Referat fra Vejbygningssektionens ordinære generalforsamling fredag den 16. november 2007 kl. 9:00 på Entreprenørskolen Der var 60 deltagere fra 25 medlemsvirksomheder samt direktør Mogens Hansen og sektionens sekretær Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Dagsorden: a) Valg af dirigent b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år c) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2006 til godkendelse d) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2008 e) Valg af formand for Vejbygningssektionen f) Valg af gruppeformand og suppleant for gruppen for Sydjylland og Fyn og Valg af gruppeformand og suppleant for gruppen for Fundering og Vandbygning g) Valg af 2 revisorer h) Eventuelt Ad a) Valg af dirigent Vejbygningssektionens formand, teknisk direktør Knud Erik Kastrup, Arkil A/S, bød velkommen og glædede sig over det store fremmøde. Knud Erik Kastrup rettede en særlig velkomst til de nye deltagere med håb om, at de ville falde godt til i sektionen, hvor godt kollegialt samvær og faglig udvikling er i højsædet. Formanden gennemgik dagens program. Efter generalforsamlingen ville der være indlæg om udlicitering af kommunaltekniske driftsopgaver, som stadig var et aktuelt emne. Det planlagte indlæg af Infrastrukturkommissionens formand Birgit Aagaard-Svendsen om kommissionens rapport måtte udgå på grund af folketingsvalget, da kommissionen havde nedlagt arbejdet, indtil der igen forelå et regeringsgrundlag. Fredag eftermiddag ville Leif Mikkelsen komme og fortælle om teambuilding, der er et emne som ofte bliver debatteret i virksomhedernes ledelser. Fredag aften ville vi få festmiddag. Knud Erik Kastrup foreslog på bestyrelsens vegne, at viceadministrerende direktør Mogens Hansen, Dansk Byggeri, blev valgt til dirigent. Mogens Hansen blev valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Ad b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år Dirigenten gav ordet til sektionens formand Knud Erik Kastrup, som aflagde følgende beretning: Vi har som sædvanlig holdt tre bestyrelsesmøder, hvor vi bl.a. har gjort status for dannelsen af Interessegruppen for Fundering og Vandbygning, som er kommet rigtigt godt fra land takket være en stor indsats fra både formand og sekretær. Vi har på alle møder brugt lang tid på at drøfte den fremtidige organisering af anlægsbranchen i Dansk Byggeri, og det har vi også drøftet med Jens Klarskov for at sikre, at direktionen i Dansk Byggeri er orienteret om de tanker, som vi har i Vejbygningssektionen. Blandt de øvrige emner har vi behandlet uddannelsen til struktør. Vi ønsker, at Dansk Byggeri bakker fuldt ud op om uddannelsen og det gælder også krav om overenskomst og fleksibilitet i uddannelsesforløbet.
I forbindelse med oprettelsen af Interessegruppen for Fundering og Vandbygning blev der den 1. januar 2007 optaget følgende medlemmer i Vejbygningssektionen: Arkil Fundering A/S, Ivan Jakobsen Entreprenørfirma A/S, Peter Madsen Rederi A/S, Mogens Pedersen Nyborg A/S, E. Pihl & Søn A.S., Vesta Fjord ApS, VG-Entreprenør A/S og Züblin Scandinavia A/S. I marts blev Brückner Grundbau GmbH i Essen udmeldt på grund af kontingentrestance til Dansk Byggeri, og TL Anlæg ApS i Års blev udmeldt som følge af virksomhedsophør. Pr. 1. april 2007 er Colas-Novejfa i Randers og Vestbjerg registreret som afdelinger under Colas Danmark A/S. Der er således kun ét CVR-nummer for de tre virksomheder. Pr. 1. juli 2007 blev Barslund AS, Kvistgård, repræsenteret af regionschef Claus Elleman, og FN Fundering ApS, Børkop, repræsenteret af Bjarne Fischer, optaget som nye medlemmer. Vi har således haft 10 indmeldelser og 4 udmeldelser, så vi medio november 2007 har 78 medlemsvirksomheder mod 72 ved generalforsamlingen i november 2006. Det er tilfredsstillende. Vi kan ikke bortforklare, at anlægsbranchens muligheder for øget omsætning og god indtjening er til stede i det nuværende marked, så