Bilag 2 Høringssvar til Sundhedspolitik

Relaterede dokumenter
Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Sundhedspolitik

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Sundhedspolitik Aalborg Kommune Vi udvikler sundhed sammen

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Indledning Læsevejledning

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte. Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Revidering af rusmiddelspolitikken - høringsudkast.

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhedsplan

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Udkast til strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" Høring.

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Handicappolitik

Mads Duedahl, rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Sundhed Godkendt den

Udkast til Handleplan for Sundhedspolitik

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Sundhedsplan Socialudvalget KS udvalget

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Forord. Borgmester Torben Hansen

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Sundhedsaftalen

Høringsvar til praksisplanen

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

Mødesagsfremstilling

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Visioner for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Fælles Fremtidsbillede

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Udkast maj Ældrepolitik

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune


Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Hotel Ramada Apollo, Amsterdam

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

AALBORG KOMMUNE. Ældrerådet. Mødet den , kl. 09:30. Danmarksgade 17, mødelokale 1

Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Transkript:

Indhold Oversigt over høringssvar og Sundheds- og Kulturforvaltningens svar.... 2 Ældrerådet... 6 Handicaprådet... 7 Udsatterådet... 8 Integrationsrådet... 9 Folkeoplysningsudvalget... 10 Aalborg Ungebyråd... 11 Familie- og Socialudvalget... 14 Beskæftigelsesudvalget... 17 Ældre- og Handicapforvaltningen... 20 FMU-ÆH... 22 Skoleudvalget... 23 By- og Landskabsforvaltningen... 24

Oversigt over høringssvar og Sundheds- og Kulturforvaltningens svar. Høringssvar (forslag til ændringer) Sundheds- og Kulturforvaltningens svar Resultat Ældrerådet For lidt fokus på ældre i Sundhedspolitikken Sundhedspolitikken har fokus på alle borgere i Aalborg Kommune og dermed også de ældre. I de enkelte forvaltningers handleplaner adresseres specifikke målgrupper Medfører ikke ændringer i udkast til Sundhedspolitik 2019-22 og indsatser overfor disse. Både Ældre- og Handicapforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen har i deres handleplaner indsatser rettet mod ældre medborgere. Mangler særligt et ældreperspektiv på mental sundhed og alkoholforbrug Forslaget vedrører en specifik indsats og kan derfor indgå som input til den relevante forvaltnings handleplan. Forslag videregives til Ældre- og Handicapforvaltningen. Ældrerådet ønsker konkrete tal på målsætningerne, samt beskrivelse at hvordan det skal gøres. Handicaprådet Med hensyn til lighed i sundhed finder vi, at der er tale om to begreber: Social lighed i sundhed og handicaprelateret lighed i sundhed. For os er der stor forskel på de to vinkler og vi ønsker, at dette italesættes evt. i form af et afsnit. Der er bevidst udeladt at sætte procenttal på målsætningerne da vurderingen er at kan udviklingen blot vendes vil det være en stor sejr for folkesundheden. De enkelte indsatsbeskrivelser under handleplanen bør så vidt muligt indeholde de konkrete målsætninger og hvordan målene kan opnås. Handicaprådet har ret i at der findes andre former for ulighed i sundhed end social ulighed i sundhed. Politikken skal indeholde begge dele og derfor vil afsnittet bliver rettet til. Medfører ikke ændringer i udkast til Sundhedspolitik 2019-22 Imødekommes, ved at tilrettet teksten til pejlemærket om ulighed i sundhed 2

