4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning af dyrenes avlsværdi, som er det nærmeste, vi kan komme værdien af de egenskaber, dyret kan videregive til sit afkom. Avlsværdien udtrykker vi i forskellige delindekser og samler i S-indekset. Når vi beregner et dyrs avlsværdi, tager vi blandt andet højde for slægtskab og forholdene, som det enkelte dyr er produceret under. Når vi beregner indekser, tager vi højde for hver race eller racegruppes avlsmål, som igen afspejler de produktionsøkonomiske forhold i fåreholdet. Indekserne er derfor de bedste objek tive mål, fåreavlerne kan få for et dyrs avlsværdi. Det nuværende system med indekser blev taget i anvendelse i 1991-1992. Systemet blev dengang grundigt beskrevet af konsulent Jørn Pedersen i Fåreregistrering 1991«, rapport nr. 14 fra Landsudvalget for Kvæg, og et resumé af den beskrivelse skrev vi i Tal om får og geder 1998, rapport nr. 79 fra Landsudvalget for Kvæg, samt i Tal om får og geder 2000, rapport nr. 90 fra Landsudvalget for Kvæg. 4.1 Registrering af data I Fåreregistreringen skal ejeren af besætningen som minimum registrere læmning og hvert af de nyfødte lams afstamning (mor og far) samt tilstand (levende, død inden 3 døgn mv.). Desuden skal ejeren registrere flytninger og afgang af dyr. Ejeren kan derudover registrere læmningernes forløb (let uden hjælp, let med hjælp m.m.), lammenes fødselsvægt og senere vejninger. Ved at deltage i diverse avlsforanstaltninger kan ejeren få resultater fra lineær kåring, individafprøvning og besætningsscanning. Indekserne udtrykker værdien af de egenskaber, dyret giver videre til sit afkom. 75
De registrerede data danner grundlaget for vurderingen af dyrenes avlsværdi. De egenskaber, der beregnes avlsværdier for, er: - Kuldstørrelse - Læmningsinterval (kun Dorset) - Livskraft ved fødsel* - Livskraft efter fødsel* - Læmningsforløb* - Alder ved udsætning (maks. 1, 3 og 5 år) - Tilvækst fra 0-60 dage* - Tilvækst fra 0-120 dage* - Tilvækst ved individprøve - Slagtekroppens form (EUROP-scala) - Muskelareal ved individprøve - Fedttykkelse ved individprøve - Muskeldybde ved besætningsscanning - Fedttykkelse ved besætningsscanning - Eksteriørbedømmelse (19 egenskaber, som samles til 5-6 vægtede gennemsnit) - Kåring (eksteriørbedømmelse før 1995). * For de markerede egenskaber beregnes avlsværdi både hos fåret og hos lammet. Avlsmålet bestemmer egenskabernes basale økonomiske værdi Avlsarbejdet for en race bygger på et fælles avlsmål, som indeholder overvejelser om fremtidens produktionsvilkår og afsætningsmulighed for de produkter, der kendetegner racen. For at skabe avlsfremgang må en races avlere være enige om, hvilke egenskaber de ønsker forbedret hos racen, og hvordan de vil prioritere egenskaberne indbyrdes. Den grundlæggende diskussion om hvilke egenskaber, der indgår i avlsmålet, har ligget fast, siden avlsværdiberegningen for får startede, og de produktionsøkonomiske forhold har ligget nogenlunde stabilt. Det er dog stadig op til raceforeningerne at prioritere og justere avlsmålet hen ad vejen. Kuldstørrelse Læmningsinterval (kun Dorset) Livskraft ved fødsel Læmningsforløb Livskraft efter fødsel (som mor) (som mor) (som mor) Fårets alder ved udsætning (max 1 år) Fårets alder ved udsætning (max 3 år) Fårets alder ved udsætning (max 5 år) Tilvækst