må vi blot håbe, at vi er i stand til at udnytte det. Alle signaler, også de politiske, taler om øgede investeringer i infrastrukturen. Det er ligesom gået op for de fleste, at en velfungerende infrastruktur danner baggrund for øget velfærd og velstand. Der er ingen tvivl om, at Infrastrukturkommissionen vil lægge op til et løft i de offentlige investeringer i baner og veje. Nu gælder det så blot om at holde trykket på politikerne, så det hele ikke ender i skåltaler og ingen øgede investeringer. Statens anlægsudgifter i 2008 er 7,8 mia. kr. ifølge finanslovsforslaget mod 7,9 mia. kr. i 2007, dvs. der er et fald. I betragtning af de store problemer med fremkommelighed på veje og baner er det foruroligende, at regeringen ikke har opprioriteret udbygningen af infrastrukturen i 2008. Vi ved, at Vejdirektoratets investeringer i nyanlæg vil falde fra 1,7 mia. kr. i 2007 til 1,5 mia. kr. i 2008 opgjort i årets priser, mens Banedanmarks udgifter til nyanlæg samt til fornyelse og vedligeholdelse omvendt vil stige med i alt godt 600 mio. kr. fra 2007 til 2008. Når vi sammenligner disse tal med det kendskab, vi har til aktiviteten på bl.a. kabelområdet og vore formodninger om øget indsats for udbygning af kloaknettet samt kommunernes fortsatte høje aktivitetsniveau specielt inden for byggemodning, tegner den nærmeste fremtid sig ikke så dårligt for anlægsbranchen. Betragter vi udviklingen i den samlede anlægsaktivitet målt ved antal beskæftigede, forventer Dansk Byggeri, at beskæftigelsen vil stige med 500 arbejdere fra 2007 til 2008, hvilket svarer til to procent. Lad os håbe, at økonomerne vil få ret. Vi var på ekskursion til Schweiz fra den 1. maj til den 5. maj 2007. Den første dag besøgte vi verdens største anlægsarbejde med jernbanetunneler til højhastighedstog og godstog. Der opføres to 57 km. lange parallelle tunneller på strækningen mellem Zürich og Milano. Med tværtunneler er der i alt 153,5 km. tunneler. Vi kom ind i de store tunneler. Transporten foregik i et lille minetog, som kørte ind til tunnelerne via en særlig sidetunnel. Der skulle udgraves i alt 13 mio. kubikmeter granit. Det er et virkeligt imponerende projekt. 2 af 10
Vi lærte, at det at bore igennem et bjerg indebar ikke blot, at man sprængte granit, som var hårdt granit. For i områder, hvor der var blød granit, var der fare for sammenstyrtninger, og fra tid til anden var der også problemer med indtrængende vand, så udfordringerne varierede hele tiden. På dag 2 så vi et andet tunnelprojekt, hvor oberbauleiter Erwin Stampfli, en meget myndig herre, viste os rundt. Det er bemærkelsesværdigt, at han var bygherrens repræsentant. Det så ud til, at bygherren påtog sig et langt større ansvar for problematikken om tid og økonomi for projektet, end vi kender i Danmark. Det er noget, som mange bygherrer her i landet vil kunne lære af. Den sidste dag var vi ude at sejle på Luzernsøen, hvorefter vi kørte med verdens stejleste bjergbane op til toppen af Pilatus bjerget. Det er en meget imponerende køretur, lige op i himlen! Jeg synes, at vi havde en fin tur, der dog desværre var præget af en inkompetent turleder, som talte ikke alene dårligt engelsk, men også dårligt tysk. Da rejsebureauet også missede på flere punkter med fortæring, var vi ikke helt tilfredse med arrangementet. Det reklamerede vi over, da vi kom hjem. Reklamationen resulterede i, at alle, der havde deltaget i turen, fik tilsendt et par flasker vin, og sektionen blev krediteret kr. 10.000,-. Vi har senere i dag et indlæg om udlicitering. Jeg ved ikke, hvordan andre opfatter det, men for mig ser det ud til at al udlicitering inden for vores område er gået i stå, og de steder, hvor der udbydes entrepriser er det kun på skrømt, fordi det er politisk besluttet. På licitationsdagen konstaterer man ofte, at de kommunale driftsafdelinger kan lave entreprisen lang billigere end den private entreprenør, hvilket vi alle sammen