Høringssvar (forslag til ændringer) Sundheds- og Kulturforvaltningens svar Resultat Udsatterådet Foreslår at AAK sætter ind med en særlig indsats ift. at støtte udsatte borgere, der typisk har viljen, men mangler overskud til at handle sundhedsfremmende. Forslaget vedrører en specifik indsats og kan derfor indgå som input til den relevante forvaltnings handleplan. Forslaget videregives til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Foreslår at AAK (gerne i samarbejde med fx hjælpe- eller idrætsorganisationer) gør en særlig indsats for at skabe og understøtte sundhedsfremmende fællesskaber, som kan og vil rumme udsatte borgere og deres særlige behov. Forslaget om at mindske tærsklen til foreningsmedlemsskab er særdeles relevant for flere målgrupper og der arbejdes med problemstilling i projektet Bevæg dig for livet. Forslaget er i øvrigt i tråd med Folkeoplysningsudvalgets høringssvar. Kulturforvaltningen. Forslaget videregives til Fritidsafdelingen i Sundhedsog Kulturforvaltningen. Integrationsrådet Yderligere fokus på mental sundhed Mental Sundhed er et politisk pejlemærke i sundhedspolitikken og vurderes derfor at være højt prioriteret. Gennem de indsatsbeskrivelser der ligger i forvaltningernes handleplaner, vurderes det er der i Aalborg Kommune med Sundhedspolitik 2019-22 er kommet endnu mere fokus på Mental Sundhed. Foreslå at der anvendes mentorer/buddies som kan støtte de borgere, som har brug for ekstra hjælp til at kunne indgå i foreningslivet. Foreslår at børn sikres et sundt måltid om dagen i skole og DUS. Forslaget om at mindske tærsklen til foreningsmedlemsskab er særdeles relevant for flere målgrupper og der arbejdes med problemstilling i projektet Bevæg dig for livet. Forslaget vedrører en specifik indsats og kan derfor indgå som input til den relevante forvaltnings handleplan. Medfører ikke ændringer i udkast til Sundhedspolitik 2019-22. Forslaget videregives til Fritidsafdelingen i Sundhedsog Kulturforvaltningen. Forslag videregives til Skoleforvaltningen Folkeoplysningsudvalget Forbud mod rygning og alkohol, kan afholde nogle målgrupper fra at deltage i de kommunale tilbud. Derfor er det vigtigt at balancere indsatsen og restriktioner på området. Tages til efterretning i forhold til tilrettelæggelsen af den enkelte indsats, under hensyntagen til målsætningen om at beskytte børn og unge mod røg og alkohol. Bemærkning tages til efterretning i forbindelse med udmøntningen af Sundheds- og Kulturforvaltningens indsatsbeskrivelse på området. 3

Høringssvar (forslag til ændringer) Sundheds- og Kulturforvaltningens svar Resultat Ungebyrådet Røgfri skoletid overholdes ikke alle steder og foreslår sanktion hvis røgfri skole ikke overholdes. Forslag om at sætte ind overfor snus og tyggetobak i skolen. Forslag om at gøre problematikker om ulighed i sundhed mere handlingsorienteret i sundhedspolitikken Forslag om at der skal undervises mere i mental sundhed i folkeskolen og at mental sundhed skal være en opgave hos sundhedsplejersken ligesom seksualundervisning. Forslaget vedrører en specifik indsats og kan derfor indgå som input til den relevante forvaltnings handleplan. Derudover har Sundheds- og Kulturforvaltningen og Skoleforvaltningen en fælles indsatsbeskrivelse som følger op på status for røgfri skoletid på Aalborg Kommunes skoler. Forslaget vedrører en specifik indsats og kan derfor indgå som input til den relevante forvaltnings handleplan. Forslaget menes imødekommet med de handleplaner til sundhedspolitikken som forvaltningerne har udarbejdet og godkendt. Handleplanerne adresserer mange steder uligheden i sundhed. Vi anerkender at der er en stor problemstilling med mental sundhed og at der kan være et yderligere behov for indsats. Problemstillingen vil blive behandlet i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Forslag videregives til Skoleforvaltningen Forslag videregives til Skoleforvaltningen Medfører ikke ændringer i udkast til Sundhedspolitik 2019-22 Adresseres i politikperioden i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen med udgangspunkt i en afdækning af hvilke eksisterende indsatser der er på området i Aalborg Kommune. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Både Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget ønsker at der tydeliggøres at der arbejdes med mulighederne for at indføre røgfri kommune eller røgfri arbejdstid, som resultat af budgetforliget 2019 Røgfri kommune eller røgfri arbejdstid kører som en separat proces fra Sundhedspolitikken, i og med den blev rejst i kommunen af budgetforligspartierne. Imødekommes, ved at skrive beslutning om at arbejde med muligheden for røgfri kommune/røgfri arbejdstid ind i afsnittet Sunde rammer. 4