ved 2 mdr. (som mor) Tilvækst ved 4 mdr. (som mor) Livskraft ved fødsel Læmningsforløb Livskraft efter fødsel (dyret selv) (dyret selv) (dyret selv) Livskraft S-indeks Tilvækst ved 2 mdr. (dyret selv) Tilvækst ved 4 mdr. (dyret selv) Klassificering Kødareal, individprøve Fedttykkelse, individprøve Kødtykkelse, besætningsscanning Fedttykkelse, besætningsscanning Egen tilvækst Kuldstørrelse Moderegenskaber Holdbarhed Mælketilvækst Slagtekvalitet Krop Størrelse Type Forpart Ryg Kryds Køller Lemmer Type (Kåring) (Kåring) (Kåring) (Lin. Bed.) Eksteriør Figur 4.1 Egenskaber der indgår i de enkelte delindekser og i S-indekset 76
De oprindelige basale økonomiske værdier blev beregnet af landskonsulent Poul Martin Dyrvig, Landskontoret for Kvæg. Principperne og resultaterne er indgående beskrevet i Tidsskrift for Dansk Fåreavl nr. 10, 1991. Siden da har flere racer ændret avlsmål og derved også de basale økonomiske værdier for de enkelte egenskaber. De basale økonomiske værdier for de egenskaber, der indgår i S-indekset, og som er anvendt i år 2002, er vist i tabel 4.1. S-indeksets opbygning Der er i alt 8 delindekser i S-indekset. Hvordan egenskaberne indgår i delindekserne og dermed S-indekset, er beskrevet i det følgende og ses i figur 4.1. Kuldstørrelse Ved beregningen af indekset for kuldstørrelse indgår hos alle racer egenskaben kuldstørrelse og hos Dorset desuden læmningsinterval. Hos Dorset ville et mere korrekt navn være indeks for frugtbarhed. Kuldstørrelsen er en optælling af alle de fødte lam, levende såvel som dødfødte. Læmningsintervallet er afstanden mellem to læmninger. Moderegenskaber Indekset for moderegenskaber er beregnet ud fra 3 oplysninger: - Lammenes livskraft ved fødsel - Læmningsforløb - Lammenes livskraft efter fødsel. I alle tilfælde bliver de 3 registreringer vurderet som en egenskab hos de får, der læmmer. Mælketilvækst Mælketilvækst skyldes hovedsageligt fårets mælkeydelse. Indekset bliver beregnet på grundlag af 3 registreringer: - Fødselsvægt - 2-måneders vægt - 4-måneders vægt. Langt den vigtigste af disse 3 egenskaber er 2-måneders vægten, men de to andre registreringer er meget nyttige ekstra informationer, som øger sikkerheden på dette indeks. Holdbarhed Holdbarheden er baseret på 3 registreringer hos får: - Alder fra første til sidste læmning (maks. 1 år) - Alder fra første til sidste læmning (maks. 3 år) - Alder fra første til sidste læmning (maks. 5 år). De 3 registreringer er avlsmæssigt meget tæt forbundne. Den centrale registrering er den sidste af de 3 registreringer, men de to andre målinger øger sikkerheden betydeligt. Livskraft Indekset for livskraft er baseret på de samme registreringer som indekset for moderegenskaber, nemlig: - Lammenes livskraft ved fødsel - Læmningsforløb - Lammenes livskraft efter fødsel. Ved beregningen af dette avlsværdital bliver perspektivet vendt, således at de 3 egenskaber bliver vurderet som egenskaber hos de lam, der bliver født. Indekset for livskraft vurderer altså lammets egen livskraft, mens indekset for moderegenskaber vurderer fårets evne til at sørge for, at lammet har en god livskraft. Egen tilvækst Indekset for egen tilvækst er baseret på 3 registreringer: - Fødselsvægt - 2-måneders vægt - 4-måneders vægt. Den centrale registrering er 4-måneders vægten, men de to andre registreringer er meget nyttige ekstra informationer. 