ved ikke passer. Det virker som om, at entreprenørerne og kommunerne har gravet sig ned i hver sin skyttegrav, hvor man i fred og ro kan sidde og skyde på hinanden. Vi trænger til nye indgangsvinkler, som kan åbne op for en konstruktiv debat på dette område. Vi får måske ved indlægget i dag mulighed for at drøfte, hvordan vi kommer videre, da den hidtidige dialog ikke fører nogen steder hen. Med den store anlægsaktivitet er behovet for arbejdskraft meget stort. Vi kan selvfølgelig rekruttere folk fra udlandet, men der er også muligheder for selv at uddanne struktører. Det udvalg for struktøruddannelsen, som vi tog initiativ til at starte i 2006 på tværs af sektionerne, er nu kommet godt i gang med arbejdet. Vores repræsentant i udvalget er Lars Eriksen. Jeg vil opfordre jer til at støtte op og udnytte de kampagner, der igangsættes til gavn for branchen. Ud over at være i Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg har Lars Eriksen afløst Benny Kristensen i Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget. Det er mest hensigtsmæssigt, at det er samme person, som er i de to udvalg, da de overlapper hinanden. Vejbygningssektionen arbejder stadig på at udbrede kendskabet til struktøruddannelsen og kravet om en overenskomst for struktører er bestemt ikke glemt. Ved bygge- og anlægsvirksomhed steg timefortjenesten med 5,0 % fra 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007 for arbejdere og funktionærer under et. Jeg kan kun opfordre sektionens medlemmer til at bevare den sunde fornuft ved de lønforhandlinger, som kommer i starten af det nye år. Vækstlokomotivet fortsætter ikke i al evighed, og jeg kan helt sikkert love, at det vil blive hverdag igen, og så ville det jo være rart, at vi ikke har skruet lønspiralen helt ud af gevind. Alle kender udviklingen omkring Byggeriets Evalueringscenter. Det er glædeligt, at man fik stoppet det bureaukrati, som nøgletallene var ved at udvikle sig til. Hvad der skal ske i fremtiden, ved jeg ikke, men jeg ønsker, at repræsentanterne fra Dansk Byggeri refererer derhjemme, at 3 af 10
holdningen i anlægsbranchen er uforandret: Vi ønsker ikke nøgletal eller anden talmagi indført i anlægsbranchen, uanset på hvilken måde fremtiden tegner sig for Evalueringscentret. Der har været megen ståhej om reglerne for kørsel i biler med gule plader. Der er ingen tvivl om, at reglerne skal overholdes, men det fordrer at love og regler er entydige og til at gennemskue. Jeg vil opfordre Dansk Byggeri til at sikre, at de medarbejdere, der deltager i forhandlingerne med Told & Skat, har praktisk indsigt i hverdagen i en entreprenørforretning og i de kørselsbehov, der er, uanset om vi taler om skiftende arbejdspladser, 60 dages regel og hvad ved jeg. Reglerne er indviklede, så det kræver stor indsigt i alle forhold for, at vi kan påvirke lovgivningen. Som jeg allerede har nævnt, har vi i bestyrelsen drøftet anlægsbranchens organisering i Dansk Byggeri. Jeg har tidligere fra denne stol informeret om vore tanker om at samle anlægsbranchen. Nu har Dansk Byggeri igangsat et såkaldt fem års eftersyn af måden at organisere sig på. Det har selvfølgelig fremmet vore planer om, hvordan anlægsbranchen kan skabe større synlighed og indflydelse på det at drive anlægsvirksomhed i Danmark. Anlægsarbejderne udgør faktisk en fjerdedel af produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed og er dermed en meget central del af hele bygge- og anlægssektoren. Hvad er det så, vi har tænkt os? Som udgangspunkt vil sektionerne fortsætte præcis, som de fungerer i dag. Det vil der ikke blive ændret på, da både det faglige og det sociale fungerer godt i sektionerne. Det, vi ønsker, er en overbygning i form af en tværgående paraplyorganisation med repræsentanter fra bestyrelserne i de enkelte sektioner inden for anlægsområdet. Vi kan også se en ide i at etablere et branchesekretariat i Dansk Byggeri, som kan