Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse med udmøntning af Vandplan for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland at få undersøgt mulighederne for at reducere kvælstofudvaskningen til Hejls Nor og Lillebælt samt at forbedre naturkvaliteten i udvalgte områder i oplandet til Hejls Nor. Kolding Kommune ønsker samtidig, at projekterne som udgangspunkt kan gennemføres ved frivillige aftaler, og at der er en betydelig lokal forankring. Kolding Kommune har derfor anmodet Rambøll om at udarbejde en teknisk og biologisk forundersøgelse af projektmulighederne ved et område omkring Hejls Bæk. Vådområdet er beliggende ved den øverste del af Hejls Bæk. Hejls Bæk afvander til Hejls Nor, der har forbindelse til det sydlige Lillebælt. Projektarealet er beliggende øst for landsbyen Hejls i en lavning, der lokalt kaldes mosen. Arealet anvendes i dag dels som intensivt dyrket areal og dels som græsningsarealer. Derudover ligger der flere hektar 3 beskyttede eng og mose områder. Vandtilstrømningen til projektområdet kommer fra et større rørlagt vandløb fra nordvest (tilløb til Klokkeløbet), et mindre ligeledes rørlagt fra nord (Klokkeløbet) samt et direkte opland mod øst og syd, hvorfra der kommer flere mindre delvist rørlagte tilløb. På historiske kort udarbejdet i perioden 1842-1899, ses at projektområdet også på det tidspunkt var drænet. Den østlige del fremstår drænet ved åbne grøfter, mens den centrale og nordvestlige del på tidspunktet fremstår udrænet eller drænet ved rørlægninger. Der findes ikke drænkort over den centrale, nordvestlige eller østlige del af projektområdet. Det ses på ældre kort fra 1800 tallet, at der på det tidspunkt er foregået en del tørvegravning i den østlige halvdel af projektområdet. Dette er formentlig tegn på at der i ældre tid har ligget en sø på området. Denne er langsomt forsvundet ved tilgroning med tagrør, der senere danner grundlag for tørvegravning. Vandløbene gennem projektområdet har været stærkt reguleret gennem de sidste 100 år og måske længere. Det er uvist om hele projektarealet på et tidspunkt har været dyrket, men i dag ligger hovedparten som græsningsarealer eller naturarealer. PROJEKTETS MÅLSÆTNING Målsætningen for forundersøgelsen er, at den skal fremkomme med forslag til, hvordan der i projektområdet kan gennemføres en naturgenopretning, der kan bidrage til: A) at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet inden udledning til Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland B) At genskabe et moseområde ved Hejls Bæk og om muligt en mindre sø, der i geologisk tid sandsynligt har været i området. C) at forøge naturværdierne og den landskabelige værdi i projektområdet Nærværende forundersøgelse har belyst mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at skabe et vådområde med et lavvandet søareal, omgivet af våde og tørre enge som ved vinteroversvømmelse af engene vil reducere udledningen af næringsstoffer til havmiljøet.
2 FORUNDERSØGELSEN Den tekniske forundersøgelse belyser: o Projektets konsekvenser for tekniske anlæg og lodsejere o Den mulige fremtidige arealanvendelse o Projektets reduktion af kvælstofudledningen til havmiljøet i t/ år og i kg/ha/år o Projektets konsekvenser for naturforhold o Drænoplysninger i området og i tilknytning hertil o Terræn- og vandspejlsforhold samt tekniske anlæg o Jordbundsforhold o Vandbalance og vandføringer for eksisterende forhold og fremtidige forhold ved projektets gennemførsel o Kvælstoftilførsel og -reduktion i projektområdet o Projektets betydning for natur og landskab o Løsningsforslag med anlægsoverslag og tidsplan for gennemførelse o Kortmateriale for det foreslåede projekt. PROJEKTFORSLAGET Det mulige projektområde modtager i dag drænvand fra marker nord og syd for området, der via afvandingsgrøfter i projektområdet afledes til Hejls Bæk. Forslaget er baseret på at hæve terrænkoten og udløbet af Hejls Bæk i den vestlige ende af projektområdet. Dermed etableres en permanent sø på ca. 13 ha. centralt i området. Projektforslag etablering af mindre lavvandet sø umiddelbart øst for Hejls
