Private Bygherrer og Vinterbekendtgørelsen ansvar og pligter af byggeleder Lise Haugaard Jensen og projektleder Jens Mejer Frederiksen, ALECTIA, 2011-01-18 De seneste to vintre, har givet en del private, som offentlige bygherrer grå hår i hovedet og smerter i budgetterne. De lave temperaturer samt store mængder nedbør i form af sne /slud og regn har skabt mange problemer for byggeriet i Danmark. Der har blandt især private bygherrer hersket tvivl om, hvorvidt de var omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. Denne bekendtgørelse trådte i kraft pr. 1. januar 2007. Reglerne i den nye bekendtgørelse af januar 2007 er afgørende ændret i forhold til tidligere gældende bekendtgørelser. Disse ændringer er blevet indført med henblik på at reducere diskussioner og tvivlspørgsmål mellem bygherren og entreprenørerne. Uanset om den danske vinter viser sig fra sin milde side, eller viser tænder, som vi har oplevet på det sidste, vil der være en del faktorer, som spiller ind på byggepladserne alene grundet årstiden. Man ved, at antallet af lyse timer hvert år falder i vinterhalvåret, at lavere temperatur og frostgrader forekommer, at det grundet større mængder nedbør vil være nødvendigt at sikre mod mudrede adgangsveje, udgravninger mm. Ca. halvdelen af de gamle punkter i vintertilbudslisten er derfor i bekendtgørelsen trukket ud som årstidsbestemte foranstaltninger. Disse skal med i entreprenørens tilbud og dermed med som konkurrenceparameter. De årstidsbestemte foranstaltninger er som følger: Byggeplads Afledning af overfladevand. Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning Beskyttelse af oplagrede materialer mod nedbør Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser. Etablering af vinterbetingede interimsveje Frostsikring af vandinstallationer (el-tracing, isolering) Beskyttelse af udendørs arbejdspladser mod vejrlig (overdækning, læskærme) Jord og kloakarbejder Foranstaltninger til at forhindre pløredannelse Sikring af afrømmet jord til tilbagefyldning mod nedbør (Bemærk, at sikring mod frost er vejrligsaktivitet) Betonarbejder Foranstaltning til sikring af nystøbte betonoverflader (mod nedbør) Murerarbejder Sikring af oplagrede mursten og murblokke mm mod nedbør (tør opbevaring) Tildækning, beskyttelse af nyopført murværk mod nedbør. Indendørsarbejder Interimsafdækning af etageadskillelser, tagkonstruktion mod nedsivende vand, kulde og varmetab. Bortledning af smeltevand og regn på etager Lukning af facadeåbninger. (døre og vinduesåbninger) 1
For at entreprenøren kan medtage disse aktiviteter i sit tilbud i forbindelse med et byggeri, hvor der ikke er lukket klimaskærm inden 1. november, bør/skal bygherren (også den private bygherre) påse, at der i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet bliver listet op, hvilke årstidsbestemte aktiviteter, entreprenøren skal medregne i sit tilbud. Dette også for at opnå ensartet vurderingsgrundlag i udvælgelsesrunden. De vejrligsbestemte foranstaltninger er som følger: Byggeplads Snerydning, grusning og afisning. Beskyttelse af materialer mod frost. Jord- og Kloakarbejder Foranstaltninger mod frostulemper Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger ved lav temp. eller høj luftfugtighed. Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skader på konstruktioner Sikre tilbagefyldsjord mod frost Udskifte uegnet tilbagefyldsjord Opbrydning af frostskorpe Forbedring / udskiftning af vinterødelagt bund Betonarbejde Foranstaltninger mod sne og is på form og armering. Foranstaltninger mod frostødelæggelse af hærdende beton Murerarbejde Sikring af mørtel mod lave temperaturer Tildækning/ beskyttelse af nyopført murværk mod frost Tagdækning Foranstaltninger mod nedbør Fjernelse af sne, rim, is og vand på tagfladen Indendørs arbejder Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser Opvarmning og ventilation Idet bekendtgørelsen udover offentlige stats- og kommunale byggerier også omfatter private bygherrer, såfremt ny-, om-, eller tilbygning er over 500 m², vil der i det følgende blive redegjort nærmere for