varetage og koordinere aktiviteterne inden for hele anlægsområdet. Det vil være ønskeligt, at branchen bliver repræsenteret af en branchedirektør, som er vores vagthund i forhold til omverdenen. Det er en ide, som er præsenteret for Dansk Byggeri, og som man ikke er afvisende over for. Hvad er så hovedformålet med dette tiltag? Det er at forbedre medlemmernes indflydelse på anlægsbranchens erhvervspolitiske vilkår og at koordinere indsatsen. Det er også at forsøge at forbedre befolkningens forståelse for fordelen ved en stor og velfungerende infrastruktur. Og så er det at søge at samle hele anlægsbranchen for herigennem at opnå størst mulig indflydelse. For hvis vi står sammen, så vil vi være stærkere. Af mere operationelle mål kan jeg nævne: At vi ønsker at opnå regelmæssig dialog med direktion og bestyrelse i Dansk Byggeri for at sikre anlægsbranchen optimal indflydelse i Dansk Byggeri i forhold til andre fagområder. Vi mener, at vi i den nuværende situation fylder for lidt. Vi arbejder for, at sektionerne vil få større indflydelse i repræsentantskabet. Vi mener, at der er en skævdeling i mandaterne fordelt på områder og sektioner, og at det er i områdernes favør. Vi vil repræsentere hele anlægsbranchen og fremme medlemmernes fælles erhvervsfaglige interesser over for myndigheder, institutioner og bygherrer. Vi vil understøtte og koordinere uddannelserne for de ansatte i anlægsbranchen for at sikre en fortsat udvikling af kompetencerne. 4 af 10
Vi mener, at debatten om udlicitering trænger til nye indgangsvinkler, og dem påpeger vi bedst som en samlet anlægsbranche. Vi vil indstille personer fra medlemskredsen til repræsentantskab og udvalgsposter. Vi vil holde konferencer om aktuelle emner. Og meget apropos, så vil vi bekæmpe unødvendig administration som f.eks. nøgletalssystemer, der ikke tilfører noget som helst konstruktivt til branchen. Med baggrund i disse tanker havde jeg på formandskonferencen den 11. oktober 2007 på Hotel Munkebjerg inviteret formænd og næstformænd fra Anlægsentreprenørsektionen, Brolægningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen samt Interessegruppen for Park- og Vejdrift til et møde med mig og næstformanden for Vejbygningssektionen for at repræsentere ideen om et tættere samarbejde mellem de anlægsorienterede sektioner i Dansk Byggeri. Efter mit oplæg tilkendegav samtlige deltagere, at tankerne om et slagkraftigt talerør i form af en overbygning på de eksisterende sektioner var god. Flere tilkendegav, at de videre drøftelser skal tage afsæt i, at der ikke bliver ændret ved den nuværende sektionsstruktur, men at arbejdet fokuserer på en organisk overbygning, der kan koordinere aktiviteterne, tage initiativer på vegne af sektionerne samt sikre en koordineret sekretariatsbetjening gerne suppleret med en fælles talsmand for anlægsbranchen. Vi aftalte, at vi ville drøfte ideerne og tankerne med de respektive bestyrelser, og at vi ville mødes igen den 3. januar 2008 for at evaluere tilbagemeldingerne og drøfte det videre forløb. De sektioner, jeg har nævnt, udgør en væsentlig del af anlægsbranchen, men der mangler nogle væsentlige aktører på anlægsområdet. Jeg tænker specielt på Asfaltindustrien og Grusgravindustrien, som begge er storleverandør til branchen. Det ville være ønskeligt, at de også blev en del af Dansk Byggeri, for eksempel som selvstændige sektioner under den omtalte overbygning, fordi vi dermed ville dække stort set alle områder inden for anlæg og drift af infrastrukturen. Desværre er formanden for Asfaltindustrien adm. direktør Thomas Rask, NCC Roads A/S, blevet forhindret i at deltage i dag, for Thomas Rask havde set frem til at deltage og få et indblik i, hvordan en sektion i Dansk Byggeri fungerer. Med hensyn til grusgravindustrien har jeg på Dansk Byggeris formandskonference fået positiv tilbagemelding fra et bestyrelsesmedlem, som godt kunne se noget positivt i de fremlagte