Høringssvar (forslag til ændringer) Sundheds- og Kulturforvaltningens svar Resultat Ældre- og Handicapforvaltningen Ønsker mere fokus på særligt udsatte borgere. Specielt på borgere med handicap og den ældre medicinske patient. Anbefaler at afsnit vedr. det nære sundhedsvæsen skærpes og der er udarbejdet konkret ændringsforslag. Sundhedspolitikken har fokus på alle borgere i Aalborg Kommune og dermed også den ældre medicinske patient og borgere med handicap. Specifikt er borgere med handicap som udsat gruppe i forhold til sundhed allerede adresseret i pejlemærket Lighed i Sundhed. Det konkrete ændringsforslag er taget til efterretning. En arbejdsgruppe mellem Ældre- og Handicapforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en revideret udgave af ændringsforslaget. Det reviderede ændringsforslag er behandlet af direktørerne i de pågældende forvaltninger, samt skoledirektøren. Direktørerne besluttede at ændringsforslaget fremsendes til byrådsgodkendelse som et princippapir i forbindelse med godkendelse af sundhedsaftalen. Derudover er afsnittet vedr. det nære sundhedsvæsen i sundhedspolitikken blevet skærpet. Medfører ikke ændringer i udkast til Sundhedspolitik 2019-22 Imødekommes ved at skærpe afsnittet vedr. det nære sundhedsvæsen. Skoleforvaltningen Der gøres opmærksom på at der har været en række positive resultater fra de seneste trivselsmålinger, samt børnesundhedsprofilundersøgelsen. By- og Landskabsforvaltningen Forslag om at bokvalitet kunne være nævnt under pejlemærket sunde rammer I afsnittet vedr. mental sundhed er det relevant at adresserer børns mentale sundhed her vil det være relevant at inddrage de positive resultater By- og Landskab har ret i at bokvalitet har en betydning for både den mentale og fysiske sundhed og skal derfor skrives ind under afsnittet vedr. sunde rammer. Imødekommes, ved at skrive de positive resultater ind i afsnit vedr. Mental sundhed. Imødekommes, ved at skrive bokvalitet ind i pejlemærket sunde rammer 5

Ældrerådet 6

Handicaprådet Vi takker for muligheden af at afgive høringssvar på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik. Vi finder overordnet, at det er et godt udkast. Vi finder det fornuftigt at intensivere det forebyggende arbejde samt at udbrede kommunens sundhedstilbud i yderdistrikterne. Med hensyn til lighed i sundhed finder vi, at der er tale om to begreber: Social lighed i sundhed Handicaprelateret lighed i sundhed. For os er der stor forskel på de to vinkler og vi ønsker, at dette italesættes evt. i form af et afsnit. Denne vinkel er tidligere påpeget. Høringssvaret er udarbejdet af handicaporganisationernes repræsentanter i Handicaprådet og Lene Krabbe Dahl. 7

Udsatterådet 8

Integrationsrådet Hermed sendes Integrationsrådets høringssvar til udkast til Sundhedspolitik for Aalborg Kommune: Integrationsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til Sundhedspolitikken. Integrationsrådet opfordrer til, at der sættes yderligere fokus på mental sundhed, da dårlig mental sundhed kan forstærke dårlige vaner. Et af Sundhedspolitikkens mål er, at flere skal være aktive i foreningslivet. Det danske foreningsliv er opbygget af en særlig kultur, som det kan være svært at forstå og indgå i som udefrakommende. Er der oveni en sprogbarriere kan det være svært at blive en del af foreninger. Integrationsrådet forslår derfor, at der anvendes mentorer/buddies som kan støtte de borgere, som har brug for ekstra hjælp til at kunne indgå i foreningslivet. Alternativet er, at borgere med flerkulturel baggrund danner egne foreninger frem for at blandes med etniske danskere i de eksisterende foreninger. I Aalborg Kommune er der stort fokus på den kost, der tilbydes børn i dagtilbud er sund og introducerer børnene for nye madvarer. Desværre er der ikke samme fokus på mad til skoleelever. Integrationsrådet anerkender, at det selvfølgelig er familiernes ansvar at sikre sund og nærende kost til børn og de fleste forældre har også ressourcer og kompetencer til at sørge for dette. Der er dog en gruppe, hvor forældrene ikke magter det. Børn tilbringer en stor del af deres vågne tid i skole og DUS. Hvis børn tilbydes sunde måltider i skoletiden, kan vi sikre at børnene får den rette næring og man kan håbe, at den sunde kost kan smitte af på børnenes holdninger til kost. I den forbindelse kan forskellige nudging-tiltag ligeledes anvende. Derved kan man på sigt skabe en god madkultur i familierne. Integrationsrådet opfordrer til at sætte fokus på de borgere, der holder sig langtidsfriske, og bruger deres erfaringer og sundhedsadfærd i udviklingen af sundhedstilbud. 9

