EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING

EVALUERING AF VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING AFRAPPORTERING 5. JANUAR 2011

Kontakt Spørgsmål til denne evaluering kan rettes til: Senior manager, Johan Toft Sørensen, tlf. 29696914 (johan.toft.sorensen@quartzco.com) Konsulent, Mogens Holm, tlf. 29696972 (mogens.holm@quartzco.com) Quartz+Co Quartz+Co er et af Nordens førende konsulentfirmaer inden for strategi og forretningsudvikling. Blandt vores kunder er en række af de største virksomheder i Norden og adskillige offentlige organisationer i Danmark. Quartz+Co er resultatet af en fusion mellem Copenhagen Consulting Company (Quartz+Co) og Quartz Strategy Consultants gennemført pr. 1. august 2010. Tilsammen har vi nu flere end 130 konsulenter fordelt på tre kontorer i henholdsvis København, Stockholm og Oslo, hvilket sikrer, at vores kunder fremover vil kunne trække på en endnu bredere erfaringsbase samt en øget industrispecifik og funktionel viden. Quartz+Co arbejder i dag for nogle af de største og førende virksomheder i Norden herunder blandt andre Maersk, Novo Nordisk, Vestas, Carlsberg, Bestseller, DSB, Arla, DONG, LEGO, Coloplast, Telenor, TINE, IKEA, SAS, COOP, Ratos og Göteborgs Energi. Vi løser også opgaver for en lang række organisationer i den offentlige sektor herunder Københavns Kommune, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Transportministeriet, DSB og Banedanmark samt for interesseorganisationer som fx Fødevare & Landbrug, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi m.fl. Hovedparten af vores omsætning kommer fra kunder, som vi har tætte og langvarige relationer med. Vi arbejder med en høj grad af kundeinvolvering i vores projekter, og vi er endvidere ofte involveret i at implementere de løsninger, som vi anbefaler. Det betyder, at vi har stor erfaring med, hvad der skal til for, at løsninger også kommer til at fungere i praksis herunder hvilke kompetencer, organisatoriske og procesmæssige set-up, systemmæssige forudsætninger samt ledelsesmæssige kræfter, der skal være til stede for at skabe den ønskede forandring. 2 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

INDHOLD 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Formål og baggrund... 4 1.2 Evalueringsmetode og datagrundlag... 5 1.3 Sammenfatning af evalueringsresultater... 7 1.4 Perspektivering... 9 2. Evalueringsmetode og datagrundlag... 10 2.1 Telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse... 10 2.2 Dybdegående interview om udvalgte byggesager... 12 3. Afregningsformer i vinterbyggeriet... 15 3.1 Kendskab til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning... 15 3.2 Udbredelsen af forskellige afregningsformer i vinterbyggeriet... 16 4. Byggeproces, pris og kvalitet... 17 4.1 Afregningsformens påvirkning af samarbejde om vinterforanstaltninger... 17 4.2 Afregningsformens påvirkning af mængde og type af vinterforanstaltninger... 20 4.3 Innovation i brug af vinterforanstaltninger... 24 4.4 Afregningsformens påvirkning af byggeriets kvalitet og arbejdsmiljø... 22 4.5 Parternes evne til at vurdere og tilrettelægge vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.. 26 4.6 Entreprenørens risikohåndtering ved fast pris som afregningsform... 27 4.7 Afregningsformens effekt på omkostningerne til vinterbyggeri... 28 5. Konsekvenser i forhold til sæsonudjævning... 30 5.1 Afregningsformens betydning for bygherrens incitament til vinterbyggeri... 30 5.2 Afregningsformens påvirkning på sæsonledighed... 31 Bilag 1. Om vinterbekendtgørelsen og forsøgsordningen... 32 Bilag 2: Spørgeskema til screeningsinterview... 36 Bilag 3. Interviewguide til de personlige interview... 39 3 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 FORMÅL OG BAGGRUND Quartz+Co har på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemført en evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning 1. Efter aftale med opdragsgiver er evalueringen tilrettelagt med henblik på at belyse, hvordan forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger bidrager til at opfylde vinterbekendtgørelsens overordnede formål herunder Bidrager til at vinterforanstaltninger anvendes så fornuftigt som muligt af hensyn til byggeprocessens effektivitet og byggeriets pris og kvalitet Understøtter at der sker en innovation inden for vinterforanstaltninger Påvirker sæsonudjævningen (og dermed produktiviteten) i byggeriet Vinterbekendtgørelsen har til formål at understøtte, at der bliver bygget om vinteren (dvs. i perioden fra 1. november til 31. marts) til trods for dårligt vejr. Vinterbekendtgørelsen pålægger derfor byggevirksomheder og bygherrer at foretage de nødvendige vinterforanstaltninger på byggepladsen, så et byggeri kan holdes i gang. Således skal byggearbejder, der ikke er afsluttet i vinterperioden gennemføres uanset vejrliget. Der findes dog en "ulempegrænse", så pligten til at videreføre arbejdet fraviges, hvis byggeriet ikke kan holdes i gang med sædvanlige vinterforanstaltninger. Bekendtgørelsen er yderligere beskrevet i bilag 1. BOKS 1.1 Årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Ved vinterforanstaltninger forstås de vejrligsforanstaltninger, det er nødvendige at udføre for at fortsætte byggearbejdet. Der sondres i vinterbekendtgørelsen mellem årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger. De årstidsbestemte foranstaltninger dækker over foranstaltninger, der uanset det aktuelle vejrlig på byggepladsen vurderes nødvendige at iværksætte i perioden 1. november til 31. marts med henblik på at opretholde byggeaktiviteten, fx byggepladsbelysning. For denne type foranstaltninger er det muligt at estimere et forbrug. Årstidsbestemte foranstaltninger skal derfor planlægges af entreprenøren og normalt være indeholdt i entreprenørens tilbud. De vejrligsbestemte foranstaltninger dækker over foranstaltninger, der kun iværksættes såfremt, det aktuelle vejrlig påkræver det, fx saltning, snerydning og inddækning. Betalingen for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger kan enten påhvile bygherre eller entreprenør afhængig af hvilken betalingsform, der vælges. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over eksempler på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Vinterbekendtgørelsen finder anvendelse på entreprisearbejder, der udføres i vinterperioden. I forhold til byggearbejder finder vinterbekendtgørelsen anvendelse på både nybyggeri og renoveringsarbejder. Det er dog en forudsætning, at bruttoetagearealet af byggearbejderne udgør minimum 1 Det vil sige 4 i bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=27376 4 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

500 kvadratmeter. Indendørs arbejder er ligeledes omfattet af reglerne, uanset bruttoetagearealets størrelse. Dette gælder dog under forudsætning af, at der er udført vandtæt tag/etageadskillelse. Såfremt entrepriseopgaven vedrører et anlægsarbejde, er vinterbekendtgørelsens anvendelsesområde defineret ud fra udgifterne, som skal udgøre DKK 4 mio. eksklusive moms eller mere (når der ses bort fra andet jord-, blødbunds- og belægningsarbejder). Vinterbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om fordelingen af de økonomiske byrder mellem byggevirksomhed og byggeherre i forhold til vinterforanstaltninger. Hovedreglen i Vinterbekendtgørelsen (Bek. 3) er, at bygherren skal beskrive, hvilke vinterforanstaltninger der skal foretages. Som hovedregel vil bygherrens betaling for disse foranstaltninger variere efter den faktiske anvendelse. I 2006 blev bekendtgørelsen tilføjet en forsøgsordning (Bek. 4), som giver bygherrerne mulighed for at indhente tilbud på entreprenørens samlede arbejde inklusive vinterforanstaltninger, når arbejdet overstiger DKK 3 mio. eksklusive moms ved den enkelte hoved- eller fagentreprise eller DKK 20 mio. ved hovedentrepriser. Det vil sige, at tilbuddet fra entreprenøren indeholder en fast pris på vinterforanstaltninger således, at prisen for bygherren ikke påvirkes af entreprenørens faktiske forbrug som følge af vejrliget. Baggrunden for at etablere forsøgsordningen var en forventning om, at indgåelse af fastpriskontrakter om vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ville give entreprenøren et incitament til at bruge vinterforanstaltninger i et omfang, der sikrer den laveste pris på byggeriet og have et incitament til at bruge ressourcer på at søge efter nye og mere effektive vinterforanstaltninger. Begge dele til gavn for vinterbyggeriet og ønsket om at sikre størst mulig sæsonudjævning i byggeriet. Forsøgsordningen var i første omgang gældende i perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2010, men er efterfølgende blevet forlænget til at gælde til den 28. april 2011. 1.2 EVALUERINGSMETODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringen har til formål at afdække, hvordan de forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger bidrager til at opfylde vinterbekendtgørelsens overordnede formål. Der sondres i evalueringen mellem tre primære afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, henholdsvis fast pris i tilbud ( 4), forhandlet fast pris og efter regning (vintertilbudsliste). Disse begreber er nærmere præciseret i boksen nedenfor. Boks 1.2. Afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Der sondres i evalueringen mellem tre hovedformer for afregning af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger - Efter regning (vintertilbudsliste). Dette begreb dækker over de situationer, hvor vejrligsbestemte vinterforanstaltninger afregnes i henhold til det faktiske forbrug på grundlag af en vintertilbudsliste med enhedspriser for definerede ydelser. Dette betragtes i byggebranchen som den traditionelle måde at afregne vejrligsbestemte vinterforanstaltninger på. - Fast pris i tilbud ( 4). Dette begreb dækker de situationer, hvor udgifter til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er indeholdt i entreprenørens tilbud som en samlet fast pris således, at entreprenøren bærer hele risikoen for vintervejrliget - Fast pris forhandlet. Dette begreb dækker over de situationer, hvor entreprenør og bygherre efter gennemført licitation har forhandlet sig frem til en fast pris på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Typisk 5 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