2-måneders vægten vil også give information om lammets tilvækstevne. For at opnå en god 2-måneders vægt skal fåret have en høj ydelse, men hvis lammet ikke samtidig har gode arvelige egenskaber for tilvækst, kan den gode ydelse hos fåret ikke blive udnyttet fuldt ud. Hvis et dyr har været på individprøvestation, vil indekset for tilvækst også indeholde individprøvens resultat (vækstindeks). Slagtekvalitet I beregningen af indekset for slagtekvalitet indgår 5 registreringer: - Slagtekroppens form målt på EUROP-skalaen - Muskelareal målt på individprøven - Fedttykkelse målt på individprøven 77
Tabel 4.1. Økonomiske værdier for egenskaber i S-indekset (anvendt i 2002). Egenskab Værdi Texel Suffolk Shropshire Dorset Oxforddown og Schwarzkopf Korthale Øvrige Kuldstørrelse kr./lam 435 252 343 345 344 350 298 310 Læmningsinterval kr./dag - - - -1,4 - - - Maternel livskraft kr./lam 864 423 740 740 649 760 977 740 ved fødsel Maternel livskraft kr./lam 934 457 800 800 702 821 1056 800 efter fødsel Maternelt kr./point -181-89 -155-155 -136-160 -205-155 læmningsforløb Holdbarhed (max kr./dag 0,39 0,6 0,54 0,8 0,49 1 0,25 0,8 5 år) Maternel tilvækst kr./g/dag 0,76 0,74 1,72 0,9 1,2 1,2 1 0,84 ved 2 mdr. Egen livskraft ved kr./lam 542 712 434,1 740 685 760 808 740 fødsel Egen livskraft kr./lam 586 769 469,8 800 741 821 874 800 efter fødsel Eget kr./point -114-149 -91,5-155 -144-160 -170-155 læmningsforløb Egen tilvækst ved kr./g/dag 0,88 0,93 1,75 0,9 1,11 1,2 0,94 0,84 2 mdr. Slagtekroppens kr./point 128 203 60,3 55 38 0 25 65 form Fedttykkelse kr./mm -35-35 -35-35 -20 0-35 -35 Krop (kåring) kr./point 38,06 22,5 50,78 48,6 145,5 52,5 68,3 52,5 Størrelse (kåring) kr./point 5,44 3,23 7,28 6,9 20,85 7,5 9,75 7,5 Type (kåring) kr./point 1,69 3,23 7,28 6,9 20,85 7,5 9,75 7,5 Forpart kr./point 1,09 0,65 1,43 1,4 4,2 1,5 1,95 1,5 Ryg (Ryg/kryds)* kr./point 2,18 1,28 2,93 2,8 8,33 3 3,9 3 Kryds (Uld)* kr./point 2,18 1,28 2,93 2,8 8,33 3 3,9 3 Køller kr./point 3,26 1,93 4,35 4,2 12,53 4,5 5,85 4,5 (Ensartethed)* Lemmer kr./point 1,64 0,97 2,18 2,1 6,23 2,25 2,99 2,25 Type kr./point 0,55 0,32 0,73 0,69 2,1 0,75 0,98 0,75 * Betegnelserne i parentes gælder for Merino - Muskeltykkelsen målt ved besætningsscanning - Fedttykkelsen målt ved besætningsscanning. Blandt disse 5 egenskaber er det kun slagtekroppens form og fedttykkelse ved scanning, der bærer en økonomisk værdi. De øvrige egenskaber bidrager dog væsentligt i beregningen af indekset for slagtekvalitet. Eksteriør I dette indeks indgår 9 egenskaber: - Krop bedømt ved kåring før 1995 - Størrelse bedømt ved kåring før 1995 - Type bedømt ved kåring før 1995 - Forpart bedømt ved lineær bedømmelse - Ryg bedømt ved lineær bedømmelse - Kryds bedømt ved lineær bedømmelse - Køller bedømt ved lineær bedømmelse - Lemmer bedømt ved lineær bedømmelse - Type bedømt ved lineær bedømmelse. Betydningen af registreringen fra det gamle kåringssystem er efterhånden lille, men specielt i overgangsfasen mellem de to registre- 78