3 Den mulige sø er i dag drænet med grøfter, men er, formentlig pga. terrænsætninger, stærkt vandlidende og i forvejen vanddækket en stor del af året. Klokkeløbet og tilløb til Klokkeløbet genåbnes ved projektgrænsen og der udgraves nye vandløbstracéer indenfor det mulige projektområde. Disse anlægges med terrænnær vandløbsbund og et slynget forløb. Dette giver mulighed for overrisling af de vandløbsnære arealer, med øget kvælstofomsætning til følge. Vandspejlet i Hejls Bæk ved vejbroen i den vestlige ende af området ligger i ca. kote + 1,0 m. Ved et vandspejl i søen på kote + 2,0 m skal der her udlignes et fald på ca. 1 meter. For at undgå et styrt foretages en terrænregulering til kote +2,5 ca. 100 meter øst for vejbroen. Terrænkoten er her ca. 1,5-1,75 m. Der etableres et nyt forløb af Hejls Bæk, hvor afløbet fra søen placeres helt mod syd, hvor terrænhævningen slutter op til bakken syd for projektområdet. Søen anlægges med et vandspejl i kote + 2,0 m og en maksimal vanddybde på 2 m. De laveste terrænkoter i området pt. er ca. + 0,8. Dybden på de 2 meter opnås ved afgravning af ca. 80 cm jord i det centrale område af søen. Hermed fremskaffes tilstrækkeligt overskudsjord til de skitserede terrænreguleringer i den nordlige og vestlige del af området. For at sikre vandudskiftning i den østlige del af søen etableres udmundingen af de to større vandløb i søen, således at de er vendt mod sydøst. Derudover etableres en langstrakt fugle ø, på ca. 500 m 2, umiddelbart syd for tilløb til Klokkeløbet. Dette giver tilsammen en generel strømningsretning mod sydøst og forventes at skabe en cirkulation i søen i samme retning. Dette er for at sikre en tilstrækkelig vandudskiftning i den østlige del af søen og dermed en forbedret kvælstofomsætning. Fugleøen forventes at blive en sikker yngleplads for en række fuglearter, da den omgivende vandflade yder beskyttelse mod en række rovdyr. Projektarealet udgør 30,34 ha. Under bilag 2 er der vist en situation for en vintermiddelafstrømning. Ved middel sommervandføring vil 12,39 ha være oversvømmede og 2,33 ha vil have en drændybde under 0,25 m. Ved middel vintervandføring vil 13,5 ha enge blive oversvømmet, hvoraf det største areal er i den østlige del. KONSEKVENSER Med det foreslåede projektforlag sker der en forringelse af afvandingsforholdene i selve projektområdet og mulighederne for kvælstoffjernelse forbedres. Afvandingsforholdene for dyrkede marker i det direkte opland nord og syd for projektområdet vil som udgangspunkt ikke blive forringet. Vandstanden i den øvre del af Klokkeløbet indenfor projektgrænsen vil med maks. vandføring være ca. + 2,50 m. De nærmeste ejendomme ligger i kote + 6,0 7,0 m. Dermed vil projektet ikke påvirke afvandingsforholdene her, selv ved de største afstrømninger. Vandstanden i den øvre del af tilløb til Klokkeløbet indenfor projektgrænsen vil med maks. vandføring være + 2,20 m, svarende til max vandstand i søen. De nærmeste ejendomme ligger i kote 3,5 4,0 m. Dermed vil projektet ikke påvirke afvandingsforholdene her, selv ved de største afstrømninger. Ved bebyggelsen på matr. 6d, Hejls By, Hejls afvandes tag- og overfladevand til samlebrønd beliggende i det sydøstlige hjørne af matriklen. Koten på afløbet herfra er målt til + 0,83 m. Den nuværende afvanding foregår enten til Klokkeløbet umiddelbart inden sammenløb med Hejls Bæk eller til spildevandsledningen. Bundkoten i Klokkeløbet er + 0,28 m ved de nuværende forhold. Ved etablering af en sø med vandspejl i kote 2,0 m anbefales det at føre afløbet fra samlebrønden mod sydvest til Hejls Bæk umiddelbart inden denne passerer under vejbroen. Dette vil aflaste spildevandsledningen.
