Retningslinjer for innovationsnetværk

Relaterede dokumenter
Retningslinjer for innovationsnetværk

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG

3. Betingelserne gælder for alle tilsagn og tilskud, hvor der henvises til 'Betingelser for tilskud til danske Eurostars-deltagere'.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Vejledning til ansøgning:

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

2. Betingelserne kan kun fraviges ved skriftlig aftale med Innovationsfonden, herefter kaldet Fonden.

Vejledning til ansøgning for pulje vedr. sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

Bobleprojekter i Inno-SE

Vejledning til ansøgning for

Vejledning til ansøgning for

Bobleprojekter i Inno-SE

Ansøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden

Vejledning. Ansøgning om tilskud i 2018

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

Kræftens Bekæmpelse Att.: Peter Dalum Strandboulevarden København Ø

VILKÅR FOR BEVILLINGER, STYRELSEN FOR FORSKNING OG INNOVATION

Hvordan løser du casen? Du løser casen ved at besvare følgende spørgsmål og efterfølgende udfylde excelark til sagsoprettelsen:

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB

Vejledning om aflæggelse af regnskab og revision af Undervisningsministeriets

2. Betingelserne kan kun fraviges ved skriftlig aftale med Innovationsfonden (herefter kaldet Fonden).

Vejledning til ansøgning for

Pulje til afholdelse af naturvidenskabelige olympiader og konkurrencer m.v. 2017/18 (olympiadepuljen)

Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning

Retningslinjer for innovationsnetværk 2013

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Performanceregnskab maj 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

Skema 2, der beskriver og begrunder kommunens ønske om at deltage i projektet må højst fylde 8 sider med punkt 12.

Tilsagn. Vækst via Ledelse. Fase 3 VIRKSOMHED

Renter Renteomkostninger kan ikke indgå i projektregnskabet og er således ikke tilskudsberettigede.

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

Standardvilkår for projekter, der modtager tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler

Desuden skal instruksen bruges i forbindelse med revisors revidering af regnskabet for de aktiviteter, der modtages tilskud til.

Tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljen 2014 til forsøgsprojektet Ændrede livsformer i landdistrikterne, j.nr

Bekendtgørelse om maritim omstillingspulje

Vejledning om kommerciel tilbagebetaling af tilskud til fremme af innovation og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Vejledning til ansøgning for

Kommunepuljen i Circularity City (CC)

Standardvilkår. For modtagere af tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses decentrale erhvervsfremmemidler

Vejledning til ansøgning for Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp

Standardvilkår for bevillinger fra Arbejdstilsynet

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Bilag 1. Ansøgningsskemaet skal indeholde oplysninger om: a. Hvilke formål branchearbejdsmiljørådet har med aktiviteten,

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Vejledning til ansøgning for satspuljen. Kultur på Recept

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020

Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet

Udbetaling af tilskud er betinget af, at Tilskudsmodtager overholder den af Tilskudsmodtager accepterede tilsagnsskrivelse med tilhørende bilag.

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015

Udbud af tre forskningsprojekter om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljen 2014 til forsøgsprojektet Aktiviteter i Det ny Kildebo, j.nr

I. Indledning. II. Stillingtagen til ansøgninger til puljen.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 %

Udkast til Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Fundraising kursus d Velkommen! (igen)

Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre

VILKÅR FOR STØTTE TIL DISTRIBUTIONSINITIATIVER FOR KORT- OG DOKUMENTAR- FILM

Vejledning til ansøgning for kommunepulje, forstærket indsats over for storrygere

OPLYSNINGSSKEMA til udgivelse af elektronisk nyhedsbrev Internationalt Affaldsnyt

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen

UDKAST af Bekendtgørelse om tilskud til miljøeffektiv teknologi

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

BEVILLINGSAFTALE. mellem undertegnede, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, og medundertegnede

Tips- og lottomidler til puljen Særlige biblioteker og biblioteksformål

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020

Instruks for regnskab vedr. Pulje til investeringer i kollektiv

Vejledning om tilbagebetaling af tilskud ved kommerciel udnyttelse af resultater opnået med tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Pulje til afholdelse af naturvidenskabelige

UDREDNINGSPROJEKT VEDRØRENDE DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE STØTTE TIL MEDIER

(3) Kommissionen sendte den 27. marts 2009 en yderligere anmodning om oplysninger, som de danske myndigheder svarede på i et brev af 17. april 2009.

Budget- og finansieringsskema

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0

Instruks for regnskab vedr. buspuljerne

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen

Vejledning om pulje til. Kompetenceudvikling af nye ledere i folkeskolen

Ansøgning om tilskud i 2019 Særpulje: Viden og kompetencer

Transkript:

