Nordisk Psykiatritopmøde

Transkript

1 Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 1: Arbejdsmarkedet kvarter til hver præsentation og fem minutter til spørgsmål. Oplæg: Støtte til inklusion på arbejdsmarkedet IPS, oplægsholder er Lene Falgaard Eplov, projektleder, IPS Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Sherpa, oplægsholder er Dorthe Hemvard, mentor i Sherpa Bedring gennem arbejde Place then train, oplægsholder er Lena Heitmann, projektleder i JobbResept i Norge Moderator: Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden Referent: Laurids Bæk Simonsen, presse- og kommunikationskonsulent, Det Sociale Netværk Referat Kort beskrivelse af IPS: Støtte til inklusion på arbejdsmarkedet København, Danmark. Grundlæggende tager IPS eller Individuelt planlagt job med støtte udgangspunkt i forståelse om, at de fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde. Det er en myte, at de ikke er i stand til det. Det er forbundet med store økonomiske omkostninger at stå uden for arbejdsmarkedet. Mennesker med psykiske lidelser vil gerne i arbejde, og litteraturen på området viser, at beskæftigelse kan bidrage til recovery. Det giver et socialt netværk, anerkendelse, øget livskvalitet og selvværd. Professionelle skal lære at videregive værdighed og håb til psykisk sårbare IPS er en evidensbaseret metode, der lægger vægt på Place then train -konceptet. Har fokus på mennesker med svære sindslidelser. Altså at man kommer ud på en arbejdsplads, og så bliver trænet og får støttet til at varetage den stilling, man får Ikke Train then place, som kendetegner mange beskæftigelsesorienterede indsatser. Det er ikke værdigt, og det virker nødvendigvis ikke.

2 Man har vist det i tyve år i USA, men det er ikke blevet implementeret ordentligt i Danmark endnu. IPS er en evidensbaseret beskæftigelsesrettet indsats. Målet er arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Der er den største grad af inklusion. Den overordnede filosofi i IPS er, at hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes, kan enhver person med en svær sindslidelse få arbejde på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning. IPS hviler på otte grundlæggende principper. 1 Alle der opfylder inklusionskriterierne kan deltage i programmet, ingen eksklusion. 2 IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling. 3 Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og/eller uddannelse. 4 Jobsøgning/uddannelsessøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet. 5 Størstedelen af indsatsen består af kontakt med potentielle arbejdsgivere 6 Støtten under beskæftigelse varer så længe der er behov for det. 7 Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg. 8 Vejledning i beskæftigelses- og sociallovgivningen I forhold til Danmark så bliver projektet opdateret med den nyeste viden på området. Det blev etableret i 2012 og løber frem til Der undersøges, hvor mange der kommer i beskæftigelse, og om de forbliver i beskæftigelse, når indsatsen er rullet ud. Projektet bliver suppleret med kognitiv remediering. Det foregår i tre regioner: Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland og i kommunerne Købehavn Frederiksberg, Odense, Silkeborg. Målet er at få 708 borgerer igennem projektet, og man har på nuværende tidspunkt fået 600 igennem. Det vigtigste er, at de kommer i arbejde. Det er det primære effektmål, men der måles også på andet som beskæftigelsesrettede effekter, hvordan det påvirker ens recovery, livskvalitet, symptomer og den enkeltes funktionsniveau. De foreløbige resultater viser, at 55 procenter er kommet i ordinær beskæftigelse eller uddannelse mens 16 procent er kommet i anden beskæftigelse. Opfølgende spørgsmål. I forhold til det ordinære arbejdsmarked hvilken type job har folk fået? Alt fra ganske almindeligt ordinært arbejde på 37 timer til job, hvor de får en del støtte eller har færre timer. Det er alle typer af faggrupper både faglærte, ufaglærte og akademikere. Vi blev overrasket over, hvor stor en andel der var akademikere og veluddannede. Mange har en opfattelse af, at mennesker med psykiske lidelser ofte er ufaglærte.

