Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 4: Kampagner - metoder for interventioner, erfaring og effekt Oplæg: Om effekten av att våga prata om psykisk ohälsa Hjärnkoll, oplægsholder er Madelene Wennberg, verksomhetschef i Hjärnkoll Hvad virker, og hvad virker ikke? EN-AF-OS, oplægsholder er Johanne Bratbo, projektleder i EN AF OS Et nuanceret syn på psykiske lidelser i medierne Usynligt syg, oplægsholder er Line Nordbo Witzel, redaktør på DR Medier Moderator: Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Referent: Flemming Andersen, konsulent Det Sociale Netværk. Referat (H)järnkoll 2009-2014 Hvad ville vi: Påvirke almenheden for at mindske negative handlinger og attituder Fakta: (H)järnkoll er inspireret af det britiske Time to Change. (H)järnkoll udvalgte og vurderede og aflønnede ambassadører med egne erfaringer Ambassadørerne uddannedes til at fortælle egen historie. Budskabet blev spredt til bl.a. psykiatrisk personale gennem kampagner, interview, dokumentarer, forelæsninger og det valgte koncept Gennemførte et regeringsinitiativ for at øge befolkningens kundskaber om personer med psykisk sygdom og funktionsvariationer. Dannede et permanent rigsforbund og lokalforeninger fra 2015 Direkte kontakt er en effektiv metode til at formindske negative handlinger og attituder Et (delvist) forandret mediebillede Mindsket egen oplevelse af diskriminering
Øget selvværd, Bedre recovery 22 % kom i arbejde, er startet på studier eller i praktik! Hvad skal vi mere: Tilfredsstille et marked eller drive en opinion? Eller begge dele? Næste skridt: Øge viden og kunnen, arbejde med de mest syge og personer med anden etnisk baggrund. EN AF OS Hvad ville vi: Gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser Fakta: Det er en god samfundsmæssig investering, hvis vi kan fremme inklusion noget mere Det koster omkring 55 milliarder kroner årligt, at mennesker udstødes Kun 10 % af disse udgifter går til behandling! Erhvervsfrekvensen: 24,2 % for personer, der har en psykisk lidelse g 43,9 % for personer med fysiske handicap 77,5 % af befolkningen generelt Stigmatiseringen spiller en særlig rolle når det handler om psykiatriske diagnoser Personer, der er i kontakt med psykiatrien: 60 % er også i kontakt med somatikken 70 % havde ikke oplevet, at deres behandler talte med dem om fordomme 43 % havde ikke vidst, hvor de skulle søge hjælp omkring stigmatisering. En bred befolkningsrettet kampagne Brugere & pårørende Personale i sundheds- og socialsektorerne Arbejdsmarkedet Unge og de professionelle omkring de unge Befolkningen & medierne Etablerede et ambassadørkorps Sekretariatet udgiver et elektronisk nyhedsbrev ca. hver 6. uge ca. 430 modtagere aktuelt Gennemførte befolkningsundersøgelser i både 2011, 2012 og 2014 Hvad virker:
At fremme identifikation og indlevelse via: Social kontakt Mødet med personer med egne erfaringer (ambassadører) Dialog om psykisk sygdom Film, billeder og lydoptagelser med personer med egne erfaringer Fremme af dialog via f.eks. elektroniske medier Klare budskaber der trænger sig på uden at være påtrængende og et stærkt brand Udfordre myter med fakta bl.a. gennem egne undersøgelser Hvad virker ikke: Gængs formidling om sygdom og symptomer kan ikke stå alene Forenkling af problemstilling ved at sammenligne med somatisk sygdom Kendskabet til EN AF OS i befolkningen: I 2012 26 % I 2014 37 % - ganske godt sammenlignet med kampagner generelt I forhold til eksterne samarbejdspartnere kan det være et spørgsmål om at kunne reagere på meget kort tid, når der pludselig er en dør, der åbner sig. Værktøjskasser til: Psykiatrisk personale Dialogstarteren Brugere og personale i socialpsykiatrien Start dialogen Unge og undervisere i uddannelsessektoren Bryd tavsheden Jobcentre dialogkort (under udvikling) Brugere selvstigmamateriale (under udvikling) Find værktøjskasserne her: www.en-af-os.dk Viden og værktøjer Værktøjskasser Usynligt syg - DR fokus i uge 14, 2014 Indledning med en levende personlig historie fra Barndommens- og Ungdommens land. Hvad ville vi: Bryde et tabu Vise de psykisk sårbares virkelighed Både for de fordomsfulde og de sårbare selv Gøre samtalen lettere Have de sårbare til at tale højt En uge med massivt fokus på tværs af platforme og målgrupper
Nedbrød fordomme gennem personlige historier og retningsanvisende nyhedshistorier Gav plads til debat og egne fortællinger Dækkede både bredt og lokalt alle var med på tværs Ændret uretfærdige forretningsgange hos forsikringsselskaberne Fik gjort usynligt syg til et begreb Mere end 200 skrev deres historier på dr.dk Skabt debat Vist at en diagnose ikke altid er for livet Det viste sig at: 74 % havde set temaet 57 % havde fået ny viden 43 % havde talt med andre 35 % havde fået et mere positivt syn på psykisk syge Vi fik i hvert fald for en periode brudt et tabu Væsentlige pointer fra plenum: Skabe et fællesskab omkring indsatsen. At skabe nærvær være i øjenhøjde Give fokuserede medier en indgang til emnet fx i form af at skaffe kontakter. Det kan være via NGO er. Etikken og intentionen skal være på plads Hvad er svaret på spørgsmålet om de sygeste syge og de etniske befolkningsgrupper Arbejdsgivere får GULD, hvis de fx får ansat en person med psykoser. Hvis arbejdet kan tilpasses til den situation, er det godt for hele arbejdspladsen. Systemet har lukket sig mere op og det er nødvendigt! Kan der dukke en selvstigmatiseringsproces op i arbejdet med afstigmatiseringsprojekter? Det ser ud til, at ambassadørerne fra EN AF OS ikke oplever dette. Tværtimod siger analyserne. Se på mig, jeg ser normal ud jeg har en psykiatrisk erfaring, kan være en provokerende udtalelse. Diagnosen i sig selv er ikke det væsentlige, men det er et ellement. Erfaringen er det væsentlige. Det handler om normsætning, ikke kun om stigmatisering og afstigmatisering. Der er også tale om flertalsmisforståelser, som kan bruges som kampagnemiddel. Det er der evidente former for kampagner, der retter sig mod. Tidligere sendte man en bøsse og en lesbisk ud i skoleklasserne for at tale om homoseksualitet. Det gør man ikke mere, for det viste sig kontraproduktivt. Kan spørgsmålet være det samme for psykisk sygdom og psykisk sårbarhed.
Kan kampagnerne nå frem til psykisk syge med misbrug og misbrugere med psykiske problemer? Man er nødt til at tage den ende af skalaen, som det er nemmest at nå. Der foregår et begyndende samarbejde med fx hjemløseorganisationer. Et mediefokus kan have svært ved at håndtere, at der bliver talt om både misbrug og psykisk sygdom, eller andet med flere fobi. Ambassadørerne i Danmark er frivillige. I Sverige får de dækket tabt arbejdsfortjeneste. Hvilken indvirkning har det på indsatsen? Aflønning kan skabe engagement, misundelighed og muligheder. Det kan vække modkrav fra de som stiller opgaven skoler osv. Der kan komme et krav om én specifik ambassadør. Der kan i stedet kompenseres ved fx at holde fester osv. Uden direkte aflønning. Kan vi fokusere på, at det handler om sundhed!