Retningslinjer for innovationsnetværk 2019-2020 1 REGELGRUNDLAG... 2 2 FORMÅL OG OPGAVER... 2 3 MÅLGRUPPER OG VIRKEFELT... 3 4 ORGANISERING... 4 4.1 PARTNERKREDS... 4 4.2 ADMINISTRATOR... 4 4.3 STYREGRUPPE OG STRATEGI... 4 4.4 NETVÆRKSLEDER OG SEKRETARIAT... 4 4.5 VIRKSOMHEDSDELTAGELSE... 5 4.6 NAVN, HJEMMESIDE MV.... 5 5 TILSKUDSBERETTIGEDE ORGANISATIONER... 6 5.1 VIDENINSTITUTIONER... 6 5.2 VIDENFORMIDLINGSORGANISATIONER... 6 6 TILSKUDSBERETTIGEDE AKTIVITETER... 6 6.1 TYPER AF AKTIVITETER OG GENERELLE KRAV... 6 6.2 EKSEMPLER PÅ TILSKUDSBERETTIGEDE AKTIVITETER... 7 6.3 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER, SOM IKKE STØTTES... 8 6.4 SAMARBEJDSPROJEKTER... 8 7 OMKOSTNINGSTYPER OG BEREGNING AF TILSKUD... 9 7.1 DÆKNING AF LØNUDGIFTER... 9 7.2 ANDRE UDGIFTER ( DRIFT )... 10 8 TILSKUD OG MEDFINANSIERING... 10 8.1 MEDFINANSIERING OG FORDELING AF TILSKUD... 10 8.2 PRIVAT MEDFINANSIERING... 11 8.3 ANDEN FINANSIERING... 12 17. september 2018 Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Universiteter, Forskningsfonde og Innovationsinfrastruktur Bredgade 43 1260 København K Tel. 7231 7800 Fax 7231 7801 Mail siu@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 3404 2012 Sagsnr. 17/068113 9 RAPPORTERING OG UDBETALING... 12 9.1 HANDLINGSPLAN... 12 9.2 BUDGET... 12 9.3 ÅRSRAPPORTERING OG UDBETALING... 13 9.4 SLUTRAPPORTERING OG UDBETALING... 14 9.5 OVERSIGT OVER FRISTER OG DOKUMENTER... 15 9.6 ÆNDRINGER... 15 10 REVISION... 15 Side 1/16

1 Regelgrundlag Tilskudsordningen for innovationsnetværk er fastsat i 9 a i lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014. Ordningen forvaltes af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen ), jf. 16, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 1574 af 15. december 2017. Forvaltningen af ordningen fastsættes nærmere med disse retningslinjer. Derudover henvises til styrelsens Vilkår for bevillinger (VfB), særligt hvad angår regler og praktiske detaljer for: Starttidspunkt og bevillingsperiode (kap. 4) Udbetalingsprofil (kap. 5) Udbetaling af bevillingen (kap. 6) Regnskaber (kap. 8) Loft for uforbrugte midler (rebudgettering) (kap. 11) Ændringer, som kræver forhåndsgodkendelse, herunder af administrator, netværksledelse og tilskudsmodtagere (kap. 10) Bevillingens afslutning (kap. 16) Misligholdelse (kap. 13) Ansættelsesvilkår og aflønning (kap. 14) Sygdom og barsel (kap. 15) Indkøb af apparatur mv. (kap. 16) Moms og skattemæssige forhold (kap. 17) Hvor Retningslinjer for innovationsnetværk måtte afvige fra Vilkår for bevillinger, vil retningslinjerne have forrang. 2 Formål og opgaver Innovationsnetværkene udgør sammen med de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutter) og innovationsmiljøerne en innovationsinfrastruktur, som har til formål at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet, jf. lov om teknologi og innovation. Det fremgår endvidere af loven, at innovationsnetværk skal fremme samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter, andre videninstitutioner og virksomheder. Innovationsnetværkene har følgende to hovedopgaver: At styrke formidling af akademisk viden samt videndeling og samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning, udvikling og innovation. At styrke forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder (SMVer), og derigennem fremme vidensbaseret vækst og produktivitet i erhvervslivet. Innovationsnetværk skal herunder medvirke til: Side 2/16

At der etableres matchmaking-funktioner, der fungerer som relevante indgange for virksomheder over hele landet til forskning og viden på tværs af videninstitutionerne, dvs. universiteter og GTS-institutter samt andre videregående uddannelsesinstitutioner og forskningshospitaler. At der dannes netværksfunktioner, som samler relevante aktører inden for de udvalgte fokusområder og udbyder relevante aktiviteter for målgrupperne, samt giver netværkene en stærk og synlig identitet såvel nationalt som internationalt. At der skabes varige samarbejdsrelationer mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante organisationer for derigennem at øge anvendelsen af forskningsbaseret viden i erhvervslivet samt medvirke til at løse samfundsmæssige udfordringer. At øge virksomhedernes, særligt SMVernes, internationale orientering og adgang til viden ved at deltage i og facilitere internationalt samarbejde med udenlandske forsknings- og videnmiljøer og videndrevne klynger. At videninstitutionernes forskning og uddannelse afstemmes med erhvervslivets behov. Udover at fremme vækst og innovation i erhvervslivet bør netværkene også bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og fremme innovation i den offentlige sektor gennem offentligt-privat samspil. 3 Målgrupper og virkefelt Et innovationsnetværk har to hovedmålgrupper: Private virksomheder, særligt SMVer Universiteter og andre videninstitutioner, jf. ovenfor En tredje målgruppe udgøres af aktører, som kan være med til at understøtte udviklingen i de primære målgrupper, dvs. relevante offentlige myndigheder og andre offentlige organisationer, erhvervsfremmeaktører, erhvervsorganisationer m.fl. Et innovationsnetværk tilvejebringer en platform for formidling og udvikling af viden i samspil og samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og andre relevante aktører. Netværket skal have et klart afgrænset fokusområde, der kan være en væsentlig branche, et erhvervsområde eller en teknologi eller andet tema, som har væsentlig tværgående relevans. Der skal inden for det valgte område være potentiale for erhvervsmæssig innovation og vækst, en betydelig målgruppe af danske virksomheder og videninstitutioner med relevant viden på området. Innovationsnetværk skal være landsdækkende, ligesom de skal orientere sig mod udlandet og deltage i internationale vidennetværk. Side 3/16