er der i disse tilfælde afleveret en vintertilbudsliste med enhedspriser og stipulerede mængder, som forhandlingen tager udgangspunkt i. Herudover kan der i praksis yderligere forekomme en række afregningsformer, fx løbende fastprisaftaler efterhånden, som der bliver brug for nye vinterforanstaltninger eller afregning efter forbrug af timer, materialer og materiel (uden brug af vintertilbudsliste). Disse aftaleformer belyses ikke nærmere i nærværende evaluering, da de efter vores vurdering kun forekommer i mindre omfang i de typer af byggerier, der er omfattet af vinterbekendtgørelsen. Evalueringen er struktureret omkring tre temaer: (1) kendskab til og udbredelse af forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, (2) afregningsformens effekt på byggeproces, innovation, pris og kvalitet, og (3) afregningsformens effekt på sæsonudjævningen i byggebranchen. Evalueringens datagrundlag er tilvejebragt gennem en telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 80 mellemstore og store entreprenører og bygherrer samt dybdegående interview med en række entreprenører og bygherrer om 26 byggesager, der er gennemført under forskellige afregningsformer. De gennemførte interview har haft til formål at Etablere et overblik over virksomhedernes kendskab til og anvendelse af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning og andre afregningsformer i forbindelse med vinterbyggeri Indsamle oplysninger om virksomhedernes generelle vurderinger af konsekvenserne ved at bruge forskellige afregningsformer for vinterforanstaltninger i byggeriet. Identificere relevante byggesager under forskellige afregningsformer til de dybdegående personlige interview De dybdegående interview har haft til formål at afdække konkrete erfaringer fra byggesager, hvor der er benyttet forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger herunder erfaringer med afregningsformens indvirkning på blandt andet Samarbejde mellem parterne og administrative opgaver i relation til vinterforanstaltninger Anvendelse af typer og mængder af vinterforanstaltninger Fremme af innovation i vinterforanstaltningerne Pris og omkostninger til vinterforanstaltninger Påvirkning af arbejdsmiljø Sæsonudjævning i byggeriet Der er redegjort nærmere for evalueringens datagrundlag i kapitel 2. Der knytter sig en række metodiske usikkerheder til den benyttede metode og evalueringens datagrundlag, som der skal tages særlig højde for ved fortolkning af undersøgelsens resultater, jf. boksen nedenfor. 6 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Boks 1.3 Metodiske usikkerheder Vurderinger påvirket af eksterne forhold Den usædvanligt strenge vinter i 2009/2010 har medført flere omkostninger til vinterforanstaltninger og flere lukninger af byggepladser end tidligere år, hvor Danmark har oplevet en række relativt milde vintre (dog med flere tilfælde af ekstrem nedbør/regn). Samtidig har den aktuelle økonomiske krise påvirket byggebranchen markant og øget priskonkurrencen på markedet betragteligt. Dette kan påvirke respondenternes vurdering af fordele og ulemper ved forsøgsordningen om fastprisaftaler på vinterforanstaltninger. Vi har i de gennemførte interview lagt vægt på at afdække betydningen af disse forhold for respondenternes besvarelse. Udvælgelse af respondenter til telefoninterviews Der er udvalgt i alt 80 virksomheder til telefoninterview. Der er redegjort nærmere for udvælgelsen af disse virksomheder i kapitel 2. Det er Quartz+Co's vurdering, at de indsamlede besvarelser fra telefoninterview er repræsentative i forhold til den målgruppe vi ønsker at undersøge, dvs. mellemstore og store byggevirksomheder og entreprenører, der er underlagt vinterbekendtgørelsens bestemmelser og har mulighed for at benytte bekendtgørelsens forsøgsordning. Udvælgelse af respondenter til dybdegående interviews I forhold til de udvalgte byggesager er det ligeledes vores vurdering, at de valgte sager udgør et godt udgangspunkt for at forstå konsekvenserne på vinterbyggeriet af forskellige afregningsformer. Vi ser dog en risiko for, at der ved udvælgelsen af 4-sager har været en bias. Baggrunden herfor er, at der ikke foreligger et samlet overblik over de byggesager, der er gennemført efter 4. Derfor er de undersøgte 4 sager i vid udstrækning identificeret gennem dialog med byggeriets parter (herunder Dansk Byggeri, Dansk Bygherreforening og Vinterkonsulenterne). Heri ligger en risiko for, at de udvalgte 4 sager ikke er repræsentative, men sager som parterne er blevet bekendte med, fordi der har været problemer og konflikter i forløbet. Dette betyder konkret, at konklusioner og vurderinger om konfliktpotentialet ved anvendelse af 4 skal anvendes med forsigtighed. Validitet Den valgte evalueringsmetode er i høj grad baseret på data, der tilvejebringes gennem interview med respondenter. Det gælder både data fra telefoninterviews og de dybdegående interviews. Resultaterne fra evalueringen kan derfor være påvirket af, at respondenterne ikke i alle tilfælde svarer ærligt. Dette gælder fx spørgsmål, hvor et givet svar ville kunne sætte respondenten i et negativt lys. I de dybdegående interviews har vi forsøgt at imødegå dette på flere forskellige måder. For det første er alle respondenter blevet garanteret anonymitet. For det andet har vi, i videst mulig udstrækning, afdækket de byggesager, der er udvalgt til nærmere undersøgelse gennem interview med både bygherre og entreprenør. Der har derfor i de fleste tilfælde været to parter til at vurdere effekten af den valgte afregningsform på byggeriets proces og endelige resultat. Endelig har vi lagt vægt på en kritisk interviewteknik, hvor respondenten er blevet bedt om at begrunde og eksemplificere sine svar. Quartz+Co har i evalueringsforløbet samarbejdet med Vinterkonsulent Bent Kofoed, der har bistået med kvalitetssikring af spørge- og interviewrammer og med fortolkning af de indsamlede data. Quartz+Co er dog alene ansvarlig for de vurderinger og konklusioner, der fremgår af nærværende rapport. 1.3 SAMMENFATNING AF EVALUERINGSRESULTATER Nedenfor gives en kort opsummering af evalueringens resultater. Evalueringsresultaterne og de data, der ligger til grund herfor, er nærmere beskrevet i kapitel 3 til 5. 7 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Kendskab til forsøgsordningen og udbredelse af afregningsformer i vinterbyggeriet (kapitel 3) Undersøgelsen har vist, at der er et stort kendskab til muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger (forsøgsordningen), men kendskabet er overfladisk. Mange af de adspurgte er således ikke bekendte med, at der er tale om en forsøgsordning. Undersøgelsen har samtidig vist, at forsøgsordningen er relativt udbredt blandt de adspurgte entreprenør og byggevirksomheder, men at der også benyttes andre former for fastprisaftaler vedrørende vinterforanstaltninger, fx forhandlet fast pris, hvor entreprenør og bygherre efter gennemført licitation har forhandlet sig frem til en fast pris på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Forhandlet fast pris forekommer både blandt private og offentlige bygherrer. Disse resultater skal tolkes med nogen forsigtighed. For det første er der tale om en forholdsvis lille stikprøve. For det andet skal resultaterne ses i lyset af, der på entreprenørsiden i mange tilfælde er gennemført interviews med tilbudschefer, hvis besvarelser formodentligt ikke udelukkende er udtryk for gennemførte projekter, men også dækker projekter, som virksomheden har afgivet tilbud på, men som ikke nødvendigvis er vundet og gennemført i den pågældende virksomhed. De dybdegående interview bekræfter dog billedet fra telefonundersøgelsen. Mange af de interviewede giver således udtryk for, at muligheden for at udbyde vinterforanstaltninger til fast pris i udbuddet vinder frem og i nogen grad har fortrængt afregningsformen forhandlet fast pris. Afregningsformens indvirkning på byggeproces, pris og kvalitet (kapitel 4) Undersøgelsen har vist, at udbud med fast pris på vinterforanstaltninger (forsøgsordningen) reducerer de administrative opgaver vedrørende vinterforanstaltninger især for bygherre, men også i nogen grad for entreprenøren. Fastprisaftaler synes imidlertid samtidig at begrænse samarbejde og dialog mellem bygherre og entreprenør om tilrettelæggelsen af vinterforanstaltninger, da bygherre og rådgiver indtager en mere tilbagelænet rolle. En begrænsning af dialogen mellem byggeriets parter om vinterforanstaltninger kan potentielt set være problematisk i forhold til at sikre en god proces omkring planlægning og tilrettelæggelse af de rette vinterforanstaltninger. Samtidig ses en række eksempler på, at anvendelsen af 4 kan føre til principielle konflikter mellem parterne ved ekstraordinære vintre. Især i projekter hvor der samtidig er fastsat stramme/ufleksible krav til tidsplaner. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, om dette er en følge af afregningsformen, eller om det skyldes en bias i udvælgelse af byggesager. I de undersøgte byggesager er der tydelige indikationer på, at fast pris på vinterforanstaltninger skaber incitamenter for entreprenøren til at økonomisere/spare mere på vinterforanstaltningerne men ikke på et sådant niveau, at der i alvorlig grad gås på kompromis med byggeriets kvalitet eller arbejdsmiljø. Samtidig er der gode eksempler på, at fastprisaftaler, 4 og forhandlet fast pris, giver entreprenøren et større incitament til løbende optimering af vinterbyggeriet, mens effekten på produktinnovation fremstår mindre tydelig. Gennemgangen af byggesager har vist, at i de projekter, der er udbudt efter forsøgsordningen, er der ofte budgetteret med (urealistiske) lave beløb til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Dette har i kombination med en hård vinter som i 2009/2010 resulteret i større udgifter end budgetteret for flere entreprenører. Den konstaterede budgetteringspraksis for vinterforanstaltninger under bekendtgørelsens 4 skyldes, at den samlede pris på vinterforanstaltninger med anvendelsen af forsøgsordningen bliver til et konkurrenceparameter i udbuddet, hvilket har givet entreprenørerne et incitament til at konkurrere på vinteren. Den konstaterede prisdumping vurderes i høj grad at skyldes den aktuelle markedssituation. 8 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Interviewene har også vist, at mange entreprenører ikke har haft erfaring med eller fokus på at prisfastsætte den risiko, der følger af vejrliget (dvs. estimere de nødvendige mængder), men at branchen er inde i en læringsproces, hvor især erfaringerne fra vinteren 2009/10 har medført, at branchen er blevet mere bevidst om den risiko der følger med vintervejrliget, når der indgås fastpriskontrakter. Især entreprenørerne finder det uhensigtsmæssigt, at forsøgsordningen gør vinteren til et konkurrenceparameter og overvælter en stor og vanskeligt styrbar risiko på entreprenøren. Bygherrerne er mere, men ikke entydigt, positive overfor forsøgsordningen. Enkelte entreprenører og bygherrer har positive erfaringer med forhandlet fast pris på vinterforanstaltninger på baggrund af en vintertilbudsliste, idet denne afregningsform sikrer, at begge parter foretager en reel risikovurdering af vinterforanstaltninger i byggeriet og reducerer graden af prisdumping. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at entreprenørens forhandlingsposition er væsentligt styrket, når der er indgået en kontrakt om byggeriet. Samlet set peger de hidtidige erfaringer med bekendtgørelsens 4 både på forhold, der er positive i forhold til vinterbekendtgørelsens overordnede formål (økonomisering med vinterforanstaltninger, optimering og innovation af vinterbyggeriet) og forhold, der potentielt kan være problematiske i forhold til at sikre et velfungerende vinterbyggeri (reduceret samarbejde om vinterforanstaltninger, tendens til at budgettere med få midler til vinterforanstaltninger). Dette billede skal dog ses i lyset af, at forsøgsordningen kun har været gældende i en begrænset periode, hvor der samtidig har været betydelige konjunkturudsving og udsving i vintervejrliget. Afregningsformens indvirkning på sæsonledighed (kapitel 5) Samlet set vurderes det, at muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger virker positivt i forhold til på bygherres tilskyndelse til at igangsætte byggeri om vinteren. Der er dog ikke fundet grundlag for at konkludere, at muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger bidrager til at reducere sæsonledigheden. Hovedparten af de interviewede peger på, at mange andre forhold vurderes at spille en mere væsentlig rolle i forhold til sæsonledigheden, fx konjunkturer, ønsker til tidspunktet for ibrugtagning af det pågældende byggeri/anlæg mv. 9 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

2. EVALUERINGSMETODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringens datagrundlag er tilvejebragt gennem en telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 80 mellemstore og store entreprenører og bygherrer samt dybdegående interview med en række entreprenører og bygherrer om 26 byggesager, der er gennemført under forskellige afregningsformer. Figur 2.1: Evalueringsmodel Fase 1 (2-3 dage) Fase 2 (1 uge) Fase 3 (3 uger) Fase 4-5 (1½ uge) Anvender forsøgsordningens 4 Entreprenør Bygherre Byggesag Projektinitiering Survey/ screening Segmenteret udvælgelse Vurderinger Erfaringer Vinterforanstaltninger Økonomi Byggeaktivitet Komparativ analyse/ afrapportering Anvender andre aftaleformer Entreprenør Bygherre Byggesag Telefoninterview med 80-100 entreprenører og bygherrer Interessenthåndtering Dybdegående personlige interviews med entreprenører og bygherrer om 20-30 byggesager I dette kapitel beskrives den benyttede evalueringsmetode og evalueringens datagrundlag. 2.1 TELEFONBASERET SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Et væsentligt element i evalueringen har været gennemførelse af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 60 byggevirksomheder og 20 bygherrer med henblik på at Etablere et overblik over virksomhedernes kendskab til og anvendelse af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning og andre afregningsformer i forbindelse med vinterbyggeri Indsamle oplysninger om virksomhedernes generelle vurderinger af konsekvenserne ved at bruge forskellige afregningsformer for vinterforanstaltninger i byggeriet. Identificere relevante byggesager under forskellige afregningsformer til de dybdegående personlige interview (jf. nedenfor). Idet Vinterbekendtgørelsen kun gælder for større ny- om- eller tilbygninger (500 m2 bruttoetageareal eller mere), og der tillige er fastsat minimums beløbsgrænser for, hvornår bekendtgørelsens forsøgsordning kan anvendes (DKK 4 mio. eksklusive moms ved den enkelte stor- eller fagentrepri- 10 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

se eller DKK 20 mio. eksklusive moms ved hovedentrepriser) er det valgt kun at inddrage entreprenørvirksomheder med mere end 20 ansatte samt større, professionelle bygherrer i evalueringen. Som det fremgår af figuren nedenfor var der i 2008 ca. 1850 bygge- og anlægsvirksomheder med mere end 20 ansatte. De byggevirksomheder, der inddrages i screeningen, udgør således i størrelsesordenen 3-4% af den samlede population. Figur 2.2: Ansatte i danske bygge- og anlægsvirksomheder 31.849 14.832 14.832 8.092 4.524 2.557 Primært fokus for analysen 1.429 294 121 Antal arbejdssteder 1 2-4 5-9 10-19 Antal ansatte 20-49 50-99 100+ Kilde: Danmarks Statistik, 2008 Udvælgelsen af byggevirksomheder og bygherrer til den telefonbaserede spørgeskemaundersøgelse er foretaget med afsæt i nogle primære segmenteringskriterier, som der ved udvælgelsen er sikret en spredning i. For byggevirksomheder er der sikret en spredning i (1) antal ansatte og (2) om der er tale om en bygge- eller anlægsvirksomhed. Som nævnt fokuseres der i analysen kun på bygge- og anlægsvirksomheder, hvor der er mere end 20 ansatte, grundet forsøgsordningens beløbsgrænser. For bygherrer er der valgt at sikre spredning i, om der er tale om en offentlig, offentligt støttet eller privat bygherre. Til identifikation af bygge- og anlægsvirksomheder er der anvendt NNXplus, som er en national virksomhedsdatabase. Til identifikation af bygherrer er bl.a. den gældende medlemsliste for Bygherreforeningen anvendt. Herudover er de via de telefoniske interviews identificeret en række yderligere relevante bygherrer. På den baggrund blev der identificeret en bruttoliste på 110 bygge- og anlægsvirksomheder samt 80 bygherrer, som dannede grundlaget for udvælgelse af respondenter til de efterfølgende telefoninterview. I tabellen nedenfor er angivet den faktiske fordeling af telefoninterview med entreprenører på henholdsvis virksomhedens størrelse og fordelt på bygge- og anlægsvirksomheder. 11 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Figur 2.3: Fordeling af telefoninterviews entreprenører (N=60) Fordelt på størrelse arbejdsplads Fordelt på bygge- og anlægsvirksomheder 60 60 6 16 23 7 37 25 6 N 20-50 50-100 100-1000 Over 1000 ansatte ansatte ansatte ansatte N Primært anlæg Byggeog anlæg Bygge Som det fremgår af figuren er der gennemført i alt 80 telefoniske interview med bygge- og anlægsvirksomheder. Hovedparten af de interviewede virksomheder har enten 50-100 ansatte (22 ud af 60 entreprenører) eller 100-1000 ansatte (25 ud af 60 entreprenører). De interviewede virksomheder har gennemsnitligt 285 ansatte. Der er endvidere sikret en spredning i hvorvidt, der er tale om bygge- eller anlægsvirksomheder. I figuren nedenfor er angivet den faktiske fordeling af telefoninterview med bygherrer i forhold til, om der er tale om stat og kommune, en offentligt støttet bygherre (dvs. den almennyttige boligsektor) eller privat bygherre. Figur 2.4: Fordeling af telefoninterviews bygherrer (N=20) Privat 40% 45% Stat og kommune 15% Offentligt støttet Som det fremgår af figuren er der gennemført i alt 20 telefoniske interview med bygherrer, hvoraf 45% er stat og kommuner, 15% udgøres af offentligt støttede bygherrer og 40% er private bygherrer. Det spørgeskema, der er benyttet til de telefoniske interview er gengivet i rapportens bilag 2. 2.2 DYBDEGÅENDE INTERVIEW OM UDVALGTE BYGGESAGER Et andet væsentligt element i evalueringen har været gennemførelse af dybdegående personlige interview med byggevirksomheder og bygherrer, der har erfaring med vinterbyggeri under hen- 12 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

holdsvis forsøgsordningens 4 og andre kontraktformer. Der er udvalgt sager, der er gennemført med såvel offentlige, offentligt støttede og private bygherrer. Formålet med de dybdegående interview er at afdække konkrete erfaringer fra byggesager, hvor der er benyttet forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger herunder afregningsformens indvirkning på blandt andet Samarbejde mellem parterne og administrative opgaver i relation til vinterforanstaltninger Anvendelse af typer og mængder af vinterforanstaltninger Fremme af innovation i vinterforanstaltningerne Pris og omkostninger til vinterforanstaltninger Påvirkning af arbejdsmiljø Sæsonudjævning i byggeriet Der er i udvælgelsen af byggesager sikret en spredning i (1) afregningsformer for vinterforanstaltninger og (2) typen af bygherre på projektet. Herudover har følgende udvælgelseskriterier har været styrende for, om det var relevant at medtage en byggesag i evalueringen Byggesagen skal være omfattet af forsøgsordningens beløbsgrænser. Dvs. projekter, hvor arbejdet overstiger DKK 3 mio. eksklusive moms ved den enkelte stor- eller fagentreprise eller DKK 20 mio. ved hovedentrepriser. Byggeriet skal være tilrettelagt således, at der har været væsentlig byggeaktivitet i vinterperioden, og at der er udført vinterforanstaltninger i forbindelse hermed. Byggeprojekter, hvor udvendige arbejder i al væsentlighed er afsluttet før vinterperioden, er som udgangspunkt ikke interessante for analysen Byggesagen skal så vidt muligt være afsluttet I tabellen nedenfor gives et overblik over fordelingen af antal sager i henhold til afregningsform og typen af bygherrer. 13 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Bygherre Figur 2.5: Fordeling af dybdegående interview om byggesager (N=26) Afregningsform Privat Fast pris i udbudsmateriale Fast pris efter forhandling Vintertilbudsliste Nybyg, 25 mio. (09/10) Anlæg, 4,3 mio. (09/10) Nybyg, 19,8 mio. (09/10) Nybyg, 110 mio. (08/10) Nybyg, 92 mio.* (07/08) Nybyg, 100 mio. (08/10) Renov., 6 mio. (09/10) Anlæg, 28 mio. (09/10) Anlæg, 24 mio. (08/09) Offentligt støttet Nybyg, 55 mio. (09/10) Renov. 68 mio. (09/10) Renov., 55 mio. (09/10) Nybyg, 51,7 mio. (09/10) Renov., 100 mio. (08/09) Renov., 30 mio. (09/10) Nybyg, 8,3 mio. (08/09) Offentlig Renov., 21 mio. (09/10) Anlæg, 41 mio. (08/09) Anlæg, 8 mio. (09/10) Anlæg, 19 mio. (08/09) Nybyg, 15,5 mio. (09/10) Renov., 80 mio.** (09/10) Nybyg, 35 mio. (09/10) Anlæg, 55 mio. (09/10) Nybyg, 17 mio. (09/10) Nybyg, 9 mio. (09/10) = Byggesag hvor entreprenør er interviewet = Byggesag hvor bygherren er interviewet = Byggesag hvor begge parter er interviewet * Partnering ** Byggesag ikke afsluttet Det ses af figuren, at der er gennemført interview om i alt 26 byggesager heraf 10 sager der er gennemført med afregningsformen fast pris i udbudsmaterialet ( 4), 5 sager der er gennemført under afregningsformen fast pris efter forhandling og 11 sager, der er gennemført under afregningsformen regningsarbejde (vintertilbudsliste). Det fremgår endvidere af tabellen, at det for ca. 50% af alle byggesagerne er lykkedes at gennemføre interview med såvel bygherre og entreprenør om den samme byggesag. I de øvrige sager er der gennemført interview med enten bygherre eller entreprenør. Dette skyldes primært, at den ene part ikke har ønsket at medvirke i evalueringen eller af praktiske årsager ikke har haft mulighed for at afsætte tid til et interview. Ud for hver byggesag er det endvidere angivet, om der er tale om nybyggeri, renovering eller anlægsbyggeri. Endvidere er angivet den samlede entreprisesum og start- og slutår for byggeriet. De dybdegående interview har typisk haft en varighed af omkring 2 timer og er gennemført med afsæt i en interviewramme, der er tilsendt respondenten inden interviewet. Der er i tilrettelæggelsen af interviewet lagt vægt på, at komme til at tale med de byggeledere og projektchefer, der har haft ansvar for de konkrete byggerier. Den interviewguide, der er benyttet til de dybdegående interview, er gengivet i rapportens bilag 3. 14 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

3. AFREGNINGSFORMER I VINTERBYGGERIET I dette kapitel redegøres nærmere for evalueringens resultater vedrørende kendskabet til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning samt udbredelsen af de forskellige afregningsformer for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger i byggeriet. 3.1 KENDSKAB TIL VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING Der er med afsæt i de gennemførte telefoninterview foretaget en afdækning af kendskabet til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning ( 4). Undersøgelsen har vist, at blandt både entreprenørerne og bygherrerne er et betydeligt kendskab til forsøgsordningen, jf. figuren nedenfor. Figur 3.1 Spørgsmål: Har du kendskab til forsøgsordningen omkring vinterforanstaltninger ( 4) som er en del af vinterbekendtgørelsen? Ja Nej Bygherre 80% 20% 20 Entreprenør 62% 37% 60 Ved ikke (2%) Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at 80% af de adspurgte bygherrer har kendskab til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning 60% af de adspurgte entreprenører har kendskab til forsøgsordningen De dybdegående interview har vist, at entreprenører og bygherrer oftest kun har et overfladisk kendskab til vinterbekendtgørelsens forsøgsordning. Dette kommer til udtryk på følgende vis Kun få af de interviewede er klar over, hvornår forsøgsordningen er startet, eller hvornår den udløber. Mange er ikke klar over, at der er tale om en forsøgsordning, som udløber i foråret 2011 Nogle respondenter har aldrig hørt om Vinterbekendtgørelsens forsøgsordning, men kender til muligheden for at udbyde vinterforanstaltninger til fast pris i udbudsmaterialet Der er kun begrænset kendskab til de juridiske muligheder og begrænsninger omkring afregningsformer for vinterforanstaltninger, der følger af vinterbekendtgørelsen 15 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

