Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning 2008. Hvad sker der, når en torturoverlever kommer til Danmark og senere kommer i rehabilitering på RCT? Med udgangspunkt i en fiktiv patient fortæller vi historien. Der går ikke en dag uden at Mohammed tænker på den vinduesløse, kolde celle, de vedvarende ydmygelser, de daglige slag på krop og i ansigt, og ikke mindst skrigene fra de andre fanger. Lokaliteten var et af Irans mest berygtede fængsler, og dér sad Mohammed fængslet udelukkende på grund af sin politiske overbevisning, der stred mod præstestyrets. I dag er Mohammed bosat i Danmark og er blevet genforenet med familien. Men oplevelserne i de iranske myndigheders varetægt er flyttet med som en både fysisk og psykisk bagage. Tiden efter at opholdstilladelsen var kommet i hus havde ellers været præget af ro og livsglæde for første gang i årevis. Familien havde fundet et sted at bo, og Mohammed havde skaffet sig et job. Men tiden i torturbødlernes vold ville ikke slippe taget i ham. Mareridtene vendte tilbage, og med dem angstanfaldene og den modløse tilstand. Mohammed fik svært ved at koncentrere sig om selv de mindste opgaver og blev opfarende både overfor kolleger og familien. Smerterne i hovedet, på ryggen og i nakken, der har præget ham siden torturen, vendte også tilbage, og denne gang voldsommere end tidligere. En familie i forfald Det er meget normalt, at de torturoverlevere, som kommer i rehabilitering på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre oplever en god periode, når de har fået opholdstilladelse i Danmark. Det er desværre også meget normalt, at de efter- Side 1 af 5
følgende når hverdagen melder sig får det markant værre, fysisk såvel som psykisk. Det kan have store konsekvenser for deres sociale liv. Det samme gør sig gældende for Mohammed, der får sværere og sværere ved at gå på arbejde, dels på grund af smerterne og dels på grund af angstanfald og træthed. På hjemmefronten bliver skænderierne med hustruen og børnene voldsommere og voldsommere. Nattesøvnen bliver afbrudt flere gange, når Mohammed med et skrig sætter sig op i sengen. Da Mohammed endelig går til egen læge, tøver denne ikke med at henvise ham til rehabilitering på RCT. Efter en ventetid, der føles alt for lang for Mohammed, bliver han indkaldt til den første store undersøgelse i centrets lokaler i hjertet af København. På den anden side af glasdørene venter en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver for i samarbejde med Mohammed at kortlægge hans problemer og lægge en plan. Mohammed bliver undersøgt, og Mohammed åbner op og fortæller. Om oplevelserne i fængslet, om smerterne, om mareridtene, om de daglige bekymringer over ikke at slå til hverken i familien eller på jobbet. En familie i behandling Mohammeds oplevelser i det iranske fængsel har kastet en lang, sort skygge over hele familien, og særligt børnene er hårdt ramt. Først var der frygten. Hvor er far, hvad er der sket, og kommer han mon nogensinde hjem igen? Siden kom flugten og det efterfølgende liv i Danmark. Et liv, der har været præget af farens magtesløshed og langsomme forfald. Behandlerne på RCT kan se det med det samme. Børnenes behov er ikke blevet dækket, og de har påtaget sig et enormt ansvar for at kunne opretholde en nogenlunde tilværelse som familie. Det har slidt på dem, og risikoen for at de reagerer på presset med søvnproblemer og aggressiv eller indadvendt adfærd vurderes at være overhængende. Derfor bliver Mohammed med hustru og børn tilbudt behandling i RCTs familieteam, der består af en læge, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut. Et par gange om ugen tager familien ind til Borgergade for at blive hjulpet tilbage til livet. Psykologen og familieterapeuten arbejder sammen med den samlede familie børn såvel som voksne mens forældrene går til individuel behandling hos lægen og fysioterapeuten. Socialrådgiveren træder til med vejledning og lægger sammen med Mohammed og hans hustru en plan for, hvordan familien kommer på fode igen og etablerer sig i det danske samfund. Planen indeholder blandt andet søgning efter en bedre bolig, an- Side 2 af 5
søgning om økonomisk tilskud til medicin, fritidstilbud til børnene og uddannelse til hustruen. Via netværksmøder orienteres de aktører, der jævnligt har kontakt med Mohammed og hans familie bl.a. arbejdsgivere, skolelærere og praktiserende læge om familiens problemer og planerne for fremtiden. Familien gør store fremskridt og er efter et års rehabilitering på RCT klar til at stå på egne ben. Minderne fra torturen kan aldrig slettes, men med den tværfaglige indsats fra RCTs behandlere har Mohammed og hans familie fået ballast nok til at træde ind i samfundet igen. Mohammed er en fiktiv person, men hans historie indeholder typiske elementer i de historier og forløb, der opleves på RCT. Hans sagsforløb er også beskrevet så typisk som muligt, men det skal understreges, at hver patient er unik, og at hvert patientforløb derfor også er det. HVEM KOMMER TIL RCT? RCT modtager patienter, der er traumatiserede af tortur, organiseret vold, krig, konflikt og/eller politisk forfølgelse, og som har fået opholdstilladelse i Danmark. 80% af patienterne er mænd med meget forskellig social baggrund. TRE FORMER FOR REHABILITERING RCT tilbyder individuel behandling, familiebehandling og gruppebehandling. Individuel behandling Individuel behandling tilbydes torturoverlevere med en sårbarhed, som nødvendiggør Side 3 af 5
en individualiseret terapeutisk indsats for at undgå yderligere traumatisering. I den individuelle behandling indgår fysioterapi, socialrådgivning, lægelig behandling og psykoterapi. Langt de fleste patienter kommer i individuel behandling, hvilket betyder, at ventetiden til denne type behandling er klart den længste. Derfor er det også hér, at RCT ved årsskiftet har sat ind med et ekstra team. Familiebehandling Familieteamet på RCT hjælper flygtningefamilier, hvor flere i familien har fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder som følge af tortur, organiseret vold, overgreb, krigsoplevelser og eksil. Her har den samlede familie mulighed for at få hjælp. Behandlingen tager altid udgangspunkt i den enkelte families problemstilling, hvor der arbejdes med en afklaring af familiens vanskeligheder og ressourcer, samt forældrenes individuelle behov for behandling. Behandlingens varighed er på 8-16 måneder, hvor enten den samlede familie eller de voksne skal regne med at komme på RCT en til to gange om ugen. Familieteamet består af en læge, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut. Gruppebehandling Mange torturoverlevere lider af de samme symptomer, såsom dårligt søvnmønster, stress, depression, smerter og inaktivitet. Mange er tilbøjelige til at isolere sig, de har ofte konflikter med omgivelserne og har svært ved at integrere sig i de danske samfund. Formålet med at samle torturoverleverne i grupper er at skabe mulighed for, at de kan dele deres problemstillinger med andre ligestillede og i trygge rammer reflektere over deres nuværende livssituation og få viden om de symptomer, de har. I fællesskab udvikles strategier, der har til formål at lette deres hverdag og øge deres livskvalitet. I gruppebehandlingen deltager en psykolog, en læge, en socialrådgiver og en fysioterapeut. Det samlede forløb strækker sig over cirka 12 måneder, og patienterne mødes på RCT to-tre gange om ugen og er tilknyttet en fast gruppe. Se mere på www.rct.dk Side 4 af 5
Side 5 af 5