4 Organisering 4.1 Partnerkreds Et innovationsnetværk baseres på en kreds af partnere, der som minimum omfatter centrale videninstitutioner på netværkets område. Partnerkredsen bør i relevant og muligt omfang inddrage virksomheder og andre organisationer som beskrevet ovenfor under målgrupper. De partnere, der får del i bevillingen (tilskudsmodtagerne), og eventuelt andre centrale partnere i netværket indgår en skriftlig samarbejdsaftale. Aftalen fastlægger bl.a. procedurer for administrators udbetaling af bevillingen til de øvrige tilskudsmodtagere, ansvars- og opgavefordeling samt governance i netværket, fordeling af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og overholdelse af databeskyttelsesregler. Aftalen skal understøtte en åben og hensigtsmæssig videndeling mellem parterne under hensyntagen til, at nogle af parterne er private virksomheder. 4.2 Administrator Organisationen, som modtager og administrerer bevillingen til innovationsnetværket ( administrator ), er ansvarlig over for styrelsen (herunder for at bevillingsgrundlaget bliver fulgt), afregner de udgifter, som tilskudsmodtagerne i partnerkredsen afholder til netværkets aktiviteter, og rapporterer til styrelsen, jf. VfB kap. 2. Bevillingen er at betragte som en projektbevilling til den opgave, det er at drive innovationsnetværket i overensstemmelse med bevillingsgrundlaget. 4.3 Styregruppe og strategi Partnerkredsen vælger en styregruppe, der har det overordnede ansvar for strategi, ledelse og udvikling af innovationsnetværket. Styregruppen skal bestå af centrale videninstitutioner, virksomheder, erhvervsorganisationer og andre, der kan sikre, at innovationsnetværket forbindes bredt til omverdenen, og at resultaterne formidles til en bred kreds af virksomheder på en ikke-diskriminerende måde. Styregruppen må ikke alene bestå af netværkets tilskudsmodtagere. Netværkslederen deltager uden stemmeret. Styregruppen vedtager en strategi, som afgrænser og forbinder formål, fokusområde, målgruppe, mål og virkemidler for netværket. Strategien skal have tilslutning fra relevante interessenter, herunder de erhverv og virksomheder, som netværket sigter på. Styrelsen skal orienteres i tilfælde af væsentlige ændringer i strategien, som indgik i ansøgningen, og ved senere ændringer. 4.4 Netværksleder og sekretariat Innovationsnetværket udpeger en person, der leder sekretariatet og tegner netværket udadtil og over for styrelsen. Lederen skal være en dygtig videnmediator og have indsigt og nyde respekt i både forskningsverdenen og erhvervslivet samt besidde dokumenterede kvalifikationer og erfaring med at drive netværk. Netværkslederen skal kunne afsætte tilstrækkelig tid til opgaven. Side 4/16

Innovationsnetværket etablerer et sekretariat til at drive og facilitere netværket i det daglige. Sekretariatsfunktionen vil som hovedregel være forankret hos administrator, men sekretariatet kan også deles af flere partnere, hvis dette kan gøres på velkoordineret vis. Sekretariatet har en væsentlig funktion som primus motor i udformningen af strategier, udvikling af aktiviteter og ydelser, virksomhedskontakt, videnformidling samt projektledelse. Netværksleder og sekretariat fungerer som bindeled mellem styregruppen og driften af netværket. Sekretariat skal have kritisk masse, dvs. besidde de nødvendige kompetencer inden for medlemsbetjening, projektledelse, matchmaking, erhvervskendskab, teknologiog forretningsforståelse mv. Sekretariatet skal råde over eller have adgang til professionelle systemer for håndtering af økonomi, deltager- og aktivitetsregistrering samt opgørelse og dokumentering af resultater og effekter efter styrelsens retningslinjer. Sekretariatets kerneopgave er at fremme, at de relevante kompetencer bringes i samspil i kraft af netværkets partnersammensætning. Sekretariatet skal ikke selv fungere som eller udvikle sig til en videninstitution. Sekretariatet (ved administrator) forventes at deltage aktivt i relevante aktiviteter udbudt af supportenheden Cluster Excellence Denmark (CED). 4.5 Virksomhedsdeltagelse Et innovationsnetværk skal være åbent for alle interesserede virksomheder og andre relevante aktører, der ønsker at deltage og bidrage til netværkets formål og virke. Netværket skal have kritisk masse, hvad angår antallet af deltagende virksomheder. Der skal i netværket indgå et antal private virksomheder, som har bekræftet deres deltagelse ved en skriftlig aftale eller interessetilkendegivelse, formaliseret projektdeltagelse eller betaling af kontingent, jf. kap. 8.2. Sådanne virksomheder benævnes dedikerede virksomheder. Dertil kommer et antal virksomheder, der med løsere tilknytning deltager i netværkets videnspredning og andre aktiviteter. Disse medlemmer kan blive dedikerende virksomheder, jf. ovenfor. 4.6 Navn, hjemmeside mv. Innovationsnetværket skal have et navn, der klart og forståeligt udtrykker og dækker dets fokusområde. Netværket skal på sin hjemmeside på dansk og engelsk oplyse om netværkets formål, strategi og aktiviteter samt angive styregruppens formand, andre medlemmer, partnere, netværksleder, andre medarbejdere og kontaktdetaljer. På hjemmesiden, i informations- og pressemateriale og ved arrangementer mv. skal netværket gøre opmærksom på, at dets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Side 5/16