tanker. Jeg håber, at de fremlagte tanker må få en positiv modtagelse her på generalforsamlingen, så vi kan fortsætte det arbejde, som så småt er startet op. Herefter gav dirigenten ordet videre til gruppeformand Gunnar Thomsen, Per Aarsleff A/S, som aflagde følgende beretning for gruppen for Sjælland og Lolland-Falster: Gruppen for Sjælland og Lolland-Falster holdt møde tirsdag den 9. oktober 2007 i København. Vi besøge anlægsarbejdet med Københavns nye fjernvarmetunnel. Bygherren er Københavns Energi A/S, og arbejdet udføres i joint venture af KFJ-JV MT Højgaard a/s Hochtief. Entreprisen omfatter en 3,9 km boret tunnel og tre skakte samt betonarbejder. 5 af 10
Vi mødtes på MT Højgaards byggeplads ved Amagerværket. Projektleder Jesper Frederiksen fortalte og viste rundt. Vi kom med elevator ned til bunden af den 35 meter dybe skakt, hvorfra vi kunne se den borede tunnel. Tværmålene er 25 meter i længden og 15 meter i bredden. Herefter kørte vi til Radisson SAS Scandinavia Hotel, hvor vi fik eftermiddagskaffe og holdt møde om Nyt fra Dansk Byggeri. Den første nyhed var dugfrisk. Vores sekretær havde fået en pressemeddelelse fra Danske Ark, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, TEKNIQ og Byggematerialebranchen, som oplyste, at de underkender nøgletalssystemet. Hverken det foreliggende nøgletalssystem for entreprenører eller det foreslåede nøgletalssystem for rådgivere virker efter hensigten. Organisationerne var derfor enige om at ville starte forfra og sikre, at parterne med nøgletallene får et reelt og brugbart værktøj. Finn Bo Frandsen orienterede også om varebiler på gule plader. Skatteministeren har aflyst en bebudet workshop og i stedet nedsat en arbejdsgruppe. Dansk Byggeri samarbejder med de øvrige erhvervsorganisationer og nogle skatteeksperter om at varetage erhvervslivets interesser i forhold til arbejdsgruppen. Arbejdet med at lempe regelsættet er op ad bakke! Vores sekretær oplyste også om udkastet til ændring af lov om registrering af ledningsejere og udkastet til ændring af bekendtgørelse om registrering af ledningsejere, som var i høring. Med virkning fra 1. januar 2008 indføres en lineær gebyrstruktur, og gebyrloftet hæves til 60.000 kr., mens fristen for fremsendelse af ledningsoplysninger forkortes fra 14 dage til 5 arbejdsdage. Finn Bo Frandsen fortalte herefter om dansk økonomi og regeringens 2015-plan, som er en fremskrivning af dansk økonomi. Regeringen har i planen afsat 30,5 mia. kr. til offentlige investeringer hvert år fra 2008 til 2018, når vi ser bort fra Kvalitetsfonden. Der er dermed ikke noget løft, tværtimod vil andelen aftage fra 1,74% af Bruttonationalproduktet i 2008 til 1,47% i 2018. Denne nedprioritering harmonerer ikke med, at der er et stort behov for at øge investeringerne i jernbaner og veje. Ifølge Infrastrukturkommissionens tilkendegivelser på Midtvejskonferencen i august er der behov for omfattende investeringer i Hovedstadsområdet og i Østjylland. Regeringen vil på baggrund af Infrastrukturkommissionens anbefalinger fremlægge en ny investeringsplan i 2008. Hvis der skal ske et løft i investeringerne, må 2015-planen være en om er. Vi sluttede med middag. Der var 31 deltagere fra medlemsvirksomhederne. Dirigenten gav ordet videre til gruppeformand Christian Schultz, F.C. Schultz & Co. K/S, som aflagde beretning for Sydjylland og Fyn: Gruppen holdt møde tirsdag den 11. september i Odense. Vi indledte med at besøge Fynsværket, hvor projektchef Børge Dam Jensen fra Vattenfall viste os rundt på det store kraftvarmeværk, og vi så blandt andet det store affaldsforbrændingsanlæg. Projektleder Hans Møller fra Per Aarsleff A/S fortalte om det halmfyrede kraftvarmeværk, som er under opførelse. Hans Møller viste os byggepladsen, hvor entreprenøren var i gang med pilotering og grundmodning. Det er et projekt til ca. 750 mio. kr. Vi fortsatte til restaurant Skovbakken ved Odense ZOO, hvor vi fik kaffe og kage. Derefter gik vi med en dyrepasser ind i Zoologisk Have. Det var en spændende tur, og vi fik mange historier. 6 af 10