3.2 UDBREDELSEN AF FORSKELLIGE AFREGNINGSFORMER I VINTERBYGGERIET Med henblik på at få et indtryk af i hvilket omfang fast pris i tilbuddet (forsøgsordningen) anvendes i forhold til andre afregningsformer er der også med afsæt i de telefoniske interview foretaget en afdækning af den faktiske udbredelse af forskellige afregningsformer for vinterforanstaltninger. Undersøgelsen har vist, at løbende afregning med afsæt i en vintertilbudsliste fortsat er den dominerende afregningsform blandt store og mellemstore entreprenører og bygherrer. Det ses dog samtidig, at forsøgsordningen er relativt udbredt i byggeriet, jf. figuren nedenfor. Figur 3.2 Spørgsmål: Hvor ofte anvender du følgende kontraktformer? Altid Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Løbende afregning 24% 45% 16% 10% 5% 80 Forsøgsordning 18% 38% 16% 29% 80 Fast pris forhandling 8% 18% 29% 45% 1% 80 Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at 24% af de adspurgte altid aftaler løbende afregning for vinterforanstaltninger med udgangspunkt i en vintertilbudsliste. Yderligere 45% svarer, at de ofte benytter denne afregningsform 18% af de adspurgte svarer, at de ofte benytter fast pris i tilbuddet (forsøgsordningen). Yderligere 38% svarer, at de indimellem benytter denne afregningsform 1% af de adspurgte svarer, at de altid forhandler en fast pris på vinterforanstaltninger. Yderligere 8% gør det ofte og 19% indimellem Det ses altså af de gennemførte telefoninterview, at forsøgsordningen er den næst mest udbredte afregningsform blandt de interviewede virksomheder. Disse resultater skal tolkes med nogen forsigtighed. For det første er der tale om en forholdsvis lille stikprøve. For det andet skal resultaterne ses i lyset af, at der særligt for entreprenørernes vedkommende er gennemført mange interviews med tilbudschefer, hvis besvarelser formodentligt ikke udelukkende er udtryk for gennemførte projekter, men også dækker projekter, som virksomheden har afgivet tilbud på, men som ikke nødvendigvis er vundet og gennemført i den pågældende virksomhed. De dybdegående interview bekræfter dog billedet fra telefonundersøgelsen. Mange af de interviewede giver således udtryk for, at muligheden for at udbyde vinterforanstaltninger til fast pris i udbuddet vinder frem, og i nogen grad har fortrængt afregningsformen forhandlet fast pris. 16 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

4. BYGGEPROCES, PRIS OG KVALITET I dette kapitel redegøres nærmere for de evalueringsresultater, som vedrører afregningsformernes betydning for byggeprocesser samt byggeriets pris og kvalitet. De spørgsmål, som ønskes besvaret, er følgende Hvordan påvirker afregningsformerne samarbejdet mellem entreprenør og bygherre om vinterforanstaltninger (samarbejdets karakter, tvister og uenigheder og administrative opgaver) Bidrager afregningsformen til, at der anvendes de rette mængder og typer af vinterforanstaltninger, og tages der andre initiativer, der kan afbøde vintervejrliget? Påvirker afregningsformen arbejdsmiljøet på byggepladsen og byggeriets endelige kvalitet? Bidrager afregningsformen til at fremme innovation omkring brug og tilrettelæggelse af vinterforanstaltninger? Hvilken økonomisk risiko påfører afregningsformen entreprenøren? Bidrager afregningsformen til at reducere ekstraomkostningerne ved at bygge om vinteren? Evalueringsresultaterne er som nævnt baseret på hhv. telefoninterviews med 80 entreprenører og byggevirksomheder samt dybdegående interviews med bygherrer og entreprenører om 26 byggesager. I forbindelse med de dybdegående interviews er respondenterne blevet bedt om at vurdere en række udsagn vedrørende fastprisaftaler for vinterforanstaltninger. Det vil sige, at aftaleformerne fast pris i tilbud ( 4) og fast pris forhandlet i de gennemførte telefoninterviews er vurderet under ét. I de dybdegående interviews har der været fokus på yderlige at afdække respondenternes vurderinger og erfaringer med de forskellige aftaleformer. 4.1 AFREGNINGSFORMENS PÅVIRKNING AF SAMARBEJDE OM VINTERFORANSTALT- NINGER Det er undersøgt om valg af afregningsform for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger påvirker samarbejde mellem parterne og de administrative opgaver, der knytter sig til afregning af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. I de gennemførte telefoninterview er respondenterne blevet bedt om at vurdere, om anvendelsen af fastprisaftaler reducerer omfanget af "bøvl" og tvister vedrørende vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler om vinterforanstaltninger efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne af telefoninterviewene fremgår af figuren nedenfor. 17 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Figur 4.1 Udsagn: Anvendelsen af fastprisaftaler reducerer omfanget af "bøvl" og tvister vedrørende vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler, hvor der afregnes efter vintertilbudsliste 58% 15% 16% 4% 8% Helt enig delvist enig hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at en stor del af respondenterne er enige i, at fastprisaftaler reducerer bøvl og tvister mellem parterne. Boks 4.2 Administrativt bøvl som en barriere for vinterbyggeri I Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse fra 2004 peges der blandt andet på administrativt bøvl i forbindelse med traditionel omkostningsbaseret afregning for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, som en af de barrierer, der hindrer mere vinterbyggeri. Der sondres i analysen mellem tre former for bøvl Kasseagtig tænkemåde når vinterforanstaltninger tilrettelægges og gennemføres Usikkerhed om dokumentation af gennemførte vinterforanstaltninger Usikkerhed om betaling af vinterforanstaltninger Det vurderes, at dette bøvl gør bygherren mere tilbageholden med at gennemføre vinterbyggeri. En overgang til fastpriskontrakter mellem entreprenører og bygherrer om vinterforanstaltninger forventes at reducere disse problemstillinger. De dybdegående interview synes kun delvist at bekræfte dette billede. Der er stor enighed om, at der generelt set er mere administrativt arbejde i forbindelse med vinterforanstaltninger ved løbende afregning for både entreprenør (dokumentation) og bygherre (godkendelse og stillingtagen til). De administrative opgaver kan tage ressourcer og fjerne fokus fra "kritiske veje og fremdrift" på byggemøderne. På baggrund af de gennemførte interview vurderes det, at anvendelsen af fastprisaftaler om vinterforanstaltninger indebærer en væsentlig administrativ lettelse med størst effekt på bygherresiden. Fast pris indebærer således, at bygherren ikke i samme omfang skal bruge ressourcer på at kontrollere og godkende forbruget af vinterforanstaltninger. Også entreprenøren oplever en lettelse, da han ikke længere skal bruge ressourcer på at dokumentere omfanget af vinterforanstaltninger over- 18 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

for bygherre. Entreprenøren har dog stadig brug for af hensyn til den interne økonomistyring at registrere omfanget af forbrugte vinterforanstaltninger. Der er ligeledes en generel opfattelse af, at der opstår færre dagligdags uoverensstemmelser mellem bygherre og entreprenør ved fast pris på vinterforanstaltninger (klar ansvarsforhold). Der er dog en række eksempler på, at anvendelsen af fast pris på vinterforanstaltninger i tilbuddet (forsøgsordningen) kan føre til mere principielle konflikter mellem parterne ved ekstraordinære vintre. I figuren nedenfor er de 26 byggesager, der er gennemgået, opdelt i forhold til graden af konflikt mellem bygherre og entreprenør om vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Figur 4.3 Konflikter i de analyserede byggesager Ingen konflikt Fast pris i udbudsmaterialet Fast pris forhandlet Regningsarbejde Ingen signifikante uenigheder Uenigheder løst bilateralt Hvem af parterne bærer det økonomiske ansvar for vinterforanstaltninger som følge af tidligere forsinkelser i projektet, som ikke er relateret til vejrliget Har entreprenøren ret til tidsfrists forlængelse som følge af en ekstra ordinær hård vinter (2009/10) Hvem af parterne bærer det økonomiske ansvar for vinterforanstaltninger som følge af tidligere forsinkelser i projektet, som ikke er relateret til vejrliget Det faktiske forbrug af vinterforanstaltninger var genstand for forhandling Uenigheder løst via mægling Principiel uenighed, om de aftalte tidsfrister stadigt er gældende, når vinteren er ekstraordinær hård (2009/10) Ingen konstaterede uenigheder Uenighed om det økonomiske ansvar for årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger Højt konfliktniveau Det fremgår af figuren, at der især i de sager, der er gennemført efter forsøgsordningen (fast pris i tilbuddet), har været en del uenigheder, der enten er løst bilateralt eller via mægling. Det drejer sig især om uenigheder om Hvem af parterne der bærer det økonomiske ansvar for vinterforanstaltninger som følge af tidligere forsinkelser i projektet, som ikke er relateret til vejrliget Uenighed om hvorvidt entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse som følge af en ekstra ordinær hård vinter De dybdegående interviews har samtidig vist, at anvendelsen af forsøgsordningen betyder, at samarbejdet og dialogen mellem bygherre og entreprenør om vinterforanstaltninger bliver mere begrænset, da fx bygherre og rådgiver indtager en mere tilbagelænet rolle. I hovedparten af de sager, hvor vinterforanstaltninger er afregnet efter en vintertilbudsliste, har der, i såvel planlægningen som undervejs i byggeriet, generelt været et tættere samarbejde og dialog mellem bygherre og entreprenør om vinterforanstaltninger. I de fleste 4-sager er det derimod vurderingen blandt både bygherrer og entreprenører, at samarbejdet har været mere be- 19 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

