INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Relaterede dokumenter
Den fælles inklusionsstrategi

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Temperaturmåling 2010

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Pædagogisk plan for (Per

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Konkrete indsatsområder

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Professionel Pædagogisk

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Rapport for Herlev kommune

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

9 punkts plan til Afrapportering

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Børne- og Ungepolitik

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

Alle børn og unge har ret til et godt liv

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Veje til et styrket forældresamarbejde

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

Styrkede pædagogiske læreplaner

Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Den nye styrkede læreplan i Kløvedalen

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Strategi for udvikling og innovation

Transkript:

INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud

INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige betingelser for at arbejde med inklusion som en naturlig og vigtig del af den pædagogiske praksis. De 6 temaer har sit afsæt i den sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Lolland Kommune. Strategien er lavet i et samarbejde mellem forældre, konsulenter, ledere og medarbejdere fra børnehaver, dagplejen samt specialbørnehaven. Derudover har en repræsentant fra PPR deltaget i arbejdsgruppen. Gennem de 6 temaer forholder strategien sig til fire konkrete pejlemærker som Ministeriet for Børn og Undervisning har formuleret for Fremtidens Dagtilbud. Fire pejlemærker fra Ministeriets Task Force for hvad der skal til, for at man kan arbejde kvalificeret med, at børn i dagtilbud lærer og ikke ekskluderes fra fællesskaber. De fire pejlemærker er: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Inklusionsstrategien sætter rammerne for, hvordan det forventes at dagtilbud arbejder med inklusion fremadrettet. Med afsæt i strategien er det enkelte dagtilbud forpligtet på at lave handleplaner, hvor det beskrives, hvordan inklusionsstrategien bliver til konkret handling i praksis.

TEMA 1 Barnet skal være en del af fællesskabet Dagtilbud tager udgangspunkt i, hvordan barnet oplever og profiterer af fællesskabet. Fokus er på om barnet lærer i fællesskabet, derfor bør børn indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. Derfor bevæger og justerer medarbejdere sig i forhold til børnene i det enkelte fællesskab. Hvad fællesskaber er og hvad man kan og skal være fælles om Børnenes styrker og det børnene er gode til, fordi det er de gode fortællinger, der udvikler og skaber læring Forskellighed, fordi vi opfatter forskellighed som en styrke der har værdi for alle. Derfor skal alle ikke nødvendigvis det samme på samme tid, på samme måde Forandring, fordi villighed til forandring skaber mulighed for at udvikle optimale betingelser og deltagelsesmuligheder for alle børn her og nu Normer og værdier, fordi det er normer og værdier, der danner fællesskabet

TEMA 2 Forældre som en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Via forskelligt samarbejde, inviterer dagtilbud forældrene til at være aktive i inklusionsindsatsen. Dagtilbuddet italesætter betydningen af det gensidige samarbejde mellem dagtilbud og forældre fordi forældrene er en ressource i arbejdet med inklusion. Fokus på forældres forudsætninger for at deltage og være aktive samt på det nære samarbejde i hverdagen. At formidle viden om dagtilbud, fordi forældre skal have viden om dagtilbuds måde at arbejde inkluderende i forhold til læring, udvikling og trivsel At formidle viden om betydningen af børns relationer på kryds og tværs og betydningen af at få fællesskaber til at fungere, da mange børn skal følges i mange år Forældrebestyrelser inddrages til dialog om, hvordan institutionerne etablerer gode børnefællesskaber Institutionens normer diskuteres i samarbejde med forældrebestyrelser

TEMA 3 Tidlig indsats Den tidlige indsats i dagtilbud har betydning for, hvordan børn klarer sig senere gennem uddannelsesforløb. Dagtilbud arbejder målrettet med tidlig indsats og tager afsæt i et helhedsorienteret perspektiv på børn med fokus på betydningen af det nære samspil mellem barn og voksne. Organisering, planlægning og tilrettelæggelse af pædagogisk praksis At stimulere børns nysgerrighed og videbegær gennem engagement og nærvær At understøtte det enkelte barns muligheder for at deltage i fællesskaber At kvalificere egen indsats ved optimal anvendelse og udnyttelse af interne og eksterne ressourcer og kompetencer

TEMA 4 Helhed og sammenhænge i overgange For at sikre helhed og sammenhænge i børns overgange, forpligter dagtilbud sig både på at modtage og bidrage med relevant viden om barnet i overgangen fra et tilbud til et andet. Overlevering med afsæt i pædagogisk og faglig viden om barnet Videreformidling af pædagogiske strategier som kan være med til at sikre den inklusion, der virker i det fællesskab barnet er en del af

TEMA 5 Inkluderende læringsmiljøer Dagtilbud er et vigtigt led i børns dannelses- og læringsforløb, derfor har børn krav på ambitiøse medarbejdere og høj grad af kvalitet i læringsmiljøerne. En målrettet refleksionspraksis og en evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Kreativitet og innovativ tænkning med fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer At udvikle egne potentialer og kompetencer indenfor specifikke områder, som kan tilføre kvalitet til læringsmiljøet At skabe fleksible miljøer, hvor der differentieres i pædagogiske metoder At være opmærksomme på børneperspektivet. Det vil sige vi er nysgerrige på børns hensigter og intentioner

TEMA 6 Strukturer og organisering der understøtter dagtilbuds medarbejdere i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Det indebærer professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer fra sektorniveau til den enkelte medarbejders ledelse og organisering af børnefællesskaber og læringsmiljøer. Det er den daglige leder af dagtilbuddet, der strukturerer og organiserer dagtilbuddets hverdag, med henblik på at understøtte medarbejdernes arbejde i en inklusionspraksis. Det betyder at alle medarbejdere i dagtilbud arbejder med: Faglighed og udvikling af kompetencer gennem uddannelse samt at medarbejdere er opdateret og tager afsæt i forskningsbaseret viden Fokus på kommunikation og hvordan vi formulerer og italesætter børn, samt hvilken betydning og konsekvens kommunikation har for børns deltagelsesmuligheder Kulturen, og er indstillet på bevægelse og ændring gennem faglig reflekteret argumentation