Arbejdsnotat: standarder i projekt for telemedicinsk sårvurdering d. 29. november 2013 dsl Indledning I arbejdet med at vælge den mest hensigtsmæssige kommunikations- og/eller integrationsløsning i projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering skal følgende forhold overvejes: Hvilke anbefalinger har NSI i forhold til eksisterende og kommende standarder Hvilke ønsker og behov har deltagerne i projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Er der løsninger eller tiltag i andre projekter som KIH og FMK som er relevante Hvad er realistisk og hensigtsmæssigt indenfor projektperioden på både teknisk, økonomisk og strategisk niveau Deltagere i projektet, repræsenteret via MedCom arbejdsgrupper, ønsker indenfor det kommende ½ år at få implementeret løsninger som kan understøtte henholdsvis single sign-on og undgå den dobbeltregistrering som i dag findes i forbindelse med oprettelse af patient/borger i den fælles sårjournal. Der er ikke umiddelbart krav om en omfattende og ressourcekrævende dyb integration på felt/data niveau, da man frygter tidsplan i forbindelse med en sådan integration, endvidere er der andre nationale projekter som udvikler værktøjer eller standarder som evt. kan understøtte en anden form for deling af data eller dyb integration. MedComs projektledergruppe og teknikgruppe ønsker integrations/kommunikationsløsninger som hurtigt kan implementeres og er økonomisk acceptable. Samtidig skal der tilstræbes koordination med teknologier og integrationer som anvendes/udvikles i andre tværsektorielle projekter. Nedenstående liste omfatter de dokumenter og projekter som vurderes som relevante og dækkende i forbindelse med integrations- og kommunikations overvejelser i projekt national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering: 1. Katalog over it-standarder på sundhedsområdet, version 2.0, NSI 2. Referencearkitektur for deling af dokumenter og billeder, NSI juni 2012 3. Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren, NSI juni 2013 4. KIH projekt med opsamling af helbredsdata hos borgeren. Et koordineret storskalaprojekt i regi af Fonden for Velfærdsteknolog, programledelse MedCom. I et parallelspor i KIH projektet arbejdes der med en dansk profilering af PHMR-standarden. 5. National implementering af telemedicinsk sårvurdering. Udbredelsesprojekt initiativ nr. 3 i national handleplan for telemedicin, projektledelse hos MedCom. 6. Kommunikations formater i den eksisterende version af den fælles sårjournal Plejenet 1
Aktuelle behov i projekt National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering MedCom har gennemgået overnævnte materiale med hensyntagen til den økonomisk og tidsmæssige ramme i projektet og udvalgt de områder som skal gøres operationelle i løbet af år 2014, mens andre områder kræver mere kompleks integration som bør koordineres med øvrige NSI tiltag og andre nationale tiltag indenfor sundheds-it. I forbindelse med tværsektoriel deling af sårdata er det hensigtsmæssigt at arbejde i et teknisk spor og et sundhedsfagligt spor. Teknisk spor Teknisk spor som omfatter at sikre single sign-on og undgå den dobbelt-registrering som i dag findes i forbindelse med oprettelse af patient/borger i den fælles sårjournal. Valg af teknologi og format skal sikre at en evt. gradvist opstart på sundhedsfaglige data (f.eks. diagnosekoder og procedurekoder) er en option. Formål og funktion af den fælles sårjournal efter projektets afslutning skal vedtages. Aktuelt funger sårjournalen som unikt og fagligt højt prioriteret sårdatabase, fælles dokumentationsværktøj for sårnotater og som telemedicinsk samarbejdsværktøj som gør det muligt at gennemføre telemedicinske sårvurderinger. Sundhedsfagligt spor Der arbejdes i 2 spor, hvor det først og fremmest er højt prioriteret at få nem adgang til sårjournalen, endvidere gøres der en indsats omkring diagnose registrering og mindre forbedringer i brugergrænsefladen. Udviklingsgruppen for indhold i sårjournalen anbefaler, at alle strukturerede sårdata registreres i den fælles sårjournal og notater skrives i henholdsvis EPJ/EOJ. Kopi af relevante notater sendes til den fælles sårjournal som man plejer via MedComs korrespondance