit vil betyde et egentligt råstofforbrug. Samtidig er det en ressource, der ikke på samme måde som kulflyveaske er tilgængelig og til rådighed. DONG stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet vil være muligt at sikre en tilstrækkelig og stabil tilførsel af tør bentonit. DONG vurderer, at bentonitten på samme måde som kulflyveasken vil mindske emissionen af støv og tungmetallerne nikkel og vanadium. I modsætning til anvendelse af kulflyveaske vil kviksølvemissionen ikke øges. Flyveaske produceret ved samfyring med bentonit vil formodentlig ikke kunne afsættes til cementproduktion. Dette skyldes, at det er en forholdsvis lille mængde, som adskiller sig meget fra kulflyveasken. Modtagelse og anvendelse af dette produkt vil kræve investeringer hos kunden, som DONG ikke regner med vil stå mål med mængden. Der er således ingen kendt afsætning af denne type restprodukt. Den dominerende faktor i forbindelse med anvendelse af bentonit er omkostninger til indkøb, som i 2006 ville have udgjort ca. 27 mio. kr. Hertil kommer udgift til deponering af aske, som ville have udgjort ca. 14 mio. kr. Det betyder, at anvendelse af bentonit i de nødvendige mængder ikke er en realistisk mulighed. 17
18 A.2 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger A.2.1 Luftforurening Force har for Avedøreværket foretaget emissionsmålinger for partikler og spormetaller under indblæsning af henholdsvis 6 tons/time kulflyveaske (2004) og 12 tons/time kulflyveaske (2006 og 2007). Resultaterne af disse målinger er anført i tabel C1 - C5 i bilag C. Forsøgene viste, at emissionen af støv fra skorstenen faldt fra ca. 50 mg/normal m 3 til under 10 mg/normal m 3 ved indfyring af kulflyveaske. Med hensyn til tungmetaller er emissionen af vanadium faldet til ca. 0,2 μg/normal m 3 svarende til en hundrededel af det tidligere niveau. Emissionen af nikkel faldt til under 1 μg/normal m 3 svarende til under en tiendedel af det tidligere niveau. Emissionen af tungmetallerne cadmium, kobber og bly er generelt under detektionsgrænser, mens emissionen af kobber er på samme niveau som før indblæsning af kulflyveaske. Det eneste tungmetal, som viste en stigning i emissionen, var kviksølv. Emissionen af kviksølv afhænger af en række parametre som fx temperaturforhold i anlægget, brændselsmix, driften af afsvovlingsanlægget, aktiviteten i katalysatorerne i denox-anlægget samt indhold af kviksølv i brændsler og flyveaske. På grundlag af målingerne har DONG beregnet de årlige emissioner af kviksølv ved 330 dages drift om året, jf. tabel 1. DONG finder, at de teknikker for kviksølvfjernelse, der er udpeget som BAT teknikker i BREFdokumentet, er taget i brug på Avedøreværket. Det er dog nødvendigt med optimering af driften af den valgte teknologi. Driften af røggasanlæggene blev ved udførelse af de seneste forsøg optimeret ved dels at indfyre aske med et lavt indhold af kviksølv (ca. 0,3 mg Hg/kg flyveaske). Herudover blev temperaturen i el-filteret sænket til 135 C under målingerne for at øge udskillelsesgraden. Tabel 1. Måling af indholdet af kviksølv i røggassen ved indfyring med forskellige brændsel. Aske Luftmængde 3 g/h udskillelse Hg Hg Hg Hg ind Hg Brændsel t/h µg/nm kg/år g/h % Nm 3 /h Ren Oliefyring (marts 2003) 802.099 0,715 0,57 4,54 Ren Oliefyring (november 2003) 801.461 1,68 1,35 10,7 Træ+olie uden aske (2004) 706.000 0,8 0,56 4,5 Træ+olie med aske (2004) 6(?) 673.000 2,38 1,6 12,7 Træ+olie med aske (2004) 6 665.000 2,87 1,91 15,1 Træ+olie med aske (2004) 6 656.000 2,57 1,69 13,4 Træ+gas med aske uden afsvovlingsanlæg (2004) 6 31,6 654.000 6,11 4 Træ+olie med aske (2006) 12 700.000 0,94 0,66 5,2 Olie med aske (2007) 12 650.000 3,4 2,21 17,5 Olie med aske (2007) 6 1.140.000 1,5 1,71 13,5 2,2 25 Olie med aske (2007) 12 1.160.000 2,0 2,32 18,4 3,98 42 18
19 Målingerne viser, at kviksølvemissionen i første omgang steg fra 5-10 kg/år til 12-15 kg/år ved tilsætning af kulflyveaske. Ved målingerne udført i 2007 er der ud fra kviksølvindholdet i brændslet og kulflyveasken foretaget en bestemmelse af udskillelsesgraden for kviksølv. Beregninger viser, at udskillelsesgraden var 25% ved indblæsning af 6 tons aske i timen og 42% ved indblæsning af 12 tons aske i timen. A2.2 Kølevand Vilkår om max. overtemperatur på 10 ºC overholdes. A.2.3 Spildevand Spildevandsmængden fra spildevandsrensningsanlægget (efter afsvovlingsanlægget), som ledes til det kommunale rensningsanlæg er varierende, afhængig af sammensætningen af brændslet. Der må forventes en lille reduktion i spildevandsmængden, som følge af?????. A.2.4 Støj Indfyring af kulflyveaske vurderes ikke at give anledning til yderligere støjbidrag A.2.5 Restprodukter