grænset/bygherre har haft en mere tilbagetrukket rolle. Dette skyldes, at ansvaret for vinterforanstaltninger nu ligger entydigt på entreprenøren. Bygherre blander sig kun, hvis der er forhold, som ikke er i orden. Boks 4.4 Betydningen af samarbejde mellem entreprenør og bygherre En stor del af indsatsen for at holde et byggeri i gang vinteren over, uden at det giver væsentlige gener for prisen, kvaliteten, arbejdsmiljøet og byggeriets fremdrift, ligger i planlægningsstadiet, der går forud for selve opstarten af byggeriet. Herudover spiller planlægningen og samarbejdet omkring vinterbyggeriet på den enkelte byggeplads lige så stor en rolle, og det kræver en aktiv indsats af alle parter, der er involveret i byggeriet, hvis alle skal have positivt udbytte af den særlige vinterindsats. [ ] Det er vigtigt, at vinterbyggeriet f.eks. ved byggemøder informeres, koordineres og aftales, med det fælles mål, at alle skal have gevinst ved at arbejde i et veltilrettelagt vinterbyggeri Kilde: Vinterkonsulenterne Særligt entreprenørerne peger på, at dialog undervejs i projektet er centralt for at skabe succes omkring anvendelsen af vinterforanstaltninger. De peger på, at fælles risikovurdering samt kontinuerligt og tidlig fokus på fremdrift og kritiske veje i byggeriet er vigtige elementer i et succesfuldt vinterbyggeri. Den relativt mindre grad af dialog omkring vinterforanstaltninger kan have som konsekvens, at uenigheder, der kunne være løst ved pragmatiske løsninger på lavest mulige niveau, eskaleres til mere principielle uenigheder. Såvel bygherre som entreprenør opnår en administrativ besparelse ved brug af fastpris som afregningsform, da der herved er færre opgaver i forbindelse med dokumentation og godkendelse af faktisk forbrug af vinterforanstaltninger. Der er således stor enighed om, at der generelt set er mere administrativt arbejde i forbindelse vinterforanstaltninger ved løbende afregning for både entreprenør (dokumentation) og bygherre (godkendelse). 4.2 AFREGNINGSFORMENS PÅVIRKNING AF MÆNGDE OG TYPE AF VINTERFORAN- STALTNINGER Det er undersøgt om valg af afregningsform for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger påvirker de mængder og typer af vinterforanstaltninger, der benyttes i byggeriet. I de gennemførte telefoninterview er respondenterne blevet bedt om at vurdere, om fastprisaftaler medfører, at der i højere grad anvendes de rette mængder og typer af vinterforanstaltninger i byggeriet sammenlignet med aftaler, hvor der afregnes efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne af telefoninterviewene fremgår af figuren nedenfor. 20 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Figur 4.5 Udsagn: Fastprisaftaler medfører, at der i højere grad anvendes de rette mængder og typer af vinterforanstaltninger i byggeriet sammenlignet med aftaler, hvor der afregnes efter vintertilbudsliste 34% 25% 25% 23% 24% 23% 14% 14% 14% 5% Bygherre Entreprenør Helt enig delvist enig hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at der er blandende vurderinger af, om fastprisaftaler medfører, at der i højere grad anvendes de rette mænder og typer af vinterforanstaltninger. Halvdelen af bygherrerne er helt eller delvist enige i udsagnet. 1/4 er hverken enige eller uenige og den sidste 1/4 er helt eller delvist uenige (dvs. er af den opfattelse, at fastprisaftaler har den modsatte effekt) Knap 1/3 af entreprenørerne er helt eller delvist enige i udsagnet. Men næsten halvdelen af entreprenørerne svarer, at de er helt eller delvist uenige (dvs. er af den opfattelse, at fastprisaftaler har den modsatte effekt) Det blandede billede fra de gennemførte telefoninterview går igen i de dybdegående interviews. På den ene side tilkendegiver flere af de interviewede, at der ved løbende afregning for vinterforanstaltninger ( vintertilbudsliste ) er et incitament til overforbrug fra entreprenørens side. Dette bekræftes både på entreprenør og bygherreside. Omvendt peges der også i de gennemførte interviews på, at der ved fast pris kan opstå et incitament for entreprenøren til at spare på vinterforanstaltningerne, især i de såkaldte gråzoneområder som fx fælles adgangsveje. Samtidig kan der opstå et incitament for bygherren til at stille skrappere krav til omfanget af vinterforanstaltninger, da bygherre ikke påføres ekstra omkostninger herved. Nedenfor er gengivet en række citater der illustrerer ovennævnte iagttagelser. 21 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Boks 4.6: Eksempler på udsagn fra personlige interview om afregningsformens påvirkning af typer og mængder af vinterforanstaltninger Bygherre om projekt med vinterforanstaltninger efter regning "Der var et voldsomt overforbrug af vinterforanstaltninger, hvilket resulterede i fordyrende omkostninger og reelt set 20% mere tilsynsarbejde. Det var især anvendelsen af jernpladerne, som gav et problem. Det skyldes, at entreprenøren var af den opfattelse af de jernplader, som han selv skulle betale for i sommerperioden kunne han få finansieret via vinterforanstaltninger i vinterperioden. Det endte med, at der blev slået halv skade." Entreprenør om projekt med vinterforanstaltninger efter regning "Det er ikke bare os, men mange andre entreprenører, som lader sig friste af, at man kan generere omsætning og evt. profit ved at bruge flere vinterforanstaltninger." Entreprenør om projekt m. fast pris på vinterforanstaltninger "Der blev brugt de rette mængder og typer, hvilket skyldes, at der blev ført et tæt tilsyn. Derudover er der jo klare byggefaglige standarder omkring kvalitet, som gør, at man ikke kan slække meget på vinterforanstaltningerne" Entreprenør om forskel mellem aftaleformer "Der er nogle gråzoneområder såsom adgangsveje mv., hvor entreprenøren kan spare/forbruge alt efter afregningsform." Bygherre om projekt m. fast pris på vinterforanstaltninger "Entreprenøren brugte helt klart for få vinterforanstaltninger. Der var i særlig grad problemer omkring snerydning." Entreprenør om projekt med fast pris på vinterforanstaltninger "Bygherren stillede enorme krav til vinterforanstaltningerne - især snerydning og saltning - da der var andre entreprenører på sagen, som klagede over adgangsvejene. Det er vores oplevelse, at bygherrer forlanger mere, når det er gratis, end hvis de selv skal betale for det" Som det ses ovenfor peger både bygherrer og entreprenører på, at der i byggesager med vintertilbudsliste har været højt forbrug af vinterforanstaltninger på grund af mulighed for ekstraindtjening og/eller manglende incitamenter til at økonomisere med vinterforanstaltninger. I de undersøgte sager, der er gennemført med fast pris på vinterforanstaltninger ( 4 og forhandlet fast pris), tilkendegiver flere af de interviewede, at der er økonomiseret med vinterforanstaltninger. Det kan fx være mindre snerydning og grusning/saltning af depotområder mv., men også gennem innovativ brug af vinterforanstaltninger (jf. nærmere afsnit 4.3) Flere af de interviewede entreprenører og bygherrer, der har erfaring med flere afregningsformer for vinterforanstaltninger, fastholder dog, at der anvendes de samme typer og mængder af vinterforanstaltninger uanset afregningsform. Dette begrundes ud fra strategiske interesser i at levere et godt byggeri og sikre et fornuftigt arbejdsmiljø, stærke faglige normer for vinterbyggeri samt et løbende byggefagligt tilsyn og arbejdstilsyn. 4.3 AFREGNINGSFORMENS PÅVIRKNING AF BYGGERIETS KVALITET OG ARBEJDSMILJØ I forbindelse med de dybdegående interview er der foretaget en undersøgelse af afregningsformens påvirkning af byggeriets endelige kvalitet og arbejdsmiljø. Baggrunden for dette er, at en utilsigtet konsekvens af at indgå en fastprisaftale om vinterforanstaltninger kunne være, at entreprenøren 22 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

økonomiserede så meget med vinterforanstaltningerne, at det gik ud over kvaliteten af det endelige byggeri eller arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Nedenfor er gengivet en række udsagn fra de dybdegående interview vedrørende spørgsmål om afregningsformens påvirkning af arbejdsmiljø og kvalitet. Boks 4.7: Eksempler på udsagn fra personlige interview om afregningsformens påvirkning af kvalitet og arbejdsmiljø Entreprenør om fast pris på vinterforanstaltninger "Der er eksempler på, at fast pris på vinterforanstaltninger medfører, at arbejdssikkerheden falder en anelse, da fx depotområder og fælles adgangsveje ikke ryddes, da konsekvensen af at en medarbejde snubler, er ganske lav. Dette gælder dog ikke deciderede arbejdsområder. " Bygherre om projekt med fast pris på vinterforanstaltninger "Vi har ikke set tegn på, at entreprenøren bruger for få vinterforanstaltninger, i de sager vi har kørt efter forsøgsordningen." Entreprenør generelt om arbejdssikkerhed "Jeg vil ikke afvise, at fast pris kan påvirke arbejdsmiljøet især i mindre firmaer. Men seriøse firmaer slækker ikke på kvaliteten her. Arbejdstilsynet er meget hårde, og konsekvenserne af at få en sur smiley er store." Bygherre om arbejdssikkerhed "Vi oplever ikke, at entreprenørerne går på kompromis med arbejdssikkerhed også selvom entreprenøren er presset økonomisk" Bygherre om kvalitet "Kvalitet er ikke noget entreprenøren gambler med, dertil er konsekvenserne for ham alt for store." Entreprenør om kvalitet "Der er et minimum for vinterforanstaltninger, som man ikke går under, fordi det kan gå ud over kvaliteten og de økonomiske omkostninger til evt. udbedring er meget store." Entreprenør om projekt med fast pris på vinterforanstaltninger "Bygherre gennemtrumfede, at der skulle bygges, selvom det var ekstremt svært at lave en tilfredsstillende god kvalitet, særligt for alle de udendørsanlæg som vi skulle producere Nogle af de interviewede har peget på, at mindre og økonomisk pressede entreprenører ("brådne kar") ved anvendelse af fastprisaftaler kan have en tilskyndelse til at underforbruge vinterforanstaltninger i et omfang, der potentielt ville kunne gå ud over arbejdsmiljøet på byggepladsen. Der er enkelte, men samlet set meget få, konkrete eksempler på byggesager, der er gennemført efter 4 eller forhandlet fast pris, hvor bygherre eller entreprenør har hævdet, at niveauet af vinterforanstaltninger i alvorlig grad har påvirket byggeriets endelige kvalitet negativt. Hovedparten af de interviewede peger på, at der ikke gås på kompromis med kvaliteten af følgende årsager: Det er for risikofyldt for entreprenøren at gå på kompromis med kvaliteten, da det har store økonomiske konsekvenser ved evt. genopretning. Vinterforanstaltninger er styret af faglige normer og traditioner, da branchen har en udpræget konservatisme og faglighed indlejret 23 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Der er klare standarder for kvalitet i byggeriet, som bygherre har fokus på i tilsyn og opfølgning. På baggrund af de gennemførte interview kan det samtidig konstateres, at der generelt er stort fokus på opretholdelse af arbejdsmiljø i de interviewede virksomheder (der alle er mellemstore eller store virksomheder). De interviewede anerkender, at der kan være en teoretisk risiko for, at fastprisaftaler på vinterforanstaltninger går ud over arbejdsmiljøet, men vurderer ikke at det har været tilfældet i de byggesager, de har været involveret i. Det er tilsvarende begrundelser, der ligger til grund for, at der i de undersøgte sager ikke i alvorlig grad gås på kompromis med arbejdsmiljøet i de sager, hvor der er aftalt fast pris på vinterforanstaltninger. Der peges således på, at Der føres tæt tilsyn med arbejdsmiljøet fra Arbejdstilsynet og bygherre Risikoen ved/konsekvenserne af alvorlige brud på arbejdsmiljøreglerne er store (påtaler) Det bemærkes, at der naturligvis ligger en risiko for, at de adspurgte ikke har svaret sandt på spørgsmålet om hvorvidt, der gås på kompromis med byggekvalitet og arbejdsmiljø. Men vi finder det bemærkelsesværdigt, at der svares relativt ensartet uanset om det er entreprenør eller bygherre, der er interviewet. 4.4 INNOVATION I BRUG AF VINTERFORANSTALTNINGER Det er undersøgt, hvorvidt afregningsformen påvirker entreprenørens incitamenter til at være mere innovativ omkring tilrettelæggelsen af vinterbyggeriet (brug af vinterforanstaltninger, metode- og materialevalg mv.). En af hensigterne bag introduktionen af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning var netop at styrke entreprenørens incitament til at være innovativ i tilrettelæggelsen af sine vinterforanstaltninger og styrke byggebranchens efterspørgsel efter bedre og billigere vinterforanstaltninger og byggematerialer til vinterbyggeri. I de gennemførte telefoninterview er respondenterne blevet bedt om at vurdere, om fastprisaftaler medfører, at entreprenøren er mere innovativ i valg og tilrettelæggelse af vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne af telefoninterviewene fremgår af figuren nedenfor. Figur 4.8 Udsagn: Fastprisaftaler medfører, at entreprenøren er mere innovativ i valg og tilrettelæggelse af vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste) 55% 55% 30% 25% 5% 7% 10% 8% 0% 5% bygherre entreprenør Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 24 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Det fremgår af figuren, at der er stor enighed om, at fastprisaftaler, 4 og forhandlet fast pris, giver entreprenøren et større incitament til løbende optimering af vinterbyggeriet. Mellem 80-85 % af respondenterne er således enten helt enige eller delvist enige i, at fastprisaftaler for vinterforanstaltninger medfører, at entreprenøren er mere innovativ i valg og tilrettelæggelse af vinterforanstaltninger. De personlige interview understøtter resultaterne fra telefoninterview. Der er således flere konkrete eksempler fra sager med fast pris, hvor der efter entreprenørens opfattelse er truffet "smarte valg" i processen fx vedrørende fremskyndet tilslutning af ekstern varme, optimering i brugen af interimaflukning samt brug af vejrbestandige og færdigbearbejdede materialer. Andre entreprenører har dog peget på, at sådanne tiltag også søges benyttet i sager, hvor vinterforanstaltninger afregnes efter regning, for at reducere omkostningerne. Boks 4.9: Eksempler på udsagn fra personlige interview om afregningsformens påvirkning af innovation i vinterforanstaltninger Bygherre om projekt m. fast pris på vinterforanstaltninger I forbindelse med interimsaflukning af råhuset foreslog en af underentreprenørerne, at man satte de færdige vinduespartier direkte i, hvorved vi sparede hovedparten af omkostningerne interimsaflukning. Entreprenør om projekt m. fast pris på vinterforanstaltninger Vores tømrerafdeling lavede nogle fleksible interimafdækningsmoduler, som vi let kunne flyttes, hvorved vi kunne nøjes med at opvarme mindre rum og samtidig havde begrænset besvær ved at flytte modulerne rundt. Bygherre om barriere for innovation "Problemet er, at de folk, som har gummistøvlerne på, gør som de altid har gjort, og afregningsformen har ikke indvirkning på det." Entreprenør om barriere for innovation "Der er i byggebranchen en høj grad af faglig stolthed og konservatisme, som gør, at det er svært at implementere nye måder at gennemføre vinterforanstaltninger på. Man skal virkelig have gode argumenter for at overbevise en formand om, at tingene skal gøres på en anden måde." Entreprenør om innovation: "For os ligger innovationen i høj grad i smartere tidsplaner og processer. Der foregår sjældent innovation i brugen af byggematerialer, da bygherren ofte kun vil have bestemte typer af materialer Undersøgelsen peger på en mere begrænset effekt på efterspørgselsdrevet innovation efter bedre og billigere vinterforanstaltninger og materialer til vinterbyggeri. Der peges i den forbindelse på Begrænset produktinnovation i de sidste 10-15 år Arbejdsmiljøregler har på nogle punkter trukket i den modsatte retning (hindrer fx brug af tilsætningsstoffer) Tvivl om hvorvidt indenlandsk efterspørgsel kan drive en produktudvikling, der foregår europæisk/globalt Vi vurderer samlet set, at der er tydelige eksempler på, at fastprisaftaler, 4 og forhandlet fast pris, giver entreprenøren et større incitament til løbende optimering af vinterbyggeriet. 25 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