meddelelse indtil en evt. standard for sårdata er besluttet og udarbejdet. En standard for sårdata skal koordineres med øvrige nationale initiativer. På længere sigt kan der være behov for enten anvende andre nationale teknologier eller en mere omfattende integration. Undervejs i projektet kan man i det sundhedsfaglige spor arbejde med indsamling af og evt. definition af data til en national standard for sårdata, således at der ved projektets afslutning foreligger udkast for sundhedsfaglige data i standard for sårdata. Klinisk dokumentation skal tage hensyn til arbejdsgange og dokumentationsbehov i EPJ- og EOJ- systemer, hvorfra der foregår indberetninger og ofte også dataindsamling til ledelsesinformation, lokale statistikker m.m.. Endvidere skal der tages hensyn til ønsket om at bevare den samlede og optimeret dokumentation på sår via den fælles sårjournal. Ved fastlæggelse af en national sårstandard skal der således tages hensyn til at: 2
1. En delmængde af dokumentation af sårdata foregår henholdsvis i den fælles sårjournal og henholdsvis i EPJ og EOJ, der er i dag forskelle fra region til region. Hvilke data skal deles, samt evt. udveksles og hvordan. 2. Formål med en evt. standard for sårdata skal defineres og besluttes. 3. Valg af teknologi og format fastlægges først endeligt i forbindelse med projektets afslutning sommeren 2015 og koordineres med national initiativer i forhold til brug af teknologi og format. I samarbejdet med projektledergruppe, teknikgruppe er der identificeret 2 eksisterende standarder som er relevante i projektet: a. Cpr opslag via NSP b. DGWS som anvendes i FMK og KIH i tilpasset udgave Den Gode Sårservice (DGSS) MedCom anbefaler således at ovenstående standarder anvendes i projektet og at styregruppen tager stilling til henholdsvis hvorledes drift af den fælles sårjournal skal videreføres efter projektets afslutning, samt tager stilling til hvilken rolle og funktion den fælles sårjournal skal have efter projektets afslutning. Oversigtsmodel NSI standarder telemedicinsk sårvurdering Plejenet, findes også som bilag Bilag: gennemgang af relevante dokumenter og projekter 3
Bilag: gennemgang af relevante dokumenter og projekter 1. Katalog over it-standarder på sundhedsområdet, version 2.0, NSI Kataloget indeholder standarder, der er godkendt af National Sundheds-it og derved har fået tildelt en anbefalingsgrad. Godkendelsen forpligter sundhedsvæsenets parter til at sikre at deres it-systemer følge standarderne i overensstemmelse med den fastsatte anbefalingsgrad. Kataloget indeholder desuden itstandarder der kandiderer til godkendelse. Der anvendes følgende anbefalingsgrader: Observeres Planlagt Anvendelig Anbefalet Obligatorisk Opretholdt Udfases Frarådes I projekt for telemedicinsk sårvurdering er 2 standarder fra kataloget interessant: Nr. 268. Det gode CPR-opslag: Anbefalet jf. NSI sagsnr.:13/00405 af 15-10-2013 Nr. 21. Den Gode WebService: version 1.0.1 udgivet 01-07-2008 med anbefalingsgraden Anbefalet 2. REFERENCEARKITEKTUR FOR DELING AF DOKUMENTER OG BILLEDER, NSI juni 2012 Referencearkitekturen skal fungere som det fælles pejlemærke for de forretningsområder og it-løsninger, der vedrører deling af dokumenter og billeder. Referencearkitekturens hovedanbefaling er, at man arkitekturmæssigt baserer sig på IHE standarder og profiler, som sikrer, at referencearkitekturen også kan indgå i en international sammenhæng. På det nationale plan indebærer det, at der på nationalt plan etableres to domæner: et statsligt og et fælles regionalt, som på sigt kan suppleres med et fælles kommunalt. I referencearkitekturen har man arbejdet med 2 landsdækkende nationale indeks for indeks og repositories: - Et indeks etableret i regi af NPI-projektet, omfattende en række centrale registre og løsninger. Ansvaret for dette indeks ligger i Staten. - Et interregionalt indeks der understøtter dokumenter og billeder, herunder det eksisterende IBI. Ansvaret for dette indeks ligger i regionerne. Deling af dokumenter og billeder står som et supplement til traditionelt webservicebaseret integration, der stadig kræver speciel udvikling til hver eneste specifik datasnitflade. Fremsøgning af dokumenter sker enten via dokumenter, der er placeret i et repository, eller via fremsøgning af dynamiske dokumenter fra kilder, der giver mulighed for at generere et dokument on demand. 4