Som altid får man mere ud af det, når man har en guide med. Herefter holdt vi gruppemøde på restaurant Skovbakken. Konsulent Thomas Gyldal Petersen fra Erhvervspolitisk sekretariat i Dansk Byggeri redegjorde for problemerne med biler på gule plader. I foråret 2007 meddelte SKAT, at de ville informere om reglerne og gennemføre kontrolaktioner. Herefter opfordrede Dansk Byggeri SKAT og skatteminister Kristian Jensen til at forenkle regelsættet, så det blev tilpasset erhvervslivets behov. Ministeren svarede, at reglerne var gode nok. I sommeren fik Dansk Byggeri så to indslag i TV2-nyhederne og afslørede, at der er fejl i skatteministeriets nye informationspjece. Det medførte, at skatteminister Kristian Jensen inviterede både Dansk Byggeris formand og administrerende direktør til et møde. I forlængelse af dette møde inviterede skatteministeren Dansk Byggeri og nogle andre erhvervsorganisationer til workshop. Skatteministeren har siden aflyst workshoppen og i stedet nedsat en arbejdsgruppe. Dansk Byggeri samarbejder nu med de øvrige erhvervsorganisationer og nogle skatteeksperter om at varetage erhvervslivets interesser i forhold til arbejdsgruppen. Vi sluttede med middag på restauranten. Vi var 15 deltagere fra medlemsvirksomhederne. Dirigenten gav ordet videre til gruppeformand Lars Eriksen, Colas-Novejfa, Randers, som aflagde følgende beretning for gruppen for Nord- og Midtjylland: Vi holdt gruppemøde torsdag den 6. september i Skejby og Årslev ved Århus. Vi indledte med at besøge nybyggeriet af Vestas Teknologicenter i Skejby, som er et stort og spændende byggeri. Projektchef Jacob Strunge fra Hoffmann A/S fortalte om byggeprojektet og viste os rundt. Vi fortsatte til byggemodningsarbejdet som led i opførelsen af Transportcenter Årslev. Projektchef Stig Jørgensen fra Colas-Novejfa fortalte om anlægsarbejdet, og afdelingschef Steen Bresum fra Århus Kommune fortalte om planerne. Det er en byggemodning til 68 mio. kr. Herefter kørte vi til Aarslev Kro. Konsulent Lone Borup fra Entreprenørskolen holdt indlæg om Ledelse af andre med fokus på at: tiltrække, udvikle, fastholde og afvikle medarbejdere. For så vidt angår at afvikle medarbejdere, sagde Lone Borup, at god seniorpolitik er med til at give virksomheden et godt omdømme, og det har betydning for tiltrækningen af ny arbejdskraft. Lone Borup fortalte også om Byggeriets Lederuddannelse, som dog ikke er tiltænkt os som ledende medarbejdere. Vi sluttede med middag på kroen. Der var 19 deltagere fra medlemsvirksomhederne. Som noget nyt gav dirigenten ordet videre til gruppeformand Palle Knudsen, Hoffmaann A/S, som aflade beretning for Interessegruppen for Fundering og Vandbygning. Palle Knudsen indledte med at takke for en god modtagelse i Vejbygningssektionen. Palle Knudsen fortsatte med følgende: Vi holdt et indledende møde ved sektionens generalforsamling i fjor, og derefter blev der optaget følgende medlemsvirksomheder: 7 af 10
Nord- og Midtjylland: Hoffmann A/S, Ivan Jakobsen Entreprenørfirma A/S, MT Højgaard a/s, Peter Madsen Rederi A/S, Skanska Danmark A/S, VG-Entreprenør A/S, Züblin Scandinavia A/S og Per Aarsleff A/S. Sydjylland og på Fyn: Arkil Fundering A/S, FN Fundering ApS, MT Højgaard a/s og Mogens Pedersen Nyborg A/S. Sjælland: Pihl & Søn A.S., MT Højgaard a/s, NCC Hercules Fundering A/S og Per Aarsleff A/S. Det første gruppemøde holdt vi den 21. marts 2007 på Amager. Vi besøgte vandbygningsarbejdet med ramning af en pier ved Prøvestenen, der blev udført af Per Aarsleff A/S. Jens Martin Nielsen, der er suppleant for gruppeformanden, fortalte og viste rundt. Vi fortsatte til restaurant Kastrup Strandpark, hvor vi holdt møde. Jeg fortalte om formålet med gruppen, og vi drøftede arrangementer. Det var ok med brancherelaterede ture