bekendtgørelsens indhold med forklaring om omfang og de pligter, der følger med. Bekendtgørelsen omfatter: I vejledning til bekendtgørelsen står anført, at den omfatter samtlige private og offentlige bygherrer, der falder indenfor nedennævnte områder, når følgende kriterier er opfyldt: Nybygning, om- eller tilbygning på 500 m² eller herover. Dette gælder også, hvis der er tale om flere mindre bygninger, der tilsammen overstiger 500 m² i areal. Det skal her bemærkes at renovering kun hører under bekendtgørelsen, i det omfang, det drejer sig om konstruktive indgreb på klimaskærmen. Bekendtgørelsen omfatter også samtlige indendørs arbejder, når etagen over eller tagkonstruktionen er vandtæt. 2
Endvidere omfatter bekendtgørelsen anlægsarbejder, der overstiger 4 mio. kr. (ekskl. moms). Dette gælder dog IKKE jord-, grus-, kloak-, blødbunds-, afvandings-, eller belægningsopgaver. Til sidstnævnte undtagelser skal knyttes den kommentar, at såfremt frosten er gået i jorden, og materialer, der skal indbygges er ødelagt af frost og is, vil omkostningerne til at udføre et sådant arbejde i vinterperioden langt overstige den fremdrift, der vil være mulig. Desuden vil vejrliget kunne nedsætte kvaliteten af det færdige arbejde, give efterfølgende sætningsskader mm, og udgifterne til at forhindre dette vil nemt nå offergrænsen jf. AB 92 24 og 26, samt 5 i vinterbekendtgørelsen (populært kaldet ulempegrænsen ). Entreprenørens pligter Såvel offentlige, kommunale, som private byggerier og anlægsarbejder, der falder ind under bekendtgørelsens kriterier (som anført ovenfor), skal videreføres i normalt omfang uanset vejrlig, såfremt de ikke er afsluttet inden 1. november. Samme forhold gælder byggeri, der er påbegyndt indenfor vinterperioden. Det anføres endvidere, at arbejderne skal udføres med normal arbejdsindsats. Sidstnævnte er med i bekendtgørelsen for at holde byggepladsens ansatte beskæftigede også gennem vinterperioden (undgå sæsonledighed). Sagt med andre ord, må bygherren ikke indstille de arbejder, der kan blive/ bliver berørt at vintervejret, dvs. arbejder på klimaskærmen og anlægsarbejder, idet en del af de sidstnævnte kan udføres uden væsentlige omkostninger i vinterperioden. Den eller de entreprenører, som har fået dels kontrakt, dels til opgave at udføre de aktuelle vinterforanstaltninger, har endvidere pligt til at detailplanlægge hvilke foranstaltninger, der vil være nødvendige for at gennemføre den del af byggeriet, der går ind i vinterperioden. Entreprenøren har således ansvar for svigt i udførelse af vinterforanstaltninger, med mindre han kan påvise at bygherrens planlægningsgrundlag ikke har været i orden. Udføres arbejdet i totalentreprise overtager entreprenøren fuldt og helt bygherrens pligter med at overholde bestemmelserne i bekendtgørelsen. Bygherrens pligter For at entreprenøren kan have mulighed for at prissætte de nødvendige tiltag, detailplanlægge disse tiltag, samt udføre dem, skal bygherren påse, at der i udbudsmaterialet er angivet, hvilke af de vejrligsbetingede foranstaltninger, der skal påregnes udført på det pågældende projekt for at arbejdet kan holdes i gang gennem vinterperioden. Bygherren skal endvidere påse, at der i udbudsmaterialet er anført hvilke entreprenører (i tilfælde af fagentreprise udbud), der skal medtage hhv. de årstidsbestemte foranstaltninger såvel som de vejrligsbetingede. Sidstnævnte angives mest bekvemt på en særskilt vintertilbudsliste med oplistning af de aktiviteter, der skal med tages som variable udgifter med angivelse af enhedspriser på grundlag af skønnede mængder. Dette bør være en del af konkurrencegrundlaget ved vurdering af indkomne tilbud. Bemærk, at en brutto vintertilbudsliste ligger på vinterkonsulenternes hjemmeside. For at bygherren kan have styr på sine variable udgifter til vinter, anbefales det, at der afholdes et planlægningsmøde med den ansvarlige entreprenør inden 1. november, således at der aftales mere detaljeret, hvorledes afviklingen af vinterforanstaltningerne skal foregå, samt nærmere om igangsætning, do- 3