4 Ved matrikel 40a er samlebrønd for tag- og overfladevand placeret øst for ejendommen. Bundkoten i brønden er målt til + 1,35 m. Indløbskote i brønden er målt til + 1,66 m. Den nuværende afvanding foregår til Hejls Bæk ca. 40 meter opstrøms vejbroen. Udløbskoten ved Hejls bæk er målt til + 0,92 m. Det vil være nødvendigt at foretage en forlængelse af afløbet fra den nuværende position og videre ned til Hejls Bæk umiddelbart inden vejbroen. Der er indmålt sokkelkoter på en række ejendomme i forbindelse med forundersøgelsen. Ved matr. 6d, Hejls by er sokkelkoten målt til +3,39 m. Ved matr. 40a er sokkelkoten indmålt til +3,97 m. Ved matrikel 5ab, Hejls by er sokkelkoten indmålt til +3,58 m. I området hvor det rørlagte vandløb tilløb til Klokkeløb passerer ejendommene tættest på projektgrænsen er indmålt sokkelkote på +4,12 m ved matr. 14aø, Hejls by og sokkelkote +4,26 m ved matr. 14aæ. Den maksimale vandstand i søen ved maksimal afstrømning på 150 Liter/sek/m 2 vil være + 2,20 m. Dette vil ikke medføre oversvømmelse af ejendomme eller haver i nærheden af projektområdet. Det anbefales dog at etablere et dræn fra matr. 14ba, beliggende hvor det rørlagte tilløb til Klokkeløbet genåbnes, og til samlebrønd ved matr. 6d. Herfra ledes evt. drænvand i ny ledning til Hejls bæk umiddelbart inden vejbroen syd for Hejls by. Dette vil sikre en tilstrækkelig afvanding af terrænet ved projektgrænsen. Spildevandsledningen, der aftager spildevand fra ejendommene nord for projektområdet, ligger under det forventede grundvandsspejl ved de nuværende forhold. Ledningen vurderes derfor at være vandtæt, da denne ellers forventeligt ville tage en del vand ind. Vandpresset på ledningen vil blive højere ved etablering af et vådområde, hvorfor det ved detailprojekteringen skal undersøges evt. ved TV-inspektion om denne kan forventes fortsat at være tæt. Ved etablering af et vådområde på arealet, hvor kloakledningen ligger, vil det luftfyldte volumen i røret forårsage en betragtelig opdrift. For at sikre ledningens stabilitet, skal det derfor undersøges ved detailprojekteringen, om denne skal sikres, evt. ved placering af ryttere eller betonankre. Med baggrund i placering af det eventuelle afløb fra søen til Hejls Bæk er der beregnet konsekvenser for afvandingsmæssige forhold ved 3 forskellige afstrømningssituationer og konsekvenser er vist i nedenstående tabel. Drændybde Sommer middel Vinter middel Vinter max. Tør eng, 0,75 m < d < 1,00 m 2,11 2,00 1,86 Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 2,41 2,35 2,22 Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m 2,39 2,45 2,51 Sump, 0,0 m < d < 0,25 m 2,33 2,30 2,35 Vandflade, D < 0,0 m 12,39 13,50 14,30 Arealer i ha med drændybder under 1,00 m i projektområdet Under de eksisterende forhold har ca. 12 ha en beregningsmæssig afvandingsdybde under 1 meter ved en vintermiddelafstrømning. Dette areal øges til ca. 23 ha ved en gennemførelse af projektet. Den samlede kvælstoffjernelse kan således opgøres til 8.350 tons/år, hvilket svarer til en N- fjernelse på 278 kg N/år pr. ha projektareal. Den relativt mest effektive N-fjernelse kommer fra
5 overrislingen af engene fra det direkte opland. Søen står dog for den største samlede kvælstoffjernelse. Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der overvejende vil blive til sø. Dette vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold. Det må forventes at området fortsat kan anvendes til jagt efter etableringen af vådområdet. Formentlig med øget jagt på vandfugle og i mindre grad på råvildt og harer m.v. Projektet vil give mulighed for etablering af en engflora i området og mulighed for ynglende vandfugle samt padder. Området bør plejes, helst med afgræsning, men alternativt med høslæt 1 2 gange om året. Det vil være muligt at etablere et fugletårn ved søen, hvorfra fuglelivet vil kunne følges. Søen må som udgangspunkt forventes at blive forholdsvis næringsrig. Der vil med tiden indfinde sig de vanlige fiskearter tilhørende en sø. Det kan overvejes om det er ønskeligt at udsætte yngel af rovfisk som gedder og aborrer ved etableringen af søen for at undgå biologisk ubalance fra start. Der er ikke søer eller moser i oplandet til søen, hvorfor disse formentlig ikke vil indfinde sig ad naturlig vej indenfor en overskuelig årrække. Samtidig vil udsætning af gedder og aborre sandsynligvis gøre en eventuel kommende Hejls Sø attraktiv for lokale lystfiskere. I den forbindelse kan det overvejes om, der kunne etableres et par mindre bådebroer, hvor fra byens børn og unge kan bedrive lystfiskeri. BILAG Bilag 1 Eksisterende situation Bilag 2 Projektforslag