i udland og indland, og møderne kunne holdes både Øst og Vest for Storebælt. Der var stemning for to møder om året. Det var godt med både et praktisk og et teoretisk indhold, dvs. vi indleder med et byggepladsbesøg og fortsætter med et fagligt emne, og vi slutter med middag og kollegialt samvær. Vi sluttede med middag og kollegialt samvær. Deltagerne udtrykte glæde ved igen at være sammen med kolleger fra entreprenørbranchen. Vi var 20 deltagere plus sekretæren. Interessegruppen mødtes igen den 23. august i Thyborøn. Vi indledte med at besøge vandbygnings- og funderingsarbejdet med en 180 m lang forankret kombivæg, som blev udført af Aarsleff A/S. Henrik Rasmussen fra Aarsleff A/S redegjorde for projektet, og vi så udlægning af slæbeankre og højfrekvent nedvibrering af kombivæggen. Vi fortsætter til Lemvig, hvor vi besøger Kystdirektoratet. Landinspektør Carsten Hansen fortalte om opmålingsteknikker, og afdelingschef Jan Korsgaard fortalte om Kystdirektoratet og dets opgaver. Vi sluttede med middag på restaurant Mathilde. Vi var 27 deltagere plus sekretæren. Jens Martin Nielsen har kontaktet Søfartsstyrelsen med henblik på et møde i marts eller april 2008. Vi ønsker at høre om reglerne for entreprenører, der udfører vandbygningsarbejder. Som afslutning på beretningerne gav dirigenten igen ordet til Lars Eriksen, der som nævnt er Vejbygningssektionens repræsentant i Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalgt, hvor der også er repræsentanter fra Bygningsentreprenørsektionen, Kloaksektionen og Murersektionen. Lars Eriksen fortalte, at mange skolevejledere endnu ikke har hørt om struktøruddannelsen, hvilket er meget utilfredsstillende. Der er mange unge mennesker på 15-18 år, som er skoletrætte. De unge må ikke påtage sig egentlig arbejde, men de må gerne deltage i forpraktik i seks måneder. Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg vil sammen med 3F iværksætte en kampagne, der skal gøre struktørnavnet kendt hos unge, forældre og vejledere. Tiltaget består af tre elementer: For det første en TV-kampagne på TV2 og TV3 i slutningen af januar og starten af februar 2008. Det skal være med til at øge kendskabet til navnet struktør hos de unge og deres forældre. For det andet skal der være internetbannere på de mest aktuelle hjemmesider som eksempelvis Google med sekvenser fra TV-reklamen. For det tredje en interaktiv hjemmeside om struktøruddannelsen. 8 af 10
Forsamlingen fik vist den 30 sekunders videofilm om, hvad struktørlærlinge er med til at producere. For at sikre maksimal effekt af kampagnen opfordrer sektionerne bag uddannelsesudvalget virksomhederne til at benytte navnet struktør og gøre en ekstra indsats i de lokale aviser for at søge efter struktørlærlinge. Lars Eriksen udtrykte håb om, at alle ville bakke op om struktøruddannelsen. Lars Eriksen gjorde opmærksom på, at i mange anlægsvirksomheder har arbejderne en forholdsvis høj gennemsnitsalder - måske hel oppe omkring 55 år, og at det derfor var vigtigt at søge at opnå en reduktion i gennemsnitsalderen, så den kunne falde til måske kun 35 år! Dirigenten spurgte herefter forsamlingen, om der var bemærkninger til beretningerne. Jesper Aagaard, Aagaard Gruppen, sagde, at erhvervsskolerne var for dårlige, da virksomhedens tre sidste struktørlærlinge var gået død i uddannelsen. Jesper Aagaard gjorde opmærksom på, at en skoleuge for struktørelever var normeret til 25 timers undervisning og 12 timers hjemmearbejde med lektier. Jesper Aagaard roste arbejdet i Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg. Lars Eriksen svarede, at Jesper Aagaard havde ret, men at der dog var stor forskel på skolerne. Carsten Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, mente, at undervisningen burde veksle noget mere mellem praktik i virksomhederne og undervisning på skolerne. Søren Rasmussen, VAM A/S, sagde, at der er dårlige erfaringer med struktørelevernes