5 Tilskudsberettigede organisationer 5.1 Videninstitutioner Tilskudsberettigede er forsknings- og uddannelsesinstitutioner (herunder universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler, kunstneriske uddannelsesinstitutioner, maritime uddannelsesinstitutioner, offentlige sygehuse med forskningsaktiviteter m.fl.) samt GTS-institutter. Disse betegnes under ét som videninstitutioner. 5.2 Videnformidlingsorganisationer Tilskudsberettigede er endvidere videnformidlende organisationer, herunder klyngeorganisationer, som opfylder nedenstående betingelser. Organisationen: er en juridisk enhed (forening, erhvervsdrivende fond, aktieselskab eller lignende) med eget CVR-nummer, har til formål at formidle forsknings- og udviklingsresultater gennem undervisning, offentliggørelse eller videnoverførsel, arbejder på almennyttigt grundlag, idet alle fortjenester af organisationens arbejde skal geninvesteres i lignende aktiviteter, er forpligtet til at arbejde til gavn for samfundet, idet aktiviteterne ikke må styres af private særinteresser (hvis virksomheder har mulighed for at øve indflydelse på organisationen i deres egenskab af aktionærer eller medlemmer, må det ikke give dem privilegeret adgang til de resultater, herunder IPR, der opnås af innovationsnetværket), gennemfører aktiviteter, som overvejende har en ikke-kommerciel karakter, og arbejder på et økonomisk og organisatorisk betryggende og robust grundlag. Sådanne organisationer kan modtage tilskud til aktiviteter inden for ledelses- og sekretariatsarbejde, videnspredning, matchmaking og internationalisering, men ikke til gennemførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for samarbejdsprojekter, jf. beskrivelse af aktivitetstyperne nedenfor. 6 Tilskudsberettigede aktiviteter 6.1 Typer af aktiviteter og generelle krav Innovationsnetværkets tilskudsberettigede aktiviteter omfatter: Ledelse og sekretariatsarbejde Videnspredning og kompetenceudvikling Matchmaking Samarbejdsprojekter Internationalisering Det gælder for aktiviteterne, at de 1. involverer flere virksomheder, 2. involverer både virksomheder og videninstitutioner, Side 6/16

3. ikke bør ligge inden for andre erhvervs- og innovationsfremmeaktørers retmæssige virkefelt, 4. som helhed er landsdækkende, og 5. har et højt videns- og innovationsniveau. Innovationsnetværkene og deres aktiviteter skal være åbne for alle interesserede parter på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde. Den information og viden, som frembringes, skal gøres tilgængelig og formidles bredt til offentligheden på lige vilkår, f.eks. gennem netværkets hjemmeside, offentlige publikationer, konferencer m.v. (jf. dog kap. 6.4 om samarbejdsprojekter). 6.2 Eksempler på tilskudsberettigede aktiviteter Ledelse og sekretariatsarbejde Planlægning og ledelse af netværksaktiviteter Koordination mellem netværkets parter, herunder forberedelse og deltagelse i møder for styregruppe og partnerkreds Udarbejdelse af strategier, analyser og udredninger inden for netværkets fokusområde Besvarelse af henvendelser og dialog med interessenter og andre relevante aktører Økonomistyring, faglig og økonomisk afrapportering udført af netværkssekretariatet Ekstern revision af bevillingsregnskab til styrelsen, jf. kap. 10. PR-arbejde for netværket Forberedelse og gennemførelse af ECEI certificering. Videnspredning og kompetenceudvikling Formidlingsaktiviteter såsom konferencer, messearrangementer, udsendelse af nyhedsbreve, brochurer, publikationer mv. Etablering og drift af hjemmeside Institut- og virksomhedsbesøg Formulering af forslag til nye uddannelsesaktiviteter eller teknologiske serviceydelser Udvikling og afholdelse af kortere kurser Matchmaking Hjælp til virksomheder og forskere med at finde relevante samarbejdspartnere og tilskudsordninger Konferencer, seminarer, gåhjemmøder, speeddating-arrangementer, workshops, faglige netværk mv., hvor virksomheder, forskere og evt. studerende mødes og inspireres til samarbejde Rådgivning om offentlige innovationstilbud i forbindelse med udformning af ansøgninger Information til virksomheder om muligheder for køb af viden og vidensamarbejde Idégenereringsforløb mellem virksomheder og videninstitutioner Generering af ansøgninger om samarbejdsprojekter til f.eks. EUs forsknings- og regionalfondsprogrammer, Innovationsfonden m.fl. Internationalisering Side 7/16