3 Kan du sige mere om målgruppen? Dem det lykkedes for, kan du sige mere om dem? Kontanthjælpsmodtagere eller mennesker med arbejdsmarkedserfaring. Vi har valgt at sige, at ingen bliver ekskluderet. Vi har retspsykiatriske patienter, misbrugere og mennesker med skizofreni. Det vigtigste er, at de er motiveret. Det hele er styret af folks engagement, og derfor er ens uddannelse ikke så vigtigt. Det afgørende er ens motivation. I Sverige har man lavet en lignende undersøgelse, der viser, at virksomhedspraktikken ikke hjælper noget. Hvordan vi kommer videre og får formidlet det her ud til folk? Det er en politisk beslutning i de enkelte kommuner, der skal tage stilling til, om de vil gå den her vej, så det afhænger meget af kommunerne. De vigtigste erfaringer fra IPS [i punktform]: Hviler på Place then train -konceptet. Er forskningsbaseret, og forskningen løber frem til Har lagt sig op af amerikanske erfaringer. Gode foreløbige resultater 55 procent i ordinær beskæftigelse/uddannelse 16 procent i anden form for beskæftigelse. Kan først løfte sløret for, hvor mange der bliver fastholdt i job om en årrække, når man har haft flere personer igennem. I kan læse mere om projektet her: Falgaard-Eplov/Sider/IPS-MA.aspx Falgaard-Eplov/Sider/Forskningsdesign-og-metode.aspx Kort beskrivelse af Sherpa Vejen tilbage til arbejdsmarkedet København, Danmark På et eller andet tidspunkt kan livet slå en kolbøtte, og det kan opstå kaos for en stund. Det skete for Henrik. Han blev overfaldet og herefter kortvarigt sygemeldt. Først blev han tjekket for fysiske konsekvenser. Herefter startede han op på sit fuldtidsarbejde. Som tiden gik mærkede han flere og flere psykiske symptomer. Efter to år i arbejde blev han sygemeldt med depression, angst og PTSD-symptomer. Der blev oprettet en sag mellem kommunen og arbejdspladsen for at få lavet en aftale, men desværre blev Henrik fyret efter to måneder. Herefter falder han stille og roligt ud af systemet. Han hører ikke fra sagsbehandleren eller andre fra kommunen. I Danmark er det sådan, at hvis man modtager sygedagpenge, skal man møde op til møder, hvilket han ikke gør. Han oplever symptomer, sover ikke om natten. Han glemmer at spise og bliver mere og mere usoigneret. Denne psykiske ubalance bliver oversat til dovenskab og ugidelighed.

4 Hans ret til sygedagpenge bliver frataget, og han kommer på kontanthjælp. Den nye økonomiske situation bliver en kæmpe stressfaktor. Det er her, at Sherpa møder Henrik. Han er fortabt og forvirret. Han oplever ikke at kunne gøre det, man skal og bør, men han er overladt til sig selv, og han kan ikke få hverdagen til at fungere. Her går Sherpa-forløbet i gang. Sammen med brugeren bliver der iværksat et individuelt forløb, og der bliver lavet en handlingsplan. Sherpa-metoden bygger på en antagelse om, at man via arbejde og hjælp skal lave recovery for den enkelte. Sammen med Henrik fik Sherpa dannet et samlet overblik over Henriks situation. De gik i gang med gældsrådgivning, fik solgt hans hus, snakkede med kreditorer, og han fik lagt et budget, så han kunne forholde sig til de andre udfordringer, han havde. Han fik hjælp til udredning. Sherpa har også været bisidder ved en række møder hos kommunen. Hjulpet med at der blev fulgt op, at han huskede, hvad der blev sagt, og at der blev sørget for, at kommunen holdt, hvad de har lovet. Sherpa har også hjulpet og rådgivet i forhold til familien, pårørende og venner. Sherpa har hjulpet med at søge erstatning for overfaldet og har igangsat karriererådgivningen. Henrik arbejder fortsat med sin recovery. Han er nu tilbage på arbejdsmarkedet, men ingen af hans kollegaer ved, at han har været syg. Sherpa støtter ham i hans valg. De er af den opfattelse, at hvis han havde sagt det, så er de ikke sikre på, at han havde et arbejde. Spørgsmål til Sherpa Hvordan får man et Sherpa-forløb? Langt størstedelen af forløbene kommer via kommunerne. Det kræver jo, at kommunerne er villige til at tænke nyt og afprøve andre tilbud, end hvad de selv har på hylderne. Man kan også henvende sig og få et forløb som privatperson. Hvem er målgruppen? Vores primære målgruppe er du og jeg alt fra direktører til den arbejdende på gulvet. I forhold til diagnoser er det dog primært unge med stress, depressioner og angst. Hvad er de ansattes baggrund? Mentorerne er ofte socialrådgivere. Vi har også sygeplejersker og ergoterapeuter ansat, og vi har hver især mange forskellige overbygninger. Der er mange forskellige kompetencer og fagligheder i vores team. Og vi har også karriererådgivere med meget forskellige cv er. Oplever I at kommunerne er villige til at betale? Ja, det synes jeg, at vi oplever. De er desperate i forhold til at finde noget, der virker. Det er selvfølgelig en udfordring at komme ind over tærsklen. Det har været hårdt benarbejde, men tallene taler for sig selv, og