4.5 PARTERNES EVNE TIL AT VURDERE OG TILRETTELÆGGE VEJRLIGSBESTEMTE VIN- TERFORANSTALTNINGER Som led i evalueringen er der set nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt bygherre eller entreprenører har de bedste forudsætninger for at planlægge og tilrettelægge de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. En central forudsætning for at igangsætte forsøgsordningen om fast pris på vinterforanstaltninger var således en forventning om, at bygherren ikke har samme erfaring med at bygge om vinteren som entreprenøren, der ofte besidder betydeligt mere viden og erfaring med vinterforanstaltninger end bygherren. Med en fastpriskontrakt flyttes ansvaret for vinterforanstaltninger til den part, der har den største viden om brugen af vinterforanstaltninger. Undersøgelsen har vist, at der er relativ stor enighed om, at entreprenøren er bedst til at vurdere, hvilke vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der er relevante både i planlægningen og undervejs i byggeriet, jf. figuren nedenfor. Figur 4.10. Udsagn: I planlægningsfasen og undervejs i byggeriet er entreprenøren bedst til at vurdere, hvilke vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der er relevante sammenlignet med bygherren og evt. dennes rådgiver. 63% 40% 23% 15% 23% 16% 8% 6% 8% 0% Bygherre Entreprenør Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Resultaterne fra telefoninterviewene underbygges af de dybdegående interviews, hvor der er stor enighed blandt parterne om, at bygherre og rådgiver ikke i praksis har samme indsigt i den praktiske anvendelse af vinterforanstaltninger (dvs. vide hvilke typer af vinterforanstaltninger, der er relevante i et givet vejrlig). Interviewene har dog også vist, at mange entreprenører har haft begrænset erfaring med eller fokus på at prisfastsætte den risiko, der følger af vejrliget (dvs. estimere de nødvendige mængder), men at branchen er inde i en læringsproces, hvor især erfaringerne fra vinteren 2009/10 har medført, at branchen er blevet mere bevidst om den risiko der følger med vintervejrliget, når der indgås fastpriskontrakter. Entreprenører med erfaring fra totalentrepriser har dog generelt en større erfaring med at prisfastsætte risikoen. 26 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

4.6 ENTREPRENØRENS RISIKOHÅNDTERING VED FAST PRIS SOM AFREGNINGSFORM I tæt tilknytning til ovenstående er der, som led i undersøgelsen, set nærmere på entreprenørens risikohåndtering ved fast pris på afregningsform. I de gennemførte telefoninterview er respondenterne blevet bedt om at vurdere, om fastprisaftaler om vejrligsbestemte vinterforanstaltninger overvælter en urimelig stor økonomisk risiko på entreprenøren sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne af telefoninterviewene fremgår af figuren nedenfor. Figur 4.11 Udsagn: Fastprisaftaler om vejrligsbestemte vinterforanstaltninger overvælter en urimelig stor økonomisk risiko på entreprenøren sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste) 57% 45% 20% 20% 13% 0% 23% 15% 3% bygherre 3% entreprenør Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at de fleste entreprenører finder, at fastprisaftaler overvælter en urimelig risiko på entreprenøren, mens bygherren i mindre grad erklærer sig enig i dette. Dog er det interessant at bemærke, at 40% af bygherrerne helt eller delvist enige i, at der overvæltes en urimeligt stor risiko på entreprenøren. Nedenfor er gengivet en række udsagn fra de dybdegående interview vedrørende spørgsmål om afregningsformens påvirkning af arbejdsmiljø og kvalitet. 27 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Boks 4.12: Eksempler på udsagn fra personlige interview om entreprenørens risikohåndtering Bygherre generelt om risiko ved fastprisaftaler "Vi er en stor bygherre, og vi er af den overbevisning, at vores entreprenører også skal kunne tjene penge på vores byggesager, da det mindsker konflikter. Hvis vi presser entreprenørerne for meget i pris, går de konkurs, og så har bygherren et problem angående garantien for den pågældende bygning." Entreprenør om projekt med fast pris på vinterforanstaltninger: Så længe tidsplanen er fleksibel, og man har god tid til at forberede, er det ikke et problem at tage risikoen for vinteren. Desto mere planlægning og koordinering desto bedre udførelsesproces." Entreprenør generelt om risiko ved fastprisaftaler " Vinteren bliver reelt et pokerspil, som man ikke kan prissætte sig fornuftigt ud af. Lige nu hvor markedet er presset, prissættes vinteren meget lavt der er risiko for, at bygherrerne kommer til at betale meget dyrt for vinteren, når markedet vender I de dybdegående interview fremhæver flere entreprenører som et problem ved fastprisaftaler, at det ikke er defineret tydeligere, hvad der er en normal eller unormal vinter, så man ved hvilken risiko, der løbes. Det ses som et problem, at det ikke er defineret tydeligere i reguleringen, hvornår ulempegrænsen for entreprenøren er nået, dvs. hvornår entreprenøren ikke længere er forpligtet til at etablere vinterforanstsaltninger, men i stedet kan standse arbejdet som følge af vejrliget. Især fast pris i udbudsmaterialet ( 4) betragtes af entreprenørerne som unfair, da vinteren dermed bliver et konkurrenceelement, som der konkurreres hårdt om, og dialogen mellem parterne indskrænkes. Dette ses som et "lose-lose"-scenarie for begge parter. Bygherrerne er generelt mere positivt stemte over for fast pris i tilbud ( 4). Nogle bygherrer ser det dog også som et problem, at entreprenørerne vælger at løbe store risici ved at afgive faste (og meget lave) priser på vinteren, og dermed risikerer at tabe store summer på vinterforanstaltningerne. Enkelte entreprenører og bygherrer har positive erfaringer med forhandlet fast pris på vinterforanstaltninger på baggrund af en vintertilbudsliste, idet denne afregningsform sikrer, at begge parter foretager en reel risikovurdering af vinterforanstaltninger i byggeriet og reducerer graden af prisdumping. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at entreprenørens forhandlingsposition er væsentligt styrket, når der er indgået en kontrakt om byggeriet. 4.7 AFREGNINGSFORMENS EFFEKT PÅ OMKOSTNINGERNE TIL VINTERBYGGERI Som led i undersøgelsen er det belyst, om den valgte afregningsform påvirker de samlede omkostninger til vinterbyggeri. I de gennemførte telefoninterview er respondenterne blevet bedt om at vurdere, om fastprisaftaler alt andet lige reducerer de samlede omkostninger til vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne af telefoninterviewene fremgår af figuren nedenfor. 28 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Figur 4.13: Fastprisaftaler reducerer alt andet lige de samlede omkostninger til vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste) 40% 35% 30% 30% 27% 10% 0% 10% 5% 13% bygherre entreprenør Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 60% af de adspurgte bygherrer og 50% af de adspurgte entreprenører vurderer, at fastprisaftaler bidrager til at reducere de samlede omkostninger til vinterforanstaltninger (for bygherren), hvilket kan ses som et klart tegn på, at entreprenørerne er mere omkostningsbevidst vedrørende vinterforanstaltninger i fastprisaftaler. Dette skal dog ses i forhold til, at ca. 1/3 ikke vurderer, at afregningsformen har betydning for de samlede omkostninger til vinterforanstaltninger. Dette begrunder de adspurgte fortrinsvist med, at det ikke er afregningsformen men andre faktorer, såsom faglige traditioner og procedurer, som påvirker omkostningsniveauet for vinterforanstaltninger. I forbindelse med gennemgangen af byggesager er der indsamlet oplysninger om den samlede entreprisesum, budgetterede omkostninger til vinterforanstaltninger og de samlede omkostninger til vinterforanstaltninger. Det bemærkes, at den begrænsede stikprøve ikke muliggør statistiske sammenligninger af de forskellige afregningsformer. Tallene viser dog, at der er flere eksempler på, at i de projekter, der er udbudt efter forsøgsordningen, ofte er budgetteret med (urealistiske) lave beløb til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Normalt anses 1,5-2% af entreprisesummen at være et realistisk beløb. Men i hovedparten af de gennemførte 4-sager er der budgetteret med udgifter til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger i størrelsesordenen 0-1%. Dette kombineret med en hård vinter, som i 2009/2010 har resulteret i væsentlige tab for flere entreprenører. I de undersøgte sager, hvor der er aftalt fast pris efter forhandling, er der generelt budgetteret noget højere. Denne prisdumping på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skyldes, i forhold til de gennemførte interview, den skrappe markedssituation, som har gjort det nødvendigt for entreprenørerne at konkurrere på "hvem der tror på den billigste vinter". Flere af de interviewede entreprenører giver udtryk for, at de fremadrettet vil tage en betydeligt større risikopræmie for fast pris på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. 29 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