Folkeoplysningsudvalget 10

Aalborg Ungebyråd 11

12

13

Familie- og Socialudvalget 14

15

16

Beskæftigelsesudvalget 17

18

19

Ældre- og Handicapforvaltningen Udkast til høringssvar fra Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapudvalget har nedenstående bemærkninger til udkast for den kommende Sundhedspolitik for Aalborg Kommune. Indledningsvis skal kvitteres for, at politikken fastholder de i den eksisterende politik kendte fire pejlemærker ligesom der fortsat lægges op til ambitionen om, at som minimum at implementere de reviderede forebyggelsespakker på grundniveau indenfor: Alkohol, tobak, fysisk aktivitet, mad og måltider samt mental sundhed. Yderligere vil ÆHF implementere forebyggelsespakken vedrørende hygiejne i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Sundhedspolitikken skal sætte retning og ambitionen for kommunens indsatser for at sikre borgernes sundhed. Derfor bør sundhedspolitikken have specielt fokus på særligt udsatte borgergrupper samt adressere udfordringerne omkring det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de andre aktører er Region Nordjylland og almen praksis. ÆHF vil specielt have fokus på indsatser, der sikrer en bedre sundhed for mennesker med handicap samt den ældre medicinske patient/borger. Vedrørende den sidst nævnte borgergruppe udgør denne gruppe en stor udfordring for det samlede sundhedsvæsen, hvor sektorovergangene ikke er optimale, og der er et stort forbedringspotentiale. Gruppen af ældre over 80 år stiger i de kommende 10 år med mere end 50% og udfordringerne bliver med andre ord ikke mindre. I forhold til mennesker med handicap ved vi fra data om middellevetid, at der er stor forskel i forhold til mennesker uden handicap. Eksempelvis lever mennesker med en psykisk lidelse 20 år kortere end den øvrige befolkning. ÆHU skal anbefale, at afsnittet i sundhedspolitikken vedrørende Det nære sundhedsvæsen skærpes og ikke alene henviser til en kommende Sundhedsaftale for Nordjylland. Målet for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen set fra et borgerperspektiv bør være, at den enkelte patient/borger oplever et sammenhængende og effektivt sundhedstilbud, hvor sektorgrænserne elimineres. Ambitionen er at de tre primære aktører, dvs. Region Nordjylland, almen praksis og kommunerne, er fælles om borgerne med sammenhæng og klar opgavefordeling byggende på princippet om, at specialiserede sundhedsopgaver løses af det regionale sundhedsvæsen, mens opgaver i borgerens nærmiljø varetages i samarbejde af kommunerne og almen praksis. I nedenstående er der et forslag til hvorledes det nære sundhedsvæsen kan skærpes i den foreliggende sundhedspolitik. Det nære sundhedsvæsen Vi har organiseret vores sundhedsvæsen med høj specialiseret behandling på hospitalerne, og med sundhedsfremme, forebyggelse og opfølgning i borgerens nærmiljø. Vores samlede sundhedsvæsen udfordres dog i disse år af, at der bliver flere ældre, der bliver flere kronikere og multisyge, vi får flere og bedre behandlingsformer, der er et øget brug af teknologier, og der er øgede forventninger fra borgerne. Det nære sundhedsvæsen med kommunerne og almen praksis bliver derfor en stadig mere central del af det 20