Etablering af dialog og samarbejde med netværk og klynger i udlandet Rejser for sekretariat, videnparter og virksomheder til f.eks. vigtige udenlandske videnmiljøer, teknologiske eller kommercielle kraftcentre, klyngeog videninstitutioner. Etablering af relevante internationale samarbejder om FoU og innovation, herunder EU-projekter. 6.3 Eksempler på aktiviteter, som ikke støttes Følgende er eksempler på innovations- og erhvervsfremmeaktiviteter, som ikke støttes: Specialiserede og tilpassede erhvervsstøttetjenester, herunder: o Udvikling og levering af teknologiske serviceydelser og anden konsulentbistand til virksomheder o Rådgivningsaktiviteter med fokus på forretnings- og organisationsudvikling, herunder vækstforløb o Inkubator- og acceleratorvirksomhed o Kapitalformidling Eksportfremmeaktiviteter Markedsmodningsprojekter, som ikke opfylder kravene til samarbejdsprojekter, jf. kap. 6.4. Markedsundersøgelser uden væsentligt innovativt sigte Drift af længere kursusforløb Aktiviteter, som ikke er åbne for relevante virksomheder fra hele landet og andre EU-lande Lobbyvirksomhed, branchepolitiske udspil o.lign. Konkurrenceforvridende, markedsnære aktiviteter Aktiviteter, som allerede er påbegyndt, inden netværket har ansøgt om støtte, er ikke støtteberettigede. 6.4 Samarbejdsprojekter Der kan gennemføres et antal konkrete samarbejdsprojekter. Afhængig af bevillingsrammen er der både mulighed for at etablere større og mindre projekter, herunder forprojekter (feasibility studies), som kan udgøre et vigtigt skridt på vej mod realisering af større forsknings- og udviklingsprojekter. Samarbejdsprojekterne skal have fokus på at styrke innovation og vækstpotentiale i målgruppen for innovationsnetværket og på at styrke virksomhedernes samspil og videnudveksling med videninstitutioner. Der gælder følgende krav: Projekterne skal have deltagelse af mindst to af hinanden uafhængige private virksomheder (gerne flere) og mindst én videninstitution. Projekterne skal relatere sig til innovationsnetværkets faglige fokusområde og bidrage til at opfylde netværkets mål. Projekterne skal med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov understøtte formidling og nyttiggørelse af videninstitutionernes viden og kompetencer samt partnernes fælles udvikling af ny viden. Side 8/16

Projekterne skal have en nyhedsværdi og en vis generisk interesse, dvs. interessere en bredere kreds end udelukkende de deltagende virksomheder. Der skal indgås en samarbejdsaftale mellem de involverede parter, hvor mål, succeskriterier og forventede effekter samt rettigheder til resultater for projektet fremgår klart. Resultaterne skal offentliggøres eller formidles til en bredere kreds. Enhver intellektuel ejendomsrettighed, som projektet medfører, samt alle hermed forbundne rettigheder, tildeles forskellige samarbejdspartnere på en måde, som på passende vis afspejler deres arbejdspakker, bidrag og respektive interesser. Videninstitutionerne skal modtage kompensation svarende til markedsprisen for IPR, der følger af deres aktiviteter, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation (2014/C 198/01, pkt. 28). Projekterne må ikke: Have karakter af produktudvikling for enkeltvirksomheder. Have karakter af kontraktforskning eller levering af forsknings- og udviklingsydelser. Virke konkurrenceforvridende. Aktiviteterne kan omfatte følgende: Gennemførelse af FoU-aktiviteter (anvendt forskning, udvikling og demonstration). Behovs- og potentialeafdækning samt forventningsafstemning og tillidsskabelse mellem partnerne forud for projektet. Planlægning, forberedelse, ledelse, afrapportering, evaluering og opfølgning af projektet. 7 Omkostningstyper og beregning af tilskud 7.1 Dækning af lønudgifter Styrelsens bevilling skal primært anvendes til at afholde de tilskudsberettigede partneres lønudgifter i netværket. Der gælder følgende: Betaling for ansatte ved danske universiteter og andre videninstitutioner (jf. kap 5.1), der har hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed efter Finansministeriets budgetvejledning (kap. 2.6.10.3), opgøres som faktiske lønudgifter plus overhead på 44 pct. Tilskuddet til indirekte omkostninger (overhead) fordeles mellem universitetet og netværket efter nærmere aftale mellem parterne. Betaling for GTS-medarbejdere, for så vidt angår deltagelse i samarbejdsprojekter, matchmaking- og videnspredningsaktiviteter samt fagligt analysearbejde mv., beregnes som faktiske lønudgifter ganget med den senest godkendte omkostningsfaktor i overensstemmelse med retningslinjer for godkendt teknologisk service i Danmark. I andre tilfælde afregnes lønudgifter med 600 kr. per time, hvilket inkluderer overhead. Side 9/16