vilkår. Mads Andreasen, Colas Novejfa A/S, sagde, at det at have struktørlærlinge forpligtede, men vi ønskede ikke at uddanne dem til de andre og her tænkte Mads Andreasen på konkurrenterne. Søren Simonsen, Einar J. Jensen A/S, roste oprettelsen af Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg og udvalgets arbejde. Søren Simonsen, der er medlem af en skolebestyrelse, sagde, at det var et problem at få økonomi i undervisningen af struktørlærlinge, og at det er vigtigt at tilpasse udbudet af uddannelser til efterspørgslen. Henrik Styrup, Stürup A/S, glædede sig over de initiativer, som Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg havde iværksat og roste videofilmen med ordene: Det er en kanon film. Henrik Styrup ønskede, at man overvejede at give overbygning på sektionerne i anlægsbranchen navnet: Danske Entreprenører. Carsten Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, spurgte, om det kunne være en ide, at vi slog nogle af sektionerne sammen? Vejbygningssektionens formand Knud Erik Kastrup, Arkil A/S, svarede, at i så fald skal vi glemme alt om bestyrelsens forslag til etablering af en overbygning på sektionerne i anlægsbranchen, fordi vi skal bevare selvstændigheden i sektionerne. Vejbygningssektionens næstformand Gunnar Thomsen, Per Aarsleff A/S, sagde, at vi ønskede at fastholde og dermed bevare det faglige og sociale fællesskab i den enkelte sektion. Knud Erik Kastrup ville derimod foreslå oprettelsen af en overbygning på sektionerne i form af en sektion, som de nuværende sektioner kunne være undersektioner til eller interessegrupper under. Denne nye sektion kunne så hedde Dansk Infrastruktur eller Dansk Anlæg. 9 af 10
Peter Nordheim, Per Aarsleff A/S, forslog, at vi skulle kalde sektionen for Dansk Entreprenører. Ad c) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2006 til godkendelse Vejbygningssektionens sekretær Finn Bo Frandsen aflagde regnskabet. I 2006 var indtægterne 201.494 kr. mod 183.543 kr. i 2005. Udgifterne var 124.623 kr. i 2006 mod 228.907 kr. i 2005. Sektionen havde dermed et overskud på 76.871 kr. i 2006 efter et underskud på 45.364 kr. i 2005, hvor vi holdt 35 års jubilæumsfest med vore damer. Egenkapitalen steg fra 144.707 kr. pr. 31. december 2005 til 221.578 kr. pr. 31. december 2006. Generalforsamlingen godkendte regnskabet for 2006 uden bemærkninger. Ad d) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2008 På grundlag af budgettet, der var behandlet på gårsdagens bestyrelsesmøde, foreslog Knud Erik Kastrup på bestyrelsens vegne 2.500 kr. plus moms i kontingent pr. medlemsvirksomhed i 2008 og 500 kr. plus moms i indskud for nye medlemsvirksomheder. Det er samme satser som i 2007. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Ad e) Valg af formand for Vejbygningssektionen Knud Erik Kastrup blev med akklamation genvalgt til formand for Vejbygningssektionen. Der var ingen andre kandidater. Ad f ) Valg af gruppeformænd og suppleanter Valgene fandt sted på gruppemøder i pausen. Efter pausen meddelte dirigenten, at gruppen for Sydjylland og Fyn havde genvalgt Christian Schultz, F. C. Schultz og Co. K/S, til gruppeformand og Jesper Aagaard, Aagaard Gruppen, til suppleant for gruppeformanden. Posten var vakant. Dirigenten meddelte tillige, at interessegruppen for Fundering og Vandbygning havde genvalgt Palle Knudsen, Hoffmann A/S, til gruppeformand og også havde genvalgt Jens Martin Nielsen, Per Aarsleff A/S, til suppleant for gruppeformanden. Ad g) Valg af 2 revisorer Erik H. Christensen, NCC Roads A/S, og Carsten Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, blev begge genvalgt. Ad h) Eventuelt Der var ingen emner under dette punkt. Herefter erklærede dirigenten dagsordenen for udtømt. Knud Erik Kastrup takkede Mogens Hansen for god mødeledelse og forsamlingen for god ro og orden. Herefter hævede formanden generalforsamlingen. Dirigentens Underskrift 10 af 10