ringssystemer for eksteriør (kåring og lineær bedømmelse) har det været vigtigt at inddrage begge typer af registreringer. 4.2 Beregning af avlsværdital Danske fåreavlere sælger og køber avlsdyr hos hinanden. Derfor kan der fra stort set alle besætninger knyttes slægtskabsforbindelser til andre besætninger. Gennem de sidste 10-15 år er der udviklet en beregningsmodel, som kan udnytte alle informationer om slægtskab. Det er derfor muligt at sammenligne avlsværdital på tværs af besætninger og årgange. Modellen kaldes på dansk Enkeltdyrsmodellen (oftest anvendes også den engelske betegnelse Animal Model ). Modellen er kendt og accepteret overalt i verden som den mest velegnede model for beregning af avlsværdital. Den væsentligste ulempe ved Enkeltdyrsmodellen er, at det er næsten umuligt at rekonstruere beregningen af avlsværdien hos et enkelt individ. De edb-programmer, som er anvendt i beregningerne af avlsværdital i Fåreregistreringen, er udviklet på Danmarks Jordbrugs- Forskning. Korrektioner gør sammenligning af resultater retfærdig Enkeltdyrsmodellen beregner avlsværditallene ved at tage hensyn til egenskabernes arvelighed og slægtskabsforbindelser mellem dyrene. Samtidig korrigeres for miljøeffekter, som optræder igen og igen (systematiske fejl). Korrektionerne bevirker, at resultater, der er indsamlet fra forskellige miljøforhold og forskellige kategorier af dyr (for eksempel køn og alder), kan sammenlignes retfærdigt. Ved avlsværdiberegningen er formålet at bestemme virkningen af arveanlæggene, og derfor skal der så vidt muligt korrigeres for miljøfaktorer, som udover arveanlæggene kan påvirke dyrets resultater. Ved beregningen af avlsværditallene i Fåreregistreringen korrigerer vi for følgende faktorer: - Besætning pr. år Vi foretager en korrektion for besætning pr. år for alle egenskaber undtaget eksteriøregenskaberne. Korrektionen fjerner virkninger af variationerne i fodring og pasning fra besætning til besætning og inden for besætning for variationerne fra år til år. Når vi beregner avlsværdital for eksteriøregenskaberne, foretager vi en generel korrektion, som tager hensyn til, at der er forskel mellem de forskellige besætningsejeres evne til at forberede dyrene til bedømmelse. Vi korrigerer også for virkningen af de årlige ændringer i det generelle niveau i kåringsdommerens pointgivning. - Køn Ved alle resultater, som er registreret hos både han- og hundyr, tager vi hensyn til, at der oftest eksisterer en generel kønsforskel. - Læmnings- eller fødselsmåned Årstiden for læmning vil påvirke læmningsog opvækstbetingelserne. Denne virkning bliver korrigeret. - Læmningsnummer og alder ved 1. læmning Vi foretager denne korrektion ved beregningen af avlsværdital for kuldstørrelse, læmningsforløb, livskraft- og tilvækstegenskaber. Her vil der være en forskel afhængig af, om det er en første eller en senere læmning. Ved første læmning vil resultaterne derudover være påvirket af, om fåret er et eller to år. - Kuldstørrelse Kuldstørrelsen påvirker læmningsforløb, livskraft og tilvækst. Vi bruger antal levendefødte lam som kuldstørrelse, når vi korrigerer. - Alder ved registrering Resultaterne ved en eksteriørbedømmelse vil i nogen grad være afhængig af dyrets alder. Det samme gælder for slagteresultaterne og i princippet også for tilvækstresultaterne. Til beregning af tilvækstresultaterne anvender vi dog kun godkendte 2 og 4-måneders vægte. Derfor får korrektionen for vejealder ikke nævneværdig betydning for tilvækstresultaterne. - Oprindelsesland/genetiske grupper (Fantom-forældregrupper) Vi har opdelt ukendte forældre i genetiske grupper alt efter racetype, oprindelsesland og fødselsår. Korrektionen bevirker, at det genetiske niveau hos ukendte forældre bliver mere nuanceret bestemt. Vi har hermed forbedret avlsværdiberegningen for importerede dyr (læs mere senere i kapitlet). 79