5 vi har evidens. Jeg oplever, at der er generelt er lyst til at gå en anden vej. At vi er så brede i vores forløb gør, at sagsbehandlere kan give lidt slip og har tiltro til, at der bliver taget hånd om dem i systemet. De vigtigste erfaringer fra Sherpa [i punktform]: Sherpa er en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats. Målet er i udgangspunktet fuld beskæftigelse eller uddannelse. Metoden hviler på to grundpæle. Fokus på hvad borgeren skal gøre o Regionen/behandling o Kommunen i form af jobcenteret der er styret af ret og pligt o A-kasse o Og en række økonomiske og juridiske forhold Fokus på hvad borgeren bør gøre o Job o Familie o Venner og netværk o Hverdagens gøremål Sherpa startede op i De har siden etableringen haft en forskningsmæssig overbygning. I de fire år har de haft 600 brugere igennem forløbet, og heraf har 70 procent af brugerne været i beskæftigelse i op til to år efter et Sherpa-forløb. Har heller ikke på nuværende tidspunkt noget belæg for at konkludere noget i forhold til fastholdelse, og det er også foreløbige resultater, som de præsenterer. Det er muligt at læse mere om Sherpa på følgende sider: Kort beskrivelse af Place then train - Jobbresept: Bedring gennem arbejde - Stavanger, Norge Projektet fokuserer på unge mennesker med psykoser, der har tilknytning til Universitetshospitalet i Stavanger. Metoden er også baseret på Place then train -princippet og har elementer af IPS. Der er mennesker, der hører under Universitetshospitalet i Stavanger. Det er det område i Norge med den laveste arbejdsløshedsrate. Under 4 procent lokalt i amtet. Men arbejdsløshedsraten for unge med psykoser er høj. Den er 70 procent for mennesker med psykotiske lidelser. Målet er at lukke det kløft, der mellem mennesker med psykotiske lidelser og den resterende norske befolkning. I den forbindelse er det vigtigt at adressere udfordringerne omkring afstigmatisering. Eksempelvis at der ikke noget i det at have en psykisk sygdom, der fordrer, at den psykiske sårbare skal være eftergivende, afhængig af andre, melankolsk eller hjælpeløs. Det er ofte en tillært rolle, der påvirker både ens identitet og selvrespekt, og stereotyper som den psykisk sårbare internaliserer.

6 Stigma kan i denne kontekst udvikle sig på forskellige planer. Der er det personlige plan selvstigma, hvor mennesker, der lider af en psykisk sygdom, har tendens til at miste troen på sig selv, bliver deres diagnose, og frygter at møde fordomme. Der er samfundets stigma eksempelvis at mennesker, der har en psykisk sygdom er farlige, at de aldrig kan komme sig, at de ikke kan have et arbejde, være gode forældre, gode venner osv. Og så er der stigmaet fra sundhedsvæsnet. Eksempelvis at klinikere altid ved, hvad der er bedst for patienten, at psykisk sårbare ikke vil arbejde, at unge mennesker, der har en psykisk sygdom ikke kan klare et studie, at arbejde er for stressende og vil føre til tilbagefald eller forstærkede symptomer. JobbResept har siden 2005 fokuseret på, at hjælpe unge med psykoser tilbage til ordinært arbejde. Grundlæggende er projektet fokuseret på Place then train, og der er et stort fokus på aktiviteter, der styrker deres sociale kompetencer og funktionalitet. Projektet har også elementer af IPS i sig, man støtter behandlingen sideløbende med den beskæftigelsesrelaterede indsats, der en del supervision og opfølgning, efter at de unge er kommet i arbejde. De unge giver ofte udtryk for, at de ønsker uafhængighed, og de har klare mål, der ofte handler om at få en uddannelse, et job og tjene penge ligesom alle andre unge. Vi hjælper dem med at realisere deres drømme og give dem håb i forhold til deres ressourcer. I projektet fokuserer man også på at, de unge skal lære at håndtere deres symptomer, stress, og hvor vigtigt det er at få en funktion, en plads i samfundet igen. Siden 2007 har der været 583 patienter, hvor 440 er blevet udskrevet. Der har været mange forskellige diagnostiske kategorier blandt deltagerne psykotiske, affektive- og angst lidelser og en del med dobbeltdiagnose. Det er i forhold til mennesker, der falder i kategorierne med psykoser og dobbeltdiagnoser, at man har højest succesrate hhv. 48 og 52 procent. SPØRGSMÅL. Formår man med denne indsats at fastholde folk på arbejdsmarkedet? Der er gode resultater, der viser, at de tidligere patienter også på den lange bane bliver på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. I den sammenhæng handler det også meget om det gode match, der skal også være et motiv fra arbejdsgiverne, ellers giver det ikke rigtigt nogen mening. De vigtigste erfaringer fra Place then train [i punktform]: Har elementer af IPS Har elementer af Place then train. Fokuserer på unge med psykoser, der er tilknyttet/har været i behandling på Stavangers Universitetshospital. En gruppe, der har en meget markant arbejdsløshedsrate sammenlignet med resten af befolkningen omkring Stavanger.