5. KONSEKVENSER I FORHOLD TIL SÆSON- UDJÆVNING I dette kapitel redegøres nærmere for evalueringens resultat vedrørende afregningsformernes betydning for (1) bygherrens incitament til at bygge om vinteren og (2) sæsonledigheden i bygge- og anlægsbranchen. Disse forhold er centrale, da det grundlæggende formål med vinterbekendtgørelsen netop er at understøtte en høj byggeaktivitet om vinteren. De følgende evalueringsresultater er baseret på data indsamlet gennem telefoniske og dybdegående interview med entreprenører og byggevirksomheder. 5.1 AFREGNINGSFORMENS BETYDNING FOR BYGHERRENS INCITAMENT TIL VINTER- BYGGERI Både i de telefoniske og dybdegående interview er det undersøgt, om respondenterne vurderer, at anvendelsen af fastprisaftaler øger bygherres incitament til at gennemføre byggeri om vinteren sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste). Resultaterne fra telefonundersøgelsen fremgår af figuren nedenfor. Figur 5.1 Udsagn: Anvendelsen af fastprisaftaler øger bygherres incitament til at gennemføre byggeri om vinteren sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste) 48% 45% 20% 15% 15% 23% 10% 5% 10% 8% bygherre entreprenør Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at 63% af entreprenørerne og 35% af bygherrerne er helt eller delvist enige i, at anvendelsen af fastprisaftaler vil øge bygherres incitament til at gennemføre byggeri om vinteren 45% af bygherrerne og 23% af entreprenørerne er hverken enige eller uenige i udsagnet 20% af bygherrerne og 13% af entreprenørerne er helt eller delvist uenige i udsagnet 30 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Det er bemærkelsesværdigt, at omkring 2/3 af bygherrerne er neutrale eller uenige i udsagnet. I de dybdegående interview har nogle bygherrer peget på, at den øgede budgetsikkerhed omkring vinterbyggeri, som forsøgsordningen giver, kan virke som en positiv tilskyndelse for dem i forhold til at gennemføre byggeri om vinteren. Samlet set vurderes det, at muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger har en positiv effekt på bygherres tilskyndelse til at igangsætte byggeri om vinteren. 5.2 AFREGNINGSFORMENS PÅVIRKNING PÅ SÆSONLEDIGHED I de telefoniske og dybdegående interview er det tillige undersøgt, om respondenterne vurderer, at anvendelsen af fastprisaftaler reducere graden af sæsonledighed. Resultaterne fra telefonundersøgelsen fremgår af figuren nedenfor. Figur 5.2 Udsagn: Fastprisaftaler bidrager til at reducere sæsonledigheden i bygge og anlægsbranchen sammenlignet med aftaler med betaling efter regning (vintertilbudsliste) 60% 50% 20% 10% 12% 10% 13% 0% 12% 13% bygherre entreprenør Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Kilde: telefonundersøgelse, N=80 Det fremgår af figuren, at 20% af bygherrerne og 25% af entreprenørerne er enige eller delvist enige i, at fastprisaftaler for vinterforanstaltninger bidrager til at reducere graden af sæsonledighed Hovedparten af de adspurgte enten ikke er i stand til at vurdere, om fastprisaftaler bidrager til at reducere sæsonledigheden, eller ikke finder, at der er nogen effekt Dette billede bekræftes i forbindelse med de dybdegående interview, hvor alle de adspurgte giver udtryk for, at de ikke tror på, at fastprisaftaler i sig selv kan bidrage til at reducere sæsonledigheden. Flere af bygherrerne peger på, at mange andre forhold vurderes at spille en mere væsentlig rolle i forhold til sæsonledigheden, fx konjunkturer, ønsker til tidspunktet for ibrugtagning af det pågældende byggeri/anlæg mv. Der er således ikke fundet grundlag for at konkludere, at muligheden for at udbyde projekter med fast pris på vinterforanstaltninger påvirker sæsonudjævningen i byggebranchen. 31 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

BILAG 1. OM VINTERBEKENDTGØRELSEN OG FORSØGSORDNINGEN Samtlige brancher i Danmark er til en vis grad præget af sæsonudsving, hvilket kan henføres til eksempelvis ferieperioder, der mindsker antallet af arbejdsdage inden for et kvartal eller efterspørgselsmæssige udsving. Bygge- og anlægsbranchen skiller sig dog ud ved at have større sæsonvariation end andre brancher. Sæsonudsvingene i bygge- og anlægsbranchen forklares primært ved byggeriets afhængighed af vejret. Disse faktorer er bygherren af gode grunde ikke i stand til at påvirke, og der må derfor forventes flere vejrligsdage, altså dage hvor byggeriet er nødsaget til at ligge stille, i kvartaler med generelt mere ustadigt vejr. Der er tre primære vejrfaktorer, der kan påvirke byggeprocessen Temperatur Nedbørsmængder Vindforhold Temperaturen har primært betydning for jordforhold, fx medfører hård frost besværligheder ved udgravninger, ligesom temperaturen kan besværliggøre støbe- og mureprocesser og påvirke det endelige produkts kvalitet, hvormed det kan være nødvendigt at udsætte byggeriet. Nedbør kan gøre byggepladsen ufremkommelig samt beskadige byggemateriel. Desuden kan høj luftfugtighed også have en betydning for byggeriets endelige kvalitet og være en afgørende faktor for, hvor hurtigt byggeriet kan afsluttes. Vind er især en forhindring i forbindelse med at lægge tag og større byggeprojekter, hvor brug af kraner og større stilladser er en nødvendighed. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i 2004 gennemført en analyse af sæsonudsving i den danske bygge- og anlægssektor. Undersøgelsen viser, at der i bygge- og anlægssektoren som helhed er en sæsonvariation på 8-10%, mens sæsonvariationerne i maler-, murer- og entreprenørbranchen er på op til 10-15%. Sæsonvariationen er allerstørst inden for anlægsarbejde, hvor beskæftigelsen svinger ca. 20% over året. I nybyggeri, reparation og vedligeholdelse er sæsonvariationen ca. det halve. Denne analyse viste også, at sæsonledighed inden for byggeriet samlet skønnes at belaste de offentlige udgifter med DKK 5-600 mio. årligt til dagpenge. Det skal bemærkes, at resultatet er afhængigt af beregningsforudsætningerne, og at der forekommer et produktions- og velfærdstab, der er større end de ekstra udgifter til dagpenge. VINTERBEKENDTGØRELSEN Formålet med vinterbekendtgørelsen er at sikre, at byggeriet i størst muligt omfang holdes i gang om vinteren. Nedenfor gennemgås bekendtgørelsens hovedelementer. Vinterbekendtgørelsen finder anvendelse på entreprisearbejder, der udføres i vinterperioden. Vinterperioden er i bekendtgørelsen defineret som perioden fra 1. november til og med 31. marts. I forhold til byggearbejder finder vinterbekendtgørelsen anvendelse på både nybyggeri og renoveringsarbejder. Det er dog en forudsætning, at bruttoetagearealet af byggearbejderne udgør minimum 500 kvadratmeter. Indendørs arbejder er ligeledes omfattet af reglerne, uanset bruttoetagearealets størrelse. Dette gælder dog under forudsætning af, at der er udført vandtæt tag/etageadskillelse. Baggrunden for at 32 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

alle indendørs arbejder omfattes af reglerne er, at indendørs vinterforanstaltninger typisk er nemmere og billigere at udføre. Såfremt entrepriseopgaven vedrører et anlægsarbejde, er vinterbekendtgørelsens anvendelsesområde defineret ud fra udgifterne, som skal udgøre DKK 4 mio. eksklusive moms eller mere. Der skal i denne forbindelse ses bort fra blandt andet jord-, blødbunds- og belægningsarbejder. Ifølge vinterbekendtgørelsen har entreprenøren pligt til at holde byggeriet i gang i vinterperioden. Bekendtgørelsen stiller således krav om, at entreprenøren så vidt muligt viderefører arbejdet på trods af vinteren gennem etablering af passende vinterforanstaltninger (jf. boksen nedenfor). Boks 1: Eksempler på vejrligsbestemte vinterforanstaltninger 1. Byggepladsforanstaltninger Snerydning, grusning og afisning Beskyttelse af materialer mod frost 2. Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejder Foranstaltninger mod frostulemper Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger ved lave temperaturer eller høj luftfugtighed Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skader på udførte konstruktioner Sikring af tilbagefyldningsjord mod frost Udskiftning af uegnet tilbagefyldningsjord Opbrydning af frostskorpe Forbedring og udskiftning af vinterødelagt bund 3. Foranstaltninger ved betonarbejde Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsmaterialer Foranstaltninger mod frostødelæggelse af hærdende beton 4. Foranstaltninger ved opmuring Foranstaltninger til sikring af mørtel mod lave temperaturer Tildækning og/eller beskyttelse af nyudført murværk mod frost 5. Foranstaltninger ved tagdækning Foranstaltninger mod nedbør Tørring af taget ved lave temperaturer Fjernelse af sne, rim, is og vand 6. Foranstaltninger ved indendørs arbejder Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk Opvarmning og ventilation Endvidere er entreprenøren forpligtet til at sikre, at der ikke sker skade på byggematerialer og de opførte konstruktioner på grund af vejret. Det betyder fx, at leverede, men endnu ikke anvendte, byggematerialer i nødvendigt omfang skal sikres mod frost samt, at der skal ske nødvendig afdækning af allerede udførte konstruktioner med henblik på at undgå fugtskader. Entreprenøren skal endeligt forestå detailplanlægningen af vinterforanstaltningerne. Såfremt entreprenøren eksempelvis ikke opfylder den bemanding, der er forudsat i arbejdsplanen, eller hvis der er en lavere bemanding i vinterperioden end uden for vinterperioden, vil det kunne være en overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser. 33 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Der findes dog også en såkaldt ulempegrænse. Denne er nået, når arbejdet på trods af sædvanlige vinterforanstaltninger i normalt omfang ikke kan holdes i gang (bekendtgørelsens 5). Ulempegrænsen er udtryk for, at det ikke er samfundsmæssigt rimeligt at holde byggeri i gang, hvis ressourceforbruget på vinterforanstaltninger kommer ud over en vis grænse. Bygherren har pligt til i sit udbudsmateriale at angive et skøn over art og omfang af vinterforanstaltninger. Hvis der skal udbydes arbejder til mere end en entreprenør, skal bygherren angive fordelingen af vinterforanstaltningerne, hvis disse vil være fælles for flere entreprenører. Bygherren kan i forbindelse hermed angive i hvilket omfang, vinterforanstaltningerne skal stå til rådighed for andre entreprenører. Bygherrens oplysningspligt gælder ikke kun i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Konstaterer bygherren under arbejdets udførelse, at angivelserne ikke er tilstrækkelige, skal bygherren udarbejde supplerende angivelser. Ved totalentrepriser påhviler samtlige forpligtelser dog totalentreprenøren. Bekendtgørelsen indeholder ingen regler om betaling af vejrligsbestemte foranstaltninger. I vejledningen til bekendtgørelsen understreges på den baggrund vigtigheden af, at der ved aftale mellem bygherre og entreprenør bliver fastlagt, hvorledes betaling for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal ske. VINTERBEKENDTGØRELSENS FORSØGSORDNING På forsøgsbasis blev der med den seneste vinterbekendtgørelse fra 2006 åbnet mulighed for, at bygherren, som en del af den normale udbudsforretning, kan indhente en fast pris på arbejdet inklusive alle vinterforanstaltninger. Entreprenøren bærer da alene ansvaret for at iværksætte det nødvendige omfang af vinterforanstaltninger. Bygherren bærer dog fortsat ansvaret for, at byggeriet lever op til Arbejdstilsynets regler. Denne forsøgsordning løber fra 1. januar 2007 til og med 31. marts 2010 2. Bygherren kan benytte forsøgsordningen ved stor- og fagentrepriser fra og med DKK 3 mio. eksklusive moms for den enkelte entreprise og ved hovedentrepriser fra og med DKK 20 mio. eksklusive moms. Prisindhentningen skal ske samtidig med indhentning af licitationstilbud. Baggrunden for forsøgsordningen er en analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen af sæsonudsving i den danske bygge- og anlægssektor fra 2004. I analysen peges der blandt andet på, at vinterforanstaltninger ofte leder til tvister mellem entreprenøren og bygherren. Årsagen hertil vurderes blandt andet at ligge i den traditionelle aftalemodel, hvor bygherren løbende betaler for forbruget af vinterforanstaltninger. Med en fastpriskontrakt betaler bygherren entreprenøren en fast betaling for vinterforanstaltningsudgifterne. Derefter skal entreprenøren løbende afholde alle udgifter til vinterforanstaltninger selv. Dette har ifølge analysen konsekvenser i forhold til entreprenørens økonomiske incitamenter til at implementere vinterforanstaltninger, jf. figuren nedenfor. 2 Se bekendtgørelse nr. 423 af 23. april 2010, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131639 34 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