Metadata Anvendelsen af indeksering og metadata skal gøre det let at søge og fremfinde relevant information. Et indeks gør det muligt at søge efter relevant information, uafhængigt af hvilken datakilde eller it-system, informationen stammer fra. Standarder Referencearkitekturen peger på IHE XDS og IHE XCA som profileringer af standarder, der understøtter deling af dokumenter lokalt, nationalt og internationalt. Disse profiler beskriver et antal Web Services, der skal benyttes til at registrere dokumenter, søge på registreringer samt at hente dokumenter. Som udgangspunkt vil det være IHE XDS standard WSDL, der benyttes som servicekontrakt og ændringer i forhold til standard skal godkendes på nationalt niveau, da alle parter skal understøtte samme standard webservicegrænseflade for at deling af dokumenter og billeder er en reel mulighed. Webservices i referencearkitekturen for deling af dokumenter og billeder er baseret på SOAP og SAML. 3. REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN, NSI juni 2013 For at gøre helbredsdata fra måleudstyr operationelle anbefaler NSI at man forholder sig til - Kommunikation af data fra sundhedsfagligt måleudstyr til opsamlingsenhed - Måledata skal være tilgængelige for sundhedsvæsnets parters IT-systemer (EPJ, EOJ m.m) - Indholdsmæssig strukturering af data I referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren (referencearkitekturen) anbefales /stilles krav om Continua rammeværk og 2 Continua anbefalede standarder til opsamling af helbredsdata hos borger. Det drejer sig på overordnet niveau om følgende rammeværk/standarder: a. rammeværk fra Continua Health Alliance som profiler en række standarder for kommunikation af data fra sundhedsfagligt udstyr, herunder: b. HL7-standard CDA-2 Personal Health Monitoring Report (PHMR) c. IHE Patient Care Device 01 transaction standard (IHE PCD-01) 4. KIH projekt med opsamling af helbredsdata hos borgeren (MedCom) Klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) er et koordineret storskalaprojekt i regi af Fonden for Velfærdsteknologi (FFVT). I projektet afprøves og demonstreres it-løsninger med hovedvægt på integration mellem eksisterende it-systemer og telemedicinsk hjemmemonitorering samt andre løsninger, der understøtter patientens aktive inddragelse i eget forløb. KIH består af otte delprojekter 5
Den nuværende KIH-database med tilhørende KIH-service er baseret på OIO-XML i henhold til NSI's gældende krav og anbefalinger. For at fremtidssikre KIH-infrastrukturen i forhold til NSI's referencearkitektur for opsamling af data i borgerens eget hjem, har MedComs styregruppe besluttet at iværksætte En dansk profilering af PHMR/HL7-snitfladen Implementering af PHMR/HL7-snitfladen i KIH-databasen Klargøring af KIH-databasen til at kunne levere data i en IHE/XDS-arkitektur MedCom udfører dette arbejde i tæt samarbejde med NSI, og opgaveløsningen koordineres med GTSinitiativet "Kickstart af Danmark som telemedicinsk foregangsland". Arbejdet pågår i efteråret 2013- sommeren 2014. Aktuelt er der ikke indlæsning af måledata i den fælles sårjournal, men dette kan evt. blive relevant og så vil det være naturligt at anvende PHMR standarden, hvis der kommer en anbefalet version fra NSI. Den gode KIH-service Alle målinger indrapporteres/sendes som udvidede laboratoriesvar. Til det formål er web-servicen MonitoreringDatasetService (MDSS) udviklet. KIH-DB udstilles på Sundhedsdatanettet (SDN), og sikkerhedsmodellen baseres på Den Gode WebService v. 1.0.1, niveau 3 med virksomhedscertificat (VOCES). Da KIH-DB skal kunne tilgås af aktører uden for Sundhedsdatanettet, eksempelvis sundhed.dk, er sikkerhedsmodellen udvidet med Healthcare Service User Identifikation (HSUID)-headeren. HSUIDheaderen er beregnet til at fastholde informationer om en bruger af sundhedsfaglige services, hvad enten brugeren er borger eller sundhedsperson. Autorisation af anvendersystemer sker mod en whitelist i webservicen på baggrund af information i systemdelen af ID-kortet. Nye aktører skal henvende sig til MedCom for at blive whitelistet. Den nuværende KIH-database med tilhørende KIH-service er baseret på OIO-XML i henhold til NSI's gældende krav og anbefalinger. 5. National implementering af telemedicinsk sårvurdering Der er behov for skabe integration mellem den webbaserede sårjournal Plejenet og de EPJ er og EOJ er som benyttes i den kliniske hverdag. MedCom arbejder i projektperioden med 2 væsentlige kliniske krav for at skabe bedre sammenhæng i dokumentation af og deling af sårdata: 1. cpr opslag med tilhørende information om egen læge 2. undgå dobbelt registrering 6