samlede sundhedsvæsenet i takt med at både kommuner og almen praksis udfører flere, større og mere krævende sundhedsopgaver. I Aalborg Kommune har vi et ønske om at bevæge os mod et mere integreret og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever et nært sundhedsvæsen, der understøtter borgeren i at mestre egen sundhed og sygdom i borgerens nære miljø, gennem høj ensartet kvalitet og samarbejde, således at borgeren kan leve et liv med højest mulig livskvalitet. Vi vil derfor arbejde for et sundhedsvæsen, der både formår at understøtte udviklingen af den specialiserede behandling på hospitalerne, og samtidig formår at investere i sundhedsfremme, forebyggelse og opfølgning i borgernes nærmiljø. I Aalborg Kommune er vi klar til at se sammenhænge og vil gerne sætte handling og økonomi bag visionen om det integrerede og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi har derfor fokus på 4 principper for Aalborg Kommunes rolle i det integrerede og sammenhængende sundhedsvæsen: 1. Fælles om borgerne sammenhæng og klar opgavedeling Vi er fælles om borgerne, på tværs af sektorgrænser, hvilket betyder, at med stadig flere sundhedsopgaver i kommunen, og medfølgende økonomi i kommunen, er vi klar til at påtage os opgaven. 2. Tryghed for borgeren kræver, at Aalborg Kommune og Almen Praksis er aktørerne i nærmiljøet. Målet er et bedre og mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen. Der vil i stigende omfang være behov for nære sundhedstilbud til dem der bliver syge, hvilket betyder, at borgere i Aalborg Kommune i videst muligt omfang skal behandles og hjælpes i deres nærområde af Aalborg Kommune og Almen Praksis. 3. Almen praksis en central det af det sammenhængende sundhedsvæsen Aalborg Kommune ser almen praksis som en helt central del i det daglige samarbejde med borgeren. Der er derfor behov for, at almen praksis integreres hurtigere og i langt højere grad i det sammenhængende sundhedsvæsen, og forpligtes til et strategisk og konkret samarbejde med Aalborg Kommune om udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Vi udvikler og udbygger vores samarbejde og finder nye områder, der kan skabe værdi for borgerne. Sammen med almen praksis etableres et tættere samarbejde omkring forebyggende indsatser samt tidlig opsporing af sygdom. 4. Livskvalitet for borgerne gennem sundhedsfremme og forebyggelse Aalborg Kommune ønsker at fokusere langt mere på forebyggelse i forhold til f.eks. demens, KOL, diabetes, hvilket vil kunne øge borgernes livskvalitet, og mindske den økonomiske belastning i alle dele af sundhedsvæsenet. Vi prioriterer ressourcer til forebyggelse og udvikler metoder til gavn for borgerne. 21

FMU-ÆH Hej Thomas Her kommer FMU-ÆHs høringssvar fra mødet den 6.12.18 vedr. AAKs Sundhedspolitik. Drøftedes - ingen bemærkninger. Det blev aftalt, at udkast til høringsbrev, som Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte i møde den 12.12.18 udsendes til FMU-ÆH (er udsendt d. 07.12.18) Venlig hilsen Jette Borup Chefsekretær Ældre- og Handicapforvaltningen Direktørens sekretariat Storemosevej 19 9310 Vodskov Direkte: 9931 5406 Mobil: 2520 5406 jette.borup@aalborg.dk www.aalborg.dk 22

Skoleudvalget 23

By- og Landskabsforvaltningen Her er svaret fra Plan & Udvikling: Sundhedspolitikken ser fin ud. Ikke mindst med afsættet i FN-målene. Vi synes godt et emne som bokvalitet kunne være nævnt, fx under sunde rammer, da det er noget kommunen kan have indflydelse på via planlægning. Med bokvalitet menes: At boligen har lys/sol, så man ikke bliver deprimeret At man ikke bor for højt, så man ikke kommer ud (undersøgelser siger, man kommer mindre ud, når man bor over en vis etage (Gehl)) At man kan lufte boligen ud med frisk luft (selvom planloven nu siger, man kan have boliger uden oplukkelige vinduer) At man ikke bor tæt på forurening, røg/støj (fx støj har langtidseffekt på sundheden) At man har adgang til grønne opholdsarealer tæt på boligen Sunde rammer handler også om: gode byrum, grønt, mulighed for fysisk aktivitet, rekreation, sunde boliger m.m. Vi kan også henvise til det notat, som du tidligere har fået af Anne-Vibeke (er vedhæftet). 24