7.2 Andre udgifter ( drift ) Bevillingen kan i mindre omfang anvendes af tilskudsmodtagerne til at afholde følgende udgifter på grundlag af betalte regninger: Rejse- og opholdsomkostninger for tilskudsmodtagernes medarbejdere: Statens satser for time- og dagpenge, transportgodtgørelse mm. anvendes. Ved konferencedeltagelse dækkes også deltagergebyr. Konsulentudgifter, herunder til eksterne analyser og konferenceoplæg. Der tages udgangspunkt i, at ydelserne er købt til markedsprisen. Hvis ydelsen erhverves hos et selskab, som en tilskudsmodtager er gruppe- eller koncernforbundet med, skal prisen opgøres som en intern omkostning. Hvis der købes konsulentbistand hos en tilskudsberettiget organisation, som ikke er partner i innovationsnetværket, og som har en egeninteresse i sin deltagelse, skal lønudgifter beregnes som beskrevet ovenfor. Konsulentudgifter kan kun medfinansieres i begrænset omfang. Formidling/videnspredning, f.eks. produktion af foldere, andre publikationer, hjemmeside, leje af eksterne konferencelokaler, annoncering og lignende. Særlige udgifter: Hvis større omkostninger til f.eks. udstyr eller andet materiel (VfB kap. 18) er nødvendige i forbindelse med et eller flere samarbejdsprojekter og ikke kan dækkes af det i timesatsen indeholdte overhead, kan sådanne udgifter afholdes i begrænset omfang efter forudgående godkendelse af styrelsen. Der er i timesatserne som fastsat i kap. 7.1 inkluderet et overhead, der gives til at dække de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre aktiviteten, men som ikke direkte kan henføres til det konkrete arbejde. Det kan f.eks. være personale- og økonomifunktioner, it-service og -udstyr, husleje, forsyning, udgifter til intern revision og afskrivninger på allerede indkøbt anlæg og udstyr, der anvendes i det støttede projekt., jf. VfB kap. 2. 8 Tilskud og medfinansiering 8.1 Medfinansiering og fordeling af tilskud Bevillingen fra styrelsen må højst dække halvdelen af de tilskudsberettigede udgifter i netværket. Medfinansiering fra private virksomheder skal svare til mindst 100 pct. af bevillingen. Kravene gælder bevillingen som helhed. Det vil sige, at medfinansieringen kan variere mellem netværkets aktiviteter, samarbejdsprojekter og delperioder, men at slutregnskabet skal opfylde kravene. Der stilles ikke nærmere krav til fordelingen af bevillingen mellem aktivitetstyperne (jf. kap. 6). Det forventes dog, at sekretariatet råder over tilstrækkelige ressourcer til at kunne gennemføre både matchmaking- og videnspredningsaktiviteter samt de øvrige ledelses- og sekretariatsopgaver. En passende del af bevillingen skal endvidere fordeles mellem videnparterne i overensstemmelse med netværkets strategi og parternes engagement i aktiviteterne. Det gælder for ordningen som helhed, at over halvdelen af det samlede bevillingsbeløb til innovationsnetværk skal tilfalde videninstitutioner, jf. kap 5.1. Side 10/16

Ønsker netværket at anvende en del af bevillingen som medfinansiering af bevillinger fra anden side, skal dette forhåndsgodkendes af styrelsen. 8.2 Privat medfinansiering Den private medfinansiering består af private virksomheders (herunder i mindre omfang brancheorganisationers) udgifter til netværkets aktiviteter/omkostningstyper som beskrevet ovenfor i kap. 6 og 7. Virksomhedernes medfinansiering kan enten være: in-kind ; dvs. dækning af egne omkostninger til løn, rejser (ekskl. tidsforbrug) og (i begrænset omfang) udstyr og materialer, eller i form af kontante tilskud som f.eks. medlemskontingent og deltagergebyrer. Ved beregning af værdien af medarbejdertimer anvendes en fast timesats på 600 kr. inkl. overhead. Hvis et innovationsnetværk vælger at opkræve kontingenter eller gebyrer for deltagelse i sine aktiviteter, må beløbet af hensyn til netværkets åbenhed over for alle interesserede parter højst være symbolsk i form af et commitment fee. Virksomhedernes deltagelse i følgende aktiviteter kan ikke tælle som privat medfinansiering: Generelle informationsmøder og konferencer uden fagligt eller matchmakingfokus, dvs. hvor netværket udelukkende præsenterer sig selv overordnet. Generelle konferencer arrangeret af andre aktører, hvor netværket er en blandt mange aktører, der præsenterer sig selv. Markedsføring af netværket og dets ydelser, hvor virksomhederne er passive tilhørere. Deltagelse i kurser og uddannelser, som netværket ikke har medvirket til at udvikle og gennemføre. Tidsforbrug ved almindeligt køb af rådgivningsydelser. Modtagelse og åbning af nyhedsbreve, besøg på hjemmeside og lignende. Tidsforbrug til transport der ikke bruges til forberedelse i den pågældende aktivitet. Projekter og aktiviteter, som er bevilget af andre danske, overnationale eller udenlandske myndigheder, fonde, programmer m.fl., f.eks. projektbevillinger fra EUs strukturfonde, Danmarks Innovationsfond, statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer etc. En privat virksomhed defineres modsætningsvist i forhold til offentlige virksomheder, som omfatter: Fonde, andre privatretlige juridiske personer stiftet for offentlige midler eller ideelle foreninger med andet grundlag. Virksomheder omfattet af offentlighedsloven. Virksomheder ejet af stat, region eller kommune. Virksomheder med driftstilskud fra stat, region eller kommune på mere end halvdelen af omsætningen. Virksomheder oprettet ved lov. Side 11/16