Avlsværdital omregnes til indekser Når der er beregnet avlsværdital for alle de egenskaber, der indgår i S-indekset, ganges avlsværditallet med den basale økonomiske værdi. På den måde fås et økonomisk avlsværdital, som udtrykkes i kroner. De økonomiske avlsværdital summeres til delindekser og totalt til S-indekset. S-indekset udtrykker derfor den samlede avlsværdi hos et dyr. For at omregne de økonomiske avlsværdital til indekser ganges det økonomiske avlsværdital med 5, divideres med standardiseringsfaktoren (læs næste afsnit) og lægges til 100. Herved får man indekset. Et eksempel på beregning af avlsværdital, økonomisk avlsværdital og indekser ses i tabel 4.2. Læg mærke til, at man ikke blot kan addere delindekserne og nå frem til S-indekset, da hvert delindeks er afhængig af sin aktuelle standardiseringsfaktor. S-indekset dannes ud fra summen af det økonomiske avlsværdital i kroner for hvert delindeks og konverteres til selve S-indekset ud fra sin tilhørende standardiseringsfaktor (se nederste række i tabel 4.2). Standardiseringsfaktor og justering af indeksernes variation For at omregne de økonomiske avlsværdital til velkendte indekser er der defineret en såkaldt base og nogle krav til indeksernes gennemsnit og variation: - Basen er en veldefineret gruppe af dyr. Hos får omfatter basen dyr, der er født mellem 7 og 2 år før det aktuelle beregningsår indenfor en race eller racegruppe. I år 2002 omfattede basen dyr, der var født i perioden 1996 2000 indenfor en bestemt race eller racegruppe. Dyrene i basen har et i forvejen fastsat gennemsnit og en i forvejen fastsat variation - Gennemsnittet af indekserne hos basen skal være100 - Normal-variationen på indekserne hos basen skal være 5 enheder. Det bevirker, at ca. 67% af dyrene i en race eller racegruppe ligger fra 95-105 i indeksværdi. For at opfylde kravene til indeksernes gennemsnit og variation foretages to justeringer (standardiseringer). Først standardiseres avlsværditallet, så indekserne hos dyrene i basen har 100 som gennemsnit, og derefter standardiseres variationen, så indekserne hos dyrene i basen har en spredning på 5. Den sidste standardisering er interessant, fordi den har relation til den økonomiske værdi af en indeksenhed. Standardiseringsfaktor = økonomisk værdi pr. 5 indeksenheder. Hvis der for eksempel er kommet mange data ind for en egenskab, kan spredningen for avlsværditallet ændre sig, og det kan være nødvendigt at standardisere, så normal-variationen holdes på 5 enheder. Når vi standardiserer, ændrer vi automatisk den økonomiske værdi af en indeksenhed, men der bliver ikke ændret ved de basale økonomiske værdier. Der er således ikke nogen ændring i den måde, dyrene i en race bliver rangeret på - det er kun et spørgsmål om, at indekserne samles eller spredes mere omkring gennemsnittet på100. Indeksernes økonomiske værdi pr. 5 indeksenheder for de forskellige racer eller racegrupper, som de så ud ved sidste avlsværdiberegning, ses i tabel 4.7. Sikkerhed viser, hvor meget vi ved om dyrets avlsværdi