kumentation for udgifter (dag-, eller ugesedler), samt afregning. Der bør altid forelægge referat af dette møde. Det er generelt en meget dårlig idé, at betale for vejrligsforanstaltninger i regning, uden at have et overslag fra entreprenøren. Idet forholdene på byggepladsen for såvel kørende materiel som gående trafik er en vigtig aktivitet for at sikre den planlagte fremdrift, er det bygherrens pligt i udbudsmaterialet at angive, hvilke byggepladsforanstaltninger, der er nødvendige for arbejdets udførelse i vinterperioden. Dette er gældende uanset, hvornår disse aktiviteter udføres, idet en del af disse arbejder med fordel kan udføres inden vinterperioden starter. Dette gælder f.eks. stabilisering af byggepladsveje, adgangsveje, bortledningsmulighed for vand, evt. inddækning mv. Budget For mange bygherrer private som offentlige kommer det ofte som en meget ubehagelig overraskelse, hvad det koster at sikre byggeriet hen over en vinterperiode. Det hænder sågar, at en bygherre og rådgiver glemmer i budgettet at medtage udgifter til vinterforanstaltninger (i det tilfælde, hvor klimaskærmen ikke er lukket inden vinteren). Normalt bør/ skal der afsættes til at afholde vinterudgifter mellem 2 og 4 % af anlægsudgifterne. Det skal dog nævnes at de to sidste vinteren, har udgifterne på mange byggepladser sneget sig op på 5 %. Hvis ikke der er taget højde for dette, er det særdeles ubehageligt, især hvis der arbejdes med en fast budgetramme. Det skal dog nævnes, at udgifterne til at holde et byggeri i gang i en hård vinter kan nå dertil, at udgifter til vinterforanstaltninger langt overstiger den fremdrift der kan opnås på pladsen. Her træder ulempereglen i funktion, og bygherren har således ret til at undlade at betale for vinteromkostninger, såfremt entreprenøren vælger at fortsætte. Bygherren skal dog, hvis arbejdet standses, betale entreprenørens dokumenterede merudgifter grundet standsningen. Såfremt bygherren ønsker arbejdet fortsat udover ulempegrænsen, må dette aftales og honoreres efter aftale med entreprenøren. Sanktioner Bekendtgørelsen nævner, at entreprenøren såvel som bygherren ved overtrædelse af deres respektive pligter, som nævnt under foregående afsnit kan idømmes bøder for forseelsen. Vinterkonsulenttjenesten En del af byggeriets parter afholder hvert år udgifterne til at opretholde en vinterkonsulent tjeneste, som holder til på Teknologisk institut. Her kan alle gratis søge telefonisk råd ved tvivlsspørgsmål, og såfremt der opstår tvister på byggepladsen kan konsulenten, mod betaling, hidkaldes for at komme med løsningsforslag. Endvidere afholder denne tjeneste forskellige kurser for at udbrede kendskab til indholdet af vinter bekendtgørelsen. Forsøgsordningen Det skal afslutningsvis nævnes, at der i perioden 1. januar 2007 frem til 1. april 2011 kører en forsøgsordning, hvor alle udgifter til Vinterforanstaltninger, såvel årstidsbestemte, som vejrligsbestemte er indeholdt i entreprenøren tilbud. Denne ordning vil EBST evaluere her i foråret 2011. Konklusion Private bygherrer er også omfattet af bekendtgørelsen indenfor de kriterier som er anført i bekendtgørelsen. De har pligt til at sørge for, at deres byggeri, såfremt det udføres gennem vinterperioden, holdes i 4
gang, så sæsonledighed indenfor byggefaget minimeres. Endvidere skal bygherren sikre, at Bygningsreglementets bestemmelser, om at undgå indbygning af fugt i konstruktioner overholdes. Det skal i den forbindelse nævnes, at efter indførelsen af bekendtgørelsens bestemmelser, har det vist sig at kvaliteten af byggeri udført gennem vinterperioden fuldt lever op til det byggeri, der er udført i sommerhalvåret. De skal påse, at deres rådgivere idet omfang, det er aktuelt, i budgetterne medtager udgifter til vinterforanstaltninger. Endelig skal nævnes, at bygherre/rådgiver bør tage med i deres overvejelser, om det er en løsning at total inddække byggefeltet. Herved fjernes udgifter til vinterforanstaltninger i et meget stort omfang. De reduceres til i det væsentlige kun at omfatte udgifter til opvarmning og beskyttelse af byggepladsområdet. 5