8.3 Anden finansiering Et innovationsnetværk kan modtage supplerende finansiering ud over bevillingen fra styrelsen. Supplerende finansiering af netværkets aktiviteter kan bestå af: Bevillinger fra ministerier, regioner, kommuner m.fl. Tidsforbrug og andre udgifter hos offentlige myndigheder og andre offentlige organisationer, som deltager aktivt i netværkets innovationsaktiviteter. Tilskudsmodtagernes egenfinansiering (in kind eller kontant). Projekter og aktiviteter, som er bevilget af danske eller udenlandske myndigheder, fonde, programmer m.fl. og følger disses tilskudsbetingelser og rapporteringskrav, skal ikke angives som anden offentlig finansiering i netværkets regnskab. Det gælder f.eks. projektbevillinger fra EUs strukturfonde, Danmarks Innovationsfond, statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer etc. 9 Rapportering og udbetaling 9.1 Handlingsplan Innovationsnetværket skal inden for den i kap. 9.5 angivne frist indsende en etårig handlingsplan, som bygger på den oprindelige ansøgning, herunder aktiviteter, budget og strategi, samt eventuelle særlige betingelser knyttet til bevillingen og efterfølgende bemærkninger og drøftelser med styrelsen. Handlingsplanen struktureres i et antal aktivitetsskemaer, som dækker perioden fra bevillingens startdato til 31. december 2019. Det første skema bør beskrive tværgående aktiviteter, herunder ledelse og sekretariatsarbejde (jf. kap. 6.1), mens de øvrige aktiviteter fordeles på et antal skemaer, som hver især sammenfatter aktiviteter inden for afgrænsede aktivitetsområder eller faglige temaer. Aktiviteter, herunder samarbejdsprojekter, med et budget på 200.000 kr. eller derover, skal udskilles (og afrapporteres) i selvstændige skemaer. Aktivitetsskemaerne bør samlet maksimalt fylde 10-15 sider. Ud over beskrivelse af aktiviteter formuleres et antal overordnede mål, som er centrale for netværket som helhed og dækker hele den toårige bevillingsperiode. Målene bør overvejende være kvantitative, jf. indikatorerne i performanceregnskabet for innovationsnetværk, men kan også være mere kvalitativt formuleret. Handlingsplan for 2020 (år 2) fremsendes inden for fristen angivet i kap. 9.5. 9.2 Budget Sammen med handlingsplanen fremsendes et budget, som omfatter hele bevillingsperioden, samt en udbetalingsprofil, som fordeler bevillingen på de enkelte år, jf. VfB 5.1. Budgettet skal afspejle den planlagte brug af midler til netværkets aktiviteter samt den planlagte finansiering i overensstemmelse med netværkets strategi og handlingsplan. Budgetskemaet er opdelt i to dele, som viser hhv. de samlede udgifter, herunder forbrug af styrelsens bevilling, og den samlede finansiering (indtægter). Budgettet skal balancere. Side 12/16

I budgettets udgiftsdel skelnes mellem lønudgifter inkl. overhead, som specificeres for hver partner, og andre udgifter ( drift ), som oplyses for netværket som helhed. For universitetetsmedarbejdere m.fl. samt for GTS-medarbejdere, hvad angår faglige aktiviteter, angives under sats den budgetterede gennemsnitlige timeløn, jf. kap. 7.1. Hvad angår GTS-medarbejdere skelnes mellem sekretariatsarbejde, som afregnes med 600 kr. i timen, og faglige aktiviteter, som afregnes i overensstemmelse med retningslinjer for teknologisk service, jf. kap. 7.1. Der kan under ufordelte midler afsættes et beløb, som fordeles til aktiviteter i løbet af bevillingsperioden. Under privat og anden offentlig finansiering (medgået tid/rejser) i udgiftsdelen anføres summen af de to beløb, som i finansieringsdelen af budgettet er anført som hhv. privat finansiering - medgået tid/rejser og anden offentlig finansiering - medgået tid/rejser. Forslag til opdateret budget (for hele bevillingsperioden), der fordeler den ufordelte pulje på de enkelte budgetposter, fremsendes sammen med handlingsplan for 2020. Omfordelinger på mere end 25 pct. mellem de enkelte poster i det godkendte budget for hele bevillingsperioden skal forhåndsgodkendes af styrelsen, jf. VfB kap. 10 vedrørende ændringer i bevillingsgrundlaget. 9.3 Årsrapportering og udbetaling Senest tre måneder efter årets udløb indsendes regnskab (jf. VfB kap. 8) og faglig årsrapport. Regnskabet skal være et samlet udgifts- og medfinansieringsregnskab for netværket og skal omfatte regnskabsbidrag fra alle tilskudsmodtagere. I regnskabets højre kolonne anføres det af styrelsen senest godkendte budget, idet større afvigelser skal uddybes. Det skal af handlingsplanen og rapporten klart fremgå, at aktiviteterne er af en sådan karakter, at de er tilskudsberettigede, jf. kap. 6, herunder at reglerne for samarbejdsprojekter er fulgt. Ud over de detaljerede aktivitetsskemaer rapporteres kortfattet vedrørende netværkets generelle fremdrift i forhold til strategi og overordnede mål. Som bilag til årsrapporten vedlægges: 1. Liste over samtlige dedikerede private virksomheder, der har deltaget i innovationsnetværket i løbet af året. CVR-numre skal anføres. 2. De bedste 2-3 cases fra det pågældende år, hvor innovationsnetværket har skabt værdi for de deltagende virksomheder. Hver case skal fylde 10-20 linjer. Side 13/16

3. Liste over projekter og aktiviteter, som netværket har medvirket til, og som er eksternt finansieret af danske eller udenlandske myndigheder, fonde, programmer m.fl. og følger disses tilskudsbetingelser og rapporteringskrav, f.eks. projektbevillinger fra EUs strukturfonde og rammeprogrammer, Danmarks Innovationsfond, statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer etc. Bevillingsbeløb angives (men indgår ikke i netværkets regnskab til styrelsen, jf. kap. 8.3). 4. Som pkt. 3, men kun indsendte ansøgninger, som ikke endnu ikke har modtaget afgørelse. Udbetaling af tilskud sker kvartalsvis i fire lige store rater i overensstemmelse med netværkets godkendte udbetalingsprofil, jf. VfB kap. 2 og 5.1. Hvis årsregnskabet viser uforbrugte midler på mere end 1 mio. kr. for offentlige institutioner og 100.000 kr. for private organisationer, skal der ske en rebudgettering og ændring af udbetalingsprofilen for den resterende periode, jf. VfB kap. 11. Netværket skal desuden bidrage med data til det årlige performanceregnskab for innovationsnetværk. 9.4 Slutrapportering og udbetaling Senest 3 måneder efter udløbet af bevillingsperioden skal administrator ud over regnskab og faglig rapport fremsende en slutrapport om projektet, som sammenfatter de udførte aktiviteter og opnåede resultater, videnspredning mv. Regnskabet for bevillingsperiodens sidste år, som også viser det akkumulerede forbrug, udgør slutregnskabet. Styrelsen tilbageholder 15 pct. af det beløb, der skal udbetales for bevillingens sidste finansår (2020), indtil slutregnskab og slutrapport er godkendt, og anden krævet dokumentation er modtaget. Op til tre måneder efter den normale bevillingsperiode kan der af bevillingen i begrænset omfang afholdes udgifter til slutrapportering og andre afsluttende administrative aktiviteter. Side 14/16