I tilknytning til avlsværditallene beregnes sikkerheden. Alle dyr har en sand, men ukendt avlsværdi. Avlsværdiberegningen er et forsøg på at bestemme den sande avlsværdi, men det er så godt som umuligt at beregne den sande avlsværdi helt nøjagtigt. Sikkerheden er et tal, der fortæller, hvor gode muligheder der har været for at bestemme den sande avlsværdi og dermed også, hvor præcist det beregnede avlsværdital er. Hvis der ikke findes registreringer på dyret eller på dets slægtninge, er der ingen mulighed for at beregne avlsværdien, og sikkerheden bliver 0. I fåreavlen vil det være muligt at opnå sikkerheder i nærheden af 100 ved avlsværdivurderingen af tilvækstevne hos væddere, der har flere hundrede afkom, men i de fleste tilfælde vil sikkerheden være betydelig mindre end 50. Sikkerheden afhænger af følgende faktorer: - Arveligheden - hvis arveligheden er høj, vil sikkerheden også være høj - Antal registreringer på dyret - flere registreringer (for eksempel flere læmninger) 80
Tabel 4.2 Eksempel på beregning af avlsværdi og økonomiske avlsværdital for seks egenskaber hos får (Shropshire). Beregning af avlsværdi Egenskab Økonomisk værdi, kr./ enhed Avlsværdital Økonomisk avlsværdital, kr. Økonomisk avlsværdital, kr./delindeks Standardiseringsfaktor* Kuldstørrelse Kuldstørrelse 343 kr./lam +0,3 lam 102,9 kr. Læmningsinterval 0 0 0 102,9 kr. 27 119 Moderegenskaber Livskraft v/ fødsel (mor) 740 kr./lam +0,02 lam 14,8 kr. Livskraft e/ fødsel (mor) 800 kr./lam +0,01 lam 8,0 kr. Læmningsforløb (mor) -155 kr./point -0,02 point 3,1 kr. 25,9 kr. 25 106 Holdbarhed Fårets alder v/ udsætn. (max 5 år) 0,54 kr./dag +15 dage 8,1 kr. Fårets alder v/ udsætn. (max 3 år) 0 0 0 Fårets alder v/ udsætn. (max 1 år) 0 0 0 8,1 kr. 23 102 Mælketilvækst Tilvækst 0-2 mdr. (mor) 1,72 kr./g/dag +30 g/dag 51,6 kr. Tilvækst 0-4 mdr. (mor) 0 +15 g/dag 0 51,6 kr. 23 111 Livskraft Livskraft v/ fødsel (egen) 434,1 kr./lam +0,00 lam 0 Livskraft e/ fødsel (egen) 469,8 kr./lam +0,05 lam 23,5 kr. Læmningsforløb (egen) -91,5 kr./point -0,05 point 4,6 kr. 28,1 kr. 23 106 Egen tilvækst Tilvækst 0-2 mdr. (egen) 1,75 kr./g/dag +5,0 g/dag 8,8 kr. Tilvækst 0-4 mdr. (egen) 0 +10,0 g/dag 0 Vækstindeks 0 0 0 8,8 kr. 25 102 Slagtekvalitet Klassificering (EUROP) 60,3 kr./point +0,2 point 12,1kr. Muskelareal ved individprøve 0 0 0 Fedttykkelse ved individprøve 0 0 0 Muskeldybde ved scanning 0 +1,0 mm 0 Fedttykkelse ved scanning -35 kr./mm +0,5 mm -17,6 kr. -5,4 kr. 30 99 Eksteriør Krop 50,78 kr./point +0,02 point 1,01 kr. Type 7,28 kr./point +0,05 point 0,36 kr. Størrelse 7,28 kr./point +0,05 point 0,36 kr. Forpart 1,43 kr./point +0,02 point 0,03 kr. Ryg 2,93 kr./point -0,02 point -0,06 kr. Kryds 2,93 kr./point +0,05 point 0,15 kr. Køller 4,35 kr./point -0,05 point -0,22 kr. Lemmer 2,18 kr./point +0,02 point 0,04 kr. Type 0,73 kr./point +0,3 point 0,22 kr. 1,89 kr. 8 101 S-indeks 221,9 kr. 80 114 *Økonomisk værdi af 5 indeksenheder. Indeks = økonomisk avlsværdital *5/standardiseringsfaktor 81 Indeks