A.2.5.1 Flyveaske Trippleasken (kulflyveaske, træflyveaske og olieflyveaske) overholder kvalitetskravene for anvendelse til cementproduktion både ved ren oliefyring og kombinationsfyring af olie og træpiller. Den blandende flyveaske vil blive transporteret til enten Asnæsværket eller Stignæsværket og herfra udskibet sammen med flyveaske fra disse to værker. For at den producerede flyveaske kan afsættes til cementindustrien, er det nødvendigt at tilsætte op til 9 tons flyveaske per time. Også hensyn til transport i askesendesystem, arbejdsmiljø ved håndtering, brændselsforbruget og dermed virkningsgrad har betydning for mængden af tilsat kulflyveaske. A.2.5.2 Bundaske Bundasken (slaggen) fra AVV 2 kan pt. ikke genanvendes og sendes enten til Kommunekemi eller til eget deponi. Bundasken fra de øvrige af koncernen ejede centrale kraftværker kan afsættes fuldt ud, og DONG har derfor fremsendt prøver af blandingsasken fra AVV 2 til de kunder, der modtager bundasken fra de øvrige kraftværker for om muligt at kunne afsætte den 19
20 blandede bundaske. Afklaring forventes 3. kvartal 2008. A.2.5.3 Gips fra afsvovlingsanlægget Gipsproduktion og -kvalitet blev ikke påvirket af indblæsning af kulflyveaske. Gipsen fra AVV 2 anvendes til produktion af gipsplader eller i cementproduktion på lige vilkår med gips fra de øvrige centrale kraftværker. Der arbejdes løbende på at udvide afsætningsmulighederne for samtlige restprodukter produceret på alle koncernens kraftværker. A.3 Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Set i forhold til den eksisterende drift vil drift med tilsætning af kulflyveaske ikke give anledning til ændrede forhold eller øget risiko for uheld. A.4 Konklusion på forsøg med tilsætning af kulflyveaske DONG Energy konkluderer på grundlag af redegørelsen, at indblæsningen af kulflyveaske på AVV2 har resulteret i: Bedre virkningsgrad og dermed mindre brændselsforbrug, da damptemperaturen er hævet fra 540 C til 560 på grund af mindre korrosive belægninger i kedel. Flyveaskesendesystemet er idriftsat flyveasken kan håndteres automatisk uden manuel indsats Forbedring af arbejdsmiljøet, da der ikke har været farligt affald fra LUFO skylninger og el-filteret Mindre vedligehold på kompensatorer i luftkanaler og elfilteret Mindre emission af målt støv, nikkel og vanadium Mindre stigning i emissionen af kviksølv med røggassen Mulighed for afsætning af flyveasken til cementproduktion På baggrund af vurdering af alternative additiver finder DONG, at tilsætning af enten magnesiumhydroxid eller bentonit ikke er mulige alternativer til tilsætning af kulflyveaske. Magnesiumhydroxid vil ikke kunne anvendes alene, da det ikke afhjælper problemer med korrosion i kedel og deaktivering af deno x -anlæg, mens anvendelse af bentonit i det fornødne omfang ikke ligger inden for en realistisk økonomisk ramme. Hvis DONG efterfølgende ønsker at fortsætte med permanent indfyring af kulflyveaske, vil muligheden for at reducere kviksølvindholdet i røggassen blive undersøgt yderligere. Til brug for dette overvejes evt. opsætning af AMS-monitor for kviksølv. 20
21 Bilag 1: Principskitse for tilsætning af kulflyveaske til hovedkedlen på AVV2 21
22 Bilag C: Resultater af målinger af emissioner til luften med og uden indblæsning af kulflyveaske Tabel C1. Skorstensmålinger gennemført i 2004 ved indfyring af 6 tons flyveaske pr. time (gennemsnit af 3 målinger hver af en varighed på 1 time). Tungmetal / Enhed Træ+olie Træ+olie Træ+olie Træ+olie Træ+olie Parameter uden aske med aske med aske med aske med aske uden REA Partikler mg/nm 3 52 44 5,3 3,5 3,5 V µg/nm 3 23,6 < 3 < 2 < 3 < 3 Hg (gas) µg/nm 3 < 0,8 2,4* 2,9 2,6 6,1** Hg (fastfase) µg/nm 3 < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 Cd µg/nm 3 < 0,6 < 0,6 < 0,6 < 0,6 < 0,6 Cu µg/nm 3 < 3 < 3 < 2 < 3 < 3 Ni µg/nm 3 12 < 3 < 3 < 3 < 3 Pb µg/nm 3 < 3 < 3 < 3 < 3 < 3 Temperatur C 114 115 113 114 165 O 2 %, tør 4,4 5,3 4 4,7 4,8 706.000 673.000 665.000 656.000 654.000 Nm 3 /h, tør Volumenstrøm Tabel C2. Skorstensmålinger gennemført i december 2007 ved indfyring af 6 tons flyveaske pr. time (3 målinger hver af en varighed på 1 timer ved fyring med olie, 100% last). Tungmetal Enhed Måling 1 Måling 2 Måling 3 Middel parameter V µg/nm 3 0,15 0,24 0,23 0,20 Hg µg/nm 3 1,5 1,5 1,5 1,5 Cd µg/nm 3 < 0,03 < 0,03 < 0,03 < 0,03 Cu µg/nm 3 < 1 < 1 < 1 < 1 Ni µg/nm 3 < 0,9 < 0,9 < 0,9 < 0,9 Pb µg/nm 3 < 0,2 < 0,2 < 0,2 < 0,2 Cr µg/nm 3 < 0,6 < 0,6 < 0,6 < 0,6 Temperatur C 105 105-105 O 2 %, tør 3,5 3,5 3,5 3,5 H 2 O % 13,5 13,5-13,5 Volumenstrøm Nm 3 /h 1.130.000 1.150.000-1.140.000 10% ilt 6 Der var problemer med indblæsning af kulflyveaske ved denne måling. 22