Tabel 1: Teoretiske forventninger vedrørende entreprenørens incitamenter i forhold til vinterforanstaltninger under forskellige kontraktregimer Risikofordeling Entreprenørens Entreprenøren bærer den økonomiske risiko ved vinterbyggeri økonomiske incitamenter til at implementere vinterforanstaltninger Konsekvens for byggeriet Bygherren bærer den økonomiske risiko ved den fuldt omkostningsbaserede kontrakt. Ved den delvist omkostningsbaserede kontrakt deles risikoen i et fast forhold. Han har økonomisk incitament til at bruge for mange vinterforanstaltninger i forhold til det optimale omfang Han har oftest ikke økonomisk incitament til at finde nye og bedre vinterforanstaltninger Entreprenørens økonomiske incitamenter peger på, at omfanget af vinterforanstaltninger ikke bidrager til, at prisen på byggeriet bliver den lavest mulige Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen/Copenhagen Economics 2004 Aftaletype (Delvis) omkostningsbaseret kontrakt Fastpriskontrakt (forsøgsordningens 4) Entreprenøren har økonomisk incitament til at bruge det mest omkostningseffektive omfang af vinterforanstaltninger Entreprenøren har økonomisk incitament til at finde nye og bedre vinterforanstaltninger Entreprenørens økonomiske incitamenter peger på, at omfanget af vinterforanstaltninger bidrager til, at prisen på byggeriet bliver den lavest mulige Der har i evalueringen været fokus på at afprøve disse forventede effekter. 35 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL SCREENINGSINTERVIEW Nr. Spørgsmål Svar Lukket Åbent Svar AFTALE- OG KONTRAKTFORHOLD 1 Arbejder du jævnligt med hoved- eller fagentrepriser, som er omfattet af reglerne for vinterbyggeri (Vinterbekendtgørelsen)? X 2. Ja 3. Nej 4. Ved ikke 2 Har du kendskab til forsøgsordningen omkring vinterforanstaltninger ( 4), som er en del af Vinterbekendtgørelsen? X 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 3 Hvilken afregningsform anvendes jeres organisation fortrinsvist i forbindelse med vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er det løbende afregning, fastprisaftaler eller blanding af begge afregningsformer? X 1. Løbende afregning 2. Fastprisaftaler 3. Blanding af begge afregningsformer 4 Hvor ofte anvendes følgende kontraktformer i forbindelse med vejrligsbestemte vinterforanstaltninger på større bygge- og anlægssager (DKK +3 mio. i fagentrepriser og DKK +20 mio. i hovedentrepriser), 4a Løbende afregning efter tilbudsliste X 1. Altid 4b 4c Fast pris, hvor grundlaget for fastprisaftalen er fastsat i udbudsmaterialet ( 4) Fast pris efter forhandling VURDERING AF FASTPRISAFTALER (UANSET TYPE) X X 2. ofte 3. Indimellem 4. Sjældent 5. Aldrig 5 De næste spørgsmål har til formål at belyse anvendelsen af fastprisaftaler vs. løbende afregning i forhold til vinterforanstaltninger, og hvordan disse kontraktformer efter din opfattelse påvirker anvendelsen af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Der kommer her en række udsagn, du bedes tage stilling til. Til hvert udsagn kan du svare "helt enig", "delvist enig", "hverken enig eller uenig"," delvist uenig" eller "helt uenig". Det bemærkes at ved at svare "delvist uenig" eller "helt uenig" tilkendegives, at fastprisaftaler har den modsatte effekt af udsagnet. 5a Fastprisaftaler medfører, at der i højere grad anvendes de rette typer af vinterforanstaltninger i byggeriet sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning X 1. Helt enig 2. Delvist enig 3. Hverken enig eller uenig 5b Fastprisaftaler medfører, at der i højere grad anvendes de rette mængder af vinterforanstaltninger i byggeriet sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning X 4. Delvist uenig 5. Helt uenig 36 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

5c 5d 5e 5f 5g 5i 5h 5j I planlægningsfasen er entreprenøren bedre end bygherren og dennes rådgiver til at vurdere, hvilke vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der er relevante Når vintervejrliget bliver uforudset hårdt undervejs i et givet byggeri, er entreprenøren bedre end bygherren og dennes rådgiver til at vurdere, hvilke vinterforanstaltninger, der er relevante. Fastprisaftaler om vejrligsbestemte vinterforanstaltninger overvælter en urimelig stor økonomisk risiko på entreprenøren sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning Fastprisaftaler medfører, at entreprenøren er mere innovativ i valg og tilrettelæggelse af vinterforantaltninger sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning Fastprisaftaler reducerer alt andet lige de samlede omkostninger til vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning Anvendelsen af fastprisaftaler reducerer omfanget af "bøvl" og tvister vedrørende vinterforanstaltninger sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning Fastprisaftaler bidrager til at reducere sæsonledigheden i bygge- og anlægsbranchen sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning Anvendelsen af fastprisaftaler øger bygherres incitament til at gennemføre byggeri om vinteren sammenlignet med aftaler, hvor vinterforanstaltninger betales efter regning X X X X X X X X AFDÆKNING AF POTENTIALE FOR DYBDEINTERVIEW Hvis der som minimum svares "indimellem" på spørgsmål 4a-4c stilles spørgsmål 6-9: 6 Du har nævnt, at jeres organisation anvender fastprisaftaler/løbende afregning. Har du mulighed for at konkretisere dette ved at nævne en eller flere byggesager siden 2007, hvor jeres virksomhed har været involveret? X Angiv konkret byggesag(er) 7 Kan du oplyse, hvem samarbejdspartneren var (bygherre/entreprenør) på dette projekt? X Angiv navn på samarbejdspartner (bygherre eller entreprenør) 37 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

8 Har du lyst til at deltage i et mere dybdegående personligt interview om de(n) nævnte byggesag(er)? Interviewet gennemføres om 1-2 uger og vil have en varighed af ca. 1½ time (stilles kun hvor det vurderes relevant). X 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 9 Respondentens telefonnummer/email adresse navn/stilling/ X 38 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

BILAG 3. INTERVIEWGUIDE TIL DE PERSONLIGE IN- TERVIEW Nr. Spørgsmål INTERVIEW, DEL 1: KENDSKAB TIL OG VURDERING AF AFREGNINGSFORMER I RELATION TIL VINTER- BYGGERI 1 Arbejder du jævnligt med entrepriser, som er omfattet af reglerne for vinterbyggeri (Vinterbekendtgørelsen)? 2 Hvor mange timelønnede medarbejdere er normalt ansat i din virksomhed i vinterperioden (1. november til 31. marts) sammenlignet med antal ansatte i sommerperioden (31. marts til 1. november)? (kun til entreprenører) 3 Har du kendskab til den forsøgsordning under Vinterbekendtgørelsen, hvor vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal være indeholdt som en fast pris i entreprisesummen( 4)? 4 Hvordan betales der sædvanligvis for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger i forbindelse med større hovedog fagentrepriser (DKK +3 mio. i fagentrepriser og DKK +20 mio. i hovedentrepriser)? 4a 4a)I henhold til det faktiske forbrug på grundlag af en vintertilbudsliste med enhedspriser for definerede ydelser 4b 4b) Betaling for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger sker i regning efter forbrug af timer, materialer og materiel (uden brug af vintertilbudsliste) 4c 4c) En samlet fast pris i tilbuddet, hvor entreprenøren bærer hele risikoen for vintervejrliget 4d 4d) I forbindelse med kontraktforhandlingerne indgås en fastprisaftale, hvor entreprenøren bærer hele risikoen for vintervejrliget 4e 4e) Under udførelsen af arbejdet indgås aftale om en samlet pris på konkrete vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, efterhånden som der viser sig behov for disse 5 Hvilke(n) af de førnævnte afregningsformer giver færrest konflikter mellem bygherre og entreprenør, hvis entreprisen gennemføres efter den forudsatte tidsplan? 6 Hvilke(n) af de førnævnte afregningsformer giver færrest konflikter mellem bygherre og entreprenør, hvis entreprisen ikke kan gennemføres efter den forudsatte tidsplan på grund af vejrliget? 7 Samlet set, hvilke(n) af de førnævnte afregningsformer foretrækker du at arbejde med i din virksomhed/organisation? INTERVIEW, 2 DEL: GENNEMGANG AF EN ELLER FLERE UDVALGTE BYGGESAGER 8 Stamoplysninger for byggesag 39 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning

9 Hvordan var karakteren af samarbejdet mellem entreprenør og bygherre om den konkrete planlægning og valget af materialer og processer i vinterbyggeriet? Hvordan påvirkede valget af afregningsform dette samarbejde, og gav afregningsformen anledning til konflikter mellem parterne? 10 Blev der efter din vurdering anvendt de rette mængder og typer af vinterforanstaltninger til projektet? 11 Blev der taget andre initiativer til at afbøde vintervejrligets konsekvenser (fx ændringer i tidsplaner, materialevalg, byggeprocesser mv.)? 12 Tror du, at en entreprenør på tilbudstidspunktet er bedre end bygherren til at planlægge og forudse omfanget af relevante vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, som under udførelsen bliver nødvendige for at gennemføre byggeriet? 13 I hvilken grad vurderer du, at den valgte afregningsform for vinterforanstaltninger har haft betydning for sikkerheden og arbejdsmiljøet på byggepladsen i vinterperioden herunder bygherrens opfyldelse af sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovgivningen? 14 I hvilken grad vurderer du, at den valgte afregningsform for vinterforanstaltninger har haft betydning for kvaliteten af det udførte arbejde? 15 I hvilken grad øger/reducerer et krav om en samlet fast pris på de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger den samlede risiko for en entreprise i forhold til budgetoverholdelse og tidsplan? 16 Gav den valgte afregningsform i højere grad end andre afregningsformer anledning til anvendelse af innovative vinterforanstaltninger? 17 Var der barrierer for nytænkning omkring de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger? 18 Hvor stor en andel af de samlede byggeomkostninger kan relateres til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger i projektet? Uddyb og giv et procentuel skøn. Foreligger der et vinterregnskab, der kan dokumentere disse omkostninger? 19 Var de faktiske omkostninger til vejrligsbestemte vinterforanstaltninger højere end de oprindeligt forventede omkostninger? Hvad var årsagen hertil? Hvilke konsekvenser har det haft for fortjenesten for entreprenøren/omkostninger for bygherren? 20 I hvilket omfang gav brugen af afregningsformen anledning til unødig administration mellem entreprenør og bygherre/rådgiver? Hvad bestod administrationen i? 21 Gav den del af entreprisen, som blev udført i vinterperioden, anledning til en nedgang i byggeaktiviteten? 22 I hvor høj grad forebyggede de etablerede vinterforanstaltninger en aktivitetsnedgang i projektet? 23 Hvad var efter din opfattelse de væsentligste fordele ved den valgte afregningsform vedrørende vinterforanstaltninger i projektet? 24 Hvad var efter din opfattelse de væsentligste ulemper ved den valgte afregningsform vedrørende vinterforanstaltninger i projektet? 25 Påvirker valget af afregningsform for vinterforanstaltninger bygherres tilskyndelse til at gennemføre byggeri om vinteren? 40 Evaluering af vinterbekendtgørelsens forsøgsordning