7 Har formået at få 52 procent med psykotiske lidelser i arbejde 34 procent med affektive lidelser 36 procent med angst lidelser i arbejde 52 procent med dobbeltdiagnose i perioden fra 2012 til oktober Læs mere om Jobbresept her. Fælles dialog de vigtigste pointer [i punktform]: LENE IPS: Det er ikke noget problem at finde arbejdspladser, mange små arbejdspladser vil gerne indgå i samarbejde. De vil gerne have arbejdere, der kun kan være der få timer. Ofte fortæller borgerne ikke, man har en psykisk sygdom, hvis man ikke har behov for skånebehov, så er der nødvendigvis ikke en grund til det. Mange deltagere er på førtidspension, kontanthjælp. De får ikke noget økonomisk ud af det, de vil bare gerne arbejde. LENA JobbResept: De norske erfaringer er også, at der ikke er de store problemer i forhold til at få et job. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at der bliver taget kontakt, når den enkelte har givet udtryk for, hvilket job de vil have. Lene IPS: Vi målretter også efter, hvad brugeren giver udtryk for, og så kontakter vi virksomhederne. Dorthe Sherpa: Karriererådgivere går uden om jobcentrene. De opsøger selv virksomhederne på vegne af den enkelte borger, eller også tager de selv initiativet. Det vigtigste er, at vi inden får afdækket folks kompetencer, får klarlagt hvor mange timer de kan tage, hvad de reelt set kan udføre osv. Lena JobbResept: Vi gør aldrig ud at siger, at de har psykisk problemer. Udfordringer i forhold til boligen og økonomien, hvordan forholder i jer til det? Når man ikke har overskud til at åbne post, og ikke har en tryg stabil bolig, så har du ingen chance for at holde et job? Lene IPS: Jeg er uenig med dig. For nogen unge er ikke så interesseret i bolig og økonomi, og så starter vi med at fokusere job. Så kommer det andet bagefter. Udgangspunktet er, hvad de adresserer og fremhæver som det vigtigste. Vi stater der hvor energien og drivkraften ligger hvis man skulle have bolig og ordentlige sociale forhold, så kan der gå op til 20 år, før at nogen er klar. Da jeg led af skizofreni var jeg på arbejdsmarkedet mine karriererådgivere siger, at jeg ikke skal fortælle dem om noget som helst nu, hvor jeg ikke har noget job. Hvad er jeres erfaringer, og hvad er jeres indgangsvinkel til det? Dorthe Sherpa: Du skal mærke, hvad der er vigtigst, og hvad man har behov for at sige højt og ikke at sige højt. Det handler om kompetencer, hvad man kan, og hvorfor man vil have et job, hvad jeg vil bidrage med, hvad jeg vil med det. Måler i også i forhold til at fastholde dem i arbejde?

8 Lene IPS: Der er ikke tal på det endnu, der er en udfordring her, men vi kender ikke tallene. Vi tager det lange seje træk, og det bliver vi nødt til at måle på, før vi kan sige noget. Både i forhold til IPS og Sherpa. Lena JobbResept: Hvis vi ser efter to år, så fastholder vi næsten lige så mange i arbejde, som vi har fået ud. Dorthe Sherpa: I forhold til uddannelse og arbejde, så er det jo et af de steder, hvor udfordringerne ligger. Derfor har vi også et efterværn, hvor vi fortsat mødes og taler om forhindringer, udfordringer og risikomomenter i forhold til at give op. Indtil videre har vi et to års efterværn.