- Cpr opslag ved oprettelse af nye patienter/borgere i Plejenet med tilhørende information om egen læge, der vil samtidig blive mulighed for automatisk oprettelse via kald/forespørgsel fra fagsystem (EPJ/EOJ) - Undgå dobbelt indtastning af sårdata. Her arbejdes som en kortsigtet midlertidig løsning med at lette copy&paste via korrespondance meddelelserne. Den mere langsigtede løsning kan omfatte beskrivelse og dokumentation af en sårstandard Standarder i projekt for telemedicinsk sårvurdering - Den Gode Sårjournal Service (DGSS) MedCom, version 1.0.0 - Den Gode Webservice version (DGWS), version 1.0.1 - Cpr opslag via NSP DGSS Der er dokumenteret to kald nu (i udkast) og der vil være mulighed for at indarbejde en indholdsstandard Der er udsendt udkast til dokumentation for et dybt link fra fagsystemerne til Pleje.net, således at man fra EOJ eller EPJ systemerne kan gå direkte ind i den aktuelle patients sårjournal. Løsningen muliggør endvidere etablering af en fancy-knap der vil kunne vise, om der er en journal på den pågældende patient, og om der er nye sårdata på patienten. DGWS-kaldet (1.0.1) er i udkastet baseret på sikkerhedsniveau 2, som indebærer, at brugeren skal identificeres med cpr, mens brugernavn og password kan være systemvist og udstedes af Pleje.net til eksempelvis KMD. Det vil være relevant at benytte niveau 4, som implementeres ifm. FMK, men infrastrukturen og systemerne er ikke klar til dette endnu. Workflow: Brugeren klikker på link i fagsystem, som kalder Pleje.net via sundhedsdatanet. Respons er et link til fagsystem (unikt engangstoken, gyldigt i 10-20 sekunder). CPR opslag via NSP Der er per oktober 2013 udviklet cpr. opslag fra Plejenet via den National Serviceplatforms (NSP) CPR register service og brug af MedComs standard Det gode CPR-opslag. Aktuelt arbejdes med test, drift er planlagt fra december 2013. 6. Fælles Medicin Kort FMK For at skabe sammenhæng til andre projekter og derved både lettere leverandørernes arbejde, regioner og kommuners udgifter og fremtidssikre de udviklingstiltag som gennemføres har MedCom valgt at anvende standarder Den Gode Webservice (DGWS) som anvendes i FMK og KIH projektet. Kommunerne er i gang med at implementere FMK og der kan evt. være en afhængighed til udbredelsesgraden og dermed DGWS. MedCom er aktuelt i dialog med leverandørerne omkring deres tidsplaner og implementerings muligheder. 7
7. Plejenet as is Integration og dokumentations flow i eksisterende version af den fælles sårjournal Plejenet Den webbaserede sårjournal funger som en stand-alone løsning og det kliniske personale sørger for at relevante data optræder i både sårjournal og de fagsystemer som anvendes i den daglige kliniske dokumentation(henholdsvis EPJ og EOJ). I praksis anvendes dobbeltregistrering på stamdata, kopiering af kliniske notater og/eller elektronisk udveksling af data mellem sårjournal og fagsystemer via den simple MedCom standard korrespondance meddelelse. Endvidere anvendes MedCom meddelelserne henvisning og epikrise i kommunikation med praktiserende læger. Sekventielle trin i registrering af sårdata Sekvensdiagram: Kommunikationen omkring sårbehandling via MedCom meddelelser: 8
Bilag: Oversigtsmodel NSI standarder telemedicinsk sårvurdering Plejenet 9
Bilag Tjekliste fra referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren- tjekliste for vigtige egenskaber og implementering af løsning Område Tjekpunkt Reference i dokument Systemteknisk målbillede Lagring af data Standarder Standarder Certificering Identifikation og sikkerhed Sikkerhed Sikkerhed Område Tjekpunkt Reference i dokument Organisation Databehandleraftale 10