vil forøge sikkerheden. Sammenhængen mellem sikkerheden og antal registreringer er dog ikke lineær. For eksempel giver en forøgelse af antallet af læmninger fra 1-2 langt større forøgelse af sikkerheden end en forøgelse fra 8-9 læmninger - Antal slægtninge og slægtskabet - et stort antal slægtninge vil forøge sikkerheden, og nært beslægtede dyr bidrager mere til sikkerheden end fjernere slægtninge. Beregning af avlsværdier og indekser i 2001 I 2001 blev der beregnet avlsværdier og indekser i maj og juli måned. I maj måned blev Oxforddown og Schwarzkopf efter ønske fra raceforeningerne adskilt fra øvrige racer og fik deres egne basale økonomiske værdier, som dog er ens for de to racer. Ændringen medførte en stigning i variationen på indekserne, og det var derfor nødvendigt at justere i forhold til den spredning, der skal være på indekserne (den skal være 5). Justeringen betyder, at indekserne samler sig mere omkring 100, men justeringen ændrer ikke ved rangeringen af dyrene. I juli 2001 var den eneste ændring en mindre justering af eksteriørindekset hos Merino- og Korthaleracer i forhold til spredningen på indekset. Årsagen var, at variationen på indekset var steget, sandsynligvis fordi der er begyndt at komme flere kåringsresultater ind. Alle indekser overføres til Fåreregistreringen Et nyt tiltag, som startede i maj måned 2001, er, at alle indekser og delindekser nu overføres til Fåreregistreringen, selv om sikkerheden er lav. Tidligere blev indekserne ikke overført, hvis sikkerheden på S-indekset var 5 eller derunder og 10 eller derunder på delindekserne. Sikkerheden beregnes kun ved hjælp af de informationer, der findes på dyret selv, og i de to nærmeste generationer - det vil sige afkom og forældre. Indekset derimod beregnes ved hjælp af alle de informationer, der findes på dyret selv og på dets slægtninge. En sikkerhed på 0 betyder, at der ikke har været informationer nok i de nærmeste generationer til at beregne sikkerheden. Når sikkerheden er lav, skal indekset anvendes med forsigtighed. Beregning af avlsværdier og indekser i 2002 I 2002 blev der beregnet avlsværdier og indekser i maj og juli måned. Desuden blev der i efteråret sat et stort udviklingsarbejde i gang for at forbedre avlsværdiberegningen for får og væddere med ukendte aner (blandt andet importerede dyr), hvor vi opdeler ukendte forældre i fantom-forældregrupper. I maj måned fik Shropshire efter aftale ændret den økonomiske vægt for fedttykkelse i indekset for slagtekvalitet fra 14,90 kr. pr. mm til 35 kr. pr. mm, således at indekset for slagtekvalitet kom til at vægte 2% mere i S-indekset, 1% mindre i kuldstørrelse, 1% mere i moderegenskaber og 1 % mindre i eksteriør, end ved sidste avlsværdiberegning. Atter resultater fra individafprøvning af lam I juli måned 2002 kom der data med fra individafprøvning af vædderlam iværksat af Dansk Fåreavl. Målingerne af muskelareal og fedttykkelse samt tilvækst indgår ligesom tidligere resultater fra individafprøvning i henholdsvis indekset for slagtekvalitet og indekset for vækst. Påvirkningen af specielt muskelareal og fedttykkelse på indekset for slagtekvalitet hos de individafprøvede lam er ret tydelig i de tilfælde, hvor lammet har et specielt godt eller specielt dårligt individprøveresultat. Det skyldes hovedsageligt, at målingerne er foretaget på dyret selv, og at egen information har stor værdi. Længere tilbage i slægten hos for eksempel faren eller moren er påvirkningen ikke så tydelig. En analyse kan eventuelt vise, om det er nødvendigt at justere de genetiske parametre, som vi benytter ved beregning af indekset for slagtekvalitet. 82