9.5 Oversigt over frister og dokumenter Bevillingen administreres ved hjælp af selvbetjeningsportalen e-grant. Bevillingen omfatter nedenstående opgaver, frister og udbetalinger, jf. tilsagnsbrevet. Udbetalinger er betinget af, at de forudgående opgaver er udført og godkendt af styrelsen. Opgave (indsendelse af dokumenter) Frist Udbetaling Accept af tilsagn 30/9/18 - Underskrevet bevillingsbrev Handlingsplan år 1 og toårige mål Endeligt budget inkl. udbetalingsprofil Administratorerklæring Samarbejdsaftale Evt. erklæring fra klyngeorganisation, jf. kap. 5.2. Side 15/16 31/10/18 Handlingsplan år 2 Evt. opdateret budget Regnskab med revisorerklæring Faglig rapport med bilag 31/3/20 Regnskab med revisorerklæring Faglig rapport med bilag Slutrapport 4. kv. 2018 1. kv. 2019 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 30/11/19 1. kv. 2020 31/3/21 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 15 % af sidste års udbetalinger. Handlingsplan år 1, budget, udbetalingsprofil mv. indbefatter december 2018, medmindre senere startdato er aftalt med styrelsen. På styrelsens hjemmeside kan hentes relevante dokumenter for rapportering ifm. innovationsnetværk, herunder de skemaer, erklæringer og dispositioner, som skal anvendes. Derudover henvises til styrelsens Vilkår for bevillinger og revisionsinstruks. 9.6 Ændringer Hvis der ønskes væsentlige ændringer i forhold til bevillingsgrundlaget, herunder godkendte handlingsplaner og budgetter, skal innovationsnetværket forudgående indhente skriftlig godkendelse hos styrelsen. jf. VfB kap. 10. Eksempler herpå er skift af netværksleder og omfordelinger på mere end 25 pct. mellem de enkelte poster i det godkendte budget for hele bevillingsperioden. Det er administrators ansvar at fremsende alle relevante erklæringer og oplysninger i forbindelse med ændringsanmodningen. Ændringer kan først træde i kraft efter bevillingsgivers skriftlige godkendelse. Skemaet for handlingsplaner skal benyttes ved ovennævnte anmodninger. 10 Revision Med års- og slutregnskaberne skal der indsendes en revisorerklæring om aftalte arbejdshandlinger. Administrators revisor bekræfter hermed, at: 1. Alle tilskudsmodtageres delregnskaber er modtaget. 2. Delregnskaberne for alle tilskudsmodtagerne er blevet revideret eksternt/underskrevet i overensstemmelse med nedenstående revisionskrav for den enkelte part. 3. Det samlede regnskab stemmer i forhold til det samlede bevillingsbudget og er korrekt summeret.

Revisors eventuelle bemærkninger til det samlede regnskab skal fremgå tydeligt af erklæringen til styrelsen. Der gælder følgende regler for revision af parternes regnskaber: 1. Hvis tilskuddet til en part årligt er over kr. 500.000, skal delregnskabet for denne part eksternt revideres og underskrives af partens kontaktperson og den økonomiansvarlige. Revisorerklæring fremsendes til administrator sammen med det regnskab, revisionen omhandler. 2. Hvis tilskuddet til en part årligt er lig med eller mindre end kr. 500.000, skal delregnskabet for denne part underskrives af partens kontaktperson og den økonomiansvarlige. Den økonomiansvarlige skal derudover underskrive styrelsens standarderklæring, som fremsendes med regnskabet til administrator. Hvis administrator af netværket eller en part er et universitet eller anden institution, der er underlagt Rigsrevisionen, træder institutionens økonomiansvarlige i ekstern revisors sted. En ekstern revisor kan enten benytte styrelsens standarderklæring eller udarbejde egen erklæring. Hvis der er tale om et universitet eller anden institution, der er underlagt Rigsrevisionen, skal den økonomiansvarlige benytte styrelsens standarderklæring. Det gælder generelt, at de enkelte tilskudsmodtagere hæfter over for administrator. Hvad angår privat medfinansiering, kan dokumentation for virksomhedernes tidsforbrug i netværket bestå af underskrevne timesedler fra virksomheder eller deltagerlister, hvis virksomhederne deltager i konferencer eller lignende. Her skal det fremgå tydeligt, om deltageren er fra en privat virksomhed eller fra en offentlig institution. Regler for medfinansiering fremgår af gældende retningslinjer. Kravene til revision fremgår af styrelsens til enhver tid gældende revisionsinstruks. Se i øvrigt VfB kap. 9. Side 16/16